mboost-dp1

Facebook

Facebook benytter nu brugernes ansigter i reklamer

- Via Inside Facebook - , redigeret af kasperfmn

Facebook har lanceret en ny type reklame med navnet “Sponsored Stories” på det sociale netværk. Reklamerne indeholder statusopdateringer, Facebook Places-indskrivninger, “Synes godt om”-opdateringer og aktiviteter fra applikationer på hjemmesiden.

Et eksempel lyder på, at Starbucks køber en reklame som en sponsoreret historie. Herefter vil en statusopdatering fra en bruger, som har enten valgt at synes godt om Starbucks, checket ind på Facebook Places ved en Starbucks-café, eller bruger Starbucks’ Facebook-applikation til at dele en nyhed, blive vist som en reklame for denne brugers venner. Reklamen vises to steder; i brugerens nyhedsstrøm og i reklamebaren til højre for Facebooks indhold. Brugeren, som benyttes i reklamen, vil få vist både navn og profilbillede samt den oprindelige opdatering, som nævner produktet.

Ifølge Jim Squires fra Facebooks marketingafdeling vil alle privatlivsindstillinger blive overholdt, sådan at reklamerne kun vises for dem, som har adgang til den oprindelige opdatering. Deltagelse i reklamerne er dog ikke noget, som brugerne selv kan styre, og der kan således ikke meldes fra.

Ved lanceringen er Starbucks, Coca-Cola, Levi’s, Anheuser-Busch, (RED) og UNICEF meldt til Sponsored Stories.





Gå til bund
Gravatar #1 - Athinira
26. jan. 2011 09:54
#0 skrev:
Ifølge Jim Squires fra Facebooks marketingafdeling, vil alle privatlivsindstillinger blive overholdt


Så længe det holder sandt så er jeg godt tilfreds, da mine privatlivsindstillinger på FaceBook er meget fintunede til mine behov.

Dog kan jeg se andre brugere være stærkt utilfrese med dette.
Gravatar #2 - Bundy
26. jan. 2011 09:55
Haha, det er sgu da rimelig genialt - Men også lidt nederen :D
Gravatar #3 - Tyrian
26. jan. 2011 09:58
okay troede lige de brugte random statusopdateringer mv. Det ville være lidt uheldigt...
Gravatar #4 - f-style
26. jan. 2011 10:02
Det bliver først rigtig sjovt når "voksen film" industrien vælger at gå "facebook vejen" :). Så bare ordet porn/porno/penis/jenna jameson etc. bliver brugt så er man live med i en reklame af disse :P

Så ku det godt være kæresten derhjemme går i spasmer :D
Gravatar #5 - Anders Fedеr
26. jan. 2011 10:06
Hvordan kompenseres man for at blive brugt som markedsføringsmateriale for Starbucks?
Gravatar #6 - Fjolle
26. jan. 2011 10:07
Anders Feder (5) skrev:
Hvordan kompenseres man for at blive brugt som markedsføringsmateriale for Starbucks?

Du får lov til at bruge deres trådløse net.
Gravatar #7 - Bundy
26. jan. 2011 10:09
Anders Feder (5) skrev:
Hvordan kompenseres man for at blive brugt som markedsføringsmateriale for Starbucks?


Du får lov at have en facebook profil, tror jeg :P
Gravatar #8 - Mort
26. jan. 2011 10:10
Anders Feder (5) skrev:
Hvordan kompenseres man for at blive brugt som markedsføringsmateriale for Starbucks?


Det er prisen for at bruge Facebook gratis.
Gravatar #9 - HerrMansen
26. jan. 2011 10:10
Anders Feder (5) skrev:
Hvordan kompenseres man for at blive brugt som markedsføringsmateriale for Starbucks?


Sikkert ikke en flad reje - men nu hvor de fleste jo har fået privatlivsparanoia på Facebook, så kan der sgu da ikke være mange tilbage de kan nappe opdateringer fra... o.O
Gravatar #10 - Ramius
26. jan. 2011 10:11
#5 er der ikke noget om at FB ejer retten til at bruge de billeder der bliver uploadet til dem? Derved har de retten til profilbilledet og kan som sådan klistre folks ansigt op på et 4x4 meter stort banner og sætte det midt på Rådhuspladsen
Gravatar #11 - Nothinunik
26. jan. 2011 10:11
Gad vide hvor automatiseret der er... Jeg tænker vil det blive fanget hvis man checker ind på en starbucks med en opdatering lignende "Fy for satan jeg fandt en stor fed lort i min kaffe"..

