mboost-dp1

NASA/Ames

NASA finder overraskende meget vand på Månen

- Via BBC News - , redigeret af kasperfmn

NASAs Lunar Crater Observation and Sensing Satellite (LCROSS) var i 2009 på en mission, hvor den sendte en raket afsted, som skulle ramme ned i et månekrater. Sammenstødet hvirvlede nemlig støv og sten op i luften, hvorefter et andet rumfartøj fløj gennem denne sky og samlede data, og dermed gav forskere mulighed for at undersøge sammensætningen af krateret.

Resultaterne af undersøgelsen viste blandt andet interessante kemiske forbindelser, men også overraskende mængder af vand. Ifølge en ny rapport om resultaterne fra missionen i 2009 indeholdte skyen omkring 150 kg vand i form af damp og vandis, plus minus knap 12 kg.

Ud fra mængden af jord, som blev blæst ud af krateret, anslår forskere, at vandis svarer til 5,6 % af månejorden, hvor LCROSS stødte ned i overfladen. Tidligere udregninger har vist, at månejord med bare 1 % vand vil være brugbart for eventuelle månebaser.





Gå til bund
Gravatar #1 - mireigi
22. okt. 2010 06:54
Det tyder jo meget godt for en månebase, da mængden af vand der kan udvindes fra Månens overflade er stor nok til at vand ikke behøver blive fragtet til Månen fra Jorden.
Gravatar #2 - mfriis
22. okt. 2010 07:01
#1 ydermere så betyder det at vi med en eller anden form for energi (atomkraft eller sol energi eksempelvis) kunne udvinde brændstof på månen, til et fartøj afsendt fra månen og videre til eksempelvis Mars eller lign.

Meget spændende!
Gravatar #3 - Yenzen
22. okt. 2010 07:05
Jaah, der skal vel ikke meget til så længe der er en begrænset bemanding og hvis man samtidig genbruger vandet så vidt muligt.

Nu mangler vi bare en virkelig god økonomisk grund til at lave en månebase i det hele taget, ellers tror jeg sgu det bliver svært at få det finanseret.

Måske når vi finder ud af bruge fusionsenergi? Stedet er jo proppet med brugbart helium-3 til formålet (I forhold til jorden under alle omstændigheder)

Energi til selve månebasen bliver det nok ikke noget problem med den ufiltrerede stråling.
Gravatar #4 - HenrikH
22. okt. 2010 07:32
Yenzen (3) skrev:
Nu mangler vi bare en virkelig god økonomisk grund til at lave en månebase i det hele taget, ellers tror jeg sgu det bliver svært at få det finanseret.

En genindspildning af serien Moonbase Alpha?
Gravatar #5 - MOA
22. okt. 2010 07:45
Aquad'or Moon Edition
Gravatar #6 - grok
22. okt. 2010 08:15
mFriis (2) skrev:
#1 ydermere så betyder det at vi med en eller anden form for energi (atomkraft eller sol energi eksempelvis) kunne udvinde brændstof på månen, til et fartøj afsendt fra månen og videre til eksempelvis Mars eller lign.
!

Jeg har meget svært ved at se grunden til at mellem lande på månen for at komme til mars. Mængden af udstyr og mandskab der skal sendes til månen før vi har en tank station der oppe er så stor at den aldrig vil tjene sig selv hjem igen.
Sammen holdt med problemet med at opholde sig på månen, den har ingen atmosfære til at beskytte mod stråling, så virker det fuldstendig tåbeligt.
Flyv direkte mars og lav tank stationen der oppe istedet. Der er en atmosfære til at beskytte astronauterne mod stråling. Hvis man medbringer en lille mængde brint kan der udvindes metan og ilt af atmosfæren. Der er vist store mængder vand på mars også så vi ikke behøver medbringe brint.
Gravatar #7 - Fahp
22. okt. 2010 08:36
Lad os lige starte med at flyve til en asteroide, hvilket er Nasa's planer pt. En anden form for tankstationer kunne vel være svævende i rummet? Ligesom meget store tankfly.
Gravatar #8 - mireigi
22. okt. 2010 08:40
Yenzen (3) skrev:
Nu mangler vi bare en virkelig god økonomisk grund til at lave en månebase i det hele taget, ellers tror jeg sgu det bliver svært at få det finanseret.


