En af hovedkræfterne bag at få lukket filservicen Megaupload var MPAA, der repræsenterer de amerikanske filmselskaber. Lukningen ser ifølge en undersøgelse lavet af Munich School of Management og Copenhagen Business School, dog ud til også at have ramt filmselskaberne på pengepungen.

Det er primært de mere smalle film, der bliver vist i et forholdsvis lavt antal biografer det er gået mest ud over, nogle dog i meget beskedent omfang. Forskerne mener, at det skyldes word of mouth effekten er blevet mindre, da dem der ulovligt har hentet en film og nævnt filmen for deres bekendte, som så ikke har noget imod at betale for filmen, har haft mindre chance for at gøre dette.

Ved blockbusterfilm viser undersøgelsen til gengæld, at lukningen af Megaupload har haft en positiv effekt for filmselskaberne. Forskerne konkluderer, at de smalle film til en vis grad præges af den sociale effekt filmpiraterne udgør, ved at dele deres oplevelser omkring en film med andre.

I USA er der i denne uge et lovforslag til afstemning, som oprindeligt skulle forbedre amerikanernes privatliv når det kommer til emails, men et ændringsforslag kan betyde det modsatte.

Ændringen betyder nemlig, at myndigheder som for eksempel forbundspolitiet (FBI) kan læse en borgers email, uden at have opnået en dommerkendelse til det.

Det er senatoren Patrick Leahy, der er forfatter til ændringsforslaget, der tilmed strækker sig længere end emails, også interne beskeder i Facebook, Twitter og Google Docs filer er omfattet.

Senatorens ændringsforslag er efterfølgende blevet mødt med en del kritik fra modstandere og i pressen, så meget, at Leahy nu har meddelt, at han ikke selv vil stemme for ændringerne.

Skulle lovforslaget blive vedtaget på torsdag, så sker det derfor sandsynligvis uden det kritiserede ændringsforslag.

Hjemmesiden TorrentFreak er kendt for at skrive nyheder med udgangspunkt i fildeling og copyright, hvor de ikke lægger skjul på, at de ikke holder med rettighedshavernes måde at håndtere deres ophavsret på. Nu er siden direkte blevet indblandet i en sag, idet et firma henviser til deres side i et af de velkendte trusselsbreve.

Brevet stammer fra firmaet Prenda Law, der i USA er kendte for at sende tusinde af breve til personer, hvor de opfordrer dem til at betale et forligsbeløb, for at slippe for en retssag, der potentielt kan koste dem flere hundrede tusinde dollars.

For at understrege hvor galt det kan gå, henviser de til en artikel hos TorrentFreak, som omhandler en person, der blev dømt til at betale $1,5 millioner for 10 film.

Det er et træk som TorrentFreak ikke bryder sig om, så de har nu ændret siden, der henvises til, til nu at informere om, at Prenda Laws strategi ikke altid bør efterkommes, og henviser til flere kilder, der informerer om retssager, som rettighedshaverne ikke har vundet.

I Finland fik den lokale antipiratgruppe CIAPC tilbage i foråret en henvendelse fra en amerikansk rettighedsejer, at de havde opdaget ulovlig download af deres materiale fra en finsk ip-adresse. På baggrund af henvendelsen sendte CIAPC et brev til ejeren af internetforbindelsen, hvor de ville have €600 i forlig.

Ejeren af internetforbindelsen nægtede at betale, selvom CIAPC oplyste, at det kunne få konsekvenser. Disse konsekvenser blev nu til en realitet for nyligt.

Ejeren, der er en familiefar og arbejder på et hospital, fik tirsdag morgen besøg af politiet, der kom med en ransagelseskendelse på baggrund af et registreret ulovlig download.

Det viser sig at være en sang fra sangeren Chisu, som mandens 9-årige datter året før havde forsøgt at hente via The Pirate Bay, der var årsagen. Filerne som datteren fik fat i var dog ikke gode, så de endte med at købe musikken. Dette til trods, så valgte politiet at beslaglægge datterens bærbare computer med Peter Plys motiv.

I 2010 blev Nokia og Intel enige om at slå kræfterne sammen og udvikle det linux-baserede Meego, der var en sammensmeltning af Nokias Maemo og Intels Moblin styresystemer. Meego blev aldrig et hit, men nu er firmaet Jolla klar til at fremvise deres bud på et styresystem til smartphones, som er baseret på Meego.

Navnet er Sailfish, og det er stadig i en tidlig udgave, men som det kan ses fra videoerne herunder, så er der en del elementer, som fungerer.

Idet Sailfish er baseret på Linux, så skal apps laves specifikt til platformen for at udnytte den 100 %. For dog ikke at komme i samme problem som WebOS, der aldrig fik ret mange apps, så er der indbygget en Android-fortolker, så den kan afvikle de fleste Android-apps.

Jolla opstod i kølvandet på Nokias beslutning om at droppe Meego, og de har i dag en aftale med det finske teleselskab DNA, om at udgive den første Sailfish baserede smartphone, når den udkommer i løbet af 2013.

I den fortløbende patentstrid mellem Apple og Samsung, har Samsung nu fået dommerens ord for, at Apple skal udlevere en ucensureret udgave af den patentaftale Apple for nylig lavede med HTC.

Eftersom aftalen formodes at inkludere en eller flere af de patenter Samsung og Apple strides om mener Samsung, at det kan udgøre et bevis for, at Apple gerne tager imod økonomisk kompensation for deres patenter, i stedet for at bruge dem til at tvinge andre produkter af markedet som i Samsungs tilfælde.

