mboost-dp1

Microsoft Corporation

30.000 Microsoft-ansatte kører allerede Windows 8

- Via eWeek - , redigeret af Pernicious

Microsoft er godt klar over, at det at skulle skifte styresystem er noget, der kan få selv de bedste it-eksperter til at få sved på panden, så de har derfor som de første selv gennemført udfordringen.

Microsoft har udrullet Windows 8 til intet mindre end 30.000 ansatte, hvilket er gjort for at forsøge at vise både private, men specielt erhvervskunder, hvor nemt det er at migrere til Windows 8.

I forbindelse med projektet har de haft fokus på tre områder: Support, sikkerhed og brugeroplevelse.
For support gik de tidligt i gang med at uddanne interne supportere i forskellen mellem Windows 7 og 8 samt mellem Internet Explorer 9 og 10. Derudover oprettede de support-fora, hvor de ansatte kunne hjælpe hinanden.

Arbejdet med opgraderingen skal specielt bruges i deres markedsføring senere, så man, til erhvervskunder, kan give nogle gode råd og vejledning baseret på egne erfaringer.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsmt
9. aug. 2012 07:04
Hos MS er de altid meget hengivne til det de kalder Dogfood. Hvis man ikke vil bruge sit eget software, hvordan kan man så forvente at andre vil? Derfor:
Beta - Du må gerne installere det og hjælpe os
Release preview - Nu er det en god idé at du installerer og giver noget feedback og hjælper med at teste.
RTM - Du har 3 måneder til at opgradere, ellers vil din manager blive underrettet og du skal have en ualmindeligt god grund til ikke at opgradere. (Denne tilladelse gives sjældent med mindre du bruger maskinen til test eller lignende... Disse er dog som regel på eget domæne og derfor ikke underlagt MS policies)

Og når nu de sagtens kan rulle ud (og i udgangspunktet skal *alle* selv installere / opgrade vha. network install frem for at bebyrde intern-it) så forstår jeg ikke hvorfor resten af erhvervslivet tuder så meget over at skulle opgradere OS. (Ja, app. compatabilitet, men hvorfor tager det 5+år?)
Gravatar #2 - zin
9. aug. 2012 07:15
larsmt (1) skrev:
Ja, app. compatabilitet, men hvorfor tager det 5+år?

Fordi langt de fleste virksomheder bruger noget gammelt skrammel til software til nogle specifikke opgaver, rigtig mange steder. I så tilfælde skal en eller anden ekspert (som i forvejen nok har rigeligt at se til) til at gennemgå hver enkelt scenarie (hvert program) for at finde kompatibilitet - når "han/hun har tid" (som han/hun ikke har). Og selvfølgelig er "chefen" for nærig til at hyre ekstra hjælp eller at gå til eksterne ressourcer, så dette er den eneste løsning. Og én person bliver sat på opgaven. Indtil det bliver gjort til en "prioritet" og det er alt hvad denne ene person foretager sig.
Gravatar #3 - Sweet_Lou
9. aug. 2012 07:18
Kan man opgradere eller kræver det re-install at gå fra windows 7 til windows 8?
Gravatar #4 - gensplejs
9. aug. 2012 07:51
zin (2) skrev:
Fordi langt de fleste virksomheder bruger noget gammelt skrammel til software til nogle specifikke opgaver, rigtig mange steder. I så tilfælde skal en eller anden ekspert (som i forvejen nok har rigeligt at se til) til at gennemgå hver enkelt scenarie (hvert program) for at finde kompatibilitet - når "han/hun har tid" (som han/hun ikke har). Og selvfølgelig er "chefen" for nærig til at hyre ekstra hjælp eller at gå til eksterne ressourcer, så dette er den eneste løsning. Og én person bliver sat på opgaven. Indtil det bliver gjort til en "prioritet" og det er alt hvad denne ene person foretager sig.

Hos os har vi masser af interne tools som i tidens løb er hacket sammen som kun kører på xp eller kun kører på 32bit eller bla bla bla.... Jo jo vi kunne bruge nogle af vores 100+ software udviklere på at opdatere dem... but why.... De virker som de er og vi får 0kr i fortjæneste ved at få dem til at virke på et andet OS... 1 udviklings time spildt på det er en udviklings time mindre på produkter som vores kunder køber og som vi skal leve af.
Gravatar #5 - Hubert
9. aug. 2012 07:55
larsmt (1) skrev:

Og når nu de sagtens kan rulle ud (og i udgangspunktet skal *alle* selv installere / opgrade vha. network install frem for at bebyrde intern-it) så forstår jeg ikke hvorfor resten af erhvervslivet tuder så meget over at skulle opgradere OS. (Ja, app. compatabilitet, men hvorfor tager det 5+år?)


Har du prøvet at deltage i et opgraderingsprojekt?
Gravatar #6 - Kenman
9. aug. 2012 11:23
larsmt (1) skrev:
RTM - Du har 3 måneder til at opgradere, ellers vil din manager blive underrettet og du skal have en ualmindeligt god grund til ikke at opgradere. (Denne tilladelse gives sjældent med mindre du bruger maskinen til test eller lignende... Disse er dog som regel på eget domæne og derfor ikke underlagt MS policies)

Den begrænsning har jeg nu aldrig hørt om og har da flere kollegaer der har nogle maskiner der kører server 2008.

Eget domæne?
Er sjældent nødvendigt, om ikke andet kan man sætte et subdomain op til corpnet, hvis man skal bruge specifikke settings i AD'et.

Lars, arbejder du også i MS, eller er det gætværk?

Sweet_Lou (3) skrev:
Kan man opgradere eller kræver det re-install at gå fra windows 7 til windows 8?

Der er en upgrade path fra Windows 7 Starter, Home Basic, Home Premium, Professional og Ultimate, således at den gemmer alle brugersettings mv.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login