Ifølge nye tal fra Strategy Analytics, så taber Android på smartphones markedsandele i USA i andet kvartal sammenlignet med sidste år.

Android går fra 60.0 % til 56,3 % af markedet, mens iOS går fra 23,2 % til 33,2 %. Blackberry OS går fra 10,5 % sidste år til blot 6,5 % i år.

Samlet set er markedet for mobiltelefoner faldet med 5,4 % sammenlignet med sidste år. Faldet skyldes den urolige økonomi og et marked hvor der ikke er så mange der skifter fra almindelige mobiltelefoner til smartphones mere.

Apple forventes at lancere en ny iPhone inden for de næste par måneder, hvilket kan rykke yderligere på tallene.

For godt en måned siden, satte EU et nyt loft over priserne på roaming indenfor EU.

Se også: Lavere priser på roaming i udlandet på vej

En SMS sendt fra Tyskland vil således højst koste 1,02 kr. at sende, mens der ikke er noget loft over en SMS sendt fra Danmark til Tyskland. Dette skyldes at den afsendte SMS fra Tyskland er underlagt reglerne for roaming, mens SMS sendt fra Danmark til udlandet er underlagt den danske lovgivning. Det skriver Version2.

Stine Brix fra Enhedslisten har stillet Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn et spørgsmål om afsendelse af først en SMS fra Danmark til udlandet, og derefter en SMS sendt fra Tyskland.

Erhvervs og Vækstminister Ole Sohn mener dog ikke at der er grund til at gribe ind, da der allerede i dag er 45 teleselskaber som tilbyder mobil udlandstelefoni. Derfor mener han der er den fornødne konkurrence.

Ubuntu Developer Summit er en udviklerkonference, som afholdes hver andet år. Her samles udviklere og folk fra communitiet for at snakke om og endevende Linux-distributionen Ubuntu.

I år bliver konferencen afholdt i København, mere præcist i Bella Center på Amager. Dette sker fra den 29. oktober til den 1. november. Her vil der være fokus på den kommende Ubuntu-udgave 13.04, som udgives til april næste år. Det skriver Version 2.

Er man interesseret i konferencen, er det muligt at læse mere om den på Ubuntus hjemmeside, hvor det også er muligt at tilmelde sig.

I forbindelse med retssagen mellem Apple og Samsung har Wired haft en snak med Samsungs produktchef, Kevin Packingham, i San Francisco.

Et af spørgsmålene fra Wired er angående Samsungs mange patenter og ikke så synlige designrettigheder, hvor Wired spørger Packingham om det er umuligt at patentere en rektangel, hvortil han svarer, at “det ikke er rimeligt at kæmpe om rektangler”.

Kevin Packingham, Samsung skrev:

In terms of patents, we have a made lot of contributions in the design space as well. I would say the patents we’re struggling with — where there’s a lot of discussion and litigation right now — are around these very broad design patents like a rectangle. For us, it’s unreasonable that we’re fighting over rectangles, that that’s being considered as an infringement, which is why we’re defending ourselves.

Kevin Packingham bliver også spurgt, om Samsung kan agere som fredsmægler i telekommunikationsindustrien, således at der ikke kommer flere retssager omkring patenter. Packingham er enig i, at de mange retssager er et problem i branchen, men peger på, at der især er ét firma, som bliver ved med at starte nye sager.

Kevin Packingham, Samsung skrev:

In the current environment, there’s just one company that’s firing the first shot consistently. Most everybody else seems to be getting along really well. There are a few areas where there has been some contention recently, but if you look at those areas of contention, they were legitimate and people were able to come to terms, business terms, that were reasonable. That’s the way the system should work.

Peter Sunde, Fredrik Neij, Gottfrid Svartholm og Carl Lundström, der var med til at stifte og drive The Pirate Bay, fik tidligere på året stadfæstet deres domme. Dette indebar blandt andet fængsel og bøde som erstatning til kunstnerne.
Læs også: Svensk højesteret vil ikke behandle Pirate Bay-apple

Et lækket dokument fra IFPI viser, at hvis pladeselskaberne har held med at inddrive pengene fra de dømte, vil pengene ikke tilfalde kunstnerne, men derimod IFPI, der så vil bruge dem i kampagner mod piratkopiering.

IFPI skrev:

There is an agreement that any recovered funds will be paid to IFPI Sweden and IFPI London for use in future anti-piracy activities.

Peter Sunde er dog ikke overrasket, da det ifølge ham er normal praksis hos IFPI.

