mboost-dp1

Microsoft

Microsoft annoncerer licens-aftale med Hon Hai

- Via Microsoft - , redigeret af Pernicious

Microsoft har netop annonceret, at firmaet har indgået en aftale med moderfirmaet bag Foxconn, Hon Hai, hvilket betyder, at Hon Hai bliver tilføjet til listen over firmaer, der betaler Microsoft royalties for deres patenter.

Med aftalen kan Foxconn således kalde sig indehavere af de Chrome- og Android-licenser Microsoft er i besiddelse af, og firmaet står derfor stærkere i fremtidige stridigheder.

Der vides i skrivende stund ikke meget om selve aftalen, der kun er blevet annonceret af Microsoft selv, og som forventes at indeholde aftaler om mere end 1100 patenter.

Microsofts Horacio Gutierrez havde følgende at sige til aftalen:

Horacio Gutierrez skrev:
We are pleased that the list of companies benefitting from Microsoft’s Android licensing program now includes the world’s largest contract manufacturer, Hon Hai. By licensing both brand name companies and their contract manufacturers, we have successfully increased the overall effectiveness and global reach of the program.

SXC - daniel447

Fire personer er anklaget for at hacke den politiske højrefløj

- Via Anklagemyndigheden - , redigeret af OnkelDunkel

Fire personer er blevet tiltalt for igennem fire år at have hacket sig til oplysninger om personer fra den politiske højrefløj. Det drejer sig om e-mails, referater fra møder og lignende oplysninger, der er blevet samlet i en database og delt.

De tiltalte personer kommer fra den politisk venstreorienterede gruppe Redox, som frem til 2010 hackede og overvågede over 6.000 personer fra den politiske højrefløj. Her fik de adgang til e-mail-konti og it-systemer.

Lise-Lotte Nilas, Anklagemyndigheden skrev:

Dette er en alvorlig sag, fordi den handler om systematisk overvågning og registrering af en masse mennesker – alene ud fra deres politiske tilhørsforhold. Desuden er de indsamlede oplysninger tilsyneladende i enkelte tilfælde blevet brugt til at udpege ofre for overfald og hærværk.

Udover de fire tiltalte for hacking omfatter sagen også yderligere tre personer tiltalt for vold og hærværk.

Microsoft

Microsoft-brugere bliver mere sikre

- Via technet.com - , redigeret af DuraMater

Microsoft har idag på deres blog meddelt, at alle med en Microsoft-bruger over de næste dage vil få mulighed for at bruge totrinsbekræftelse i forbindelse med login.

Funktionen vil kunne bruges uanset hvilken tjeneste eller enhed, der anvendes til at bruge ens Microsoft-bruger, herunder Outlook.com, Windows 8 eller Microsofts apps til iOS og Android.

Ligesom Googles totrinsbekræftelse vil man kunne lave app-passwords til tjenester, som ikke understøtter flere trin.

Microsoft har i denne forbindelse udgivet en Authenticator-app til Windows Phone, som kan bruges til at generere koder til login, også når man er offline. App’en overholder standarden for totrinsbekræftelse, og virker dermed også til tjenester som Google og Dropbox, ligesom man kan benytte andre apps på iOS- og Android-enheder til brug med Microsoft-bruger.

Anonymous

NemID-angriber afsløret af Anonymous

- Via Version2 - , redigeret af Pernicious

Det er tidligere kommet frem, at internetaktivister tidligere har udleveret navnet på den 15-årig dreng, som stod bag et DDoS-angreb på KL.dk på grund af, at internetaktivisterne var utilfredse med brugen af navnet Anonymous.

Læs også: Sigtet 15-årig indrømmer at have deltaget i DDoS-angreb mod kl.dk

Nu ser det ud til, at internetaktivisterne har udleveret personlige oplysninger til Version2 på en anden person, som stod på DDoS-angrebet på NemID. Internetaktivisterne mener, at personen har misbrugt Anonymous-navnet og at det slavebinder andre i Anonymous.

Anonymous i e-mail til Version2 skrev:
Vi har set dig systematisk ødelægge Anonymous’ omdømme ét DDoS ad gangen. Vi kan ikke længere blot se på, at du slavebinder os andre i Anonymous. Du er fortsat ned ad den forræderiske vej med angrebene af kl.dk, NemID med mere. Du har forsøgt at skjule det sande formål med angrebene og gjort det uden det danske folks billigelse.

