Whistlebloweren Edward Snowden, der stadig er i lufthavnen i Moskva, frygter for sit liv hvis han bliver udleveret til USA.
Som det tidligere har været fremme har tre sydamerikanske lande tilbudt ham asyl. Det ene land, Nicaragua har valgt at offentliggøre dele af Snowdens asylansøgning.
Her fremgår det, at hvis Snowden bliver anklaget af den Amerikanske stat, så er han bange for at få dødsstaf, eller fængsel på livstid.
Edward Snowden skrev:
I, Edward Snowden, citizen of the United States, am writing to seek asylum in the Republic of Nicaragua because of the risk of being persecuted by the government of the United States and its agents
Frygten er ikke ubegrundet, idet medlemmer af den amerikanske kongres og fremtrædende medieikoner har beskyldt Snowden for forræderi og udtalt, at det burde straffes med fængselstraf og eller dødstraf.
Snowdens største problem lige nu, er hvordan han slipper væk fra den Russiske lufthavn, da det eneste fly til Latinamerika, flyver via Cuba – et land, der endnu ikke har meldt ud, hvordan man vil forholde sig til Snowdens ankomst, ligesom flyruten går gennem amerikansk luftrum.
Der er oven i det også risiko for, at det fly han er i vil blive tvunget til at lande i Europa, hvilket der skete i sidste uge for Bolivias Præsident, Morales, som blev mistænkt for at smugle Snowden ud af Rusland.