Justitsminister Søren Pape Poulsens omdiskuterede databeskyttelseslov er blevet vedtaget i Folketinget. Ingen stemte imod.
Loven skal implementere GDPR i dansk lov, men er blevet kritiseret, fordi den gør det muligt for myndighederne at genbruge data, der er indsamlet til ét andet formål.
Den vil eksempelvis gøre det muligt at overvåge børnefamilier med en form for AI, der kan give point efter, hvor udsat et barn er.
Kritikken er blevet delvist imødegået på den måde, at to fagrelevante udvalg i Folketinget skal godkende hvert tilfælde, hvor et ministerium vil genbruge borgernes data til andre formål.
Dog vil borgerne ikke blive informeret om de tilfælde, hvor deres data bliver genbrugt.
55 folketingsmedlemmer stemte for loven. 46 stemte hverken var for eller imod. Ingen stemte altså imod.
Enhedslisten og Alternativet har begge sammen med eksperter kritiseret lovforslaget, men ingen af partierne stemte imod.
Databeskyttelsesloven træder i kraft sammen med GDPR den 25. maj.