mboost-dp1

Flickr - Scott Ableman

DDoS foreslås anerkendt som legitim protestform

- Via Ars Technica - , redigeret af johnny_newz

Der er blevet opstillet et forslag på det Hvide Hus’ hjemmeside, der lægger op til, at de såkaldte DDoS-angreb (Distributed Denial of Service/Distribueret ServiceNægtelse) bliver anerkendt som en legitim protestform i stedet for anset som et ulovligt angreb.

Begrundelsen for, at DDoS skulle anerkendes som en legitim form for protest, lyder som følgende: Et DDoS-angreb optager kun forbindelsen til en hjemmeside på samme måde som protestanter optager pladsen foran en bygning.

En protestaktion, der involverer flere mennesker, som protesterer foran en bygning for at give deres mening til kende, sidestilles med, at en gruppe af mennesker optager forbindelsen til en hjemmeside for at genere hjemmesiden.

skrev:
It is the equivalent of repeatedly hitting the refresh button on a webpage. It is, in that way, no different than any ‘occupy,’ protest. Instead of a group of people standing outside a building to occupy the area, they are having their computer occupy a website to slow (or deny) service of that particular website for a short time. As part of this petition, those who have been jailed for DDoS should be immediately released and have anything regarding a DDoS, that is on their ‘records,’ cleared.

Der spekuleres i, at det er Anonymous, som står bag forslaget, men allerede i 2010 argumenterede den hviderussiske journalist Evgeny Morozov for, at DDoS-angreb skulle anerkendes som en form for civil ulydighed. Han advarede dog senere mod dette, da flere DDoS-angreb kunne føre til en strammere kontrol fra staten og dermed mindre frihed på internettet.

For at det Hvide Hus er forpligtiget til at skulle tage stilling til forslaget, skal der være mindst 25.000 stemmer for forslaget inden d. 6. februar. Indtil videre er der i skrivende stund kun 4.627 stemmer.

IKEA

IKEA lancerer deres tv i Danmark

- Via Comon - , redigeret af Pernicious

Sidste år kom det frem, at IKEA ville til at sælge tv-møbler med indbygget tv med navnet Uppleva, nu kommer det til Danmark. Det skriver Comon.

Uppleva er et tv-møbel med et indbygget LCD-tv i størrelserne 24, 32, 40 og 46 tommer og et 2.1 lydsystem med trådløs subwoofer og internetadgang. Desuden vil der også være indbygget en Blu-ray-afspiller. Uppleva kan fås i højglans sort og hvid.

Prisen vil afhænge af tv-møbel og tv. Prisen vil for et BESTÅ / Uppleva reol med et 40” tv koste 10.747 kroner, mens samme model med en tv-bænk koster 8.427 kroner.

IKEA lancerede Uppleva sidste sommer, hvor det blev sat til salg i Sverige, Polen, Frankrig, Tyskland og Italien. Salget gik fremragende og produktionen har ikke siden kunne følge med før nu.

Nu har IKEA annonceret, at Uppleva vil være tilgængelig i Danmark fra den 22. januar. Lene Gaarde fra IKEA beder i den forbindelse om hjælp til at komme på et godt navn. Hun mener ikke at ordet ”integreret medieløsning” er passende til et tv-møbel med indbygget tv.

Lene Gaarde, IKEA skrev:
Det bliver spændende at se, om vi ender ud med et ord, som kan vinde indpas. Det er ikke en konkurrence, men chancen for at hjælpe Ikea og Danmark med at få skabt en ny fællesbetegnelse. Og hvem ved – måske et helt nyt ord i den danske retskrivningsordbog.

flickr - Andrew Feinberg

Facebook: Se hvad vi bygger

- Via engadget - , redigeret af johnny_newz

Facebook inviterer i dag den 15. januar til pressekonference, hvor de vil præsentere det de arbejder på til lancering i 2013.

Der har ikke floreret så mange rygter om hvad præsentationen drejer sig om, men et gæt går på at det kunne være en Facebook-telefon.

