Ved Google I/O demonstrerede et hold udviklere hvordan de har rooted Google Glass og installeret Ubuntu på enheden.

For at roote skal man først igennem nogle trin bl.a. ved at sende nogle APKs til Glass enheden via adb. Herefter parrer man Glass med et bluetooth keyboard, som har en trackpad og herefter kan man låse bootloaderen op med fastboot og flashe det nye boot image og få root access.

Nu kan man så installere Android Terminal Emulator og Complete Linux Installer, hvorefter man kan vælge den distro man gerne vil installere på sin Glass.

Dog skal man være opmærksom på, at der ikke findes nogle former for eyetracking i Glass, så du bliver stadig nødt til at styre Glass fra keyboard og trackpad.

Lea Nielsen har sammen med fire andre piger fra 9.b. på Hjallerup Skole i Nordjylland lavet forsøg, hvor de har undersøgt virkningen af elektromagnetisk stråling (EMR) fra to routere på karse. Formålet med forsøget var at undersøge skadesvirkningen af mobilstråling. Pigerne har skrevet en rapport og lavet en præsentation.

Lea Nielsen fortæller om baggrunden for forsøget, at pigerne havde haft koncentrationsproblemer og havde haft svært ved at sove. Derfor ville de undersøge virkningen af EMR.

Forsøget blev udført ved at så karsefrø i 12 bakker, hvor halvdelen af bakkerne blev udsat for stråling fra routerne. Bakkerne fik samme mængde vand og sol i 12 dage, hvor pigerne undervejs dokumenterede forløbet. Resultatet blev, at de bakker med karsefrø, som havde været udsat for EMR, Ikke var vokset. Nogle af karsefrøene var endda muteret eller døde.

De fem piger fik en finaleplads i Unge Forskere, og har fået opmærksomhed fra udlandet i form af Professor Olle Johanson fra Karolinska Instituttet i Stockholm. Han udtaler, at pigerne har lavet et elegant stykke arbejde, og vil nu gentage forsøget med en kollega fra Belgien.

Pigerne har efter forsøget nu valgt enten at slukke for mobiltelefonen eller ligge den i et andet rum. Desuden bliver computeren også slukket.

Selvom pigerne har fået god kritik fra Olle Johanson, er ekspert i afgrøder, Per Nielsen Kudsk, fra Århus Universitet, ikke overbevist om at EMR kan være så skadeligt på karse som forsøget viser, skriver Ingeniøren.

Per Nielsen Kudsk udtaler, at han ikke har hørt om, at stråling kan påvirke planter i så stor grad, som forsøget har vist.

Per Nielsen Kudst, Århus Universitet skrev:

Jeg har meget svært ved at tro på, at effekterne kan være så dramatiske som på de billeder, der er blevet vist. I det ene tilfælde vokser de jo fint, og i det andet tilfælde er de nærmest ikke spiret. Jeg kan ikke forklare det. Selvfølgeligt bliver der udsendt nogle stråler, men jeg har aldrig hørt om, at stråling i det niveau, som der må være tale om her, skulle påvirke planter så kraftigt.

Han er dog ikke afvisende overfor, at EMR kan have en virkning, men betvivler graden af virkningen på planterne. Ifølge ham handler det om, hvor meget energi planterne bliver udsat for, og i dette tilfælde med energien fra to routere skulle det ikke kunne give de resultater, som forsøget viser.

I anledningen af den nyeste udgivelse i rækken af Star Trek-film, med filmen Star Trek: Into Darkness, har Microsoft valgt at vise deres support, ved at understøtte Klingon for alle de Trekkies, som bruger Bing. Bing Translator, er Microsofts værktøj til at oversætte tekst mellem flere forskellige sprog, og derved bliver det fiktive sprog Klingon altså deres nyeste tilføjelse til tjenesten.

I samarbejde med Paramount Pictures kan Bing Translate, derfor nu både oversætte til Klingon, men ligeledes skrive en sætning på Klingon og oversætte dette. På deres blog på MSDn har Microsoft skrevet en længere forklaring, om hvordan processen har forløbet. Selvfølgelig er denne også at finde på både engelsk og Klingon.

Oversættelsen skulle dog vise sig ikke at være lige let, da der ikke findes større tekster, eller direkte oversatte tekster, på Klingon, som Microsoft kunne bruge i deres arbejde. Derfor måtte de søge hjælp hos det store fan community, blandt andet i form af Klingon Language Institute, som tilføjede rettelser og kritik.

Har du lyst til at prøve det nye sprog, kan web-udgaven findes her, mens dem med Windows Phone 8 kan hente Bing Translator.

I 2008 blev en reform af patentloven i New Zealand fremsat af Handelsministeriet. Siden har der været flere ændringsforslag til reformen, hvor det seneste ændringsforslag har præciseret, hvilke opfindelser omkring software, som kan patenteres.