Eller mon der sidder personer og læser det igennem før det bliver "posted".. :/
Gravatar #12 - Moog
26. jan. 2011 10:18
#5 Gratis facebook...
Gravatar #13 - spectual
26. jan. 2011 10:19
Jeg tror mine status opdatering er alt for kedelige til at blive brugt i reklamer. Men jeg kan ikke se problemet i det. Man har sandsynligvis godkendt det da man oprettede sin facebook profil og et eller andet skal de tjene nogle penge på så facebook kan fortsætte med at være gratis koste 0 kr.
Gravatar #14 - Lasphere
26. jan. 2011 10:26
Hvis man så skriver en masse negativt om, eksempelvis, Starbucks - bliver det så også vist som reklame?
Gravatar #15 - Anders Fedеr
26. jan. 2011 10:34
Moog (12) skrev:
#5 Gratis facebook...

Fedt.
Gravatar #16 - fidomuh
26. jan. 2011 10:37
#11

Det er min plan.

JEg skal da hurtigt lure hvor der bliver reklameret fra og saa ned og skrive "JEg kan sgu godt lide kaffen her paa Baresso, jeg undrer mig bare over alle de rotter jeg kan se i hjoernet?!?" :D
Gravatar #17 - Coney
26. jan. 2011 13:04
#10 Jo det gør de... De må bruge alle billederne til lige nøjagtig det de vil, og du kan bare klappe kaje hvis du er utilfreds.... Af samme årsag er der ingen billeder fra fx mit bryllup på facebook...
Gravatar #18 - Dead Wood
26. jan. 2011 14:08
Jeg overvejede seriøst at slette min bruger på facebook, da jeg så at de begyndte at dele private data som tlf. nr og adresse ud.
Og nu gør jeg det sgu.

Det er slut med at lade Facebook lege med mit liv - specielt fordi jeg kun bruger hjemmesiden en gang om ugen.
Gravatar #19 - mcgreed
26. jan. 2011 14:22
Hmm, kan vaere man skulle faa fat i en liste af alle deres reklame kunder og poste statusbeskeder som "Starbucks got really shitty coffee!". :)
Gravatar #20 - Chewy
26. jan. 2011 14:32
@8
Det er prisen for at bruge Facebook gratis.


Ikke lige just...
Reklamer på siden er prisen for at have en bruger på Facebook.
Hvis du vælger at benytte min person som led i en reklamekampagne, så forventer jeg øjeblikkelig kompensation. Helst kontant, men bankoverførsel kan gå an...
Jeg har ærligt talt svært ved at se hvordan dette kan være i tråd med dansk datalovgivning.... (Og nej, jeg orker ikke at gennemlæse den igen.. Ihvertfald ikke lige nu...)

Med det sagt. Så overvejer jeg pt. om jeg skal skifte mit billede ud med et med teksten:
"Don't buy this piece of shit!!"
Gravatar #21 - astor
26. jan. 2011 14:46
"Synes ikke godt om"

Det spiller ingen rolle om privatlivsindstillingerne bliver overholdt, jeg synes ikke godt om at de kan bruge min person som et led i sin markedsføring, uden at spørge mig først. Det handler ikke om penge, men retten til at selv bestemme hvem/hvornår/hvordan man evt. vil reklamere for et givet produkt.

Ja, måske man har klikket ja til dette når man oprettet en konto, men betyder ikke at jeg må være enig. Nu vil jeg lige se hvordan det udvikler sig, men en konsekvens kan være at jeg sletter min konto (muhaha....FB ryster af frygt nu)
Gravatar #22 - Fjolle
26. jan. 2011 14:52
astor (21) skrev:
"Synes ikke godt om"

Det spiller ingen rolle om privatlivsindstillingerne bliver overholdt, jeg synes ikke godt om at de kan bruge min person som et led i sin markedsføring, uden at spørge mig først. Det handler ikke om penge, men retten til at selv bestemme hvem/hvornår/hvordan man evt. vil reklamere for et givet produkt.

Ja, måske man har klikket ja til dette når man oprettet en konto, men betyder ikke at jeg må være enig. Nu vil jeg lige se hvordan det udvikler sig, men en konsekvens kan være at jeg sletter min konto (muhaha....FB ryster af frygt nu)

Har du læst nyheden?
Det er din statusopdatering der kommer ud blandt reklamerne når den indeholder noget fra et af de sponsorerende firmaer. Det er ikke fordi at de bare tilfældigt smider dit billede på en reklame fra fleshlight.
Gravatar #23 - mbp
26. jan. 2011 15:08
Gratis facebook? Så hellere et gratis spark i løgene.
Gravatar #24 - Dr_Mo
26. jan. 2011 17:16
f-style (4) skrev:
Det bliver først rigtig sjovt når "voksen film" industrien vælger at gå "facebook vejen" :). Så bare ordet porn/porno/penis/jenna jameson etc. bliver brugt så er man live med i en reklame af disse :P