Facebook har været igennem et turbulent år 2012, som bød på blandt andet en børsintroduktion der ikke var helt som forventet, og derudover blev billeddelingstjenesten Instagram købt for $1 milliard. Det bliver derfor spændende at se, hvad det er Mark Zuckerberg nu vil præsentere for os.

Engadget liveblogger fra konferencen tirsdag aften kl. 19.00 på deres hjemmeside.

NASA

NASA annoncerer planer om udvidelse af ISS

- Via Ars Technica - , redigeret af Avenger-

NASA annoncerede i mandags en ny kontrakt på et oppusteligt modul til den internationale rumstation (ISS) med Bigelow Aerospace, der har specialiseret sig i at lave oppustelige rumfartsmoduler ud af Vectran, et materiale som er omkring dobbelt så holdbart som Kevlar. Det skriver Ars Technica.

Det nye store modul vil, ifølge designet, blive 2.100 kubikmeter, hvor ISS i forvejen “kun” er 837 kubikmeter. Modulet svarer dermed til en udvidelse på ca. 150%. Da modulet netop er oppusteligt, fylder det meget mindre end traditionelle moduler under opsendelsen, hvilket også er grunden til, at det planlagte modul kan være så stort.

Hvis modulet ender med at blive brugt på ISS, vil det blive det første ISS-modul, som er baseret på denne teknologi.

Du kan læse mere om teknikken på NASAs hjemmeside her.

newz.dk

Nyhedskonkurrence: Vind lækre præmier

- Via newz.dk -

Så er det tid for årets første nyhedskonkurrence, denne gang med Komplett.dk som hovedsponsor. Konkurrencen er startet når du læser dette og slutter søndag den 17. februar 2013, og vi håber på endnu en spændende og varierende nyhedsstrøm.

1. præmien er en lækker laptop fra Acer (V3-571G), 2. præmien en lækker Nokia Lumia 710 med Windows Phone og 3. præmien er spillet XCOM: Enemy unknown med tilhørende merchandise pakke.

Alt, du skal gøre for at være med i konkurrencen, er at skrive nyheder til os. Hver godkendt nyhed giver derefter ét lod i konkurrencen – iht. følgende regler.

Dine lodder i konkurrencen kan du optjene ved at indsende nyheder til enten newz.dk, Railgun.dk. MacNation.dk eller RAID1.dk.

Dvs.; flere nyheder = flere lodder = større gevinstchance.

Du kan løbende følge “stillingen” over lodderne inde på konkurrencesiden hvor du også finder flere detaljer om præmierne.

Held og lykke til alle!

Gartner

Gartner: Tablets vinder ind på PC markedet

- Via TechCrunch -

Analysevirksomheden Gartner har nu analyseret tallene for salg af pc’er i fjerde kvartal 2012 og her viser tallene, igen, at salget er faldene. Salget udgjorde 90,3 millioner, mod 95 millioner i 2011, altså et generelt fald på cirka 4,9%. Det skriver Techcrunch.

Gartner peger på, at grunden til dette fald ikke udelukkende kan skyldes den generelle økonomiske krise, men måske mere det faktum, at forbrugerne nu benytter tablets i stedet for pc’er. Tidligere har Gartner forudset en “multiscreen verden”, hvor brugerne ville købe forskellige enheder til forskelligt brug, men nu forudses det, at de benytter en tablet til flere ting end tidligere – pånær opgaver som kreative og administrative opgaver, der stadig vil kræve en kraftigere pc.

Faldet kunne også skyldes lanceringen af Windows 8 i 2012, men det mener Gartner ikke er grunden, da der, endnu, ikke er lanceret enheder på markedet, der udnytter dette operativsystem tilfredsstillende endnu. Det vil 2013 give et større fingerpeg om.

Sun

Oracle haster med opdatering til Java

- Via Oracle - , redigeret af Avenger-

Oracle har, i går søndag, frigivet en opdatering med det formål at lukke et sikkerhedshul i Java, der kunne give fuld adgang til brugerens pc.