Anonymous har i en mail til Version2 offentliggjort navnet, adresse og et link til Facebook-profilen, der ifølge Version2 tog ansvaret for angrebet mod NemID.

Dell

Smartphones er skyld i fingerskader

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Contour Design har fået foretaget en undersøgelse med 2.500 danskere, der ser på brugen af apparater med berøringsfølsomme skærme. Undersøgelsen viser, at hver tredje har oplevet smerter i forbindelse med brugen af berøringsfølsomme skærme. Det skriver Version 2.

Det er de unge, som bruger berøringsfølsomme skærme mest, men samtidig også denne gruppe som tænker mindst på ergonomien. Pascal Madeleine fra Aalborg Universitet anbefaler at man skifter fingre, håndstilling og kropsstilling for at undgå smerter. Desuden udtaler Pascal Madeleine, at det er de samme muskler som bliver ramt som i traditionelle skader ved brug af computeren.

Pascal Madeleine, Aalborg Universitet skrev:
Vi bruger de bærbare enheder mere og mere, og studier viser, at det er mange af de samme muskler, der bliver belastet. Især de unge mennesker er hårdt ramt, så intet tyder på, at de traditionelle computer-relaterede smerter bliver mindre i fremtiden.

Mike Willis

Uploadhastighed på 30 Mbit/s er nok

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Regeringen fremsatte for nylig en målsætning, at uploadhastigheden skulle være på 30 Mbit/s i 2020. Dette undrede Dansk Folkepartis IT-ordfører, Dennis Flytkjær, sig over og har derfor spurgt Erhvervs og Vækstminister, Annette Vilhelmsen, om målsætningen ikke er for lav sammenlignet med andre lande. Det skriver Version 2.

Erhvervsstyrelsen, som hører under Erhvervs og Vækstministeriet svarer, at behovet for danske borgere i 2020 vil ligge på mellem 20 og 50 Mbit/s uploadhastighed afhængig af brugergruppe og anvendte tjenester. Hos en almindelig familie vurderes behovet til at være 30 Mbit/s i uploadhastighed. Analysen er foretaget af Nexia DA.

Desuden er det ifølge Erhvervsstyrelsen ikke korrekt, at mange andre lande har en målsætning på uploadhastighed, som ligger over den danske. Målsætningen på 30 Mbit/s uploadhastighed gælder for hele landet og er en minimumsmålsætning. I New Zealand, USA og Australien er det kun dele af borgerne, som er omfattet af målsætningen. Erhvervsstyrelsen oplyser at det kun er Luxembourg, som har en højere målsætning.

Flickr - Jon Blathwayt

Lovlige tjenester overhaler piratkopiering

- Via EB - , redigeret af Net_Srak

De danske streamingtjenester har overhalet piratkopiering i forbindelse med TV-serier for første gang. Det skriver Ekstra Bladet.

Hver femte dansker ser tv-serier eller film over nettet, og vicedirektør i YouSee Ulf Lund udtrykker stor glæde over den positive udvikling, hvor specielt antallet af lovlige seere vokser.

Ulf Lund Vicedirektør YouSee skrev:
Det er en lille smule historisk, at det lovlige har overhalet det ulovlige. Og det, synes vi jo, er glædeligt for hele værdikæden. Vi har hele tiden sagt, at det bedste våben mod piratkopiering er attraktive, lovlige alternativer. Det så vi jo også med musikmarkedet, og nu ser vi det her.

i 2012 fulgte HBO Nordic, Netflix, og Youbio efter Viaplay og startede med online streaming af både film og tv serier og det ser ud til at have en virkning på pirateriet.

Ulf Lund Vicedirektør Yousee skrev:
Disse tal tyder jo på, at det rent faktisk har haft en effekt, at der nu er nogle attraktive og lovlige tjenester. Men det er jo ikke det samme som at sige, at nu kan vi afblæse enhver frygt for pirateri.

14 procent af danskerne ser film og tv-serier på nettet ulovligt, en stigning på 2 procent siden sidste år, hvorfor man stadig vil gøre en indsats for at bekæmpe ulovlig kopiering, trods de gode tal for de lovlydige seere.

Ifølge Ulf Lund skal pirateriet bekæmpes med attraktive, lovlige tjenester, en indsats mod de organiserede pirater og til sidst en oplysning blandt de unge.