Ændringsforslaget vil således gøre, at det ikke vil være muligt at få udstedt et patent på en opfindelse, hvor de patenterbare tekniske træk udelukkende ligger i at være et program.

For eksempel skriver ændringsforslaget, at en opfindelse hvor en computer automatisk udfylder blanketter baseret på svar fra en bruger, hvor svarene er gemt i en database, ikke kvalificerer sig til et patent. Årsagen er, at en computer er kendt og de tekniske træk i at automatisere processen ved hjælp af et program også er.

Et modsat eksempel i ændringsforslaget er en vaskemaskine, som bliver opdateret med et nyt styreprogram, som gør vaskemaskinen bedre til at vaske tøj. Her ligger ændringsforslaget vægt på, at det nye program vil ændre måden vaskemaskinen styres på, hvilket kan resultere i renere tøj og et lavere strømforbrug. Vaskemaskinen med det nye styreprogram vil således være patenterbart.

Fra it-branchen i New Zealand, Institute of IT Professionals, udtaler Paul Matthews, at ændringsforslaget vil betyde, at software kun beskyttes af ophavsret.

Paul Matthewss, Institute of IT Professionals skrev:

On balance, it is in New Zealand’s best interests for software to continue to be covered through the provisions of Copyright, in the same way movies and books are, rather than through the patent system, which has significant problems.

We believe it’s near impossible for software to be developed without breaching some of the hundreds of thousands of software patents awarded around the world, often for ‘obvious’ work. Thus, many software companies in New Zealand, creating outstanding and innovative software, live with a constant risk that their entire business could be threatened due to litigious action by a patent holder.

GN Store Nord har præsenteret en ny type headset, som skulle indeholde verdens første ægte gengivelse af 3D-lyd. Derudover vil det nye headset også komme med blandt andet GPS og andre typer sensorer. Det skriver Ingeniøren.

Det er det danske firma AM3D, som er specialiseret i 3D-lyd, der står for at levere teknologien, som kan give 360 graders 3D-lyd.

Det nye headset fungerer ved at lyden ændres alt afhængigt af hvordan man drejer hovedet, og er placeret i forhold til en lydkilde. Indtil videre kan det nye headset ikke bruges i så mange henseender, men det danske firma forestiller sig flere situationer, hvor teknologien vil være nyttig i fremtiden. For eksempel på museer hvor kommentatorer dynamisk skifter, alt afhængigt af hvad man går og kigger på.

Derfor ønsker firmaet også at udviklere skal tage teknologien til sig, og blandt andet kunne lave apps til iOS, som GN har lanceret et API til. Data fra headsettet vil derefter kunne sendes til ens smartphone eller tablet, til det pågældende program som understøttes. Derfor har GN oprettet en ny hjemmeside, hvor brugere kan stemme på hvilke mulige applikationer, de synes er interessante.

Hvis man selv ønsker at udvikle applikationer, opfordrer GN folk til at tage kontakt til firmaet, for at få adgang til deres foreløbige testmodul.

En af stifterne bag The Pirate Bay, Gottfrid Svartholm Warg, blev i april anklaget for at have hacket Nordea. Nu viser det sig, at Gottfrid Svartholm Warg angiveligt havde adgang til Nordea i perioden april til august sidste år.

Læs også: Pirate Bay-stifter anklaget for at hacke bank

Politiet blev først gjort opmærksom på, at Nordea var hacket, da de i en efterforskning undersøgte Gottfrid Svartholm Warg’s MacBook, hvor det kunne, ses at han havde haft adgang.

Blandt andet kunne politiet se, at han flere gange havde forsøgt at overføre penge fra konti i Nordea. Nordea valgte dog blot at tilbageføre pengene, når banken opdagede det. Disse tilfælde blev ikke meldt til politiet. Det anslås at Gottfrid Svartholm Warg har forsøgt at overføre omkring fem millioner kroner fra Nordeas kunder. Kunderne talte blandt andet Odense Kommune og en dansk fagforening, hvor det lykkedes at stjæle 24.200 kroner fra sidstnævnte.

Gottfrid Svartholm Warg har også kopieret Nordeas kundedatabase.

Opdatering: Ifølge pressechef Stephan Ghisler-Solvang hos Nordea, så er det ikke korrekt, når ComputerSweden oplyser, at Nordea ikke har kontaktet politiet ved første tegn på indbrud. Dette skete med det samme, ligesom kunderne også fik besked.

I april blev det kendt, at Microsoft ville lancere Surface Pro i Danmark inden udgangen af maj.

Læs også: Surface Pro kommer til Danmark inden udgangen af maj

Nu har Microsoft meldt ud, at Surface Pro vil være til salg i Danmark fra d. 30. maj til en pris af 6.799 kr. inklusive moms for 64 GB-modellen, mens 128 GB-modellen vil koste 7.499 kr.

