mboost-dp1

Hewlett-Packard

HP vil fordoble udviklingsbudgetet

- Via V3 - , redigeret af Pernicious

HP’s nye administrerende direktør Meg Whitman mener, at HP under den sidste ledelse er kommet bagud i udviklingen af nye produkter. På et nyligt afholdt møde for partnere, har Meg Whitman derfor lovet, at HP vil fordoble sit budget til udvikling.

Fordoblingen sker inden for alle divisioner hos HP, hvor målsætningen er hurtigere at få omsat gode idéer til egentlige produkter. I den forbindelse pointerede Whitman HP’s engagement i pc og konsummarkedet vil fortsætte, og understregede igen, at HP helt har droppet de planer den tidligere direktør Leo Apotheker havde om frasælge Personal Systems Group (PSG).

Meg Whitman, CEO HP skrev:
We are proud to be a hardware and infrastructure company, and we want to stand tall with you. PSG and HP and you are better together than they are apart, and I feel great about that decision.

Whitman ønsker at få liv igen i WebOS fordi hun mener, at der er plads til endnu et operativsystem ved siden af de eksisterende operativsystemer til mobile enheder.

Meg Whitman, CEO HP skrev:
The industry needs another mobile OS. Apple is great, it’s on fire but iOS is a closed system. Google could end up that way with the purchase of Motorola, Android could end up being a closed system.

Man skal dog ikke forvente, at WebOS kommer på gaden igen inden for kort tid, da Whitman mener, det vil tage 2 til 4 år, før de er klar til en relancering.

Google

Android slår iOS i førstegangskøbere

- Via Android Nows - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

Når det kommer til smartphones er det hovedsageligt iPhones og Android baserede telefoner, som bliver solgt. Begge lejre oplever fortsat fremgang i salget af telefonerne, men blandt de som køber en smartphone for første gang, så kan Android bryste sig af at være favorit.

I en undersøgelse foretaget af firmaet NPD i USA viser nye salgstal, at næsten seks ud af ti førstgangskøbere (57 %) vælger en Android-smartphone, imens cirka en tredjedel (35 %) går efter en iPhone. De resterende 9 % fordelses mellem Windows Phone, Blackberry, Symbian og andre operativsystemer.

Resultatet kan overraske, idet Apple ofte har ført sig frem på at deres iOS er meget nemt og intuitivt at anvende, hvor Android blandt mange har fremstået som mere teknisk krævende. Android har til sin fordel et langt større udbud af telefoner at vælge imellem.

Undersøgelsen afslører desuden, at smartphonemarkedet er vokset med 18 % i USA, og udgør nu 68 % af det samlede marked for mobiltelefoner.

Intel

Intel udskyder lancering af Ivy Bridge processorer

- Via DigiTimes -

Intel har overfor flere af sine partnere meddelt, at de udskyder den generelle tilgængelighed af Intels næste processorgeneration Ivy Bridge fra april til juni. Selve lanceringen vil stadig finde sted i april, men kun i meget begrænsede mængder.

Grunden til udskydelsen skal findes i det sløve marked for bærbare computere, hvor producenterne har svært ved at få brugt deres lagre af den nuværende Sandy Bridge processor. Dette betyder at Intel også har store lagre af Sandy Bridge processorer, hvorfor udsættelsen af Ivy Bridge skal give mere tid til at få tømt lagrene.

Der er dog ingen producenter af bærbare computere, som forventer en markant stigning i salget af computere, før frigivelsen af Windows 8 til efteråret.

Motorola Inc.

Billeder af Motorola Medfield er lækket

- Via Slashgear - , redigeret af Net_Srak

Telefonproducenten Motorola har efter sigende lækket firmaets nyeste skud på smartphone-træet på nettet, det skriver pocketnow.

Enheden kører, ifølge smartphone-bloggen, med Android 4.0 Ice Cream Sandwich, og til at trække systemet vil der angiveligt være en Intel-Powered Medfield processor. Er dette sandt bliver telefonen den blot anden telefon med Intel Medfield processor, hvilket kun Lenovos model på CES indtil videre har kunnet prale af.

