Android- og iPhone-brugere har efterhånden længe haft glæde af Instagram-applikationer til deres smartphones, mens Windows Phone-brugere tålmodigt har måtte vente på, at en applikation også kommer til deres styresystem.

Denne ventetid ser nu ud til næsten at være ovre, i hvert fald har Nokias svenske filial, Nokia Sverige, via Facebook svaret, at Windows Phone-brugere kan forvente en Instagram-applikation indenfor den nærmeste fremtid, og at applikationen har været under udvikling siden midten af marts.

Det skal dog understreges, at eftersom udmeldingen kommer fra Nokia Sveroge, og altså ikke Instagram selv, kan udtalelsen ikke nødvendigvis tages for gode varer, hvilket måske også er grunden til, at Nokia Sverige fjernede deres post kort tid efter at have skrevet den.

At en Instagram-applikation er på vej til Windows Phones er dog på ingen måde usandsynligt, og både Instagram selv, og flere andre kilder har tidligere udtalt, at Instagram har planer om at lancere deres applikation på verdens tredje mest populære mobiloperativsystem.

Finske Nokia solgte 5.6 millioner Lumia-telefoner i første af kvartal 2013, og dette er en stigning fra 4.4 millioner solgte Lumia-telefoner i sidste kvartal af 2012.

Det nordamerikanske marked har dog oplevet et fald i antallet af solgte Lumia-telefoner, mens de øvrige markeder har oplevet en stigning, og det nordamerikanske marked solgte således kun 400.000 Lumia-telefoner, mens det i forrige kvartal solgte 700.000 Lumia-telefoner. Det forventes dog, at Nokia vil lancere deres Lumia 928 i USA, der vil øge salget, og derved vende den negative udvikling i USA.

Horace Dediu fra Asymco skriver samtidig på Twitter, at salget af Symbian falder hurtigere end stigningen i antallet af solgte Lumia-telefoner, og han anbefaler derfor Nokia, at fokusere mere på lavpris Lumia-telefoner, der på længere sigt skal overtage den rolle, som Nokias Symbian-telefoner længe har besiddet.

De utallige teleskoper vi efterhånden har vendt mod verdensrummet producerer uanede mængder data, som kan være svære at analysere til bunds. Derfor indsnævrer forskere søgningen, når de skal lede efter planeter med muligheder for liv. For eksempel skal planeten være massiv nok til at have en fast overflade og kunne holde på en atmosfære, og hverken være for kolde eller for varme til at vand ikke kan eksistere på planeten.

De nyeste fund, et planetsystem, ligger i udkanten af hvad der har været muligt at se med rumteleskopet Kepler, hvilket er blevet gjort af en gruppe danske forskere i samarbejdet mellem forskellige institutter i Danmark.

Planetsystemet ligger 1200 lysår fra Jorden og kredser om en stjerne meget ældre end vores, hele 7 milliarder år. Planeterne som alle er en halv til to gange Jordens radius, er blevet døbt de mundrette navne Kepler-62b, c, d, e og f.

I den beboelige zone er kun 62e og f interessante, hvor 62e er 1,6 gange større end jordens radius og har en gennemsnitstemperatur på 30 grader. Dette er målt ved at se på mængden af energi modtaget fra dens sol i forhold til overfladeareal. 62e vil derfor kunne opfylde kriterierne for liv hvis en planeten ligeledes har en atmosfære lig Jordens.

62f er kun 1,4 gange Jordens radius, hvilket typisk er en klippeplanet, og modtager 60 % mindre energi fra dens sol, hvilket giver en overfladetemperatur omkring frysepunktet. Dette vil dog ikke afholde liv fra at være opstået i visse områder, som kan have flydende vand, hvis også atmosfæren er tættere.

En sammenligning med planeterne i solsystemet med planeterne i vores solsystem kan ses hos NASA her.

Inden længe bliver det muligt for internationale studerende at købe sig adgang til en satellit i en uge, for at udføre eksperimenter fra rummet. Det er firmaet NanoSatisfi fra californien, som indtil videre har bestilt to små CubeSat satelitter fra danske GomSpace. Gomspace har med satellitten AAU-Cubesat været de første til at udvikle de kompakte kubiske satellitter i Europa. Det skriver Ingeniøren.

