mboost-dp1

Yahoo

Yahoo! skærer yderligere ned

- Via CNET - , redigeret af Avenger-

Kort tid inden Yahoo!’s kvartalregnskab for det fjerde kvartal 2010 kan firmaet bekræfte, at de har afskediget mellem 100 og 150 medarbejdere svarende til omkring 1 % af firmaets samlede arbejdsstyrke.

Det er anden gang på to måneder, at Yahoo! ser sig nødsaget til at skære ned, efter der blev fyret omkring 600 medarbejdere lige inden jul.

Yahoo! selv vil kun fortælle, at fyringerne har været fordelt på firmaernes kontorer verden over. Samtidig planlægger firmaet stadig at ansætte nye folk på vigtige områder, som de dog ikke specificerer yderligere.

Firmaets aktiepriser faldt en smule sidste år, mens store konkurrenter såsom Google steg kraftigt sammen med resten af markedet.

Red Hat Inc.

Fedoras infrastruktur blev kompromitteret

- Via ThreatPost - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Hubert

Projektlederen bag Fedora, Jared Smith, har kunnet bekræfte, at en konto tilhørende en bidragsyder på projektet hen over weekenden blev overtaget af en hacker. Samtidig fortælles det dog, at hackeren hverken har formået at få noget kode indført i Fedoras pakkesystem eller at ændre noget ved Fedoras infrastruktur.

Efter at brugeren, hvis konto blev kompromitteret, fandt ud af, at der var noget galt, kontaktede han projektets administratorer, som straks låste kontoen. Herefter blev filer, som kontoen havde adgang til, gennemgået sammen med logs fra SSH, Git, FAS og Koji. Ud fra dette har man opdaget, at hackeren ændrede kontoens SSH-nøgle og derefter loggede på fedorapeople.org.

Jared Smith, Fedora skrev:
Based on the results of our investigation so far, we do not believe that any Fedora packages or other Fedora contributor accounts were affected by this compromise. While the user in question had the ability to commit to Fedora SCM, the Infrastructure Team does not believe that the compromised account was used to do this, or cause any builds or updates in the Fedora build system. The Infrastructure Team believes that Fedora users are in no way threatened by this security breach and we have found no evidence that the compromise extended beyond this single account.

Ejeren af kontoen opdagede problemet, da han modtog en e-mail, som bekræftede hans kontoændringer.

Intel

Intel ansætter musikeren Will.i.am

- Via engadget - , redigeret af Avenger-

Chip-giganten Intel har annonceret, at de har ansat musikeren Will.i.am, bedst kendt fra gruppen Black Eyed Peas, som deres nyeste “leder for kreativ innovation”. Det betyder, at han vil bidrage med musik og skal hjælpe til med udviklingen af for eksempel bærbare computere, tablet-computere og smartphones.

Intel selv mener, at ansættelsen vil gøre det muligt for firmaet at appellere mere til unge forbrugere.

Deborah Conrad, Intels marketingsleder skrev:
It’s imperative that Intel and our innovations are kept in front of the global youth culture that embraces new devices and new forms of communication and entertainment.

Det er dog ikke yderligere specificeret, hvad samarbejdet går ud på, ud over at aftalen strækker sig over flere år. Andre teknologifirmaer har tidligere forsøgt lignende tilgange til at markedsføre deres produkter, blandt andet har Polaroid samarbejdet med Lady Gaga, mens HP har markedsført tidligere produkter sammen med Gwen Stefani.

Google

Google gør klar til at hyre flere folk i år end nogensinde før

- Via Google Blog - , redigeret af OnkelDunkel

2010 var et rigtig godt år for Google, hvilket da også viste sig ved, at det var året, hvor firmaet ansatte næst-flest medarbejdere nogensinde, kun overgået af 2007.

Dette har internetgiganten dog tænkt sig at overgå i år, kan Alan Eustace, SVP for engineering & research hos Google, skrive i et indlæg på den officielle Google Blog.

Alan Eustace, SVP af engineering & research hos Google skrev:
2010 was a huge year for Google. Many of our big bets really started to pay off. But it wasn’t just a growth year for our products—the company grew as well. In 2010 we added more than 4,500 Googlers, primarily in engineering and sales: second only to 2007 when we added over 6,000 people to Google.

