I Italien truer et nyt lovforslag Wikipedias eksistens. Lovforslaget betyder, at enkeltpersoner kan kræve, at indhold som de finder krænkende for deres omdømme, skal rettes indenfor 48 timer, uden at dette krav behøves behandles af en retsinstans.

Wikipedia påpeger, at der ikke er en redaktion, som kan behandle disse henvendelser. Ydermere påpeges det, at et krav om at tilrette indhold efter enkeltpersoners opfattelse uden evaluering af en upartisk instans, strider mod Wikipedias princip om at artiklerne skal være neutrale.

Som reaktion har Wikipedia valgt at tage den italienske version offline, mens lovforslaget behandles. Samtidigt advares der om, at det kan blive nødvendigt helt at slette den italienske version af Wikipedia.

Det japanske firma Toshiba markerede sig ved årets IFA messe i Berlin, hvor firmaet præsenterede deres første brilleløse 3D-tv. Nu er firmaet så klar med, hvad der eftersigende skulle være firmaets første brilleløse 3D-tv henvendt til den almene bruger.

Fjernsynet har modelnummeret 55X3 og er ikke blot fuld HD, men Quad Full HD (4x fuld HD) og har således en opløsning på hele 3850×2160 pixels. Normal fuld HD er som bekendt 1920×1080 pixels, og Toshibas nye super-tv har derved en opløsning, der er fire gange almindelig HD.

Toshiba understregede i udgivelsen også, at fjernsynet ikke har brug for 3D-briller for at vise 3D-materiale på skærmen, og det må antages, at fjernsynet anvender samme facetracking-teknologi, som det fjernsyn firmaet fremviste ved IFA.

Endvidere ser det ud til, at brugere kan se hele fire programmer i fuld HD samtidigt, mens fjernsynet naturligvis også har trådløs internetforbindelse og USB harddisk, der gør det muligt for brugeren at optage to programmer samtidigt. Har man en Regza-tablet er denne, på samme måde som ved Sonys Bravia-tv, fuldt forbundet med skærmen, hvis de to produkter nærmer sig hinanden.

Fjernsynet bliver lanceret på det japanske marked midt i december, mens der endnu ikke er sat en dato på lanceringen i USA og Europa. Fjernsynet er heller ikke prissat, men det forventes at komme til at koste i omegnen af noget der svarer til 60.000 kr.

På dagen hvor Apple afholdt deres iPhone-event og afslørede iPhone 4S, er der også nyheder fra Android-land. Det første billede af hvad der angiveligt er Google og Samsungs rygtede Nexus Prime-telefon, som alligevel er så godt som bekræftet, er nemlig lækket.

Billedet viser kun en del af telefonens forside, men giver os alligevel en del specifikationer fra den kommende telefon, der ventes at blive afsløret på Google og Samsungs fælles pressemøde tirsdag d. 11. oktober i næste uge.

Læs også: Samsung holder Google-event den 11. oktober

Først og fremmes kan det ses, at telefonen ikke vil benytte hardware-knapper på forsiden, men i stedet bruger software-knapper, som mange havde ventet. Derudover kan vi se, at telefonens skærm vil være en Super AMOLED-skærm med en opløsning på 1280×720 pixels. Dele af skærmen bruges på at vise knapperne og menulinjen i toppen, hvorfor den aktive opløsning er på 1184×720 pixels. Størrelsen menes at være på 4,6″ diagonalt, hvorfor skærmen altså viser hele 320 pixels per tomme.

Den store priskrig på mobilmarkedet, som blev skudt i gang af Onfone, ser nu ud til at være stilnet af, i hvert fald for en stund.

Men selvom det igen betyder højere priser og mindre tilbud, skal man ikke være pessimistisk, for en længevarende priskrig vil betyde, at det danske mobilnet ikke kan udbygges, mener Telenors direktør Mattias Ringqvist, som Computerword har talt med.

Mattias Ringqvist til Computerworld skrev:

Det bliver vigtigt for Danmark som nation og os som teleselskab, at vi har et afkast på vores investeringer, så vi kan investere i infrastruktur.

Han henviser blandt andet til Sverige, hvor de i øjeblikket er i færd med at udbygge 4G-nettet, hvilket kun bliver muligt i Danmark, hvis udbyderne kan tjene penge på deres abonnenter.

Ifølge Computerworld har Telenor og datterselskaberne CBB og BiBob dog selv været aggressive i deres prissætning under priskrigen, men Mattias Ringqvist afviser, at de skulle have været med til at gøre det værre.

Mattias Ringqvist til Computerworld skrev:

Jeg er ikke sikker på, at det var os, der pressede priserne. Vi havde en kampagneperiode, og der var andre, som satte prisen ned til det halve i en to måneders kampagneperiode.

Mozilla arbejder nu på at indarbejde automatisk opdatering i deres Firefox-browser, og håber på at have funktionen klar til den fremtidige 10. udgave af browseren.

Grunden til man ønsker at indarbejde funktionen, som i forvejen kendes fra Googles konkurrende browser Chrome, er, at brugerne angiveligt er blevet hvad Mozillas bestyrelsesmand Mitchell Baker kalder “opdateringstrætte”. Trætheden skyldes, at der efter Mozilla forkortede Firefox’ udgivelsescyklus, frigives en ny version af Firefox hver sjette uge, hvilket kan være svært manuelt at holde trit med.

