1,2 milliarder mennesker i verdens storbyer har ifølge en undersøgelse ikke råd og adgang til et ordentligt og sikkert hjem.

Det vil virksomheden ICON gøre noget ved. De har fundet en billig og hurtig metode til at 3D-printe små huse til verdens fattige, så det ikke kun er de rigeste, der har råd til boliger.

ICON kan 3D-printe et 60 kvadratmeters hus ud af cement på 12 til 24 timer. Det koster 10.000 dollars for hele huset, og ICON vil forsøge at få den pris ned til omkring 4.000 dollars.

Virksomheden har planer om at konstruere et boligområde på omkring 100 huse til en overkommelig pris for beboere i El Salvador.

De er desuden gået sammen med non-profit-organisationen New Story, der har bygget hjem til borgere i Haiti, El Salvador og Bolivia.

Trump har for tiende gang blokeret et opkøb af amerikanske tech-virksomheder.

Qualcomm skulle ellers sælges til singaporeanske Broadcom i det, der havde været den største handel med en teknologivirksomhed nogensinde.

I dekretet, der blokerer købet, skriver Trump, at opkøbet af Qualcomm ville udgøre en fare for nationens sikkerhed.

Helt konkret frygter han, at Broadcom ville fokusere på hurtig profit og ikke fremsigtet innovation.

Dette ville så føre til, at kinesiske Huawei ville ende med at dominere chip-markedet.

Broadcom var i fuld gang med at flytte hovedkvarter til Californien. De er desuden dybt uenig i, at opkøbet skulle udgøre en fare for USA.

Det er fjerde gang i dette første kvartal af 2018, at Trump har blokeret et opkøb af en amerikansk tech-virksomhed.

It-virksomheden Septima er vokset fra at have syv ansatte for fem år siden til nu at have 18. Det er en direkte følge af, at staten frigav offentlige geodata i 2013.

Septima har nemlig ud fra kort- og højdedata skabt et program, der kan vurdere, hvor god udsigten er i alle huse i Danmark.

Det program har de solgt til skattemyndighederne, der så kan bruge det til at vurdere ejendomsskat.

Geodataen var tilgængelige før 2013, men det kostede dyrt.

Derfor blev der ikke eksperimenteret nær så meget som nu.

Virksomheden er interesseret i alle slags data, og de er således glade for, at DMI har besluttet at frigive deres meteorologiske data i løbet af de næste par år.

Med de vejrdata kunne Septima eksempelvis lave et program til ruteplanlægning, der kan tage højde for kommende vejrforhold.

Sikkerhedsforskere i Israel har angiveligt fundet 13 sikkerhedshuller i AMD-processorer i Ryzen- og Epyc-serierne.

Hullerne minder om Spectre- og Meltdown-sårbarheder som blev afsløret i januar.

Sikkerhedshullerne gør hackere i stand til at tilgå følsomme data, installere malware og endda overtage et system helt.

Sårbarhederne rammer altså både Ryzen-workstations, almindelige desktops, laptops og Epyc-servere og AMD har udtalt, de er i færd med at undersøge sagen.

Selv om de Israelske CTS-labs er relativt ukendte, også for AMD, så har sikkerhedsfirmaet Trail of Bits også uafhængigt bekræftet, at sikkerhedshullerne findes.

En kontroversiel porno-lov i Storbritannien skulle have trådt i kraft næste måned. Loven ville påkræve pornohjemmesider at bekræfte alderen på deres brugere med software, som industrien selv skal sørge for.

Nu er aldersbekræftelsen udskudt til slutningen af året

Loven er formentlig forsinket på grund af kritikken, som den har modtaget siden afsløringen i juli, fordi loven ville medføre, at der blev skabt en database over de britiske borgeres porno-vaner.

Desuden vil loven medføre, at hjemmesiderne vil blive blokeret af internet-udbyderne og kan få bøder op til 250.000 pund, hvis ikke de tjekker alderen på brugerne.

Loven er også blevet kritiseret ud fra et konkurrence-synspunkt, fordi porno-giganten MindGeek, der ejer Pornhub, Youporn og Redtube, er de eneste, der har lavet aldersbekræftelses-software.

Konkurrenterne skal således udvikle deres egen software eller betale for Mindgeeks software, hvilket MindGeek kan bruge til at presse deres rivaler.

Cheferne i Københavns politi har måske sluppet billigere end de burde i den såkaldte Tibet-sag.

Det har nemlig ikke været muligt at undersøge chefernes mails, da de er blevet slettet uden backup.

I 2012 blev den ulovlige ordre udstedt om at stoppe fredelige demonstranter i forbindelse med besøg fra den kinesiske præsident. Tibet-kommissionen blev nedsat for at undersøge, hvor ordren kom fra. Men de ramte en mur – de slettede mails.

Det handler om fem chefer i Københavns Politi, som alle havde fået deres mails slettet, inden Tibet-kommissionen fik udleveret mails fra politiet, så de kunne undersøge sagen.

