mboost-dp1

newz.dk

http2.0 er på vej

- Via TechCrunch - , redigeret af Net_Srak

En del af grundlaget for internettet er protokollen http, der første gang blev dokumenteret i 1991. Den første version af http (0.9) havde kun en ’get’-method, der requestede en HTML-side.

I 1999 blev http/1.1 officielt anerkendt som en standard. Dog blev http/1.1 allerede udarbejdet i 1995, og tiden mellem 1995 og 1999 gik med at få de store browsere og brugerne til at anvende http/1.1.

Nu arbejder IETF på en ny version af http (v2.0), som blandt andet skal tage højde for den stigende brug af internettet. http/1.1 kan kun understøtte en forespørgsel ad gangen, og det betyder at browseren kun kan hente et element ad gangen. Hvis der er mange elementer på en hjemmeside, kan det godt tage ”lang” tid at hente hjemmesiden. Desuden er der på mobilnetværk også en større latency, som også forsinker loading af en hjemmeside.

Både Google og Microsoft har indsendt forslag til http/2.0, hvor Google har indsendt deres SPDY-protokol, der blandt andet understøtter flere samtidige forspørgsler og en komprimering og kryptering af elementer. Desuden giver SPDY-protokollen også mulighed for at reducere latency ved at serverne kan ”skubbe” indhold ud til browseren i stedet for at vente på en forespørgsel.

Microsoft har også indsendt deres eget forslag, HTTP Speed+Mobility, der faktisk bygger videre på Googles SPDY-protokol og også bruger forskning omkring WebSockets. HTTP Speed+Mobility har i modsætning gjort det valgfrit at benytte CPU-tunge opgaver som kryptering og komprimering, samt har et større fokus på at protokollen skal anvendes af mobilenheder.

Fornylig blev det besluttet at bruge SPDY som grundlag for http/2.0, uden at det nødvendigvis er præcis SPDY som definerer protokollen.

Dog har forskning udført af Microsoft vist, at SPDY ikke nødvendigvis er hurtigere end http/1.1, og anden forskning viser også at SPDY kan være langsommere end http/1.1.

http/2.0 forventes at være færdigt i 2014.

Samsung

Smartphone eller tablet, hvad bruges de mest til?

- Via Giga Omni Media - , redigeret af Pernicious

Firmaet Keynote Systems har lavet en undersøgelse i USA, af hvad brugere ønsker af deres smartphone og tablet samt hvad de bruger dem til. Undersøgelsen omfatter 5.388 ejere af enten en eller begge enheder.

Det største ønsker fra ejere af både smartphones og tablets er en hurtigere browseroplevelse, og det til trods for, at 27 % af ejerne have LTE. Der var bred enighed om, at det tager for lang tid at indlæse hjemmesider.

Undersøgelsen viser desuden, at 46 % af ejerne af en smartphone opdatere deres sociale tjenester, mens det kun er tilfældet for 31 % af tabletejerne. Ligeledes viser undersøgelsen at telefonen vinder, når det kommer til navigation og kort, hvor 50 % af ejerne af en smartphone brugte kort og navigation, mens det kun var tilfældet med 30 % af tabletejerne.

Omvendt er tablets den foretrukne enhed til at se video på, ligesom den også vinder, når det gælder at læse aviser og anden underholdning, søge efter produkter eller læse blogs.

ETSI

LTE spreder sig, især i Sydkorea

- Via MarketWatch - , redigeret af Pernicious

I en rapport fra Park Associates, som viser nye tal for udbredelsen af LTE i år, at udbredelsen er vokset.

Ifølge rapporten er der i andet kvartal i år 27,5 millioner brugere af LTE, hvoraf de 7,1 millioner var baseret i Sydkorea.

Ved udgangen af 2012 vil det samlede antal brugere af LTE nå op på 50 millioner, hvoraf Sydkorea vil stå for de 32 %. Desuden forventes den asiatiske region at overhale USA i antallet af LTE-brugere, hvor den asiatiske region vil stå for 53 % af de 50 millioner LTE brugere.

