Det blev for nylig omtalt at Repræsentanternes Hus i USA er i gang med at behandle et lovforslag, der ville gøre det lovligt og muligt at dele information om internetangreb.

Læs også: USA: CISPA deler dine personlige oplysninger

Lovforslaget er blevet vedtaget med 248 stammer for, og 168 stemmer imod i Repræsentanternes Hus til trods for modstand til det sidste. Støttere af lovforslaget argumenterer for, at det er nødvendigt med CISPA for at stoppe angrebene fra Kina og Rusland, og at myndighederne har brug for at udveksle information med private firmaer om angrebene.

Kritikere af CISPA mener, at lovforslaget er for vagt og går for bredt. Blandt andet angiver CISPA, at uanset andre love må virksomheder dele information med myndighederne i forbindelse med internettrusler og angreb.

CISPA skrev:

Notwithstanding any other provision of law, a self-protected entity may, for cybersecurity purposes — (i) use cybersecurity systems to identify and obtain cyber threat information to protect the rights and property of such self-protected entity; and (ii) share such cyber threat information with any other entity, including the Federal Government…

Andre kritikere mener, at CISPA ville tillade deling af personlige oplysninger som for eksempel sundshedsoplysninger, våbentilladelser og kreditkortinformationer, mens andre igen mener, at CISPA går imod de amerikanske principper om ikke at udøve spionage og overvågning af amerikanske borgere på amerikansk jord.

Imodsætning til SOPA, har CISPA støtte fra mange af de store it-firmaer som for eksempel Facebook, Microsoft, Oracle, Intel, Nokia, Qualcomm, Sybase, Symantec og Verizon for at nævne nogle af dem. CISPA vil blandt andet gøre det muligt at dele informationer mellem myndigheder og de sociale medier som Facebook og Twitter og internetudbydere som AT&T og Verizon.

En tilsvarende version af CISPA skal nu behandles i Senatet, hvor den også skal vedtages før den kan blive underskrevet af præsidenten. Der er dog frygt for at præsidenten vil nedlægge veto, så det er usandsynligt at behandlingen vil gå hurtigt. En af kritikerne Michelle Richardson fra borgerrettighedsorganisationen ACLU håber at CISPA vil dø i stilhed i Senatet.

Michelle Richardson, ACLU skrev:

We encourage the Senate to let this horrible bill fade into obscurity.

Firmaet Menucard har ligesom andre firmaer på Facebook benyttet sig af virale reklamer, hvor brugeren bliver bedt om at dele tilbuddet med vennerne, hvorefter brugeren selv kan deltage i en konkurrence eller få andre fordele, det skriver Politikken. Denne form for reklamefremstød er ikke lovlige ifølge markedsføringsloven og Facebooks retningslinier, det udtaler Thomas Bigum, der er ekspert i sociale medier.

Thomas Bigum, ekspert skrev:

Hvis nogen kompenseres for at reklamere via private opdateringer på Facebook, er det ikke bare i strid med dansk markedsføringslov, men også imod Facebooks egne retningslinjer. Og er der andre ting på højkant – som muligheden for at vinde en rejse mod at man deler et budskab med vennerne – er det i bedste fald på kant med samme lov.

Samme opfattelse har Simon Hutters, IT-advokat fra BvHD. Han sammenligner disse reklamefremstød med spam, hvilket ikke er lovligt.

Forbrugerrådet udtaler, at de mener, at denne fremgangsmåde er både uigennemskuelig og stærkt problematisk, hvorfor de nordiske ombudsmænd da også er i gang med at udarbejde retningslinier om markedsføring via sociale medier.

Netgear er på vej med den første router baseret på den kommende 802.11ac-standard, som giver mulighed for gigabit-hastigheder over Wi-Fi. Test har vist hastigheder på op til 1,3 Gbps.

Netgear R6300, som produktet kommer til at hedde, vil dermed i teorien kunne nå op på hastigheder tre gange hurtigere, end hvad den nuværende 802.11n-standard kan byde på.

802.11ac, som endnu ikke er færdiggjort, benytter 5 GHz-båndet frem for det næsten overfyldte 2,4 GHz-bånd, som bruges af nuværende routere, og slipper dermed for en masse interferens.

Netgear R6300 kommer i butikkerne i løbet af maj måned til en amerikansk pris på $199,99.

Selvom der endnu ikke kan købes andre produkter, som benytter 802.11ac-standarden, har producenter så som Broadcom og Qualcomm allerede chips, der understøtter standarden i produktion. Dermed får vi snart blandt andet bærbare computere at se, som kan udnytte de nye hastigheder til fulde.

