mboost-dp1

Silent Circle

Krypterings-applikation til smartphone lanceret

- Via Forbes - , redigeret af OnkelDunkel

Firmaet Silent Circle, som blandt andet Phil Zimmermann kendt fra PGP (Pretty Good Privacy) står bag, har lanceret krypteringsprogrammet Silent Phone til Android og iOS.

Programmet krypterer telefonopkald, videoopkald, sms-beskeder og e-mails, der sendes via smartphones.

Applikationen er gratis at hente og virker på enheder med Android 2.3.3 og opefter. Det koster dog 20 dollar om måneden at benytte tjenesten, som afhænger af Silent Circles servere. Brugeren får ved at betale et nyt telefonnummer, der skal benyttes til den krypterede kommunikation.

Silent Circle bruger deres egenudviklede protokol ZRTP, og sørger for, at der via deres servere opbygges en krypteret forbindelse mellem de to personer, der kommunikerer gennem programmet.

Er der kun én af personerne, som benytter Silent Phone, bliver kommunikationen kun krypteret frem til Silent Circles servere.

Martin Keene/PA

Elektronikken kommer pjækkeri til livs i Holbæk Kommune

- Via dinby.dk - , redigeret af OnkelDunkel

Pjæk er et stort problem i de danske folkeskoler, nogle steder mere end andre men i Holbæk Kommune har de hentet assistance via teknikken til at få eleverne til at møde op om morgenen. Det skriver dinby.dk

Det bliver hver morgen i starten af undervisningen registreret elektronisk, om eleverne i Holbæk Kommunes 7. klasser og op, er fremmødt. Er en elev udeblevet fra undervisningen, bliver en “sladre-sms” sendt til forældre og eleven selv. Sygdom og andet fravær skal derfor meldes før skolestart, hvis man vil undgå, at sms-beskeden bliver sendt.

Effekten er mærkbar, da eleverne er blevet bedre til at møde op, og forældrene er blevet bedre til at informere skolen omkring deres børns sygdom og andet fravær.

dinby.dk skrev:
7. klasse-eleverne havde i skoleåret 2011-12 et fravær på 4,36 procent. Den foreløbige opgørelse viser, at de samme elevers fravær i 8. klasse (skoleåret 2012-13) nu er nede på 1,45 procent.

8. klasse-eleverne havde i skoleåret 2011-12 et fravær på 4,43 procent. Den foreløbige opgørelse viser, at de samme elevers fravær i 9. klasse (skoleåret 2012-13) nu er nede på 2,36 procent.

Hvis man sammenligner de seneste to årgange 9. klasser på skolen, ser man ligeledes en markant ændring: I skoleåret 2011-12 lå 9. klasse-elevernes fravær på 9,03 procent, mens det foreløbige resultat for den nuværende årgang er nede på de førnævnte 2,36 procent.

Systemet er blevet udviklet af Holbæk Kommune i samarbejde med den lokale it-virksomhed Apricore.

Google Inc.

Google holder programmeringsmaraton til Google Glass

- Via engadget - , redigeret af OnkelDunkel

Google har inviteret udviklere til to forskellige to-dages Glass Foundry-konferencer, hvor udviklere får mulighed for at programmere de første applikationer til Google Glass. En API kaldet Mirror også blive frigivet. Mirror giver mulighed for at udveksle data med Google Glass og med brugeren gennem Representational State Transfer.

De to konferencer er kun for de udviklere, som på den sidste Google I/O-konference bestilte Explorer Edition af Google Glass til $1.500. Konferencen vil finde sted d. 28. og 29. januar i San Francisco, og d. 1. og 2. februar i New York. På konferencerne vil de bedste applikationer blive præmieret.

Google Glass kommer med Wi-Fi, Bluetooth og 3G-forbindelse. Derudover vil der være kamera, touch-panel og en gennemsigtig skærm.

Google har antydet ud at deres Google Glass vil komme i handlen i år.

Facebook

Facebook afslører ny søgetjenste

- Via Facebook - , redigeret af OnkelDunkel

Facebook afslørede på deres pressekonference en ny søgetjeneste, Graph Search. Søgetjenesten giver mulighed for at søge på hvad dine venner synes godt om. Det kan for eksempel være restauranter, film og museer.