I love Google because of our people. It’s inspiring to be part of the team. And that’s why I am excited about 2011—because it will be our biggest hiring year in company history.

Da over 6.000 medarbejdere blev hyret i 2007, må dette betyde, at 2011 vil bringe et tal højere end de 6.000 som minimum.

Eustace skriver, at der bliver hyret i alt fra øst til vest, og det bliver gjort hele verden rundt. Også i Danmark er der en række opslåede stillinger, som kan ses her.

Facebook

Facebook benytter nu brugernes ansigter i reklamer

- Via Inside Facebook - , redigeret af kasperfmn

Facebook har lanceret en ny type reklame med navnet “Sponsored Stories” på det sociale netværk. Reklamerne indeholder statusopdateringer, Facebook Places-indskrivninger, “Synes godt om”-opdateringer og aktiviteter fra applikationer på hjemmesiden.

Et eksempel lyder på, at Starbucks køber en reklame som en sponsoreret historie. Herefter vil en statusopdatering fra en bruger, som har enten valgt at synes godt om Starbucks, checket ind på Facebook Places ved en Starbucks-café, eller bruger Starbucks’ Facebook-applikation til at dele en nyhed, blive vist som en reklame for denne brugers venner. Reklamen vises to steder; i brugerens nyhedsstrøm og i reklamebaren til højre for Facebooks indhold. Brugeren, som benyttes i reklamen, vil få vist både navn og profilbillede samt den oprindelige opdatering, som nævner produktet.

Ifølge Jim Squires fra Facebooks marketingafdeling vil alle privatlivsindstillinger blive overholdt, sådan at reklamerne kun vises for dem, som har adgang til den oprindelige opdatering. Deltagelse i reklamerne er dog ikke noget, som brugerne selv kan styre, og der kan således ikke meldes fra.

Ved lanceringen er Starbucks, Coca-Cola, Levi’s, Anheuser-Busch, (RED) og UNICEF meldt til Sponsored Stories.

The Pirate Bay

En tredjedel af The Pirate Bays filer er falske

- Via It Pro Portal - , redigeret af OnkelDunkel

I en ny rapport, der har taget et kig på to af de mest populære torrent-sider MiniNova og The Pirate Bay, er det blevet offentliggjort, at omtrent en tredjedel af filerne, der er at finde på siderne, ikke er, hvad de udgiver sig for at være.

Resultaterne udformet i rapporten er man kommet frem til ved at undersøge aktiviteten af 35 millioner IP-adresser og 55.000 filer.

Ud af alle de folk, der står for at lægge filer op, er det blot omkring 100 personer, der står for to tredjedele af alle uploadede filer. Ud af disse er 90 % ude på at narre downloaderen med falske filer, der i stor stil enten er til for at installere malware eller få en til at klikke sig ind på specifikke hjemmesider.

Rapporten sætter uploaderne ind i tre forskellige kategorier: profit-drevne, falske og altruistiske.

De falske dækker over ting som anti-pirat-grupper, der forsøger at gøre ulovlig fildeling til en besværlig opgave for at genere folk så meget, at de stopper med det.

Selv når der ikke ses på falske filer, så har over halvdelen af alle filer på de to sider et kommercielt aspekt, deriblandt også spredning af malware.

Læs hele rapporten her (PDF).

Forsvaret

Det danske forsvar får privat sky

- Via Version2 - , redigeret af kasperfmn , indsendt af Hubert

Cloud computing er blevet meget populært, men det kan være umuligt at bruge i nogle tilfælde, hvor sikkerheden er nødt til at være helt i top. I stedet kan man køre en lokal sky, hvor man opretter eget datacenter, som hele ens organisation så kan tilgå, og dermed får de samme fordele som ved cloud computing.

Denne løsning har man valgt i det danske forsvar, hvis netværk slet ikke er koblet på internettet. Derfor har Forsvaret bedt Microsoft om at levere den private sky, som vil stå klar til februar.

Argumenterne for at skifte til cloud computing lyder blandt andet, at det vil være langt hurtigere at få tildelt computerkraft end tidligere. Et eksempel der nævnes, er hvis en enhed i Afghanistan mangler en ny server, kan det nu klares på tre timer, hvor det før tog tre dage.