Peter Sunde, Pirate Bay skrev:

As far as I know, no money ever won in a lawsuit by IFPI or the RIAA has even gone to any actual artist. It’s more likely the money will be spent on cocaine than the artists that they’re ‘defending’.

Google har i længere tid kæmpet om at få overdraget domænet [url=oogle.com]oogle.com[/url], da de mener, at oogle.com drager fordel af Googles varemærke i form af typosquatting.

Google har haft klaget til en instans under ICANN, hvor de blandt andet argumenterer, at registeringen af oogle.com er sket i ond tro, da Google blev registeret i 1997, mens oogle.com blev registeret i 1999 af Christopher Neumann. Derfor er det ifølge Google usandsynligt, at Neumann ikke kendte til Google.

Ifølge Neumann registerede han oogle.com, fordi han skulle arbejde sammen med Justin Tunney, som brugte aliaset Oogle. Justin Tunney havde registeret oogle.net, men ikke oogle.com, hvorefter Christopher Neumann registrerede domænet.

Undervejs er oogle.com blevet brugt som en onlinebutik, en hjemmeside til programmering og på et tidspunkt også til at vise porno. Ifølge Christopher Neumann var pornoen dog en hjemmeside om sexdating.

Christopher Neumann indrømmer også at der i 2010 var et par uger, hvor oogle.com lignede Googles side, dog uden G’et og med teksten: ”Due to the economy the G has been laid off”, hvilket var ment som en joke. Google er ligeledes blev tilbudt domænet for $600.000.

For at Google kunne få domænet overdraget, skulle Google bevise tre elementer. Først skulle Google bevise, at oogle.com til forveksling ligner et varemærke Google ejede på tidspunktet for registeringen, derefter skulle de bevise, at Christopher Neumann ikke havde nogen legitim interesse i oogle.com og til sidst, at registeringen og den efterfølgende brug var sket i ond tro.

Til trods for at ICANN ikke troede på Neumanns forklaring for navnet, var der ikke beviser for, at forklaringen var falsk. Udslagsgivende var dog, at ICANN ikke kunne finde bevis for, at Google havde rettighederne til varemærket på tidspunktet for registeringen af oogle.com

Derfor blev konklusionen, at Christopher Neumann kan beholde oogle.com.

I sidste uge lækkede en IFPI-rapport, der afslører IFPI’s globale strategi for bekæmpelse af piratkopiering.

Se også: Lækket rapport afslører musikindustriens anti-pirat-strategi

I et nyt lækket dokument, har IFPI beskrevet for musikindustrien, hvordan de kan forhindre at deres musik bliver lækket. Mo Ali fra IFPI sammenligner piratkopiering med organiseret kriminalitet, da han mener at piratkopiering er organiseret.

Mo Ali, IFPI skrev:

Web piracy is similar to organized crime, there is a hierarchy, our goal is to identify those at the top.

Mo Ali opsummerer en række trin i sin efterforskning af musiklækager.
[list]
1. Identify the source site of the leak
2. Identify the original uploader
3. Gather intelligence and evidence about the user.
4. Work with the record label to prevent further leaks.
5. Determine if there is a criminal case.
[/list]

Ali beskriver hvordan han med succes har brugt ovenstående metode til at finde lækagen, der gav release-gruppen DOH adgang til musik.

Der bruges mange metoder til at få fat i ny musik, bl.a er det lykkedes hackere at få adgang til produceres emails og derved også ikke-tilgængeligt musik. I den forbindelse advarer IFPI mod at falde for phising-mails, hvilket også bruges meget.

Kahp-Yang Suh fra Seoul National University har formået at skabe en sensor, der er ligeså følsom som huden.

Sensoren består af to lag af fibre, hvor hver fiber er 100 nanometer i diameter, 1 mikrometer lang og dækket af metal. Disse to lag lægges sammen således, at fibrene ”låses” sammen via van der Waals-kræften. Derefter sættes der strøm til fibrerne, hvorved sensoren kan måle tryk, forskydning og vridning. Ved belastning af sensoren, bliver fibrenes indbyrdes position forskudt og den målte ændring i spændingen kan omsættes til en belastning. Kahp-Yang Suh har sammen med kollegaer målt tryk på kun fem pascal, der svarer til et meget let tryk.

Matei Ciocarlie fra robotfirmaet Willow Garage mener, at denne sensor kunne være brugbar i robotter, der skal interagere med mennesker.