Graph Search adskiller sig fra Facebooks tidligere søgefunktion, som kun kunne søge efter navne og grupper. Graph Search adskiller sig også fra Google ved at kunne søge i venners anbefalinger, ’likes’, og steder, hvor de har tjekket ind. Der vil også være mulighed for at søge på billeder, hvor personer er tagget. Facebook fortæller dog at man stadig er anonym, således at man ikke indgår i 20 ukendte personers søgning.

Bag Graph Search er danskeren Lars Ellstrup Rasmussen, der tidligere har været med til at udvikle Google Maps. Lars Ellstrup Rasmussen udtaler om Graph Search, at hver bruger nu kan søge på, hvad de synes godt om.

Lars Ellstrup Rasmussen, Facebook skrev:
Brugerne har allerede deres egne timelines og nyhedsoversigter, så de kan lave statusopdateringer og følge med i, hvad der sker omkring dem. Nu kan hver enkelt bruger så også søge på, hvad de synes godt om.

Graph Search er i øjeblikket kun i beta, så den endelige udrulning ligger stadig ude i fremtiden.

Flickr - dweekly

AMD anklager ex-ansatte for at give Nvidia over 100.000 dokumenter

- Via ZDNet -

I USA har AMD netop rejst sag mod fire tidligere ansatte, der efter de forlod firmaet, fik arbejde ved konkurrenten Nvidia. Ifølge anklageskriftet har de fire personer samlet kopieret over 100.000 dokumenter fra AMD.

Blandt de mange dokumenter er der flere, som ifølge AMD er markeret som fortrolige. Blandt andet skulle nogle af dem indeholde oplysninger om udvikling af ny teknologi, og forretningsaftaler med partnere.

De fire personer, Robert Feldstein, Manoo Desai, Nicolas Kociuk og Richard Hagen har alle haft lederstillinger hos AMD, hvor især Feldstein har haft meget ansvar som underdirektør for strategisk udvikling. Han var således med til at sikre aftaler om brug af deres teknologi i Microsofts Xbox 360 og Nintendos Wii.

Samtidigt med søgsmålet har AMD fået en dommer til at udstede et tilhold mod de fire personer, der forbyder dem at destruere noget indhold de må være i besiddelse af fra AMD, ligesom de ikke må skille sig af med nogen computere, de ejer.

Microsoft Corporation

Windows Phone 8 nomineret til designpris

- Via WSJ Blog - , indsendt af AntonGame

I Storbritannien har Londons Design Museum offentliggjort dette års kandidater til Årets designpris indefor kategorierne arkitektur, digital, mode, møbler, grafik, produkter og transport.

I kategorien digital finder man Microsofts seneste smartphone OS, Windows Phone 8, der blandt andet bliver rost for at have en pæn og ren brugerflade.

Samlet er det 90 nomineringer i de syv kategorier, og det vil være muligt at se de nominerede genstande på museet fra den 20. marts og frem til den 7. juli. Hvem der vinder de enkelte kategorier afsløres dog inden, nemlig den 17. april.

Ud over Windows Phone 8, så finder man i den digital kategori også Lytros Light Field kamera og Raspberry Pi computeren.

Lumigon A/S

Lumigon T2 til salg i Asien

- Via GadgetTjek - , redigeret af Net_Srak

Det forlyder nu, at Lumigon har sat deres telefon til salg i Asien.

Gadgettjek.dk sendte en mail for at høre hvad status var for Lumigon T2 efter, at Lumigon i sommeren 2012 annoncerede, at Lumigon T2 ville kunne købes fra efteråret. Der kom dog ikke nogen telefon til salg.

Lumigon har svaret på Gadgettjek.dk’s mail, hvori de skriver, at Lumigon T2 i øjeblikket er til salg i Asien og at den snart ville komme til Europa. Der er dog ikke nogen forlydender om pris.

Lumigon skrev:
Vi shipper i asien lige nu og forventer at komme til Europa inden længe.

NASA - Visible Earth

TDC vil have det offentlige til at betale for internetforbindelsen i Udkantsdanmark

- Via Version2 - , redigeret af OnkelDunkel

TDC har for Folketingens landdistriksudvalg præsenteret to forslag for bedre internetforbindelser i Udkantsdanmark. Det skriver Version2.

