Tilbage i september frigav Danske Bank en netbank-applikation til iPhone og kunne samtidig fortælle, at en udgave af applikationen også var på vej til Android og ville udkomme senere på efteråret. Den udgave er nu færdiggjort og tilgængeliggjort for offentligheden.

Applikationen gør det muligt for bankens kunder at tjekke deres saldo, overføre penge, finde valutakurser samt finde nærmeste afdeling eller bankautomat ved hjælp af GPS, som derefter kan bistå med rutevejledning.

Hvis man vil bruge applikationen, skal man have NemID, som er den eneste login-løsning, der bruges.

Applikationen kan findes på Android Marked eller via Danske Banks hjemmeside.

NASAs Lunar Crater Observation and Sensing Satellite (LCROSS) var i 2009 på en mission, hvor den sendte en raket afsted, som skulle ramme ned i et månekrater. Sammenstødet hvirvlede nemlig støv og sten op i luften, hvorefter et andet rumfartøj fløj gennem denne sky og samlede data, og dermed gav forskere mulighed for at undersøge sammensætningen af krateret.

Resultaterne af undersøgelsen viste blandt andet interessante kemiske forbindelser, men også overraskende mængder af vand. Ifølge en ny rapport om resultaterne fra missionen i 2009 indeholdte skyen omkring 150 kg vand i form af damp og vandis, plus minus knap 12 kg.

Ud fra mængden af jord, som blev blæst ud af krateret, anslår forskere, at vandis svarer til 5,6 % af månejorden, hvor LCROSS stødte ned i overfladen. Tidligere udregninger har vist, at månejord med bare 1 % vand vil være brugbart for eventuelle månebaser.

Forskere har begravet tusindevis af sensorer mere end halvanden kilometer under Antarktis’ iskappe, som har til formål at løse mysteriet om, hvad det er, som producerer neutrinoer og kosmisk stråling. Anlægget hedder IceCube Neutrino Observatory og har kostet 271 millioner dollars at lave.

Sensorerne optager de korte glimt af blåt lys, som finder sted, når neutrinoerne eller strålerne rammer isens atomer ovenover. Ved hjælp af disse optagelser kan forskerne udregne strålernes og neutrinoernes bane, så de dermed kan finde det sted i universet, hvor de kom fra.

I årevis troede astronomer, at strålingen og neutrinoerne stammede fra supernovaer eller sorte huller, men i de seneste år er man begyndt at sætte spørgsmålstegn ved denne teori, hvorfor man håber, at IceCube Neutrino Observatory vil kunne give svar.

Selvom man allerede er begyndt at analysere resultater fra anlægget, vil den sidste af sensorerne først blive lagt i isen til december.

Astronomer har fundet den galakse, som er den fjernest observerede galakse fra Jorden. Lyset fra galaksen er 13,1 milliarder lysår fra Jorden, hvilket er omkring 200 millioner lysår længere væk end den tidligere rekord for en galakse. Dermed er den nyopdagede galakse en af de første, som blev dannet efter Big Bang.

Galaksen kaldes UDFy-38135539 og blev først opdaget tilbage i 2009 i billedet Hubble Ultra Deep Field, som anslås at vise omkring 10.000 galakser. Astronomerne valgte at undersøge den rødeste galakse i billedet og kunne ved at beregne rødforskydningen af lyset fra brint finde ud af, hvor langt væk galaksen er fra Jorden. Resultatet var en rødforskydning på omkring 8,6 – Lyset var altså fra et tidspunkt, hvor universet var omkring 600 millioner år gammelt.

Michele Trenti, astronom ved University of Colorado skrev:

We are approaching the limits of the observable universe with this observation.

Indiens Afdeling for Atomenergi har fået grønt lys til at bygge et nyt observatorium under jorden, som vil have til formål at studere neutrinoer.

Det nye observatorium skal bygges i Bodinayakkanur-regionen i Indien, ved bjerget kaldet Bodi West Hills, som ligger ved Theni-distriktet. Anlæggelsen af et observatorium i Indien til at studere neutrioner har været diskuteret siden 1989, og senest fik Afdelingen for Atomenergi afslag i november 2009 på at bygge observatoriet ved Singara.

Ved at bygge observatoriet 1.000 meter under jorden og i et bjergområde vil den naturlige afskærmning fra klippejorden sørge for, at kun neutrinoer når ned til laboratoriet.

Observatoriet vil koste 270 millioner amerikanske dollars og vil være det femte af sin slags i verden.

Seagate har lanceret en ekstern 2.5″ harddisk på 1 TB med kun to plader. Dermed har firmaet som de første brudt barrieren på 500 GB på en enkelt plade.

Teknologien debuterer i FreeAgent GoFlex. Ved at presse en terabyte ind på to plader har Seagate kunnet gøre produktet tyndere.

Storageblogger Stephen Foskett bemærker, at teknologien især er relevant i bærbare pc’er. Ved eksterne drev kan det som regel være lige meget, om de er en smule tykkere, men drev til indbygning i bærbare skal overholde producentens krav til tykkelse.