Flickr - saschaaa

Telenor i Norge vil bryde netneutraliteten

- Via Digi.no - , redigeret af kasperfmn , indsendt af webwarp

Telenor i Norge udtaler, at de i løbet af 2011 vil kræve penge af tjenester, som vil levere video over internettet i Norge. Det gælder blandt andet YouTube og NRK, som er Norges pendant til Danmarks Radio, samt VG, en populær norsk avis, som på deres hjemmeside streamer mange videoer.

Ifølge Telenors planer skal firmaerne betale en afgift, hvis størrelse afhænger af, hvor meget data de sender afsted. Afgiften skal sikre, at videoerne kan afspilles i god kvalitet. Hvis man vælger ikke at betale, vil Telenor ikke garantere for kvaliteten, som i stedet vil afhænge af, hvor stort det øvrige pres på nettet er.

Rolv-Erik Spilling, Telenors teknologidirektør skrev:
Det er på tide at ændre på den model, hvor distribution af data er gratis for afsenderen. […] [Dem] som ikke betaler, vil få leveret det bedste, som vi kan levere – “Best effort”

Avisen VG udtaler, at de ikke vil betale en eventuel afgift, og beder den norske regering om at gribe ind i sagen. Googles chef i Norge mener, at mange nordmænd køber internetadgang for netop at kunne bruge Google og YouTube, hvorfor det virker bagvendt at kræve betaling fra disse sider.

Telenor i Danmark har endnu ingen planer om en lignende afgift, men udtaler, at den godt kunne forekomme i fremtiden.

OpenSSH

OpenSSH 5.7 udgivet

- Via The H Open - , redigeret af kasperfmn , indsendt af cgt

Verdens mest populære Secure Shell-klient OpenSSH er for nyligt blevet udgivet i version 5.7, som har været godt fem måneder undervejs.

Den nye version implementerer ud over diverse bugfixes blandt andet de obligatoriske krav for at leve op til RFC5656-standarden, som blev udgivet i december 2009. Denne standard specificerer brugen af elliptisk kurve-kryptografi til udveksling af nøgler samt user- og host-nøgler.

Herudover er klienten til Secure File Transfer Protocol (SFTP) blevet hurtigere til at liste indholdet af en mappe, mens koden til at begrænse brugen af båndbredde er blevet flyttet ud fra Secure Copy-delen af OpenSSH og nu er en generisk båndbreddebegrænser, som også virker med SFTP.

SCP har også fået en ny mulighed for at sende filerne igennem den lokale computer, når der kopieres mellem to eksterne computere. Benyttes denne mulighed ikke, vil filerne i stedet blive sendt direkte imellem de to eksterne computere.

OpenSSH er gratis og open source under BSD-licensen.

flickr - Sergey Gabdurakhmanov

Paven vejleder om brug af sociale netværk

- Via Reuters - , redigeret af OnkelDunkel

Pave Benedict XVI er en mand, som millioner og atter millioner af katolikker verden over lytter til, når han i sine taler og udtalelser jævnligt vejleder menneskeheden i den rette måde at leve på. I sin seneste tale tog Paven endog et sving forbi sociale netværk, såsom Facebook og Twitter, hvor han både roste dem for deres positive sider, men advarede mod det, de kunne føre med sig.

Paven understregede blandt andet, at det er vigtigt at huske på, at virtuel kontakt hverken kan eller bør erstatte den direkte kontakt, mennesker opnår ved fysisk at kommunikere med hinanden.

Samtidig opfordrede han folk til at være mere bevidste om ikke konstant at være tilgængelige online, ligesom de skal tænke over, hvem deres “næste” er på de sociale netværk.

Mens Paven også fortæller om de positive sider ved sociale netværk, såsom muligheden for at skabe mere dialog og få nye, positive bekendtskaber, så advarer han dog mod helt at lade sig falde ind i det digitale univers:

Pave Benedict XVI skrev:
Entering cyberspace can be a sign of an authentic search for personal encounters with others, provided that attention is paid to avoiding dangers such as enclosing oneself in a sort of parallel existence, or excessive exposure to the virtual world.
In the search for sharing, for ‘friends’, there is the challenge to be authentic and faithful, and not give in to the illusion of constructing an artificial public profile for oneself.

Pave Benedict XVI på 83 år har ikke selv en Facebook-side, men har dog sin egen hjemmeside, hvor man bl.a. kan downloade hans taler og vejledninger til f.eks. iPhone eller iPad.