Fysisk ligner telefonen den Droid RAZR Motorola udgav for nyligt, og ifølge kilden har den nye smartphone også mange ligheder med netop Droid RAZR. Smartphonen skulle endvidere indholde et såkaldt instant-on capable kamera med en 15 fps rate.

Udover ovenstående vides der ikke meget om den nye telefon, der, hvis den viser sig at være virkelig, sandsyneligvis vil være at finde på MWC 2012 senere på måneden.

Motorola har, hvad vi ved af, ikke andre telefoner på programmet til MWC, hvilket må siges at tale for troværdigheden af denne kilde.

Flickr - bongo vongo

Populær krypteringsalgoritme har stor svaghed

- Via CNET News - , indsendt af arne_v

En af de mest populære krypteringsalgoritmer, der bruges til sikring af kommunikation og transaktioner online, er RSA-algoritmen. Et hold af forskere ledet af James P. Hughes, har fundet en svaghed i den måde RSA bruges til at skabe krypteringsnøgler med.

Ved at tjekke 7 millioner offentlige nøgler, fandt forskerne 27.000 nøgler, der ikke var skabt helt så tilfældigt som de burde være. Dette gjorde det muligt for forskerne, at finde frem til de hemmelige primtal nøglerne var skabt ud fra.

Metoden forskerne har brugt, beskriver de selv som ret simpel, hvorfor de heller ikke kan forestille sig, at andre ikke skulle have fundet ud af det samme.

Rapport om RSA algoritme skrev:
The lack of sophistication of our methods and findings make it hard for us to believe that what we have presented is new, in particular to agencies and parties that are known for their curiosity in such matters.

De 27.000 nøgler forskerne fandt frem til, som ikke var så sikre som forventet, er nu fjernet fra den offentlige database de kom fra.

MegaWorld

Sådan blev Kim Dotcom anholdt

- Via 3 News - , redigeret af Net_Srak

I new Zealand har medierne sat spørgsmålstegn ved måden, Megaupload stifteren Kim Dotcom og hans ansatte er blevet anholdt på.

Der var ikke sparet på noget, da de New Zealandske myndigheder slog til på Kim Dotcoms 130 millioner kroner dyre Coatesville ejendom. To helikoptere, sværtbevæbnet politi og en specialstyrke var på pletten den 20. januar, hvor samtlige bagmænd bag Megaupload blev arresteret.

Men var dette overhovedet nødvendigt for en sigtelse for omfattende piratkopiering?

Dette spørgsmål stiller 3 News, som har fået adgang til Kim Dotcoms Coatesville ejendom. Sammen med Wayne Tempero, der er husets sikkerhedsvagt, rekonstrueres hele forløbet.

Fra babysittere der bliver overrasket over specialstyrkerne, til Kim Dotcoms egen flugt til husets beskyttelsesrum.

Man kan se hele videorekonstruktionen via artiklen (Højre side/Link) og få et godt indblik i, hvad der skete den dag. Ikke mindst den bizarre situation med Kim Dotcoms 35 minutter lange gemmeleg i husets hemmelige rum. Derudover får man også en særlig rundvisning i huset.

Samsung

Samsung overvejer at droppe ud af LCD-markedet

- Via BBC - , redigeret af Pernicious

Samsung er i dag verdens største producent af LCD-skærme, men dette har ikke gjort det til en god forretning for Samsung. Faldende efterspørgsel og øget konkurrence fra Kina gør, at Samsung nu overvejer at skille sig af med sin LCD-division.

Samsung er ikke de eneste der har problemer med at klare sig på LCD-markedet, Sony og LG har også haft lignende problemer, hvilket har ført til, at Sony helt trækker sig ud af markedet for LCD-panel produktion.

Samsung vil i stedet for fokusere på nye teknologier, hvor specielt OLED vil få en fremtrædende rolle.

