mboost-dp1

Jolla

Jolla fremviser nyt smartphone-OS: Sailfish

- Via Pocket Now - , indsendt af Magten

I 2010 blev Nokia og Intel enige om at slå kræfterne sammen og udvikle det linux-baserede Meego, der var en sammensmeltning af Nokias Maemo og Intels Moblin styresystemer. Meego blev aldrig et hit, men nu er firmaet Jolla klar til at fremvise deres bud på et styresystem til smartphones, som er baseret på Meego.

Navnet er Sailfish, og det er stadig i en tidlig udgave, men som det kan ses fra videoerne herunder, så er der en del elementer, som fungerer.

Idet Sailfish er baseret på Linux, så skal apps laves specifikt til platformen for at udnytte den 100 %. For dog ikke at komme i samme problem som WebOS, der aldrig fik ret mange apps, så er der indbygget en Android-fortolker, så den kan afvikle de fleste Android-apps.

Jolla opstod i kølvandet på Nokias beslutning om at droppe Meego, og de har i dag en aftale med det finske teleselskab DNA, om at udgive den første Sailfish baserede smartphone, når den udkommer i løbet af 2013.





Gå til bund
Gravatar #1 - -N-
23. nov. 2012 06:49
Hvad så med Winkia?
Gravatar #2 - Prime-Mover
23. nov. 2012 06:56
Udover det fancy gui, som i princippet sagtens kunne portes til android, hvad skulle så være fordelen ved dette (endnu) et linux-baseret styresystem?
Gravatar #3 - RpR
23. nov. 2012 07:23
Spild af ressourcer, hvem regner de med skal vælge det fremfor Android? Sailfish er en dødsejler længe inden den har forladt havnen.
Gravatar #4 - BurningShadow
23. nov. 2012 07:28
#3

Tjaa, jeg regner faktisk med at vælge det.
Gravatar #5 - done
23. nov. 2012 07:43
Det virker meget minimalisktisk, men kan heller ikke lige se mig selv vælge det system. De skulle jo tage og lave noget nyt i stedet for en dårlig kopi af det gamle.
Gravatar #6 - f-style
23. nov. 2012 08:01
Istedet for alle de nyere linux baserede OS'er hvorfor slår de sig ikke sammen og gør android endnu bedre. Er de utilfredse med google play (google market) så kan de lave deres eget market. De er set før og tror ikke der er plads til særligt mange andre spillere på OS markedet til mobiltelefoner og bliver sandsynligvis en fiasko for de fleste.

Der er jo allerede iOS, Windows Phone, Android og blackberry.

De kommer på banen for sent og tror ikke de får den store success, de andre OS'er bliver jo også bedre og bedre, hvilket gør dem langt stærkere som tiden går og forspringet vil stige. Android ville være et rigtig godt bud og man vil kunne forbedre det og indsende rettelser og forbedringer til google og arbejde sammen med dem.
Gravatar #7 - -N-
23. nov. 2012 08:07
#2 Kernen er vel i princippet uinteressant, når man vælger mobil-os?

At de sikre sig en kompatibilitet med et andet mobil OS er vel kun smart, så det er oppe ad bakke på samme måde som med WP.

Og mange review sider vægter antallet af apps højt.

#6 Konkurrence er nu engang det som er incitamentet til forbedring.

Ellers kunne vi ligeså godt have kommunisme og så nedsætte én udviklingsgruppe. Så havde vi alle sammen det samme OS, ikke mere pjat om kompatibilitet.

The more, the merrier...

Det er rent faktisk problematisk for udviklingen, at iOS og Android sidder på så store markedsandele. De har det som hedder et duopol og er næste ligeså problematisk som et monopol for udviklingen.

Ihvertfald efter de gængse markedsteorier.
Gravatar #8 - el_barto
23. nov. 2012 08:50
Snak om at spilde sin tid på håbløse projekter :D
Gravatar #9 - brb
23. nov. 2012 08:56
Blandt audiofolk er der stor utilfredshed med androids latency, både på audio, net og sensorer.
Det er en lillebitte niche, men et nyt og åbent os, som ikke er bundet til JavaSound, vil være meget velkomment.
Der er sikkert flere nicher af den slags.
Gravatar #10 - Probst
23. nov. 2012 09:39
#9 Hvad er audiofolk? Dem der lytter til musik, eller dem der udvikler lyd og musik til programmer, eller noget tredje?
Gravatar #11 - BurningShadow
23. nov. 2012 09:41
Jeg må nok indrømme, at jeg er lidt allergisk overfor "Jamen hvis du/i er utilfredse med os/distro/program/whatever, hvorfor forbedre du/i det så ikke bare, i stedet for at lave noget andet"-argumentet.