Han venter også bedre performance som følge af den øgede lagringstæthed. Dog bemærker han, at det kun gælder ved sekventiel læsning/skrivning, og at meget vil blive slugt af hastighedsbegrænsningen i USB.

Selvom Samsung gang på gang har fortalt Samsung Galaxy S-ejere, at der venter en opdatering til Android 2.2 (Froyo) lige rundt om hjørnet, så er tæppet også blevet trukket væk under dette løfte ligeså mange gange.

Senest var i sidste uge, hvor Samsung i en officiel pressemeddelse kunne melde ud, at de allerede var i gang med at gøre klar til at rulle opdateringen ud, og at de første brugere ville opleve opdateringen i denne uge. I går kom så en knap så stort opslået rettelse til dette, eftersom Samsung på deres Twitter-profil kunne forklare, at de første telefoner ville få deres opgradering i starten af november, mens andre må vente til slutningen af november.

Udskydelsen har vakt vrede blandt Galaxy S-ejere verden over, der føler, at Samsung ikke arbejder hurtigt nok på opdateringen, eftersom Froyo blev udgivet i slutningen af juni, og andre smartphone-producenter allerede har udgivet opdateringer til deres modeller.

Denne konstante udskydelse af opdateringen er vand på møllen hos Apple og Microsoft, som begge pointerer problematikken i, at de enkelte telefonproducenter selv skal tilpasse Android, hver gang der kommer en ny version, og at man derfor ikke kan regne med at få den nyeste version af styresystemet inden for rimelig tid, hvis ikke producenten gider at lægge de nødvendige ressourcer i dette.

Først på måneden hørte vi, at LG havde valgt at udskyde deres planer om at lancere en tablet med Android, da de mente, at styresystemet endnu ikke var klar til det, selv med den kommende lancering af Android 3.0, også kaldet Gingerbread.

I slipstrømmen på denne udmelding kan Lenovo nu sige det samme – de har ikke tænkt sig at udgive en Android-tablet før Android-udgaven med kodenavnet Honeycomb er klar, hvilket efter sigende skulle blive Android 3.1 eller 3.2, som er sat til at udkomme til sommer.

Selvom den kommende Android-udgave, Gingerbread, skulle have forbedret understøttelse for skærme med højere opløsninger og generelt være mere tablet-venlig, så er det ikke på tablet-understøttelsen, fokus p.t. ligger for udviklingsafdelingen. Der arbejdes i stedet på at gøre Android pænere og mere strømlinet i sit design samt på forbedring af flere basale funktioner, der indtil nu ikke har fungeret optimalt.

Lenovo kan desuden melde ud, af de heller ikke agter at anvende Windows 7 i deres tablets, da de mener, styresystemet er optimeret til at køre på computere med tastatur og mus og ikke er anvendeligt nok til tablets.

Nokia satser i dag på to styresystemer til sine telefoner, Symbian og MeeGo, og de har nu besluttet, at [url=www.forum.nokia.com/Develop/Qt/]udviklingsplatformen Qt[/url] skal danne grundlag for udvikling til begge styresystemer.

Ved at samle udviklingen af elementer til brugergrænsefladen, samt programmer, i én udviklingsplatform, håber Nokia at tilbyde udviklere en nemmere måde at udvikle til både MeeGo og Symbian.

Pressemeddelelse fra Nokia skrev:

Nokia is focusing on Qt as a robust, tried and tested framework that unlocks the hardware, software and service capabilities of the existing Nokia smartphone range as well as creating huge opportunities for future Symbian and MeeGo products.

Den nye satsning betyder også, at der fremover ikke vil blive tale om en decideret efterfølger til Symbian^3, i form af Symbian^4, idet Nokia i stedet for vil satse på en løbende og konstant udvikling af platformen.

Pressemeddelelse fra Nokia skrev:

Nokia will no longer refer to Symbian^3 or Symbian^4. The benefit to consumers will be a constant improvement in the experience of their Symbian-based Nokia products.

Norske Opera har været langt fremme i skoene flere gange, når det gælder udvikling inden for browsere. Således var de først med faneblade, men på et punkt har de haltet bagefter – muligheden for at tilføje udvidelser.

De såkaldte extensions, der er meget udbredte til Firefox og senest også i Chrome, finder nu vej til Opera. Der sker med Opera 11, som netop er sendt ud i en tidlig testudgave.

Der er tale om en alpha-udgivelse, der giver brugere muligheden for at tilføje ekstra funktionalitet til browseren, modsat det nuværende system med Opera Widgets og Opera Unite Apps, der afvikles selvstændigt.

Med udgivelsen af alpha-udgaven kan udviklere nu gå i gang med at lave udvidelser, som de kan dele direkte hos Opera. Opera vil dog skulle godkende alle udvidelser, inden man som bruger kan hente dem.

Vil du prøve den nye Opera 11 alpha, så kan den hentes her.