Danmark var et af de første lande i verden, som indførte et nationalt filter mod hjemmesider, der indeholder børneporno, et filter der ser ud til snart at blive kraftigt reduceret.
I EU har man for nyligt vedtaget, at kampen mod børneporno på internettet skal bekæmpes ved kilden i stedet for blot at blokere adgangen til siderne.
Det vækker jubel hos tilhængerene af frihed på internettet, der har været imod den oprindelig plan, som var at indføre et filter i samtlige EU-lande. Når målet nu er at gå efter hjemmesiderne, skyldes det hårdt arbejde fra parlamentsmedlemmer, der ikke brød sig om planen.
Helt vil filtrene dog ikke forsvinde, idet sider, som er uden for EU’s rækkevidde, og sider, det tager for lang tid at lukke, stadig vil kunne rammes af et filter.
Med det nye tiltag mindskes risikoen også for, at hjemmesider, der ikke har noget at gøre med børneporno, alligevel bliver ramt af et filter.