mboost-dp1

xbmc

XBMC kommer til Ouya

- Via NetworkWorld - , redigeret af Net_Srak

Siden spillekonsollen Ouya blev lanceret på Kickstarter, har den været ventet med spænding.

Holdet bag XBMC har nu annonceret ,at de i tæt samarbejde med Ouya vil sørge for, at XBMC også virker på konsollen Ouya.

Nathan Betzen fra XBMC siger, at de allerede har adgang til en prototype af Ouya, og at samarbejdet mellem de to hold er godt.

Nathan Betzen, XBMC skrev:

The conversation between our two teams is young, but talk is ongoing and positive. We look forward to providing more exciting news on this front as it develops.

Ouya vil komme til salg i foråret 2013 til en pris af 99 dollars.

MegaWorld

Video af ransagningen af Kim Dotcom

- Via TorrentFreak - , redigeret af Pernicious

Siden Kim Dotcom fik sit hus ransaget af politiet i januar, har der floreret forskellige versioner af hvordan ransagningen skete.

Kim Dotcom blev afhørt i Auckland High Court tirsdag, hvor han fortalte om hvad der skete denne dag i januar. Her fortæller han, at der var helikoptere, hvori der var soldater fra antiterrorkorpset. Brugen af antiterrorkorpset har forbløffet mange, da det er den almindelige opfattelse, at Kim Dotcom ikke er en terrorist.

Desuden har der også været afhøringer af Kim Dotcoms bodyguard, Wayne Tempero, hvor han fortæller sin version af forløbet. Han fortæller blandt andet at de filipinske barnepiger blev spurgt om de havde bomber og at politiet smadrede døren ind til Kim Dotcoms værelser, selvom hans kone gav dem kodeordet.

Nu er der blevet frigivet en video, der bakker op om Kim Dotcoms forklaring. Videoen, som du kan se herunder, stammer fra en af de helikoptere, der deltog ved ransagningen.

SXC - creationc

Dommer til Google og Oracle, hvem har I betalt til at skrive om sagen?

- Via IT World - , redigeret af Pernicious

Google vandt fornylig over Oracle i en sag om krænkelse af ophavsret og patenter, men sagen er endnu ikke helt overstået.

Læs også: Dom frikender Google for patentbrud i retssagen mod Oracle

Nu har dommer William Alsup beordret begge parter til at afsløre, hvilke nyhedsmedier, bloggere, forfattere og kommentatorer de har betalt til at skrive om sagen.

Dommer William Alsup skrev:
All authors, journalists, commentators or bloggers who have reported or commented on any issues in this case and who have received money (other than normal subscription fees) from the party or its counsel during the pendency of this action.

Alsup skriver i sin ordre, at selvom sagen næsten er forbi, vil listen være nyttig ved en appel for at se, om dækningen af sagen er påvirket af finansielle forhold.

Det spekuleres nu i, om dommeresn ordre strider imod den amerikanske kildebeskyttelse, hvor forholdet mellem en journalist og en kilde er beskyttet. Dog er der også spekulationer i, at i det øjeblik der udveksles penge, bliver forholdet ændret til et kontraktforhold og kan således ikke længere dækkes ind under kildebeskyttelsen.

De to parter har indtil den 17. august til at offentliggøre deres betalte skribenter.

Derek Ramsey

Nu kan en plante blive interaktiv

- Via Disney Research - , redigeret af Pernicious

Forskere hos Disney Research har lavet planter om til berøringsfølsomme sensorer. Denne teknologi kalder de Botanicus Interacticus, hvor der via en elektrode i jorden bliver sendt frekvenser fra 1 KHz til 3 MHz ind i planten. Ved at måle ændringen i de enkelte frekvenser kan det registreres, om planten er blevet berørt.

Botanicus Interacticus tillader også, at det kan måles, hvor planten er blevet berørt. Dermed kan det skelnes om det er et blad eller et bestemt sted på stammen der røres ved. Desuden kan teknikken også fungere som en nærhedssensor, hvor tilstedeværelsen af en hånd kan registreres uden planten berøres.

Det er også muligt at konstruere kunstige planter, som har samme elektriske karakteristika som rigtige planter. Forskerner har blandt andet konstrueret et musikinstrument ud fra en plante, hvor hvert blad svarer til en bestemt tone. I et andet tilfælde har forskerne styret en kalender ved hjælp af en bambus.