Hvis du selv har valgt at synes godt om xxx, checket ind på xxx via facebook places og bruger applikationen xxx, så gør du vel fordi andre skal vide det? Det er vel derfor du deler disse informationer på facebook?
Gravatar #25 - Whoever
26. jan. 2011 20:43
Mht. juraen så kan man tage den danske lovgivning og stikke langt op i numsen på nærmeste panda (!). Facebook er underlagt amerikansk lovgivning. Der står desuden i deres terms at alt hvad du laver (inkl. upload og status beskeder) må de bruge i markedsføringshenseende også i forbindelse med markedsføring af tredjeparts produkter.
Gravatar #26 - Chewy
26. jan. 2011 21:06
@25

De henvender sig direkte til det danske marked, med http://da-dk.facebook.com/ samtidig med at siden er på dansk... De skal overholde dansk lovgivning, eller trække sig ud af det danske marked....

I tilfælde af markedsføring ind over grænserne kan der derfor opstå problemer med at håndhæve bestemmelserne i markedsføringsloven.

Problemerne relaterer sig til tre spørgsmål:

Hvilket lands lovgivning kan anvendes på en konkret situation, hvor der er tilknytning til flere lande?
Hvilket lands domstole er kompetente til at behandle en sådan sag?
Er det muligt at tvangsfuldbyrde afgørelser truffet af domstolene?
Lovvalgsspørgsmålet er ikke direkte reguleret i markedsføringsloven. Det traditionelle udgangspunkt er, at foranstaltninger foretaget i relation til eksportmarkeder ikke er omfattet af den danske markedsføringslov. Når en dansk virksomhed foretager handlinger alene med virkning i udlandet, antages den danske markedsføringslov traditionelt ikke at finde anvendelse. Omvendt vil en udenlandsk erhvervsdrivendes markedsføring i Danmark skulle opfylde den danske markedsføringslov, og det er i denne forbindelse uden betydning, om den erhvervsdrivende formelt set selv eller gennem andre har etableret fast forretningssted i Danmark.


http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vae...
Gravatar #27 - fidomuh
26. jan. 2011 21:57
#26

Jojo, du sagsoeger bare deres kontor i USA.
Jeg vil tro de siger "GFY chica" :D

At de er underlagt reglerne i Danmark betyder ikke at de:
1) Kan retsforfoelges i Danmark
2) Gives a shit. :)
Gravatar #28 - Nikto
26. jan. 2011 22:13
Nyheden skrev:
Ved lanceringen er Starbucks, Coca-Cola, Levi's, Anheuser-Busch, (RED) og UNICEF meldt til Sponsored Stories.


De tre første kan jeg forstå, de er trods alt store internationale virksomheder, men UNICEF?? Så vidt jeg ved er UNICEF en hjælpeorganisation. Er de virkelig interesseret i at få deres navn sat i forbindelse med denne "udnyttelse" af folks private oplysninger? Det er ganske vist lovligt, men man kan da stadig godt kalde det udnyttelse.
Gravatar #29 - Alrekr
27. jan. 2011 09:12
Så længe de bliver ved med at offentliggøre en liste over firmaer, som køber de reklamer, så ved jeg, hvilke firmaer jeg ikke skal støtte.
Gravatar #30 - fidomuh
27. jan. 2011 09:18
#29

Den bedste maade IKKE at stoette dem, er helt klart at lave Check in og skrive "OMFG det her kaffe smager da som om der er skidt i den?!!"
Gravatar #31 - astor
27. jan. 2011 11:44
Fjolle (22) skrev:
astor (21) skrev:
"Synes ikke godt om"

Det spiller ingen rolle om privatlivsindstillingerne bliver overholdt, jeg synes ikke godt om at de kan bruge min person som et led i sin markedsføring, uden at spørge mig først. Det handler ikke om penge, men retten til at selv bestemme hvem/hvornår/hvordan man evt. vil reklamere for et givet produkt.

Ja, måske man har klikket ja til dette når man oprettet en konto, men betyder ikke at jeg må være enig. Nu vil jeg lige se hvordan det udvikler sig, men en konsekvens kan være at jeg sletter min konto (muhaha....FB ryster af frygt nu)

Har du læst nyheden?
Det er din statusopdatering der kommer ud blandt reklamerne når den indeholder noget fra et af de sponsorerende firmaer. Det er ikke fordi at de bare tilfældigt smider dit billede på en reklame fra fleshlight.


Ja, og det er det jeg mener. Når jeg laver en status, bestemmer jeg selv at nu vil jeg sige noget til mine fb venner. Den kontrol mister man, og det synes jeg er skidt.
Gravatar #32 - fidomuh
27. jan. 2011 11:50
#31

Og hvis du siger "Jeg synes sgu FleshLight er noget lort!" saa er det nitten at ens ansigt blive associeret med det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login