Firmaet bag den populære Firefox-browser, Mozilla, frigav for nyligt den færdige version af Firefox 12, der udover utallige mindre forbedringer af både hastighed og Developer Tools, ligeledes skulle introducere såkaldt “silent update” – i hvert fald ifølge mange medier.

Dette viser sig nu ikke at være helt korrekt, eftersom Firefox 12 ikke kan opdatere i baggrunden, som vi kender det fra blandt andet Google Chrome, mens dette muligvis bliver en mulighed i Firefox 13, der kommer om cirka 6 uger.

Den eneste reelle forskel i opdateringsdelen af Firefox 12 set i forhold til sin forgænger er, at Windows-brugere ikke længere nødvendigvis skal trækkes med User Account Control(UAC)-beskeder hver gang Firefox skal opdateres, eftersom man nu kan acceptere Firefox-opdateringer en gang for alle ved installation eller ved første opdatering.

Siden Mozilla i sin tid adopterede Chromes hurtige opdateringscyklus har der været mange klager over uendelige genstarter og opdateringer, hvilket Mozilla har i sinde at gøre noget ved, men altså ikke med Firefox 12.

Den nyoprettede statslige cyber-varslingstjeneste GovCERT udsendte fredag en advarsel til alle offentlige myndigheder, hvori den bl.a. bad myndighederne om at slå alt logningudstyr til, det skriver version2.dk.

Dette skete efter tjenesten kunne konstatere, at hackere var trængt ind i it-systemer tilhørende Erhvervs- og Vækstministeriet.

Som følge af angrebet har Statens IT, der fungerer som ministeriets it-ansvarlige, af sikkerhedsmæssige årsager taget adskillige systemer offline, hvorfor bl.a. e-mail og intranet ikke var gængelige for de offentligt ansatte i fredags.

GovCERT fortæller, at de er igang med at analysere angrebet og kortlægge angrebsmønstre, idet angrebet muligvis stadig er igang.
GovCERT ønsker af hensyn til den fortsatte efterforskning ligesom Statens IT eller ministeriet selv, ikke at komme med yderligere oplysninger. Fra andrer kilder erfarer Version2 dog, at angrebets success formentlig skyldes phishing.

Erhvervs- og Vækstministeriet har anmeldt angrebet til politiet.

Siden den første iPhone udkom, er det gået hurtigt med udviklingen af de chips, der driver verdens smartphones og efterfølgende også tablets. Udviklingen går så hurtigt, at det forventes, at den grafiske ydelse vil være lige så god som i den nuværende Xbox 360 inden for 1-2 år.

Udmeldingen kommer fra Nvidia, der med deres Tegra serie af SoC’s (System on a Chip) hurtigt er på vej mod dette mål. I et nyligt frigivet estimat for hvor hurtigt ydelsen vokser på grafikchips i konsoller, computere og mobile enheder, fremgår det tydeligt, at det er de mobile enheder, som har mest gang i væksten.

Nvidia er ikke de eneste som forventer at overhale konsollerne i nærmeste fremtid, også Qualcomm har tidligere været ud og antyde, at deres Adreno GPU-teknologi vil opnå samme ydelse inden længe.

Qualcomm offentliggører på et investormøde, at Qualcomms underleverandører ikke kan følge med efterspørgslen efter Snapdragon-chips i 2012.

Steve Mollenkopf fra Qualcomm udtaler, at de ikke forventede så stor efterspørgsel på Snapdragon-chips, så de prøver i stedet at sælge nogle af firmaets andre produkter.

Steve Mollenkopf, Qualcomm skrev:

In any constrained environment, people look for any alternative they can in order to solve the problem. We’ve been helping customers to see how they can swap in our Fusion 2 chipset… but we do expect to see some alternative non-Qualcomm chipsets used to solve that issue as well.

Qualcomm kigger på løsninger til deres leveranceproblem, ved at se om de kan bruge andre underleverandører end Taiwan Semiconductor Manufacturing Company.

En analytiker, Malik Saadi, fra Informa Telecoms forventer dog ikke, at leveringsproblemerne af Snapdragon vil have en større indvirkning på leverancen af telefoner, da telefonproducenterne kan omgå problemet med andre chips.

Malik Saadi, Informa Telecom skrev:

Looking forward, this will impact shipments of mass-market smartphones as firms re-engineer their devices, but having said that, I think the industry should not take too long to catch up.