Begge modeller har en intel Core i5-processor, 4 GB hukommelse og en skærmopløsning på 1920×1080 pixels på en 10,6” skærm, som kører Windows 8 Pro. Desuden vil der være en pen tilgængelig, således at Surface Pro kan opereres mere præcist.

På Googles udviklingsblog offentliggjorde de for nyligt et samarbejde mellem dem og NASA, der har det formål at fremme maskiners indlæringsevne ved hjælp af kvante-supercomputere. Dette vil ske hos NASAs Quantum Artificial Intelligence Lab på det lokale universitet i Californien, hvor Google således vil være med-investor.

Computeren, som vil kunne udregne nogle opgaver op til 11.000 gange hurtigere end en standard Intel chip, vil være produceret af D-Wave, og administreret af universitetets afdeling for rumforskning.

D-Wave kvantecomputeren arbejder med 512 såkaldte Qubits, som alle kan indkode information binært simultant. Ifølge D-Wave er det dette, som gør deres løsning så hurtig i forhold til andre.

Google selv ønsker at bruge teknologien til at fremme computeres indlæringsevne, og bedre være i stand til at simulere den virkelige verden. Dette skulle hjælpe deres søgemaskine til at levere bedre resultater, og sammenligne data fra forskellige kilder.

NASA vil derimod udvikle robotteknologi, som udvikles til deres missioner i rummet og til kontrol af luft-trafik. Deres Ames forskningshold ønsker også at bruge regnekraften til at behandle data om mulige beboelige planeter andre steder i universet.

Den resterende tid, som vil være en femtedel af tiden, vil maskinen stå åben for andre forskningsprojekter.

Se en mere dybdegående video af processen bag D-Waves computer herunder.

Google modtager 3,3 milliarder søgninger om dagen, hvilket på en måned giver 100 milliarder søgninger. Af disse søgninger foretages de fleste af dem mens søgningen tastes ind i søgefeltet. Det skriver EPN.

Dog er der omkring 15 % af disse søgninger, som ikke er set før af Google, og derfor må Google bruge mere tid på dem end de andre. De 15 % svarer til ca. 500 millioner søgninger om dagen. John Wiley fra Google fortæller til Bloomberg TV, at det er et problem, som skal løses ved hjælp af optimering.

Google sidder ifølge Statcounter på 90 % af det globale marked for søgninger. Ifølge Google findes der 30 milliarder unikke webadresser på internettet, hvoraf Google kravler igennem de 20 milliarder hver dag for at indsamle data til at optimere søgningen. Derudover bruger Google også Knowledge Graph til at strukturere søgedataene ved at bruge intentionen bag søgningen og den tilhørende sammenhæng. Knowledge Graph indeholder i øjeblikket 18 milliarder forbindelser mellem 570 millioner enheder.

John Wiley udtaler også, at Google fortsat understøtter ældre browsere for at give dem en god brugeroplevelse. Det er for eksempel Internet Explorer 6 og Netscape.

Til udviklingen af de nyeste typer højhastighedsfly, har det amerikanske luftvåben bestilt Boeing til at udvikle en nyt type fly med en eksperimentel flymotor. Den lille flyver er et ubemandet fartøj, udviklet i samarbejde med NASA og Pratt&Whitney Rocketdyne, og tester en helt ny type scramjet-teknologi (supersonic combustion ramjet). Modellen er en SJX61-2 leveret af Pratt&Whitney Rocketdyne.

En scramjetmotor er en jetmotor, som ikke har nogen bevægelige dele, og først kan anvendes under høje hastigheder. Derfor måtte flyet bringes op i 50.000 fods højde af et B-52 bombefly, hvorefter det blev frakoblet og motoren kunne startes. Projektet kaldes X-51, og har eksisteret siden 2004 og indtil videre kostet 300 millioner dollar, og bruger drivstoffet JP-7, hvilket i modsætning til almindelige raketmotorer ikke har brug for medbragt ilt til forbrænding.

Det manglende drivstof gør, på trods af dens vægt på 1700 kg, at flyet bliver lettere end normalt. I stedet bruges ilten i luften til at antænde raketdrivstoffet, hvilket også fungerer tættere på verdensrummet hvor der er meget lidt ilt. Derudover skulle teknologien kunne give hastigheder op til Mach 24. Til sammenligning kommer de amerikanske rumfærger med raketmotorer op over Mach 23, dog uden for atmosfæren.

Ud af de fire fly som blev bygget til programmet, blev den første testflyvning gennemført i 2010, hvor flyet var oppe på 5 gange lydens hastighed i 150 sekunder. De næste to flyvninger i 2011 og 2012 mislykkedes, blandt andet på grund af en fejl på en finne. 1 maj lavede de således den seneste testflyvning, som så blev en succes. De amerikanske myndigheder har dog ikke meddelt om de vil bruge teknologien fremadrettet.

Se den offentliggjorte video fra testflyvningen herunder samt en video, som forklarer princippet bag X-51A.