I de fleste science fiction film har astronauterne sjældent store, uhåndterlige dragter på, som man er nødt til i virkeligheden, men på dette punkt kan virkeligheden måske nu komme en smule tættere på filmen. Mange store videnskabelige gennembrud sker ved uheld, og nu har forskere måske fundet løsningen på tynde rumdragter ad omveje.
En gruppe af japanske forskere prøvede i forsøg med fluer at scanne larverne ved hjælp af et elektronmikroskop. Derfor måtte larverne opbevares i et vakuum for at blive scannet, med det resultat at larverne dehydrerede og døde på få minutter.
En larve fra en almindelig frugtflue døde dog ikke af at være i vakuum, men det viste sig at skyldes elektronbestrålingen fra mikroskopet. Frugtfluens larver har en overflade, der reagerer med elektronerne og polymeriserer overfladen, så den fungerer som en beskyttende hinde. Det er dog langt fra alle insekter, der naturligt har en sådan overflade.
Forskerne satte sig derfor for, at skabe den beskyttende hinde kunstigt. Opdagelsen skete i et forsøg ved at dyppe myggelarver i Tween 20, som er et uskadeligt kemikalie, der bruges i blandt andet hårdt slik. Efter at blive bestrålet med elektroner begyndte stoffet at polymerisere, dvs sammensættes i et netværk gennem en kemisk reaktion, og derved skabe en nano-dragt som forskerne så det med larven fra frugtfluen.
Udover at kunne modstå vakuum kunne den også modstå fysiske tryk, og stadig være fleksibel nok til at larven kunne bevæge sig, og derudover holde gasser og væsker inde i dragten. Selve nano-dragten havde kun en tykkelse 50-100 milliardtedele af en meter, og vil derfor være tynd nok til at man ikke kan mærke den.
Efter at være dyppet i kemikalet kunne myggelarverne derefter forlænge overlevelsen i vakuum fra 3 minutter til hele 30 minutter, udtaler forskerne.