Samsung arbejder desuden på at fået tilføjet yderligere tre af Apples produkter til patentsagen, den nye iPad Mini, samt sidste nye versioner af iPad og iPod touch. I sidste uge fik Samsung tilføjet iPhone 5 til sagen, ligesom Apple fik tilføjet Galaxy S3 og Note.

Nasa har siden den 9. august i år, haft marsrobotten Curiosity til at udforske Mars. Nasa har gjort en meget betydningsfuld opdagelse, muligvis den største i Nasas historie. Nasa har dog ikke villet offentliggøre hvad det er de har opdaget endnu.

Nyheden kommer fra en af de ledende forskere på Curiosity-programmet John Grotzinger, som ifølge online mediet NRP har udtalt:

John Grotzinger, NASA skrev:

We’re getting data from SAM as we sit here and speak, and the data looks really interesting […] This data is gonna be one for the history books. It’s looking really good.

Curiosity har taget en jordprøve fra Mars og jordprøven er fornyligt blevet afleveret ned i en af Curiositys primære instrumenter, SAM(Sample Analysis at Mars). SAM-instrument indeholder et bredt udvalg af værktøjer der blandt andet kan fordampe jord og sten og måle indholdet af kulstof, oxygen og nitrogen – typiske stoffer, der er forbundet med liv.

Præcist hvad der er fundet, er ikke oplyst, og man kan således kun gætte på det. Det mest oplagte er naturligvis, at der er fundet beviser for, at der har eksisteret liv på planeten.

Resultaterne vil ikke blive offentliggjort foreløbigt, men tidligst om et par uger. Grunden til den lange ventetid er, at forskerne først vil være helt sikre på, at dataene er rigtige og ikke er tilfældigheder eller fejl i deres instrumenter.

Peter Smith, en af de ledende forskere fra en tidligere marsmission (Phoenix lander-missionen) har desuden udtalt:

Peter Smith skrev:

If it’s going in the history books, organic material is what I expect.

Curiositys primære mål er at undersøge, om Mars har eller tidligere har haft, mulighed for at opretholde liv. Curiosity har kostet 15 milliarder kroner og forventes at virke i et Mars år, eller cirka 2 Jord år.

Det er efterhånden et år siden, at Mozilla annoncerede, at de vil ind på det mobile marked med deres eget operativsystem, Firefox OS. Det er endnu ikke klar til brug, men i sidste uge lancerede Mozilla en emulator, som giver en fornemmelse af, hvad vi kan vente os.

Ars Technica har kigget nærmere på softwaren, der i sig selv stadig er en tidlig prototype, og kommer med en kort gennemgang af operativsystemet, sådan som det ser ud nu.

Firefox OS er ikke nyudviklet fra bunden, men låner mange elementer fra Android. Udviklerne har dog valgt at fokuserer meget på, at det er baseret på standard webkomponenter, hvilket vil gøre det nemmere for udviklere at lave programmer til det.

Styresystemet er baseret på Boot to Gecko og anvender, som navnet antyder, Gecko som sin primære platform for applikationer og brugergrænseflade (Firefox’ HTML-motor).

Simulatoren afvikles i Firefox som et plugin, der kan hentes af alle. En del funktioner virker, men der er også områder, som fortsat mangler at blive udviklet. Følg linket til kilden for at læse nærmere om OS’et hos Ars Technica, eller på Mozillas egen side her.

Et hold af forskere fra de japanske Keio universitet, vil gøre det markant nemmere at manøvrere med en bil, ved at fjerne alle blinde vinkler ved brug af teknologi, der stammer fra optisk camouflage.

I første omgang har forskerne lavet en prototype, hvor føreren af en bil kan se igennem bilen når man kigger bagud. Tricket opnås ved at to kameraer optager alt hvad der sker bagved bilen og sende dette til en projektor, der sender billedet op på et halvgennemsigtig spejl med en specifik optisk egenskab kaldet “recursive reflector”, der sender lyset tilbage i retningen af forekomsten.

Dette giver personen der ser på billedet en opfattelse af at se igennem bilen inklusiv den dybdevirkning, der ellers går tabt ved at bruge et spejl. Teknologien virker fint ved fuldt dagslys, hvilket man kan se i videoen herunder.

Forskerne regner med at teknologien vil kunne bruges kommercielt om 5 år. Målet med teknologien er at lave et system hvor alle 360 grader af føreres synsfelt kan se igennem bilen og derved fjerne alle blinde vinkler.

Det har i et stykke tid været muligt, at sende kvantekrypteret data via en lysleder. Metoden har dog ikke været specielt praktisk, da den krævede sin helt egen fiber uden anden form for trafik.

Dette gør metoden nærmest uanvendelig til kommerciel brug, da det ville være meget dyrt at bruge fiber dedikeret til udelukkende at sende kvantekrypteret data.

Et hold af forskere fra Toshiba, har nu fundet på en metode, der gør det muligt at bruge allerede aktiv fiber, til at sende kvantekrypteret data via. Kvantekrypteret data sendes ved at styre de enkelt fotoner, hvorfor disse skal kunne adskilles fra de utallige andre fotoner den normale kommunikation sender i et fiber. Forskerne beskriver det lidt som at se stjerner midt om dagen, ved at sortere lyset fra stjernerne fra vores lokale stjerne, solen.

For at gøre dette, opfandt forskerne detektorer, der kan skifte imellem de forskellige lyskilder utroligt hurtigt, så de kan skifte mellem normal datatrafik og kvantekrypteret datatrafik på de helt rigtige tidspunkter, hvilket måles i milliardtedele af sekunder.

Det er lykkedes forskerne at sende kvantekrypeteret data med flere megabit i sekundet over 90 km, samtidigt med at der blev sendt data i den samme fiber ved gigabithastighed.