mboost-dp1

SXC - runrunrun

Forsøg med fluelarver skaber mulighed for nano-tynde rumdragter

- Via Slashgear - , redigeret af Net_Srak

I de fleste science fiction film har astronauterne sjældent store, uhåndterlige dragter på, som man er nødt til i virkeligheden, men på dette punkt kan virkeligheden måske nu komme en smule tættere på filmen. Mange store videnskabelige gennembrud sker ved uheld, og nu har forskere måske fundet løsningen på tynde rumdragter ad omveje.

En gruppe af japanske forskere prøvede i forsøg med fluer at scanne larverne ved hjælp af et elektronmikroskop. Derfor måtte larverne opbevares i et vakuum for at blive scannet, med det resultat at larverne dehydrerede og døde på få minutter.

En larve fra en almindelig frugtflue døde dog ikke af at være i vakuum, men det viste sig at skyldes elektronbestrålingen fra mikroskopet. Frugtfluens larver har en overflade, der reagerer med elektronerne og polymeriserer overfladen, så den fungerer som en beskyttende hinde. Det er dog langt fra alle insekter, der naturligt har en sådan overflade.

Forskerne satte sig derfor for, at skabe den beskyttende hinde kunstigt. Opdagelsen skete i et forsøg ved at dyppe myggelarver i Tween 20, som er et uskadeligt kemikalie, der bruges i blandt andet hårdt slik. Efter at blive bestrålet med elektroner begyndte stoffet at polymerisere, dvs sammensættes i et netværk gennem en kemisk reaktion, og derved skabe en nano-dragt som forskerne så det med larven fra frugtfluen.

Udover at kunne modstå vakuum kunne den også modstå fysiske tryk, og stadig være fleksibel nok til at larven kunne bevæge sig, og derudover holde gasser og væsker inde i dragten. Selve nano-dragten havde kun en tykkelse 50-100 milliardtedele af en meter, og vil derfor være tynd nok til at man ikke kan mærke den.

Efter at være dyppet i kemikalet kunne myggelarverne derefter forlænge overlevelsen i vakuum fra 3 minutter til hele 30 minutter, udtaler forskerne.





Gå til bund
Gravatar #1 - Erixxxx
24. apr. 2013 19:30
Imponerende. Selvom der nok går noget tid før det kan andvendes på større skala, så er det helt klart i skridt i den rigtige retning for at gøre EVA nemmere.
Gravatar #2 - Avatar1301
24. apr. 2013 19:35
^This

Nu mangler vi bare et tilsvarende materiale, der fungerer som termisk isolator, således vores astronauter ikke dør af kulde/varme på andre planeter og måner.

For ikke at tale om et mere lightweight ånde-system.
Gravatar #3 - engfeh
24. apr. 2013 20:19
Jeg må indrømme at jeg ikke har den store lyst til at blive bestrålet med elektroner i keV-klassen, som typisk er hvad man bruger i et SEM :)

Faktisk står der også at Tween 20 blev polymeriseret med en plasma, og ikke med elektroner. Jeg tror nu ikke det er meget mere behageligt at opholde sig i et plasmakammer end i et elektronmikroskop, så forhåbentlig finder de på alternative metoder inden de prøver på mennesker...
Gravatar #4 - Keeper32
24. apr. 2013 21:28
That's... kinda creepy. In a cool way.
Gravatar #5 - Pts99
24. apr. 2013 22:18
"Selve nano-dragten havde kun en tykkelse 50-100 milliardtedele af en meter, og vil derfor være tynd nok til at man ikke kan mærke den."

....

Gravatar #6 - Manthraxx
25. apr. 2013 04:48
jeg elsker sådan nogle tal som kildens "billionths of a meter"... det kan sådan set både være 10^-9 meter og 10^-12 meter fordi "billion" ikke er et veldefineret term.

hvad er der galt med at bruge "nanometer" eller "picometer"?
Gravatar #7 - engfeh
25. apr. 2013 04:53
#6

På engelsk vil det normalt betyde 10^-9. 50-100 pm ville også være mindre end et atom, derfor må det være nm.

Men ellers er jeg enig; det er en dum måde at skrive det på.
Gravatar #8 - luuuuu
25. apr. 2013 09:17
#6

Hvordan er billion ikke et veldefineret term?

1 = one
1.000 = thousand
1.000.000 = million
1.000.000.000 = billion
1.000.000.000.000 = trillion

1 = en
1.000 = tusind
1.000.000 = million
1.000.000.000 = milliard
1.000.000.000.000 = billion

Saa vi kan da hurtigt blive enige om at det er rimelig veldefineret. Det eneste der nogensinde kan spoege er naar folk oversaetter det forkert fra engelsk til dansk, og det har jo ikke noget at goere med hvor veldefineret ordet er. Det er bare folk der er daarlige til engelsk. Eller dansk. Eller begge dele. Det er de samme mennesker der typisk siger computerchips er lavet af silikone. Det er ogsaa helt galt.

Men i sidste ende er det fuldstaendig galt at bruge milliardnedele som maalestok fordi der er ingen mennesker der nogensinde vil kunne relatere til saadan nogle tal. Den eneste konklusion der kan drages af at noget er en milliardnedel tyk, er at den slet ikke er tyk overhovedet. Den er faktisk meget tynd.
Gravatar #9 - Chewy
25. apr. 2013 15:24
I tilfælde af at der skulle være en eller to der bliver i tvivl på et tidspunkt:

http://da.wikipedia.org/wiki/Store_tal
Gravatar #10 - Emil Melgaard
29. apr. 2013 09:23
luuuuu (8) skrev:
Saa vi kan da hurtigt blive enige om at det er rimelig veldefineret.


Wikipedia er ikke enig med dig:

http://en.wikipedia.org/wiki/Long_and_short_scales skrev:
For most of the 19th and 20th centuries, the United Kingdom uniformly used the long scale, while the United States of America used the short scale, so that the two systems were often referred to as British and American in the English language. In 1974, the government of the UK switched to the short scale, a change that is reflected in its mass media and official usage. Although some residual usage of the long scale continues in the UK, the phrases British usage and American usage are no longer accurate characterisations. Usage of the two systems can be a subject of controversy.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login