mboost-dp1

Folketinget

Efter ny datalov: Regeringen vil overvåge børnefamilier med AI

- Via Politiken -

Et nyt initiativ fra regeringen eksemplificerer, hvad den kommende databeskyttelseslov kan bruges til. De vil overvåge børnefamilier med kunstig intelligens og et pointsystem for at opdage udsatte børn i tide.

Den nye datalov gør det muligt at samkøre data fra landets forskellige myndigheder, og det kan man udnytte i dette nye initiativ ved at bruge data til at undersøge forældres jobsituation, nationalitet, boligforhold og misbrugshistorik.

Disse data tælles så sammen digitalt af en AI og giver til sammen en point-score i forhold til, hvor udsat et barn er. Familier med mange point skal så tilbydes hjælp og vejledning fra kommunen – i slemme tilfælde skal der udføres børnefaglige undersøgelser.

Det er en idé fra Gladsaxe Kommune som regeringen har taget i brug i forbindelse med deres nye ghettoplan. Og hvis den nye databeskyttelseslov efter planen træder i kraft d. 25. maj er alt, hvad dette nye initiativ kræver, et pennestrøg fra børne- og socialminister Mai Mercado.

Hanne-Marie Motzfeldt, der er lektor i persondataret og forvaltningsret ved Aarhus Universitet, siger, at beslutninger om at masseovervåge så stor en menneskemængde for at identificere så få bør besluttes på folketingsniveau.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - Wiking
5. mar. 2018 10:19
*Facepalm*
Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen. Mindre overvågning tak.
Det kan godt være, teoretisk set, at man hjælper 1-10 om året, men de vil nok uanset poppe op i systemet når noget går skævt.

Jeg ønsker en option, at melde mig ud af alt det overvågning. Tak.
Gravatar #2 - Ni
5. mar. 2018 10:35
#1 Hvorfor, det er jo kun, hvis man ikke opdrager sine børn :-P

#0 Så fik vi lige overhalet kina og Rusland indenom på overvågningsfronten... Overvågning er altid for befolkningsbedste, hvis man spørger overvågerne.

Jeg håber lidt, det er en joke, det virker helt vandvittigt
Gravatar #3 - Wiking
5. mar. 2018 10:40
2#
Det er helt hul i hovedet, ja. Vi fik lige overhalet Kina.
Men selv om at man har en unge, der opfører sig som en torsk, behøver det ikke betyde at de har det skidt, eller de har dårlige forældre.
Gravatar #4 - TwistedSage
5. mar. 2018 11:24
De skal jo lige indhente tilladelse af de involverede jvf. GDPR, eller stå over for massive bøder fra EU ;)
Gravatar #5 - aajjager
5. mar. 2018 14:14
Well tit så kan man som trejde part se hvordan nogle folk opdrager deres børn på, og de kan ikke selv se at de fejler i det :)


Men ja overvågning er en grim ting.
Gravatar #6 - Unicco33
5. mar. 2018 18:01
Jeg forstår ikke: fordi man indsamler data fra flere services, i én samlet database, og uddrager nyttig information derudfra, pludselig kan gå hen og blive AI. Fordi jeg koder en funktion der tager 2 argumenter, plusser dem sammen og returnere summen er det altså ikke AI. Det ord er så misbrugt, jeg brækker mig
Gravatar #7 - CableCat
5. mar. 2018 22:46
Og selvfølgelig er det børn (eller terror) der skal bruge til at indføre total staten.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login