Politiet forklarer de slettede mails ved, at man ikke beholder mails længere end 30 dage efter en ansat har forladt en stilling i politiet, hvilket alle fem har.

Fire af cheferne forlod deres stilling i 2013, men chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen gik først på pension fire måneder efter, at regeringen havde besluttet at sætte Tibet-kommissionen til at undersøge sagen.

Aabye Nielsens mail-boks blev alligevel slettet efter 1. februar 2016, hvor kommissionen altså var i færd med at undersøge sagen.

Kommissionen har heller ikke kunne få adgang til alle mails fra ansatte længere ned i systemet, da der også her er blevet slettet mails, der efter 30 dage også bliver fjernet helt fra politiets system uden backup.

Kritikere mener derfor, at slettede mails fremadrettet bør blive gemt i længere tid. Rigspolitiets kommunikationsdirektør siger også, at de i lyset af blandt andet denne sag vil se nærmere på, om tidsfristen bør være længere.

To mellemledere i Københavns Politi blev stillet til ansvar for de ulovlige ordrer.

World Wide-skaber Web Tim Berners-Lee kritiserer it-giganternes dominans over internettet. De er blevet de nye gatekeepere, som World Wide Web ellers havde afskaffet i demokratiets tjeneste.

Han mener, at der skal regulering til for at løse internettets problemer.

It-giganter som Facebook, Google og Twitter kontrollerer, hvilke idéer og meninger der bliver delt, og de fastlåser deres føreposition ved at opkøbe opstarts-virksomheder og opsnappe de nyeste innovationer og talenter.

Han nævner ligeledes det faktum, at konspirations-teorier har trendet på sociale medier, falske profiler har sat gang i sociale konflikter, og forskellige organisationer har overvåget og opsamlet private data om verdens borgere.

Tim Berners-Lee kæmper desuden for den halvdel af Jordens befolkning, som ikke har adgang til internettet, hvorfor han har stiftet fonden Web Foundation.

Den verdenskendte britiske astrofysiker Stephen Hawking er død. Han blev 76 år.

En talsmand for hans familie bekræfter, at Professor Hawking sov stille ind i hans hjem i Cambridge her til morgen.

Hawking er nok mest kendt for hans banebrydende arbejde med sorte huller og en række bestseller-bøger, der forsøgte at forklare emner som astrofysik og kvantemekanik til et mere alment publikum.

Hawking blev diagnosticeret med ALS, da han var 21 år gammel, hvor lægerne forudsagde, at han havde to år tilbage at leve i.

I 1970 blev han lam fra halsen og ned, og i 1985 fik han en lungebetændelse, hvor lægerne måtte skære et hul i hans hals til vejrtrækning.

Derfra talte han med en maskine, der kunne læse bevægelser i hans kindmuskler og omsætte disse til den, for mange, velkendte robotstemme.

Stephen Hawking efterlader sig tre børn; Lucy, Robert og Tim.

Kinas første rumstation, Tiangong Yihao, blev sendt op i 2011 og var i brug frem til 2016, hvor man mistede kontrollen over den. Siden har man forsøgt at regne ud, hvor og hvornår den ville lande.

Det seneste bud lyder, at rumstationen vil ramme Jorden mellem d. 29. marts og d. 9. april. Mere specifikt regner man med, at den vil lande et sted i Sydeuropa – muligvis i Spanien, Frankrig, Portugal eller Grækenland.

Det er dog kun kvalificerede gæt, da rumstationen i teorien kan lande et hvilket som helst sted mellem breddegraderne 43°N og 43°S, der altså inkluderer alt fra Amerika til New Zealand og store havområder.

Det meste af den 8,5 ton tunge rumstation vil brænde op i atmosfæren på vej ned, men eksperter advarer, om at enkelte vragdele på op til 100 kilo kan klare sig hele vejen til Jordens overflade.

Man kan følge med i, hvor Tiangong 1 befinder sig på denne side.

Børn og forældre blev lovet anonymitet i skolernes årlige trivselsundersøgelser, der blev foretaget fra 2015 til 2017. Men det løfte var ikke meget værd, da undersøgelsernes data gemmes med elevernes CPR-numre. Endda på ubestemt tid.

Det kom frem allerede i januar, men nu har de forældre, som klagede, fået svar fra Styrelsen for IT og Læring (Stil). De vil ikke slette de data, som skulle have været anonyme.

Begrundelsen fra Styrelsen lyder, at den indsamlede data hverken er urigtig, vildledende eller behandlet lovstridigt.

Juridiske eksperter har ellers fundet frem til, at lovens regler om, at man skal oplyse borgerne fyldestgørende om indsamling af data, ikke er blevet overholdt. Undervisningsministeriet giver dem ret.

Undervisningsministeriet er i gang med at behandle en klage over styrelsens afgørelse og undervisningsminister Merete Riisager siger, at hun vil arbejde for, at borgerne får bedre mulighed for at få slettet deres data.

Ministeren lover også, at børnene kan afgive anonyme svar på papir i de kommende trivselsmålinger, der begynder den 20. marts.