Jennifer Kent fra Parks Associates udtaler, at det især er kravet om hurtigere mobilt bredbånd, der driver udbredelsen af LTE.

Jennifer Kent, Parks Associates skrev:
The consumer demand for fast mobile Internet is seemingly insatiable. Carriers are making heavy investments in next-gen networks but need to find innovative ways to leverage their technology to better monetize their assets.

Gartner

HP indtager tronen som PC-konge

- Via TechCrunch - , redigeret af Net_Srak

Tal fra Gartner viser, at verdensmarkedet for salg af PC’er er stagneret med et lille fald på 0,1 % i andet kvartal i år. Her har Gartner defineret PC’er til at være stationære, bærbare og mini-notebooks eksklusiv tablets. En tidligere tilsvarende undersøgelse fra Canalys, inkluderede tablets som en pc.

Se også: Apple er igen verdens største pc-producent

De førende producenter af PC’er er HP med en markedsandel på 14,9 % foran Lenovo med en markedsandel på 14,7 %. I tal svarer det til 13,0 millioner leverede PC’er, mens Lenovo kun formåede at levere 12,8 millioner PC’er. De næste på listen er Acer og Dell med knap 10,0 millioner leverede PC’er og en markedsandel på omkring 10 %-11 %. Asus indtager femtepladsen efter de andre med kun 6,1 millioner leverede PC’er og en markedsandel på 7,0 %.


Tallene viser også at HP og Dell især taber markedsandele til Lenovo og til dels også Asus. I alt blev der på verdensplan leveret 87,5 millioner PC’er.

Gartner har også tal for USA og Vesteuropa, hvor USA oplever et fald i markedet på 5,7 % til kun 15,9 millioner leverede PC’er. Her er det alle producenter som oplever et fald på mellem 9,5 % og 19,5 %, mens Apple oplever en vækst på 4,3 %. Igen ligger HP i front med en markedsandel på 25 %, mens Dell indtager andenpladsen med 21,7 %. På tredjepladsen finder man Apple med 12,0 % af markedet.

For Vesteuropa viser tallene en mindre nedgang på 2,4 % i antallet af leverede PC’er til 13,6 millioner leverede PC’er. Igen er det HP, som har indtaget førstepladsen med 20,7 % af markedet, mens Acer har 17,3 % af markedet. Tredjepladsen indtages af Asus med 10,7 %. Der er også tal for Frankrig, Tyskland og Storbritannien, der viser lidt forskellige tendenser. I Frankrig og Storbritannien indtager HP førstepladsen, men Acer indtager førstepladsen på det tyske marked. Både Storbritannien og Tyskland har et faldende marked, mens Frankrig formår at holde en vækst på 0,7%.

Mikako Kitagawa fra Gartner noterer i deres kommentarer til tallene, at det sløve salg af PC’er skyldes finaskrisen og den manglende interesse fra forbrugerne i at købe en PC. De mener at det især skyldes smartphones og tablets, der erstatter PC’ens rolle.

Mikako Kitagawa, Gartner skrev:
Consumers are less interested in spending on PCs as there are other technology product and services, such as the latest smartphones and media tablets that they are purchasing. This is more of a trend in the mature market as PCs are highly saturated in these markets. A big portion of R&D spending has been allocated to Ultrabook development, together with Intel’s massive investments to establish the market segment. Though Ultrabook was at first introduced in the market in 2011, the major promotion kicked off toward the end of 2Q12 with the IvyBridge, based Ultrabook release. This segment is still in an early adopter’s stage.

The Pirate Bay

Video vist på forsiden af TPB set mere end 11 millioner gange

- Via Ars Technica - , redigeret af Pernicious

En video der anklager den amerikanske regering for at sælge ud til Hollywood, bliver for tiden vist på forsiden af The Pirate Bay, og er indtil videre vist mere end 11 millioner gange.