Oracle anbefaler naturligvis på det kraftigste alle Java SE 7-brugere til at opdatere til den seneste version, hvilket igen skulle gøre det sikkert for os danskere at bruge eksempelvis NemID.

Følg linket i overskriften for at komme til Oracles hjemmeside med opdateringen.

flickr - Andrew Feinberg

Send besked til Mark Zuckerberg for $100

- Via Mashable.com - , indsendt af Fanatiskfanboy

Facebook blev i foråret 2012 introduceret på den amerikanske børs, og siden har der været talt meget om indtjeningsmulighederne på Facebook. Eksempelvis havde Facebook i samme tidsrum 500 millioner brugere på det mobile marked, men ikke fundet ud af hvordan der kunne tjenes penge herpå.

Nu er Facebook så blevet “fanget” i at afprøve en ny mulighed for indtjening, og det via deres beskedsystem. Normalt har man to mapper for beskeder på Facebook, hvor beskeder fra ens vennekreds, deres venner og personer fra relaterede netværk placeres i den primære indbakke, imens beskeder fra andre placeres i den noget mere skjulte mappe “Andet”.

For 100 dollars vil Facebook gøre det muligt for brugere at købe sig adgang til at sende en besked direkte til en brugers primære indbakke. Mediet Mashable opdagede testen, og ved at prøve at sende en besked til stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, blev de mødt af muligheden for at betale de 100 dollars, for at sikre sig modtagelse i den primære indbakke.

Det vides ikke om denne feature bliver lanceret, men det åbner nye muligheder for indtjening for Facebook.

Sun

Så er den igen gal med Java

- Via Version2 - , indsendt af thimon

Der er igen fundet et sikkerhedshul i Java, der kan give fuld adgang til brugerens pc. Fejlen rammer også sidste nye version af Java. Det skriver Version2.

Danmark er specielt hårdt ramt når en sådan fejl findes i Java, da danskerne er tvunget til at bruge NemID, der kun kan bruges sammen med Java. Dette gør Danmark meget interessant for IT-kriminelle.

Både Secunia og DK-CERT anbefaler, at man helt slår java fra i sin browser og bruger en anden browser end den man plejer at bruge, når man har brug for java, eks. sin netbank. De påpeger at exploits, der udnytter sikkerhedshullet, allerede florerer på nettet og sælges mellem de IT-kriminelle.

Nets DanID mener ikke det er nødvendigt at tage sådanne forholdsregler, så længe man sørger for at holde sine programmer opdaterede. Denne holdning fastholder de, til trods for at selv sidste nye version af Java også er kompromitteret.

Søren Winge, pressechef Nets skrev:
Nej, vi mener, at man kan bruge sin computer, som man plejer. Vi kan selvfølgelig godt følge argumentationen, men det er ikke en anbefaling, vi kan give. Vi mener ikke, at sikkerhedsrisikoen er til stede for, at det er nødvendigt at skulle tage den forholdsregel.

Samsung

CES 2013: Samsung præsenterer 8-kerne Exynos 5 processor

- Via X-bit labs -

Samsung har ligesom Nvidia og Qualcomm også valgt at fremvise deres nyeste processor til mobile enheder, Exynos 5 Octa.

Som navnet antyder så har Exynos 5 Octa 8 CPU kerner, men mere korrekt er at kalde det for to gange fire kerner, eftersom der er tale om ARM’s big.LITTLE arkitektur. Ved at bruge big.LITTLE har man fire strømbesparende Cortex-A7 kerner og fire højtydende Cortex-A15 kerner, der kan skiftes imellem alt efter behov.

Dette giver en markant reduktion i energiforbruger når der ikke er brug for ret meget CPU-kraft. Samsung nævner selv at Exynos 5 Octa bruger 70 % mindre strøm ved afvikling af ikke krævende processer, sammenlignet med Exynos 5 Dual, der kun har to Cortex-A15 kerner.

Samsung er ikke kommet med ret mange andre oplysninger, men det forventes at chippen også vil have den sidste nye version af Mali GPU’en.