Læger og andre forskere har gennem de seneste par år forsøgt at udvikle nye metoder til at aflevere medicin til specifikke steder i kroppen. En sådan metode ville være et effektivt middel til at sænke bivirkninger ved eksempelvis cancerbehandling, men selvom forskerene har oplevet fremgang siden begyndelsen, har de kliniske resultater været sparsomme.
Denne kedelige statistik mener et tysk forskerhold imidlertid, at de kan rette op på, og de vil gøre det ved hjælp fra såkaldte nano-raketter.
Nano-raketterne er lavet af nanorør, der igen består af platinplader, som er rullet op, så de danner et rør med platin på indersiden. Disse rør placeres i en svag brintoverilteopløsning, der ved kontakt med platinen langsomt nedbrydes til vand og ilt i form af bobler. Disse bobler skaber således fremdriften for nano-raketterne.
Denne fremdrift er overraskende nok ret kraftig, og nano-raketterne kan bevæge sig med op mod 200 gange sin egen længde pr. sekund, hvilket er hurtigere end den hurtigste bakterie. Raketten styres derefter ved hjælp fra et magnetfelt, mens hastigheden kan reguleres gennem temperaturen i raketten.
Desværre er den svage brintoverilteopløsning ikke uskadelig for kroppen, så forskningen fortsætter med det mål, at kunne anvende glukose som brændstof for raketterne.