Videoen, der ser ud til at være professionelt produceret, er inddelt i tre scener. I første annoncerer American Motion Picture Association, at de har hyret senator Chris Rodd til at repræsentere Hollywood. I anden scene laver politiet et voldsomt militærlignende raid i et privat hjem i London, og ender på et værelse med en dreng bag en computer. I den sidste scene sidder drengen bag i et køretøj iført orange fangedragt og hætte over hovedet. Han er bevogtet af en bevæbnet soldat og en mand i jakkesæt, som fortæller, at han er tilbageholdt for krænkelse af ophavsretten.

Ars Technica er kommet i kontakt med en af folkene bag videoen, der kun vil identificere sig som ‘Andrew’. Han fortæller, at han har produceret videoen sammen med en ven, og at de ud af egen lomme har betalt de cirka $5.000, det har kostet at producere den.

‘Andrew’ fortæller at ingen af de to til dagligt har meget med internetindustrien af gøre, men at ophavsretsspørgsmål er noget der påvirker stort set alle. De besluttede at lave videoen, efter at have observeret, hvad der sker med folk som overtræder ophavsretten og bliver anholdt til højre og venstre rundt omkring i verden.

Hvis videoen bliver en succes, planlægger de at lave yderligere videoer med fokus på online frihed og ophavsret. Du kan se videoen herunder.

Nokia

Nokia sælger Qt til Digia

- Via Arstechnica - , redigeret af Pernicious

Det finske softwarefirma Digia har netop annonceret, at de har købt den resterende del af Qt fra Nokia. Der er på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort en pris på aftalen.

Digia, der sidste år købte de dele af Qt, der har med kommercielle licenser og professionelle tjenester at gøre, planlægger at fortsætte udviklingen af Qt, hvor Nokia har sluppet, men vil forny open-source software udviklingsværktøjet med fokus på cross-platform support.

Digia fortæller, at de blandt andet vil introducere support for Windows 8 samt udvide den officielle support for mobilplatforme som Android og iOS.

Tommi Laitinen, Digia skrev:
We are looking forward to welcoming the Qt team to Digia. By adding this world class organization to our existing team we plan to build the next generation leading cross-platform development environment.

Som en del af aftalen følger op til 125 ansatte fra Nokia, der i dag arbejder på Qt, med over til Digia, hvor de vil fortsætte deres arbejde med projektet.

ESO

Bestem hvad Very Large Telescope skal fokusere på

- Via Wired - , redigeret af Pernicious

I forbindelse med at organisationen European Southern Observatory (ESO), fejrer deres 50 års jubilæum den 5. oktober i år, har de søsat to konkurrencer, hvor du blandt andet kan være med til at bestemme, hvad deres rumteleskop Very Large Telescope (VLT) skal observere.

I den første konkurrence, Choose What the VLT Observes, har ESO udvalgt en gruppe interessante astronomiske objekter, som der kan stemmes på. VLT vil så den 5. oktober, stille ind på det objekt, der har modtaget flest stemmer. Blandt alle der har stemt, vil der blive trukket 10 vindere, hvor førstepræmien er en iPad, og resten vil modtage bøger, DVD’er og andre ESO-goodies.

I den anden konkurrence, Tweet Your Way to the VLT!, er der mulighed for at vinde en tur til VLT i Chile med rejse og ophold betalt, og på jubilæumsdagen få lov til at obervere vinderobjektet fra konkurrence 1 i rumteleskopet. For at vinde rejsen skal du tweete hvorfor du godt kunne tænke dig at besøge VLT på Paranal observatoriet i Chile. Et dommerpanel vil udvælge den heldige vinder.

Læs mere om konkurrencerne, der allerede er i gang og slutter 31. august, på ESOs hjemmeside.

NASA

Curiosity anvender PowerPC CPU fra 1997

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

Når NASAs Mars rover Curiosity for tiden kører rundt på den røde planet, bliver den styret af en computer, som indeholder en CPU fra den samme processorfamilie, som sad i Apples PowerBook G3 fra 1997.