Flickr - tico24

Nye initiativer skal sikre bedre mobildækning i Danmark

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

Der har været et møde mellem staten i form af Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og telebranchen om en 5-punkts plan, der skal sikre en bedre mobildækning i Danmark. Det skriver Ingeniøren.

Et af disse punkter angår bedre oplysninger om telefonernes antenneforhold. Forbrugerne skal med en mærkningsordning oplyses om, hvor god antennen er på den mobiltelefon de køber.

Resten af punkterne angår bl.a. hastigheden af sagsbehandlingen vedrørende ansøgninger om antenneplacering og investeringer på 6,5 mia. kroner over de kommende tre år til udbygning af det danske mobilnet. Derudover skal mobildækningen kortlægges således, at der kan måles en effekt af den handlingsplan, der skal komme her til sommer.

SXC - kezze

“Op til” hastigheder på bredbåndsforbindelser skal forbydes

- Via EPN.dk - , redigeret af OnkelDunkel , indsendt af drbravo

It- og teleordfører Trine Bramsen (S) vil ændre markedsføringsloven, så det ikke længere er tilladt at skilte med ‘op til’ hastigheder ved reklamer for bredbåndsforbindelser. I fremtiden skal det i stedet være minimumshastigheden der skal fremgå i reklamer. Det skriver epn.

Forslaget til lovændringen kommer efter, at telebranchen i mange år har haft problemer med, at leve op til de hastigheder de reklamerer med over for deres kunder.

Trine Bramsen skrev:
Den vildledende markedsføring er årsag til, at rigtig mange danskere hver dag oplever alt for langsomt internet, selv om de har betalt for en langt hurtigere forbindelse.

Telebranchen mener selv, at de har forbedret sig, bl.a. efter reglerne blev strammet af Forbrugerombudsmanden i 2008 og efter branchen lavede egne interne regler på området i 2010. Disse regler er ved at blive revideret, da man erkender at der er plads til forbedringer. Hos telebranchen så man derfor gerne, at man ventede med en lovændring indtil man så resultatet af disse revideringer.

Dansk Energi synes til gengæld, at lovforslaget er en god idé, da deres medlemmer, som består af en række elselskaber, netop har slået på tromme for, at garantere internethastigheden over for de kunder der bruger elselskabernes fibernet.

Thomas Woldiderich, Dansk Energi skrev:
Vi er normalt ikke tilhængere af lovindgreb frem for frivillige brancheaftaler, men på det her punkt viser erfaringerne, at den eneste vej frem er en skærpelse af lovgivningen.

Tine Bramsen håber på en hurtig lovændring, da hun ikke kan forestille sig, at nogle partier vil gå imod en lov der stiller forbrugerne bedre.

LG

LG Optimus 3D 2 billeder lækket forud for MWC 2012

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Forud for Mobile World Congress (MWC) 2012 har vi oplevet et væld af lækager og rygter om kommende smartphones, og den seneste frugt på det efterhånden velvoksne rygtetræ er LG’s Optimus 3D 2.

Smartphonen er udset til at repræsentere den næste generation af 3D-enheder fra LG, og Optimus 3D 2 har da også visse fysiske ændringer set i forhold til sin forgænger, Optimus 3D.

Telefonen er således både tyndere, lettere og ikke mindst hvidere end Optimus 3D, mens enheden ligeledes ser ud til at gøre op med fysiske knapper på smartphonens forside.

Sidstnævnte ændring peger kraftigt i retning af, at Ice Cream Sandwich eller Android 4.0 om man vil, bliver enhedens styresystem, mens dette dog stadig mangler at blive bekræftet.

LG Optimus 3D 2 ser endvidere ud til at have samme 9,8 mm tykkelse som den LG Vu vi så tidligere på måneden, mens der ikke gives yderligere specifikationer.

Læs også: LG Optimus Vu teases på nettet

De software-mæssige forandringer er på nuværende tidspunkt heller ikke klarlagt.