Det er bare ikke altid løsningen. Det kunne være at man mente at designet eller implementeringen bare er så fundamentalt elendig, at man ikke ser anden udvej, end selv at starte forfra. Det kunne også være, at man bare har sine egne ideer, og den bedste måde at udføre dem i praksis, er i et selvstændigt projekt. Det kunne jo også være man bare godt kunne tænke sig at gøre det.
Det er en helt fantastisk følelse at se det vokse frem, fra (næsten) ingenting, til det man hele tiden selv har set i hoved. Hvis de her folk har en ide om hvordan et mobil os skal være, så er det da klart at de implementere det, og hvis folk ikke vil bruge det, så kan de da lade være, der er rigeligt andre systemer på markedet.

Personligt har jeg altid være glad for mine Nokia'er, og jeg er ikke super vild med min Samsung (med Android). Da Nokia (efter min mening) ikke længere har en ordentlig telefon, så ser jeg meget frem til hvad disse eks-Nokia folk har at byde på. Men det forhindre jo ikke folk i, at købe alle de Android telefoner de vil...
Gravatar #12 - skeptiker
23. nov. 2012 10:40
#3
Kinesere.
Hvis du rent faktisk havde set præsentationen!!!
Gravatar #13 - Lowkey
23. nov. 2012 10:46
#9

Det er ikke noget jeg selv har rodet med, men i følge denne artikel, ser det ud til at de begynder at have styr på problemet.

#10

Folk der spiller musik blandt andet.
På iOS findes der apps der kan fungere som guitarpedaler, så man, via et særligt kabel, kan sende lyden fra sin guitar en tur igennem sin iPad, inden den ryger over i forstærkeren.
Det er rart smart, men det har ikke kunne lade sig gøre at lave noget lignende på Android, da der er for høj IO latency.

Der er forklaret lidt om det her
Gravatar #14 - GrillBiller
23. nov. 2012 16:26
Jeg er da helt sikker på nu at Nokias valg med at hoppe på Windows Phone var korrekt, for det er da godt nok et grimt og ikke sammenhængende UI.
Gravatar #15 - Eldrups
24. nov. 2012 00:21
-N- (7) skrev:
Ellers kunne vi ligeså godt have kommunisme og så nedsætte én udviklingsgruppe. Så havde vi alle sammen det samme OS, ikke mere pjat om kompatibilitet.


Ah, så Microsoft har spredt kommunisme i alle de år!

-N- (7) skrev:
Det er rent faktisk problematisk for udviklingen, at iOS og Android sidder på så store markedsandele. De har det som hedder et duopol og er næste ligeså problematisk som et monopol for udviklingen.


iOS sidder ikke på en "stor" markedsandel sammenlignet med Android. Så vidt jeg husker har Android omkring 60% mod iOS' 20%?

Og mobil OS markedet er da ret åbent, flere producenter laver mobiler med WP7/8 og Android.

Konkurrence kan være godt for forbrugerne, det er jeg helt enig i. Men det kan satme også være noget lort.
Gravatar #16 - GrillBiller
24. nov. 2012 10:50
Android er da rent rød kommunisme ...
De har lavet noget som alle får og du kan ikke vælge noget bedre for hvorfor skulle du det?
Samt så ved android alt om hvad du går og fortager dig og gemmer dataerne i deres kæmpe datacentraler som et rent stasi arkiv
Gravatar #17 - rulzart
24. nov. 2012 11:44
Folk må lige tage et smut i skole igen.
Der er stor forskel på kommunisme og monopol/monopolistisk konkurrence.

I kan ikke bruge udtrykket kommunisme i denne sammenhæng.
Gravatar #18 - Hubert
25. nov. 2012 10:28
Jeg må indrømme at en Jolla telefon godt kunne ændre på mine planer om at købe en nexus 4
Gravatar #19 - Vandmand
25. nov. 2012 11:21
GrillBiller (16) skrev:
Android er da rent rød kommunisme ...
De har lavet noget som alle får og du kan ikke vælge noget bedre for hvorfor skulle du det?
Samt så ved android alt om hvad du går og fortager dig og gemmer dataerne i deres kæmpe datacentraler som et rent stasi arkiv


Er det ikke iOS du lige har beskrevet? Jeg kan dog ikke se sammenhaengen med kommunisme.
Gravatar #20 - flywheel
28. nov. 2012 14:35
Android er fint nok til en telefon - efter to år med en N900 er dette dog ikke godt nok mere. Ser meget frem til de første SailfishOS enheder og ikke mindst frigivelsen af et brugerklart SDK.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login