mboost-dp1

ESA - C.Carreau

Registrerer exoplanet med billigt spejlreflekskamera

- Via IEEE Spectrum - , redigeret af Net_Srak

Når det lykkedes astronomer at finde en planet om en anden stjerne end vores egen, en exoplanet, så sker det som regel med med store teleskoper eller rumsonder. Nu er det lykkedes en amatørastronom at gøre det samme med et spejlreflekskamera og lidt gør-det-selv-snilde.

På baggrund af et lignende forsøg foretaget i maj, lykkedes det amatørastronom David Schneider at registrere en exoplanet idet den passerede foran sin stjerne (HD 189733), med Canons lavpris DSLR Canon EOS 1000D og et brugt 300 mm Nikon objektiv monteret med en adapter.

For at kunne fotografere stjernen benyttede Schneider en eksponeringstid på 50 sekunder, hvorfor det var nødvendigt at kompensere for jordens rotation, hvilket han selv byggede en anordning til, ud fra nogle træplader, en stepmotor fra en printer, Arduino og et par andre stumper.

Efter at have ventet nogle måneder på at en skyfri nat passede sammen med en passage af planeten, fik han optagelserne i hus, der efter justering af variationer i atmosfæren ved at sammenligne med en række reference stjerne, tydeligt viser passagen af exoplaneten.

Du kan se hvordan han gjorde og resultatet i videoen herunder.

Microsoft

Windows 10 får MKV- og FLAC-understøttelse

- Via The Digital Lifestyle - , redigeret af Pernicious

Der er ikke så langt tid siden, at det kom frem, at Windows 10 ville understøtte MKV-formatet, uden det kræver installation af eksterne codecs. Nu har Microsoft så oplyst, at Windows 10 også kommer til at understøtte Free Lossless Audio Codec (FLAC).

FLAC er specielt populært hos musikentusiaster, der gemmer musik fra cd’er eller andre kilder over i FLAC, da det som navnet siger, ikke medfører tab i kvaliteten af musikken, som eksempelvis MP3 gør det, på grund af dens komprimeringsmetode.

Hvorvidt der kun er tale om afspilning, eller om det også vil være muligt at optage i FLAC oplyser Microsoft ikke noget om. Det kan være at vi får mere at vide i januar, da Microsoft her har planlagt, at komme med yderligere oplysninger omkring Windows 10 målrettet de private kunder.

GoPro

Rygte: GoPro udvikler egen drone

- Via cnbc - , redigeret af Net_Srak

Det velkendte firma GoPro, som primært er kendt for deres Hero serie af action-kameraer, planlægger at udvikle sin egen forbrugerdrone med et højopløsningskamera.

Ifølge Wall Street Journal udvikler GoPro sin egen linje af forbrugerdroner med henblik på lancering i slutningen af 2015. GoPro har planer om at sælge de nye enheder for priser liggende mellem $500 – $1.000, fortalte kilder til avisen.

GoPros kameraer er allerede kompatible med flere forbrugerdroner på markedet, og nyhedstjenesten bemærker desuden, at verdens største producent af forbrugerdroner, ”SZ DJI Technology” i Kina, for nylig lancerede et produkt med sit eget kamera.

GoPro har endnu ikke officielt bekræftet rygterne.

NASA

NASA gennemfører første 3D-print i rummet med succes

- Via IT World -

I september sendte NASA en 3D-printer op til den internationale rumstation ISS, ombord SpaceX’s rumfartøj Dragon.

Der skulle efterfølgende gå godt to måneder, før printeren blev sat op og gjort klar til brug, da den først blev sat op den 17. november. Efterfølgende blev printeren kalibreret, hvilket skete sidste uge.

I mandags forsøgte man sig for første gang, at bruge 3D-printeren til at lave et objekt med. I tirsdags var printet færdigt, hvilket blev til en navneplade for printeren.