Den 10x10x10 cm lille ArduSat, som den nye satellit kommer til at hedde, indeholde forskelligt udstyr som geigertæller, GPS, temperatursensor, lyssensor, accelerometer, infrarød sensor og optisk spektrometer, med mulighed for at tage billeder af jorden i forskellige bølgelægnder

ArduSat benytter sig af Arduino til de programer satelliten skal køre, og de studerende vil blive tilbudt undervisning i at foretage videnskabelige eksperimenter herpå. Derved vil det blive muligt for alle at købe en uges adgang til satellitten for 250 USD.

Også i Danmark vil man have mulighed for at få adgang til udstyret. Viborg Tekniske Gymnasium har nemlig fået foræret en uges gratis prøvetid på ArduSat.

Sikkerhedsfirmaet Lookout har opdaget en ny malware ved navn BadNews på Google Play. Malwaren er blevet opdaget i 32 applikationer, som samlet er blevet downloadet mellem 2 mio. og 9 mio. gange ifølge Googles egne statistikker.

Malwarens mål har været at stjæle penge ved at sende overtakserede sms-beskeder fra østeuropæiske Android-brugeres telefoner. For at få BadNews spredt, har bagmændene indarbejdet malwaren i mange forskellige typer applikationer, blandt andet opskriftssamlinger, spil og pornografiske applikationer, som alle er blevet indsendt til Google Play fra fire forskellige udvikler-konti. Disse konti har Google nu spærret.

Til at starte med har malwaren skjult sig ved blot at fungere som et reklamenetværk, der blandt andet har opfordret brugere til at installere de andre inficerede applikationer. Dette har bagmændene gjort for blandt andet at undgå, at brugeren forbinder malwaren med applikationerne. Først efter at de har været installeret i et stykke tid, modtager applikationerne en kommando fra en kontrolserver, hvorefter de begynder at sende de overtakserede sms-beskeder.

Sms-beskederne sendes med programmet AlphaSMS, som brugeren snydes til at installere, da det vises enten som en vigtig opgradering til Skype eller til det russiske sociale netværk Vkontakte.

DDoS-angrebene mod NemID har betydet, at flere borgere ikke har kunnet tilgå netbank og offentlige tjenester. Nets har haft indkaldt til et møde med Digitaliseringsstyrelsen og tre it-ordførere fra Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Det skriver Version2.

På mødet blev nødplanen for NemID diskuteret, i tilfælde af at tjenesten ikke er tilgængelig. Digitaliseringsstyrelsen kunne ifølge it-ordførerne ikke sige andet, end at borgere i så fald må tage til det nærmeste Borgerservice-center i stedet. Dette svar har ikke beroliget Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, der mener, at det er arrogant at forlange af borgerne.

Michael Aastrup Jensen fik også at vide, at Nets var blevet taget på sengen, og ikke havde forventet på så voldsomme DDoS-angreb

Michael Aastrup Jensen, Venstre skrev:

Vurderingen havde været, at man ikke ventede så voldsomme angreb, fik vi at vide. Man var blevet overrasket. Men vi stiller større og større krav til borgernes brug af digitale løsninger, og så nytter det ikke, at man kan få det hele til at bryde sammen for en halvtredser.

Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær er tilfreds med svaret fra Nets om, hvordan de i fremtiden vil beskytte sig. Han fortæller dog også, at det ifølge Nets og Digitaliseringsstyrelsen ikke vil være økonomisk ansvarligt at have et backup-system, hvis NemID bliver utilgængeligt.

Dennis Flydtkjær, DF skrev:

Det blev for dyrt, sagde de, og så kunne det andet system også bare blive angrebet. Men har man to forskellige systemer at vælge imellem, kræver det da i det mindste dobbelt kapacitet at ramme begge.

Dennis Flydtkjær påpeger, at det er meget nemt at sætte det offentlige i stå, når det hele afhænger af et enkelt system.

Efter den seneste tids DDoS-angreb mod NemID, ønsker Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær flere leverandører til danskernes adgang til det offentlige. Det skriver EPN.dk.

Dennis Flydtkjær har nu bedt Finansminister Bjarne Corydon, om der vil komme flere leverandører og løsninger til login til de offentlige tjenester.

Dennis Flydtkjær, DF skrev:

Indtil nu har vi kun set små angreb fra hackere, der har lagt systemet ned i nogle timer. Men hvad sker der, hvis systemet er nede i dagevis, spørger it-ordføreren. Man er nødt til at lave nogle flere løsninger. Det er simpelthen ikke nok at være afhængig af én indgang.