Botanicus Interacticus bliver præsenteret på Siggraph-messen i Los Angeles. Siggraph-messen er en messe for computergrafik og interaktionsteknikker. Du kan se en video af teknologien herunder.

huawei

Huawei afviser rygter om bagdøre i deres produkter

- Via Version2 - , redigeret af Pernicious

Der har i længere tid været spekuleret i, at kinesiske firmaer har indbygget spionprogrammer og andet udstyr, som kan bruges til at spionere på vestlige firmaer og stater.

Huaweis direktør, Ren Zhengfei, har tidligere været ingeniør i den kinesiske hær og det har skabt rygter om, at Huawei har lagt bagdøre ind i deres produkter. Huawei har flere gange udtalt, at det er grundløse rygter. Det skriver Version2.

Rygterne har medført, at firmaet har mistet flere ordrer på blandt andet det europæiske marked. Dette har fået Huawei til, i samarbejde med den britiske efterretningstjeneste, at oprette et center, som tester Huaweis produkters sikkerhed.

Huawei skrev:
Det er i Huaweis interesse at have en åben og konstruktiv dialog i de markeder, vi opererer i. Cyber Security Evaluation Centre i Storbritannien er blot ét aspekt af vores strategi inden for netværkssikkerhed. For Huawei er det yderst vigtigt at garantere sikkerheden af vores kunder, og det er et område, som vi fortsat fokuserer på lokalt og internationalt, også sammen med uafhængige firmaer.

I Danmark har Huawei lanceret sin smartphone, Honor, som har fået stor ros.

I brancheforeningen DI ITEK, kan Henning Mortensen ikke genkende problematikken omkring rygterne. Henning Mortensen mener dog, at det er en fornuftig strategi Huawei har lagt for dagen med oprettelse af testcenteret.

Henning Mortensen, DI ITEK, til Version2 skrev:
Når der opstår sådan nogle rygter, så er det meget fornuftigt at interagere med nogle tredjeparter for at få afkræftet, at der er noget galt med deres produkter. Man kan forestille sig, at der bliver lavet penetrationstest, og at der måske kan laves noget reverse engineering af koden, så det korte af det lange er, at det er rigtig fornuftigt, at Huawei går ud og gør det.

Mette Nikander fra it-sikkerhedsfirmaet C-Cure har også samme holdning som DI ITEK, men undrer sig samtidigt over at det kun er Huawei som har oprettet et center, og ikke nogen af de andre store veletablerede producenter.

Facebook

Facebook, det nye tegn på normale personer?

- Via Daily Mail - , redigeret af Pernicious

Med den store udbredelse af Facebook er arbejdsgivere og psykologer begyndt at spekulere over, om unge der ikke er på Facebook, er normale.

Som et ekstremt eksempel har det tyske magasin Der Tagespiegel påpeget, at Anders Behring Breivik og James Holmes ikke var på Facebook. Dog havde de begge brugt en form for social tjeneste, hvor for eksempel Anders Behring Breivik havde en myspace-konto, mens James Holmes havde konto hos ’Adult Friend Finder’.

Derudover skriver Forbes, at flere personaleafdelinger er blevet mere forsigtige med unge ansøgere, som ikke er på Facebook. Tanken er, at at de unge kan have noget at skjule, når der ikke er nogen Facebookprofil at vise frem.

Tankegangen fortsætter hos Emily Youffee, der i en klumme på Slate.com skriver, at det frarådes at date unge personer, som ikke findes på Facebook. Dog er det fint at date ældre personer, da de levede et liv før de sociale tjenester.

Til Der Tagspiegel udtaler Christopher Möller, at det er positivt tegn at benytte sig af sociale tjenester. Det bevidner, at der er en vennekreds selvom den kan være virtuel. Dette er i modsætning til James Holmes og Anders Behring Breivik, der angiveligt ikke havde nogen venner.

HTC

HTC er svage på det danske marked

- Via Mobilsiden.dk - , redigeret af Pernicious

Mobilsiden.dk har fået fat i markedstal for det danske mobilmarked for juni. Tallene, som dækker over antal solgte enheder, viser, at Samsung sidder tungt på markedet med en andel på 34 %, Apple følger efter med 26 %, derefter Nokia med 19 %, mens HTC kun havde 10 %.

HTC har tidligere været en stor spiller i Danmark, og Morten Steen Jensen fra TDC siger, at det skyldes, at HTC har haft for mange modeller, som har mindet for meget om hinanden.