De første undersøgelser viser, at materialet der er printet med, umiddelbart har bundet sig bedre sammen end når det bruges på jorden. NASA tør dog ikke sige endnu om det skyldes fraværet af tyngdekraft, eller kalibreringen af printeren. Alt kontrol med printeren styres fra jorden, så astronauterne ombord på ISS ikke skal bruge tid på det.

3D-print i rummet anses som en forudsætning for, at kunne udføre længerevarende missioner i rummet, som eksempelvis en mission til Mars. Det vil gøre det muligt at producere nødvendige materialer når der er brug for det, så man slipper for at skulle bruge plads og vægt på færdiglavede materialer.

International Telecommunications Union

Jorden runder 3 milliarder internetbrugere

- Via V3 -

International Telecommunication Union (ITU), har frigivet den 6. ITU Measuring the Information Society (MIS) rapport, i forbindelse med World Telecommunication/ICT Indicators Symposium (WTIS 2014), der afholdes i disse dage.

Rapporten afdækker hvor udbredt internettet er i 166 økonomier verden over og sammenligner tallene med dem fra sidste år.

Den gennemsnitlige stigning i udbredelsen af internettet, er på 6,6 %, hvilket har bragt antallet af internetbrugere op på over 3 milliarder mennesker. Internetudbredelsen er stagneret i de udviklede lande, da markedet her er ved at være mættet. Således så de udviklede lande kun en stigning i antallet af internetbrugere på 3,3 %, mens udviklingslande er oppe på 8,4 %.

4,3 milliarder mennesker har stadig ikke adgang til internettet, af dem kommer 90 % fra udviklingslande. Et af de store problemer i mange udviklingslande, der hindrer udbredelsen af internettet er, at befolkningen tit er spredt over store landområder.

Danmark bliver i rapporten udpeget som lederen inden for adgang til internettet og udviklingen af denne, skarpt forfulgt af Sydkorea.

Microsoft

Windows 10 bliver version 10

- Via Ars Technica -

Windows har i mange år haft et internt versionsnummer forskelligt fra selve produktnavnet på Windows, der jo har skiftet mellem egentlige navne, til årstal og fortløbende numre.

Bag facaden har Windows et internt versionsnummer, hvor ‘Windows 8.1’ internt hedder ‘Windows NT 6.3’ og ‘Windows 7’ hedder ‘Windows NT 6.1’. Windows NT versionsnummeret er et levn fra dengang Microsoft samlede den NT baserede Windows med den DOS baserede Windows.

Windows 2000, der afløste ‘Windows NT 4.0’, blev derfor til ‘Windows NT 5.0’. Grunden til at man valgte denne måde at angive versionsnummer på, var kompatibilitet med tredjeparts programmer.

De første versioner af Microsofts Tech-preview-version af ‘Windows 10’, fulgte i forgængernes fodspor, hvorfor ‘Windows 10’ internt har heddet ‘Windows NT 6.4’. I den nyeste version, der endnu ikke er frigivet til offentligheden, har flere hjemmesider fundet frem til, at det interne Windows NT versionsnummer nu er på linje med den officielle Windows-navngivning, således at den nu hedder den nu ‘Windows NT 10’.

Google

Google indfører betalingssystem, for dem der ikke ønsker reklamer

- Via DR - , redigeret af Pernicious , indsendt af freesoft

Googles reklamer finder man rigtig mange steder. Ønsker man at undgå dem, men stadig gerne vil støtte den hjemmeside man besøger, har Google nu en løsning på plads, de kalder for Contributor. Det skriver DR.

Med Contributor betaler man mellem 5 til 20 kroner, beløbet vælger man selv, hvorefter man ikke længere bliver præsenteret for Googles reklamer. Reklamer fra andre firmaer vil stadigt blive vist, hvis hjemmesiden bruger andre reklameleverandører end Google.

