Hovedlasten på den Falcon 9, som de sendte af sted, var en spansk satellit, men den medbragte også Microsat-2a og Microsat-2b, der er prototyper af de lavtflyvende satellitter, som der skal ende med at være 12.000 af i kredsløb om Jorden.
Målet er, at 4.400 satellitter skal i kredsløb om Jorden i ca. 1.200 kilometers højde samt 7.500 i kredsløb i ca. 300 kilometers højde.
Rent økonomisk vurderes det, at Starlink vil have omkring 40 millioner abonnenter i 2025, hvilket vil skaffe SpaceX en omsætning på omkring 30 milliarder dollars årligt.
Teknologisk set vil det være en udfordring for SpaceX, at brugernes enheder skal skifte frem og tilbage mellem hundredevis af satellitter, der bevæger sig med 10.000 km/t for at finde det bedste internetsignal.
Der er til sammenligning kun 31 satellitter, som leverer det aktuelle GPS-signal, hvilket ikke altid er lige stabilt.
Jeg ved godt, at kloden er et stort sted. Men er det hensigtsmæssigt at have 12.000 enheder i low-orbit? Er der ikke en øget risiko for, at man styrter ind i en af dem, når man sender raketter op?
Det er vist intet i forhold til det rumaffald der hvivler rundt deroppe.
Der er ifølge wikipedia 17.852 "sporbare" stykker rumaffald (og hundrede af millioner af mindre stykker). Men med 12.000 nye, relativt store stykker, er det en en forøgelse på 67%, som så skal undgå mange af de eksisterende stykker, som er der. Og jo tættere på jorden, jo større chance for at blive ramt.
Men det kan være, det en dag blive en forretning at "rumrense".
Det er vist intet i forhold til det rumaffald der hvivler rundt deroppe.
Der er ifølge wikipedia 17.852 "sporbare" stykker rumaffald (og hundrede af millioner af mindre stykker). Men med 12.000 nye, relativt store stykker, er det en en forøgelse på 67%, som så skal undgå mange af de eksisterende stykker, som er der. Og jo tættere på jorden, jo større chance for at blive ramt.
Men det kan være, det en dag blive en forretning at "rumrense".
Ja ok. De har vist kørt nogle forsøg med at skyde de mindre stykker med laser. Det kunne give noget af et lysshow om natten, hvis det går hen og bliver big business.
Det giver en overflade på over 450 millioner kvadratkilometer.
Man må kunne snige sig op imellem dem.
Forestil dig, at der var 200 millioner små og store landminer fordelt ud over hele jordens overflade. Det er én for hver 2 kvadratkilometer. Det er jo ingenting! Men de flytter sig, så du ved ikke hvor mange af dem befinder sig. Måske udenfor din hovedør nu - eller nu - eller nu. Og hvis én af minerne sprænges, betyder det bare at der er 100 miner flere (ikke færre).
Man skal vel også tage højde for den Internationale Rumstation, som flyver i mellem 330 og 435 km højde. Selvom satelliterne flyver i 300 km, er der vel ikke så stor afstand mellem de to.
Hvis sådan en slat mikro-satellitter bliver skudt ned over Rusland fordi... det er vist bare noget de gør derovre, kan man vel kalde det for InterNJET!
Og vi snakker om noget som kan ses på radar ikke noget som er skjult.
Du sætter 12.000 nye, relativt store objekter op i et område, hvor der sværmer 200.000.000 små og store ukendte objekter rundt. Der er med andre orde 12.000 nye "mål" for skrottet, altså en forøgelse på 66% eller deromkring. Hvis en af de 12.000 rammes, forøger det skrotmængden og risikoen for, at en af de 11.999 tilbageværende rammes - osv.
Endelig, at det kan ses på radar, gør det ikke "enkelt". Det er nu 30.000 objekter man skal holde styr på ift radaren (tidligere 18.000).
At du kan se fjendens fly på radar, gør det jo ikke ligegyldigt, om han har 18.000 eller 30.000 fly (hvis man skal bruge en eller anden analogi).
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.