mboost-dp1

Skype

Skype på vej med tjeneste til alternative markeder

- Via Computerworld - , redigeret af kasperfmn

Skype har udviklet en klient til mobiltelefoner, som hverken har Wi-Fi- eller 3G-understøttelse. Det skal gøre det muligt for VoIP-tjenesten at komme ind på markeder som f.eks. Mellemøsten, hvor brugen af den slags smartphones, som Skype i øjeblikket understøtter, ikke er slået igennem.

Klienten kræver, at teleoperatørerne installerer noget software på deres servere, som derefter kan behandle opkaldene fra Skype. I Skypes smartphone-klienter klares de nødvendige procedurer direkte på mobiltelefonen, men det har ikke været en mulighed for den nye løsning. Til gengæld bruges der ikke lige så meget af telefonens batteri med den nye løsning.

Den nye klient er målrettet markeder med høj uddannelse, hvor befolkningen ofte rejser uden for deres eget land. Mellemøsten, Latinamerika, Mexico og Indien passer med disse krav, og Skype håber, at befolkningen her vil droppe taletidskort og i stedet benytte sig af den nye tjeneste efter at have købt SkypeOut-minutter. Teleoperatørerne vil samtidig tjene penge på kundernes datapakker, som er nødvendige for at bruge tjenesten.





Gå til bund
Gravatar #1 - GoofyChristoffer
18. feb. 2011 10:12
Var det ikke noget lignende 3 havde en gang for 3-4 år siden?

Jeg kan huske at jeg betalte for 3's gamle "surf"-pakke hvor skype var inkluderet, og så havde jeg en J2ME-klient på min Sony Ericsson der holdt styr på kontakter osv, men når man ringede op, ringede man til et helt almindeligt telefonnummer, som jeg antager var en server hos 3 selv, og det blev man ikke afregnet pr. minut for.

Dengang krævede det dog ikke SkypeOut-kredit.
Gravatar #2 - nielsbuus
18. feb. 2011 11:58
Lad mig lige forstå det her.

Teleselskaberne skal installere og drive en tjeneste i deres mobilnetværk som undergraver deres lukrative salg af (udlands)minutter for tilgengæld at tjene nogle basører på et spinkelt salg af data.

????

Profit.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login