mboost-dp1

OpenSSH

OpenSSH 5.7 udgivet

- Via The H Open - , redigeret af kasperfmn , indsendt af cgt

Verdens mest populære Secure Shell-klient OpenSSH er for nyligt blevet udgivet i version 5.7, som har været godt fem måneder undervejs.

Den nye version implementerer ud over diverse bugfixes blandt andet de obligatoriske krav for at leve op til RFC5656-standarden, som blev udgivet i december 2009. Denne standard specificerer brugen af elliptisk kurve-kryptografi til udveksling af nøgler samt user- og host-nøgler.

Herudover er klienten til Secure File Transfer Protocol (SFTP) blevet hurtigere til at liste indholdet af en mappe, mens koden til at begrænse brugen af båndbredde er blevet flyttet ud fra Secure Copy-delen af OpenSSH og nu er en generisk båndbreddebegrænser, som også virker med SFTP.

SCP har også fået en ny mulighed for at sende filerne igennem den lokale computer, når der kopieres mellem to eksterne computere. Benyttes denne mulighed ikke, vil filerne i stedet blive sendt direkte imellem de to eksterne computere.

OpenSSH er gratis og open source under BSD-licensen.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login