SXC - Daino_16

Cookiebekendtgørelsen vil blive håndhævet

- Via EPN.dk - , redigeret af Net_Srak

Brian Adrian Wessel ved Erhvervsstyrelsen oplyser, at Erhvervsstyrelsen vil om et halvt år begynde at håndhæve cookiebekendtgørelsen. Dette sker i forbindelse med at Erhvervsstyrelsen har frigivet deres vejledning til at overholde cookiebekendtgørelsen. Det skriver EPN.

I det næste halve år vil Erhvervsstyrelsen kører en oplysningskampagne, der skal informere omkring overholdelse af cookiebekendtgørelsen. Herudover vil Erhvervsstyrelsen også overvåge virksomheder for at se om de retter deres websider til i overensstemmelse med lovgivningen. Først herefter vil Erhvervsstyrelsen vurdere, om der skal udstedes bøder og bødernes størrelse. Bøderne vil blive udstedt af politiet efter en anmeldelse fra Erhvervsstyrelsen, borgere eller virksomheder.

Brian Adrian Wessel, Erhvervsstyrelsen skrev:
Nu går vi ud med annoncekampagnen og teknisk vejledning, der giver en mere praktisk tilgang til spørgsmålene, og nu vil vi overvåge, hvorvidt virksomhederne informerer tydeligt, og indhenter samtykke fra brugerne.

Brian Adrian Wessel fortæller også at overvågningen ikke vil være systematisk og det mere vil være en vurdering af situationen nu og situationen om et halvt år.

Google Inc.

Google indgår aftale med EU

- Via WindowsITPro - , redigeret af Net_Srak

Flere firmaer som for eksempel Microsoft, Expedia og Tripadvisor har klaget til EU over Googles dominerende position på markedet for søgemaskiner.

Google har nu indgået en aftale med EU om, hvordan søgeresultater præsenteres for brugeren. Dette indebærer at Google skal linke direkte til konkurrenters søgemaskiner, samt tydeliggøre Googles egne tjenester overfor brugeren. Desuden vil Google også give mulighed for, at websider kan undgå at blive inkluderet i for eksempel Google News.

Med aftalen undgår Google også at skulle betale en bøde til EU og en regulering som Microsoft blev udsat for. Aftalen er bindende for fem år. Microsoft, Expedia og Tripadvisor er ikke tilfredse med aftalen, da de gerne så at Google blev sigtet for monopolmisbrug.

Eric Goldmand fra Santa Clara University mener, at det er Google som er kommet bedst ud af aftalen, og det i praktisk ikke ændrer meget overfor brugeren.

Eric Goldmand, Santa Clara University skrev:
It’s probably unlikely that many Google users will care about those links. The EU might have spent a lot of its time and money to change very little user behaviour.

Dog har det ikke været muligt for EU at bevise, at Google bevidst har manipuleret med søgeresultaterne, som deres konkurrenter påstår.

Det er første gang at Google har accepteret regulering på deres søgemaskiner, som har 90 % af markedet for søgninger i Europa. En lignende undersøgelse i USA i december frikendte Google for monopolmisbrug.

Leap Motion

Leap Motion indgår partnerskab med HP

- Via engadget - , redigeret af Net_Srak

Vi har tidligere skrevet om firmaet Leap Motion og deres 3d-controller af samme navn. Controlleren gør det muligt at styre en computer ved at bevæge fingre, hænder og andre værktøjer over den. Leap Motion benytter en række kameraer og infrarøde lamper, som giver en høj præcision, og controlleren er derfor i stand til at identificere individuelle fingre og følge deres bevægelser med en præcision ned til 0,01 mm.

Læs mere: Ny 3D-kontroller fra Leap Motion

Firmaet har netop indgået et partnerskab med verdens største pc-producent, HP. Partnerskabet betyder at Leap Motions hardware vil blive integreret i nogle af pc-producentens fremtidige computere, og at deres tracking-software og app-butik vil blive forudinstalleret på disse.

Sammen med et andet partnerskab med pc-producenten ASUS, åbner det derfor op for en væsentligt større målgruppe for Leap Motion. Firmaet har allerede formået at få mere end 10.000 app-udviklere til at lave programmer til platformen, bl.a. ved at uddele gratis udviklingsenheder.

Det vides endnu ikke hvornår de første computere med en indbygget controller kommer på markedet, men en separat controller kan forudbestilles på firmaets hjemmeside, og vil så blive afsendt efter d. 13. maj.