TDC vil i 2015 dække 99 % af danske husstande med fiber, kobber og 2G-4G, hvorved de kan få en internetforbindelse, der sikrer adgang til det digitale Danmark. Dog er der ifølge TDC en lille restgruppe, der ikke vil være dækket af 4G i 2015 og som derfor ikke har en tilfredsstillende internetforbindelse. TDC har to forslag til, hvordan den lille restgruppe vil kunne få en tilfredsstillende internetforbindelse.

TDC’s første forslag går ud på, at der fra politisk side oprettes en fond, hvor de danske husstande uden en tilfredsstillende internetforbindelse kan søge om midler til at få etableret en sådan. Det andet forslag drejer sig om mobildækningen. I de tyndt befolkede områder, hvor det ikke er rentabelt for teleselskaberne at etablere master, foreslår TDC, at staten betaler halvdelen af udgifterne hertil.

Martin Lippet, TDC skrev:
Forslaget bygger på en fifty-fifty model. Hvis staten er klar på at gå ind i et fælles selskab, er TDC klar til at forpligte sig til at sætte alt det nødvendige udstyr op og sikre alle teleselskaber adgang på ens vilkår.

Det påpeges dog i pressemeddelelsen, at forslagene ikke skal ses som et opgør med den markedsbaserede model, som ifølge TDC har sikret Danmark en digital infrastruktur i verdensklasse til lave priser, men mere at det offentlige skal hjælpe til med at få dækket de sidste “hvide” pletter på Danmarkskortet.

Der er allerede kritik af TDC’s forslag fra Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen. Hun kalder TDC’s første forslag for pinligt og helt ude i hampen, da hun mener, at forslaget vil belaste skatteyderne to gange. Én gang når TDC får penge fra fonden, og endnu en gang når regningen sendes videre til TDC’s kunder.

TDC afviser dog kritikken fra Trine Bramsen, og fastholder, at forslagene skal ses som konstruktivt bud på at få hele Danmark med.

Apple Inc.

iPads i Odder Kommune har givet kæmpe ekstraregning

- Via TV 2 Nyhederne - , redigeret af kasperfmn

Odder kommune købte for et års tid siden 2.500 iPads til brug i folkeskolen, hvilket gav meget opmærksomhed i de danske medier – også her på newz.dk.

Desværre har Odders gode intentioner om at være en forgangsskole, når det kommer til teknologi, udmundet i en gedigen ekstraregning.

Odder har haft 15 % af de indkøbte iPads til reparation med skader, som både er sket i og uden for skolen, og det har således givet kommunen en ekstraregning på 400.000 kr. foruden de penge, der allerede var budgetteret med.

Odder kommune skrev:
Glasset på iPaden har vist sig at være skrøbeligt, og der har været flere uheld end budgetteret med. Skaderne sker både i hjemmet og på skolen.

Kommunen har endnu ingen løsningsforslag i forhold til at få udgifterne ned udover at skifte over til at købe iPad Minier med stærkere glas eller bruge et kraftigere cover til elevernes iPads.

Berkely

Robot efteraber kakerlak og bliver dobbelt så hurtig

- Via ing.dk - , redigeret af kasperfmn

En gruppe forskere fra Berkeley University i Californien har bygget en robot kaldet VelociRoach, som er inspireret af kakerlakkers koreografi. Dette har resulteret i en hastighed på 2,7 m/s mod en kakerlaks 1,5 m/s.

Inspirationen fra skadedyret har resulteret i, at robotten, som er lavet af pap og vejer 30 gram, med en længde på 10 cm og sine seks c-formede ben kan løbe 26 gange sin egen kropslængde i sekundet. Denne flotte hastighed er også skyld i, at robotten er den hurtigste landgående i forhold til størrelsen og den næsthurtigste på ben – kun overgået af Cheetah-robotten, der kan løbe 12,5 m/s (45 km/t).

Den lille robots bevægelsesmønster er lavet, så tre af de seks ben rører underlaget asymmetrisk samtidigt, mens der skiftes 15 gange i sekundet. Derudover er der placeret en plasticskinne hen over ryggen, som giver bedre aerodynamik.

Se en video af robotten i aktion nedenfor.