Morten Steen Jensen, TDC, til mobilsiden.dk skrev:
Vi har gennem det sidste års tid set et fald i salget af HTC’s produkter, og der er ingen tvivl om at det blandt andet har skyldtes en meget bred pallette af telefoner, som designmæssigt har haft det svært, og som har mindet for meget om hinanden.

Dog mener TDC ikke, at slaget er tabt endnu for HTC, da de “blot” skal komme med en eller flere interessante mobiler indenfor kort tid. Samme melding kommer fra Dansk Supermarked og Telia.

Hvis der måles på omsætning, ligger HTC med 11 % foran Nokia med kun 9%.

Peter Frølund fra HTC siger, at det er naturligt at de får udfordring fra de andre spillere på markedet og at deres HTC One X, nok skal vise sit værd overfor danskerne.

Peter Frølund, HTC, til mobilsiden.dk skrev:
Vi var først med Android, og er stolte af, at være den virksomhed, der sammen med Google skabte grundlaget for den mest populære platform på markedet i dag. Det er kun ganske naturligt, at vi som ’first movere’ bliver udfordret på vores oprindelige markedsandel. Vi er overbeviste om, at vi stille og roligt vil vinde anerkendelse for dette produkt (HTC One X).

Microsoft Corporation

Surface 2 muligvis allerede under opsejling

- Via The Inquirer - , redigeret af Pernicious

Hvis man skal tage udgangspunkt i nye jobopslag fra Microsoft, ser det ud til, at der kommer endnu en tablet fra softwaregiganten.

I hvert fald søger Microsoft nu folk inden for felter, der kræves i forbindelse med udviklingen af en tablet. Et af jobopslagene, der har overskriften “Senior Software Development”, beskriver meget tydeligt hvad der skal arbejdes med.

Microsoft, Jobopslag skrev:
We are currently building the next generation and Surface needs you! The Surface development team is seeking a talented senior engineer to work on our next generation Surface.

You will be responsible for overall system design and system bring-up/enablement. You will be a critical member of a team that includes firmware, electrical, software, design validation and mechanical engineers; together, you will bring next generation Surface to life.

Ud over jobopslaget er der ingen oplysninger ude om, hvad der kan forventes i en eventuel Surface 2.

Den første version af Surface, Surface RT, forventes at blive lanceret samme dag som Windows 8 bliver det, den 26. oktober.

Microsoft Corporation

Surface RT får skrabet Office 2013

- Via The Verge - , redigeret af Pernicious

Da Microsoft fremviste deres Office 2013 suite i juli, fortalte de, at den ville komme indbygget i alle Windows RT enheder inklusiv deres kommende Surface tablet.

Nu fortæller hjemmesiden The Verge, at kilder som kender til Microsofts planer, har fortalt dem, at der på den kommende Windows RT ARM-baserede tablet vil være en preview-version af Office 2013, hvor support for tredjeparts add-ins, makroer og VBA er fjernet sammen med et mindre antal yderligere funktioner. Ifølge kilden er funktionerne fjernet fra Office 2013 RT versionen, for at sikre, at programmet kører pålideligt, og at det ikke har for stor indflydelse på batterietiden, på de enheder det skal køre på.

Hvis efterretningerne viser sig at være korrekte, kan det dog blive et problem for udbredelsen af Windows RT tablets til virksomheder, hvor de fleste nok vil forventes at have brug for alle funktionerne i Office-pakken.

Microsoft Corporation

30.000 Microsoft-ansatte kører allerede Windows 8

- Via eWeek - , redigeret af Pernicious

Microsoft er godt klar over, at det at skulle skifte styresystem er noget, der kan få selv de bedste it-eksperter til at få sved på panden, så de har derfor som de første selv gennemført udfordringen.

Microsoft har udrullet Windows 8 til intet mindre end 30.000 ansatte, hvilket er gjort for at forsøge at vise både private, men specielt erhvervskunder, hvor nemt det er at migrere til Windows 8.

I forbindelse med projektet har de haft fokus på tre områder: Support, sikkerhed og brugeroplevelse.
For support gik de tidligt i gang med at uddanne interne supportere i forskellen mellem Windows 7 og 8 samt mellem Internet Explorer 9 og 10. Derudover oprettede de support-fora, hvor de ansatte kunne hjælpe hinanden.

Arbejdet med opgraderingen skal specielt bruges i deres markedsføring senere, så man, til erhvervskunder, kan give nogle gode råd og vejledning baseret på egne erfaringer.