Dennis Flydtkjær mener dog, at systemet som sådan er godt nok, men at der skal flere leverandører til. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er NemID nu udbredt til 3,7 millioner danskere.

I Sverige anbefaler en statslig valgkommission, som siden 2011 har overvejet ændringer til valgssystemet, at indføre e-valg i 2018. Det skriver Version2.

Piratpartiet, som har pladser i det svenske parlament Riksdagen, mener ikke at ideen om valg over internettet er en god ide, men de mener dog stadig, at det er nødvendigt med reformer af valgsystemet. Valgsystemet i dag betyder, at vælgeren skal hente en stemmeseddel fra det parti, som man vil stemme på. Dermed er selve valghandlingen ikke hemmelig, medmindre der hentes en stemmeseddel fra alle partier.

Piratpartiet mener, at det bør være muligt at kombinere papirstemmesedler med elektronisk registrering.

I marts blev et forslag i Danmark om at tillade e-valg trukket tilbage, da regeringen ikke kunne samle et flertal. Lovforslaget blev begrundet med hensynet til handicappede. Kritikerne af lovforslaget mente, at der var store problemer med sikkerheden og at stemmerne bliver registreret korrekt. Desuden blev gennemskueligheden af valgsystemet også kritiseret.

Venstre vil fremsætte et lovforslag, som skal oprette en central politienhed, som kan gå efter piratkopieringens store bagmænd, da de enkelte politikredse ikke har mulighed for at få oparbejdet den erfaring, der skal til. Det skriver Berlingske.

Den idé har partiet fremsat ved den årlige mediekonference for Branchen ForbrugerElektronik. Til stede var også Enhedslistens Per Clausen, som kritiserer forslaget for at være populistisk, specielt da de lovlige alternativer til piratkopiering er i fremgang.

Per Clausen, Enhedslisten skrev:

Jeg vil ikke afvise, at der er brug for en indsats, men vi skal huske at se på, hvor alvorligt det er i forhold til, hvor mange ressourcer det kræver. Jeg har svært ved at se det store problem i forhold til anden organiseret kriminalitet, når der jo er vækst i det lovlige forbrug.

Den foreslåede model er en kopi af Sveriges, hvor man netop har nedsat en central politienhed, der kun arbejder med brud på ophavsretten. Den model har landet nemlig haft succes med, og den burde derfor også kunne virke her i landet.

It-advokat Martin von Haller Grønbæk er enig i, at det er en god idé at centralisere politiets indsats mod piratkopiering, men sætter ligesom Per Clausen også spørgsmålstegn ved om ikke der er andre områder, der har mere brug for et løft. Han mener dog, at ændringen ligefrem vil kunne komme de anklagede til gavn, da den manglende erfaring ved politikredsene har betydet, at rettighedshavernes jurister har fået en lidt for stor indflydelse.

Hugo Tesa fra N.Runs præsenterede ved Hack in the Box i Amsterdam, at det var muligt at påvirke et fly ved hjælp af en app, Planesploit, til Android.

I flyet findes et system, Aircraft Communication Adressing and Report System (ACARS), der er et kommunikationsled mellem kontroltårne og flyet, som udveksler data ved hjælp af satellitter eller VHF. Hugo Tesa siger, at der ikke sker en autentificering af afsenderen af data fra kontroltårnet til flyet, og at det dermed er muligt at indsætte beskeder til flyets interne systemer.

Disse beskeder kan derefter forårsage fejl på instrumenterne, der for eksempel kan vise en forkert højde, da telemetri data oftest sendes fra kontroltårnet. Flyet har dog også interne måleenheder, men hvis flyets instrumenter viser forskellige data, for eksempel højder, kan det være med til at forvirre piloterne unødvendigt. Dette kan i sidste ende føre til flystyrt.

Hugo Tesa demonstrerede, hvordan han kunne styre et virtuelt fly i et laboratorium. Han bemærker dog, at piloterne stadig kan styre flyet manuelt.

Et af firmaerne som leverer ACARS-systemer, Honeywell, udtaler dog, at der er forskel på at kontrollere et fly i et laboratorium og så den virkelige verden. Desuden mener Honeywell også, at ACARS har systemer til at sikre integriteten af de sendte data. N.Runs mener stadig, at det ville være muligt at kompromittere ACARS-systemet.