Kahp-Yang Suh har også vist, at sensoren kan bruges som hjertesensor, da den er følsom nok til at mærke pulsen ved at spænde den på håndledet på en person.

Forskere fra sikkerhedsfirmaet, Informatica64, viste ved sikkerhedskonferencen Black Hat, at det var muligt at lave et botnet ved hjælp af JavaScript.

Chema Alonso oprettede sammen med en kollega en anonym proxyserver og publicerede dens IP-adresse på et passende forum. På en dag havde mere end 4.000 computere forbundet sig til proxyserveren, hvor Chema Alonso og kollegaen havde konfigureret proxyserveren til at erstatte den forbundne computeres JavaScript cache med deres egen JavaScript cache.

Derved kunne Chema Alonso og kollegaen via deres JavaScript Trojan, indsamle data om cookies og legitimationsoplysninger. Blandt de 4.000 computere var der blandt andet svindlere der udgav sig for at være det Britiske Immigrationskontor, en mand der udgav sig for at være en kvinde og en anden svindler der solgte ikke-eksisterende hunde. De kunne også lave et botnet.

Forskerne kunne også få adgang til data krypteret via SSL, hvorved de kunne målrette hackerangreb mod bestemte hjemmesider.

Chema Alonso mener at dette viser hvor simpelt det er, og at det sandsynligvis bruges af andre, til at aflytte kommunikation.

Chema Alonso, Informatica64 skrev:

If we were able to collect that amount of data in only one day doing nothing, two small JavaScript files, how many governments are doing the same on the Internet? How many intelligence agencies are doing the same on the Internet?

For brugere af proxyserver anbefaler Chema Alonso, at man kun bruger proxyservere man stoler på, og at man regelmæssigt renser sin cache.

Chefen for NSA, Keith Alexander, talte ved Defcon hvor han udtalte, at NSA ikke har filer på amerikanere.

En tidligere ansat hos NSA, William Binney mener, at Keith Alexander lyver. Binney påstår at NSA indsamler data inklusive emails, tweets, internetsøgninger og andre onlinedata, og bruger disse data til at lave en profil.

William Binney skrev:

Unfortunately, once the software takes in data, it will build profiles on everyone in that data. You can simply call it up by the attributes of anyone you want and it’s in place for people to look at.

NSA skulle ifølge Binney have startet med at indsamle data om amerikanere allerede i februar 2001, hvor NSA bad telekommunikationsfirmaer AT&T, Verizon, Qwest og Bellsouth om opkaldslister.

Keith Alexander kom også ind på det tilfælde, hvor NSA indsamlede data om en ikke-amerikansk person og fik data på en amerikaner med i processen, at så skulle NSA ifølge loven minimere mængden af data på den amerikanske person. En tidligere advokat for NSA, Richard Marshall, forklarede dette i detaljer, hvor han fortæller at dette ikke var noget problem hvis amerikaneren ikke var målet for dataindsamlingen.

Richard Marshall skrev:

You’re looking at a data stream that originates in a foreign country. It just happens to be transiting the United States. You’re authorized by law to collect that data and to analyze that data. Even though it was captured on U.S. soil, it’s against a foreign target. Now in the process of doing that, yes, there is a possibility, more than a possibility I guess, that there will be some U.S. person who is involved in a conversation with a foreign entity, a foreign person. So what? If you’re not collecting data against that U.S. person, what’s the harm?

Alex Abdo fra borgerrettighedsorganisationen ACLU mener, at der er et smuthul i lovgivningen, hvor de indsamlede data om amerikanere kan bruges senere i en anden sag. Desuden mener både Alex Abdo og William Binney, at NSA også kan omgå lovgivningen ved at indsamle data fra call-centre i for eksempel Indien, som amerikanere ringer til når de skal købe ting eller have hjælp. Da call-centeret er en fremmed enhed, kan NSA dermed spionere på amerikanere.

Styrelsen som styrer den amerikanske efterretningstjeneste har overfor senatet erkendt, at NSA har overtrådt den amerikanske grundlov om forbud mod ulovlige ransagninger og indsamling af information.

Keith Alexander udtalte også ved Defcon, at selv hvis NSA ønskede at spionere mod amerikanere, var det ikke muligt, da NSA overses af Kongressen. Til dette siger William Binney, at Kongressen kun får at vide, hvad NSA vælger at fortælle dem. Dermed mener han, at NSA selv vælger hvor meget kontrol de ønsker.