En månebase vil være perfekt som træningslejr for personer der skal på længere rejser ud i rummet.

Det vil også være mere økonomisk at bygge et langtursfartøj på Månen og opsende det derfra end at bygge det på Jorden. Eenergien der kræves for at overvinde tyngdekraften er væsentligt mindre, ligesom nedstigningen ved landing er nemmere pga der ikke er modstand fra en atmosfære.
Gravatar #9 - grok
22. okt. 2010 08:54
mireigi (8) skrev:
Det vil også være mere økonomisk at bygge et langtursfartøj på Månen og opsende det derfra end at bygge det på Jorden.

Ja, men kun forudsat at materialerne kommer fra månen og ikke skal fragtes op fra jorden, og der skal altså fragtes anselige mængder materialer op fra jorden før vi har fabrikker nok på månen til at fremstille noget som helst.
Ide'en er spild af tid og resourcer. Det eneste der sansynligvis kan betale sig at udvinde på månen er H3, og indtil vi kan bygge fussions kraftværker bliver det nok ikke til noget.
Gravatar #10 - Petrander
22. okt. 2010 09:21
Grok (6) skrev:

Flyv direkte mars og lav tank stationen der oppe istedet. Der er en atmosfære til at beskytte astronauterne mod stråling. Hvis man medbringer en lille mængde brint kan der udvindes metan og ilt af atmosfæren. Der er vist store mængder vand på mars også så vi ikke behøver medbringe brint.


Desuden har jeg hørt at man med atomdrevne raketter kan nå til Mars på sølle 4-5 uger!

WHAT ARE WE WAITING FOR!!!? ;-)
Gravatar #11 - grok
22. okt. 2010 09:44
Petrander (10) skrev:

Desuden har jeg hørt at man med atomdrevne raketter kan nå til Mars på sølle 4-5 uger!

WHAT ARE WE WAITING FOR!!!? ;-)

4-5 uger tror jeg nu ikke, men det største problem med atomdrevne raketter er deres størrelse og der er ikke rigtigt forsket i dem siden 1960erne. De vil være velegnet til en shuttle mellem jorden og mars, men der vil skulle bruges andre fartøjer til at op og ned fra jorden og mars.
Gravatar #12 - XorpiZ
22. okt. 2010 09:54
Et andet problem med atomdrevne raketter er vel, at alle (stort set) lande har skrevet under på en aftale om ikke at benytte atomvåben i rummet.
Gravatar #13 - grok
22. okt. 2010 09:55
XorpiZ (12) skrev:
Et andet problem med atomdrevne raketter er vel, at alle (stort set) lande har skrevet under på en aftale om ikke at benytte atomvåben i rummet.

Jo, men nu har atomvåben og atomdrevne raketter jo ikke meget med hinanden at gøre.
Gravatar #14 - XorpiZ
22. okt. 2010 10:08
Grok (13) skrev:
Jo, men nu har atomvåben og atomdrevne raketter jo ikke meget med hinanden at gøre.


Nå, så har jeg misforstået dig. Jeg troede i snakkede om, at der skulle affyres atomvåben, der skulle "skubbe" rumskibet fremad.
Gravatar #15 - grok
22. okt. 2010 11:11
Månebase som springbrædt til mars!
Nasa har samlet en liste med 200 grunde til at rejse tilbage til månen. Det nærmeste de kommer mars er som test platform for udstyr som senere kan bruges på mars.
Det er nok meget sigende at blandt værdens førende forskere var der ingen der ville bruge månen til at bygge mars rumskibe!
http://www.nasa.gov/exploration/home/why_moon.html
Gravatar #16 - Tukanfan
22. okt. 2010 23:01
#15
Ja - nogen har vist set for meget Avatar ;)
Hele idéen med at sende mennesker ud i rummet er muligvis facinerende, men det er samtidigt pisse dyrt. Har hørt, at udgifterne til NASA's bemandede rumfartsprogrammer skulle udgøre over 80% af det samlede budget. Set i lyset af, at bl.a. kineserne giver os skarp konkurrence på området, kan det nok ikke helt forsvares at sende mennesker ud i rummet for at udføre opgaver som robotter lige så godt kunne tage sig af (langt billigere).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login