Equador vil udlevere Julian Assange til de britiske myndigheder.

Det fortæller en kilde tæt på Equadors udenrigsministerium.

WikiLeaks-stifteren Julian Assange fik i 2012 asyl i Equador, statsborgerskab i 2017 og har siden da boet på landets ambassade i London.

Men nu er Equadors præsident, Lenin Moreno, tæt på at afslutte en aftale om at udlevere Assange.

I 2012 udstedte Sverige en international arrestordre på Assange med påstand om voldtægt, hvilket ofrene frafaldt i 2017.

Han er dog stadig sigtet for ikke at fremmøde til sagen, som altså nu er frafaldet.

Assange ønsker ikke at lade sig udlevere, da han frygter, at briterne vil videreudlevere ham til USA.

WikiLeaks afslørede så sent som i 2017 et CIA-værktøj til hack af routere – læs om den sag her.

Politiets nye it-system POL-INTEL er en succes.

Det mener dansk politi selv. POL-INTEL har netop medvirket til at anholde en mand i en sag om voldtægt.

Tilbage i maj blev en kvinde voldtaget i Nordsjælland.

Politiet finder dna-spor, men kan ikke spore ham i politiets almindelige systemer.

Men POL-INTEL fandt hurtigt frem til en mistænkt 41-årig, der nu er varetægtsfængslet i sagen – og for en anden voldtægt.

Politiets efterforskere søgte på forskellige ord i POL-INTEL, som kvinden har brugt til at beskrive gerningsmanden.

Lignende ord var blevet brugt som beskrivelse i en sag fra 2008, hvilket førte politiet på sporet af den mulige gerningsmand.

POL-INTEL koordinerer oplysninger fra flere af politiets søgebaser – blandt andet politirapporter, anmeldelser af kriminalitet og eksterne kilder som CPR-registret samt motorregistret.

Det er amerikanske Palantir, der står bag POL-INTEL. I USA anvendes systemet endvidere til at forudsige, hvem der sandsynligvis i fremtiden vil begå kriminalitet – læs mere om det her.

Facebook sender efter planen en satellit i kredsløb om Jorden i 2019.

Satellitten er den første af flere, som skal give adgang til internettet.

Projektet omtales som Athena, der skal bringe internettet til de dele af verden med dårlig eller ingen dækning.

Facebook bekræftet projektet, men vil ikke kommentere det yderligere på nuværende tidspunkt.

Adgangen til Facebooks Athena-internet kan angiveligt kun ske igennem apps, som er kontrolleret af Facebook.

SpaceX arbejder på et lignende projekt – læs om det her.

Dataanalysevirksomheden Crimson Hexagon er blevet suspenderet af Facebook.

Det sker, fordi Facebook mistænker virksomheden for misbrug af brugerdata.

Crimson Hexagon har anvendt Facebooks API til analyse af offentligt tilgængelige Facebook- og Instagramdata.

Analyserne er betalt af en organisation fra Rusland med forbindelse til den russiske stat samt af kunder i Tyrkiet, USA og Storbritannien.

Crimson Hexagon ligger inde med verdens største depot af social medie-data på over en billion indlæg og opdateringer fra Facebook, Instagram og Twitter.

Suspenderingen sker i kølvandet på sagen med Cambridge Analytica – læs mere om den sag her.

Statens vitale it-systemer har problemer med sikkerheden eller er i fare for nedbrud.

Ud af 337 centrale systemer i staten har 117 af dem risiko for nedbrud eller er i fare for at blive ramt af hackerangreb.

Det konkluderer en ny rapport fra Finansministeriet.

Det er dog fremgang i forhold til 2017. Dengang havde 157 it-systemer problemer med sikkerheden.

Innovationsminister Sophie Løhde har som led i processen med at sikre statens it-systemer præsenteret en ny strategi for it-sikkerhed frem mod 2021.

Heller ikke de danske kommuner og regioner har styr på datasikkerheden – læs om det her.

EU og Japan har indgået en stor dataaftale.

Aftalen gør, at EU og Japan gensidigt anerkender hinandens databeskyttelsesregler som ligeværdige.

Dermed kan data flyde frit imellem de to parter.

Det er sjældent, at EU indgår denne slags dataaftaler.

Kun 11 alle lande har en lignende aftale med EU.

Aftalen træder dog ikke i kraft med det samme.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal først gennemse aftalen, inden EU-Kommissionen endeligt kan implementere aftalen.

Tidligere på året blev en ny databeskyttelseslov vedtaget i Danmark – læs om den her.

Cyperspioner holder målrettet øje med de danske energiselskaber.

Det siger Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Endnu har spionagen ikke ført til deciderede angreb på tele- eller energiforsyningen i Danmark, som det skete i Ukraine i 2015.

Derimod har Center for Cybersikkerhed fundet tegn på udefrakommende hackere har testet sårbarhederne i konkrete netværk.

Som led i kampen imod hackerne afsatte regeringen for to måneder siden 1,5 milliarder kroner – læs mere om det her.

Kinesisk telefon afslører ved et tilfælde overvågning.

Det sker, fordi kinesiske Vivo NEX har et pop-out kamera, som foldes ud, når det aktiveres.

Og det gælder altså også, når det aktiveres, uden du selv har bedt om det.

Således har Vivo NEX afsløret overvågning fra QQ-browseren, rejseappen Ctrip samt Telegram, der ellers slår sig op på at sikre krypteret kommunikation.

Læs mere om Vivo NEX-telefonen her.

Google kan være på vej til at erstatte styresystemet Android med Fuchsia.

Der er interne Google-kilder, der afslører, at Fuchsia allerede om tre år kan blive implementeret i højtalere, imens laptops og telefoner kan få Fuchsia om fem år.

Fordelen for Google vil være, at Fuchsia ikke er baseret på Linux som Android og Chrome OS.

Således kan Google starte helt fra bunden med det nye styresystem.

Google har dog officielt afvist historien med en kommentar om, at Fuchsia blot er én blandt mange open-source-projekter, og at der ingen fem-års-plan findes.

Dermed ikke sagt, at Fuchsia ikke kan være klar til om fem år.

Du kan læse mere om detaljerne i Fuchsia-projektet her.

Den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe har afgjort, at arvinger får adgang til en afdødes profiler på sociale medier på samme måde som med breve eller dagbøger.

Dommen falder som følge af en tvist imellem et forældrepar til en afdød teenage-datter og Facebook.

I 2012 døde pigen i en ulykke. Eller måske var der tale om selvmord.

Det spørgsmål har forældrene ønsket besvaret ved at få adgang til datterens Facebook-profil. Det nægtede Facebook, der vil sikre den enkelte borgers privatliv.

Efter tre retssager har forældrene nu vundet retten til at tilgå datterens Facebook-profil i en principiel dom.

En anden tysk domstol erklærede tidligere på året Facebooks brug af data ulovlig – læs mere om det her.