Brian Bondy, Mozilla skrev:

Most users don’t want to think about software updates nor version numbers and now they are being forced to do so every six weeks.

Funktionen vil også ligne Chromes i udførsel. Når browseren opdager, at en opdatering er tilgængelig, vil den downloade den i baggrunden. Opdateringen installeres næste gang browseren genstartes, og hvis ikke dette sker inden for 12 timer, sendes en påmindelse til brugeren. Funktionen vil, modsat Chrome, være muligt at slå fra, hvis man har behov for det.

Danskere med manglende it-kompetencer koster ifølge en beregning fra Teknologisk Institut samfundet 80 milliarder kroner om året, skriver Version2.

De penge kunne nemt være sparet, hvis bare danske virksomheder bliver bedre til at uddanne deres medarbejder i for eksempel Office-pakken i stedet for bare at opdatere til den nyeste version, mener divisionsmanager Jesper Roesgaard fra e-learning-virksomheden Børsen Academy.

Jesper Roesgaard skrev:

Problemet er, at man bruger penge på udstyr og glemmer medarbejderne, selvom det faktisk er meget billigere at opgradere medarbejdernes viden end at installere en ny version af Microsofts Office-pakken.

Han vurderer, at det kan tage op mod tre uger, før effektiviteten er tilbage på det gamle niveau, hver gang en softwarepakke bliver opdateret.

Den energiske Microsoft boss Steve Ballmer har ikke været god nok til at lede firmaet, og derfor har Microsofts bestyrelse valgt, at Steve Ballmer “kun” får omkring 3,8 millioner kroner udbetalt i bonus i år.

Godt nok har Steve Ballmer formået at skabe vækst i firmaet og sende aktierne i vejret, men samtidig har salget af Windows Phone 7 været så skuffende, at bestyrelsen ikke kunne se bort fra det, og et fald på to procent i indtjeningen gjorde tilsyneladende heller ikke tingene bedre.

Steve Ballmers kontrakt giver bestyrelsen mulighed for at give ham op til 7,4 millioner kroner i bonus hvert år, hvis han når alle sine mål, men med det dårlige Windows Phone 7-salg må han altså nøjes med det halve.

Med en grundløn på 3,8 millioner kroner i sig selv og indtægterne fra 3,95 procent af aktierne i Microsoft kommer Ballmer dog ikke til at mangle penge foreløbigt.

På dagen, hvor Apple holder deres store medieevent og muligvis afslører en ny udgave af deres iPod, bliver en anden berømt Mp3-afspiller nu lagt i graven.

Det er Microsoft, som oplyser, at de ikke længere vil producere deres iPod-konkurrent Zune, men i stedet fokuserer på deres mobiltelefoner.

Microsoft understreger dog, at det ikke får nogen indflydelse på nogle af de nuværende Zune-ejere eller brugere af Zune-tjenesterne på nettet.

Microsoft skrev:

So what does this mean for our current Zune users? Absolutely nothing. Your device will continue to work with Zune services just as it does today. And we will continue to honor the warranties of all devices for both current owners and those who buy our very last devices.

I alt nåede Microsoft at producere syv udgaver af Zune-afspilleren. Den første kom på markedet i 2006 og havde 30 GB hukommelse.

Den sidste, Zune HD, blev sendt på gaden i 2009, som den første Zune-afspiller med touch screen og op til 64 GB hukommelse.

Wikimedia Foundation, som blandt andet står bag den online encyklopædi Wikipedia, har besluttet at slå HTTPS til på alle deres projekter, så for eksempel Wikipedia nu kan besøges på https://da.wikipedia.org.

Det har indtil nu kun været muligt at besøge Wikimedias projekter via hjemmesiden https://secure.wikimedia.org, men den løsning har flere problemer, blandt andet at den er sat sammen på en sådan måde, at den ikke rigtigt kan skaleres ud på flere servere, da man har benyttet mange forskellige lappeløsninger for at få hjemmesiderne krypteret ordentligt.

Wikimedia fortæller, at ændringen vil tage lang tid at gennemføre fuldstændigt, da flere af projekternes hjemmesider skal ændre den måde, de benytter CSS og JavaScript på.

Gennem den seneste tid har en række bloggere kæmpet for at få lov tilbyde musik fra kunstnere på deres blogs, uden at skulle betale til Koda. Det ville Koda ikke gå med til, men tilbød i stedet en mere lempelig ordning for bloggerne, men den er ikke blevet accepteret. Det får nu Kodas direktør til at lange ud efter bloggerne.

Læs også: KODA inviterer til dialogmøde om fremtidens brug af musik på blogs

Hos Politiken har man talt med direktør Anders Lassen, og han mener bloggerne opfører sig forkælede og ikke er solidariske.

Anders Lassen, direktør for Koda til Politiken skrev:

Hvis bloggerne var solidariske, støttede de Kodas kamp for musikmiljøet

Lassen peger blandt andet på bloggernes argument med, at de er med til at promovere ny musik, men det mener han rammer helt ved siden af. Ikke fordi de ikke promoverer musik, men fordi så burde næsten alle af de 40.000 kunder Koda har, kunne dække sig ind under samme argument.