For at Contributor virker, skal man have en Google-konto. Derudover foregår det stadig kun på invitationsbasis, ønsker man en invitation til Contributor, skal man skrive sig op på deres hjemmeside.

Antallet af hjemmesider, der understøtter Contributor, er endnu ret begrænset. Blandt de deltagende hjemmesider finder man eksempelvis imgur, Mashable, The Onion og Science Daily.

Rohinni

Ny teknologi lover printbart lys i 2015

- Via http://www.rohinni.com/ - , redigeret af Net_Srak

Firmaet Rohinni har udviklet hvad de selv kalder for “Lightpaper”. Det er en nyudviklet metode til at lave printbart lys i en hvilken som helst ønsket form, og på alle typer overflade.

CMO Nick Smoot skrev:
With Lightpaper it’s more of a platform of light that we don’t even know how it’s going to be used. All we know is that we’re trying to unlock the ability to create light.

I sin nuværende tilstand, er Lightpaper fremstillet ved at blande blæk og bittesmå lysdioder og udskrive dem på et ledende lag. Det printede lag bliver derefter indlagt og forseglet mellem to andre lag. De små dioder er på størrelse med et rødt blodlegeme, og tilfældigt fordelt på materialet. Når strøm løber gennem dioderne, lyser de op.

Forbrugere vil begynde at se Lightpaper på markedet omkring midten af 2015. Men Rohinni vil dog først have fat i den kommercielle og industrielle sektor før private gør det selv folk kan få glæde af teknologien.

Mozilla

Firefox dropper Google

- Via V3 - , redigeret af Pernicious

Mozilla har i mange år haft en aftale med Google, om at bruge deres søgemaskine som standard for Firefox-browseren. Denne aftale har været en af Mozillas største indtægtskilder.

Denne aftale er nu opsagt, da Mozilla i stedet for Google har valgt at bruge Yahoo som standard søgemaskinen i Firefox. Yahoo kalder aftalen en af deres største i lang tid.

Marissa Meyer, administrerende direktør Yahoo skrev:
Today, I’m thrilled to announce that we’ve entered into a five-year partnership with Mozilla to make Yahoo the default search experience on Firefox across mobile and desktop.

Mozilla is an inspirational industry leader who puts users first and focuses on building forward-leaning, compelling experiences. This is the most significant partnership for Yahoo in five years and we’re so proud that Mozilla has chosen us as their long-term partner in search.

Firefox er også glade for aftalen. Der bliver ikke oplyst nogen økonomiske tal, men det nævnes, at alle de aftaler Firefox overvejede havde bedre økonomiske fordele end deres tidligere aftale.

Den nye aftale vil slå igennem for amerikanske brugere af Firefox i december og til resten af verden i starten af 2015.

Nokia

Nokia klar med ny tablet

- Via Nokia - , redigeret af Pernicious , indsendt af vision-dk

Nokia har lanceret deres første mobile enhed efter frasalget af deres mobildivision til Microsoft. Der er tale om en ny tablet kaldet N1.

Tabletten kører Android 5.0 Lollipop og benytter Nokia Z Launcher, der blandt andet gør det nemt for brugeren at søge efter applikationer, ved blot at skrive på startskærmen.

N1 har en 4:3 IPS LCD skærm på 7,9″, der har en opløsning på 2048*1536 pixels. Processoren er ikke den typiske ARM variant som snart sagt alle tablets bruger, men derimod en Intel 64-bit Atom Z3580 med fire kerner, der arbejder ved 2,3 GHz. N1 har 2 GB RAM og 32 GB lagerplads. Grafikken leveres af en PowerVR G6430 GPU.

Kontakten med omverdenen håndteres af WiFi 802.11ac, Bluetooth 4.0 og et Micro-USB 2.0 type C vendbart stik. Fysisk måler N1 200,7 * 138,6 * 6,9 mm og vejer 318g. Batteriet er på 5300 mAh. Den vejledende pris bliver på 249 dollars.