I Apples PowerBook sad der en 233 MHz IBM-Motorola PowerPC 740/750 processor. NASA har valgt en 200 MHz PowerPC 750 CPU til Curiosity.

Det lyder måske ikke umiddelbart af meget, når nutidens computere og smartphones bruger processorer, hvis klokfrekvenser måles i GHz, men er dog alligevel en betragtelig opgradering i forhold til de 20 MHz processorer, som sad i IBM RAD6000-computerne i de tidligere Mars rovere Spirit og Opportunity.

Den aldrende CPU, der ofte bruges indenfor rumfart, er valgt til missionen, da den er pålidelig og har et lavt strømforbrug. PowerPC 750 processoren, som Curiosity bruger i sin hovedcomputer, er bygget ind i en RAD750 computer fra BAE Systems Electronic Solutions, der er forstærket til at modstå stråling fra rummet og rystelser ved start og landing. Rent faktisk er der to RAD750 ombord på Curiosity, da der skal være en backup, hvis den ene fejler.

Microsoft Corporation

Microsoft har sandsynligvis fundet på et nyt navn for Metro

- Via ZDNet - , redigeret af Pernicious

For nyligt stoppede Microsoft med at kalde deres nye brugerinterface i Windows 8 for Metro, da det angiveligt krænkede et tysk firma, Metro AG.

Læs også: Microsoft: Stop med at kalde Windows 8’s GUI for Metro

Ifølge kilder hos Microsoft som den anerkendte blogger Mary Jo Foley har talt med, er der nu endeligt kommet en afklaring på hvad brugerinterfacet skal hedde, og løsningen er ganske simpel.

Istedet for Metro skal det blot hedde Windows 8. For eksempel vil det der før blev kaldt ’Metro-Style applicaton’ fremover hedde ’Windows 8 application’, mens ’Metro user interface’ vil hedde ’Windows 8 user interface’. Tilsvarende vil ’Metro design’ blive kaldt ’Windows 8 design’.

Selvom Microsoft endnu ikke har bekræftet oplysningerne, er der allerede tegn på, at det er sådan de vil gøre. Ifølge en ny side for Lenovos nye tablet, Thinkpad Tablet 2, ses det, at det hedder ’Windows 8 apps’.

Flickr - HJ Barraza

ROP sikkerhedsløsning fra Bluehat konference omgået

- Via Arstechnica - , redigeret af Pernicious

Microsoft har afholdt en konkurrence, Bluehat, hvor det gjaldt om at komme med tekniske foranstaltninger imod en form for angreb kaldet ’return oriented programming’ (ROP). Ved ROP rearrangerer hackeren forskellige stykker kode i hukommelsen til at skabe fjendtlig kode.

Ivan Fratric fra University of Zagreb indsendte en løsning, der beskytter mod ROP ved at lægge kode omkring kritiske stykker systemkode. For dette gav Microsoft ham $50.000. Microsoft har så efterfølgende indbygget denne løsning i deres seneste version af ’Enhanced Mitigation Experience Tool’ (EMET), der er et antihackingssystem.

Her to uger efter konkurrencen har en hacker fra Iran så omgået denne anti-ROP-mekanisme ved at tilgå de kritiske stykker systemkode direkte. Han viser i en video, hvordan han på et system med Windows 7 og den seneste version af EMET, alligevel kan om foretage et ROP-angreb.

Dog har denne metode en begrænsning, da de kritiske stykker kode har forskellige kaldenumre fra den enkelte Windows-system til det næste Windows-system.

Selvom de i alt $250.000 der samlet er blevet givet i gevinster er mange penge, mener HD Moore fra Rapid7, at det er billigt for Microsoft, hvis det forhindrer blot et ROP-angreb. Samme holdning har Yunsun Wee fra Microsoft der siger, at anti-ROP-mekanismen øger omkostninger for hackerne.