En undersøgelse foretaget af FDB-Analyse har kigget på danskernes brug af smartphones og tablets. FDB Analyse har udspurgt 2.003 danskerne i vinterferien, der er et repræsentativt udsnit af danskere mellem 15 og 74 år.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 25 % af danskerne har en iPhone, mens 24 % af danskerne har en Androidtelefon. Derudover er der cirka 11 %, som har en anden smartphone. Ikke overraskende det er de unge på mellem 15 og 34 år, som har den største andel af smartphoneejere, på 75 %, mens det samme kun gør sig gældende for 64 % af de mellem 35 til 54 år og 35 % af dem over 54 år.

Ejerskab af tablets blev også undersøgt i undersøgelsen. Her er det kun 20 % af danskerne, som har en tablet, og her spiller indkomsten en rolle, hvor 33 % af dem med høj indkomst har en tablet, gør det sig kun gældende for henholdsvis 14 % og 12 % for dem med en mellem og lav indkomst. Mens der var dødt løb mellem Apple og Android på smartphones, sidder Apple på 75 % af det danske marked for tablets.

Undersøgelsen viser også danskernes brug af apps. Af dem som har mulighed for at hente apps, er der 11 %, der aldrig henter apps. Det er især de unge, som hyppigst anvender apps, mens de ældre ikke gør det så tit. Når danskerne henter apps, er det især de gratis apps, der gør sig gældende i modsætning til de 3 %, som henter betalte apps mindst en gang om ugen.

En 30-årig kvinde, Natasha Harris, fra New Zealand er død af cola. Det fastslår patologen Dan Morrin med diagnosen hypokaliæmi. Hypokaliæmi er en tilstand, hvor kroppen har et lavt indhold af kaliumsalt grundet indtagelse af store mængder cola og dårlig ernæring. Desuden havde hun også koffeinforgiftelse.

Læs også : Cola kan give muskelproblemer

Natasha Harris indtog dagligt op til 10 liter cola, hvor kæresten, Chris Hodgkinson, fortæller at Natasha Harris startede og sluttede dagen med cola. Det første hun gjorde om morgenen var at drikke cola og det sidste hun gjorde inden hun faldt i søvn var at drikke cola.

Chris Hodgkinson, New Zealand skrev:

The first thing she would do in the morning was to have a drink of Coke beside her bed and the last thing she would do at night was to have a drink of Coke… she was addicted to Coke.

Svigermoderen, Vivien Hodgkinson, til Natasha Harris fortæller at Natasha Harris kunne gå amok, hvis hun ikke fik sin daglige dosis cola. Desuden fortæller Vivien Hodgkinson at de aldrig vidste at det var farligt, da der ikke var etikker eller andet som fortalte om farerne ved cola. Hun mener at cola bør udstyres med et advarselsskilt.

Coca Cola udtaler at de ikke mener at cola er farligt og at indtagelser af massive mængder væske kan være farligt herunder også vand.

Coca Cola skrev:

We concur with the information shared by the coroner’s office that the grossly excessive ingestion of any food product, including water, over a short period of time with the inadequate consumption of essential nutrients, and the failure to seek appropriate medical intervention when needed, can be dramatically symptomatic.

Leo Kouwenhoven har sammen med andre forskere fra universiteter i Holland produceret quasipartikler, der er deres egen antipartikel. Det vil sige, at hvis to af disse partikler kolliderer, vil de destruere hinanden. Disse partikler kaldes for Majoranafermioner og er elektrisk neutral. Disse egenskaber blev allerede forudsagt i 1930’erne, men er indtil videre ikke blevet observeret.

Det er dog forudsagt at disse quasipartikler ville kunne observeres i topologiske superledere, hvor kernen i superlederen har nul modstand, mens ydersiden af superlederen opfører sig som et normalt kabel. Kouwenhoven skabte sammen med sine kollegaer en topologisk superleder, ved at lægge en indium-antimon (InSb) nanowire mellem en guldelektrode og en superleder (NbTiN).

Grunden til at partiklerne er quasipartikler og ikke bare “partikler” skyldes, at der ikke er observeret en decideret partikel som opfører sig som en Majorana. Kouwenhoven og hans kollegaer observerede disse quasipartikler, da interaktionen mellem elektronerne og atomerne i nanowiren opførte sig som partikler.

Det er foreslået at disse resultater kan bidrage til en kvantecomputer, da nanowiren med quasipartiklerne udgør en qubit. Desuden vil det også være første gang nogensinde, at der er blevet observeret Majoranafermioner i et fysisk system.