En gruppe japanske forskere har ved et uheld opdaget en type glas, hvis mulige revner kan repareres ved en temperatur på 21 grader kun ved hjælp af manuelt håndtryk.

Den type opfindelse kunne med stor fordel benyttes i teknologi som smartphones, hvor mange døjer med ødelagte skærme.

Selv-reparerende plastik og gummi er allerede opfundet, men glasset er det første hårde materiale af denne type, som kan reparere sig selv.

LG’s Flex 2 havde en bagside lavet af en form for selv-reparerende glas, men det kunne kun reparere sig selv i tilfælde af mindre skrammer.

De japanske forskere arbejdede med materialet som en form for lim, da de opdagede materialets egenskaber. De opdagede, at når overfladen af materialet blev revnet, så klæbede kanterne sig til hinanden og healede dermed revnen ved manuelt tryk under en temperatur på 21 grader

Forskerne håber glasset bliver et form for miljøvenligt glas, der ikke behøver at blive smidt ud, når det er gået i stykker.

Tilbage i 2014 lancerede Google deres nye Augmented Reality-projekt ved navn Tango. Fra den 1. marts lægger de projektet i graven til fordel for deres ny AR-projekt, ARCore, der bevæger sig fra specifik AR-hardware og mere hen mod smartphone-apps.

Tango gør brug af hardware lavet bestemt til formålet som diverse kameraer og IR-sensorer, der kan se i 3D. Teknologien blev brugt i et par udvikler-kits og forbruger-enhederne Lenovo Phab 2 Pro og Asus ZenFone AR, der ikke var nogen stor succes.

Det nye projekt ARCore har altså ikke mulighed for 3D og gør i stedet brug af indbygget smartphone-teknologi. ARCore kan indtil videre kun bruges med tre telefoner, nemlig Google Pixel, Pixel 2 og Samsung Galaxy S8.

Den første ARCore-app er AR Stickers til Pixel-telefonerne, som lader en indsætte 3D-figurer i videoer, bl.a. figurer fra Star Wars som ses herunder.

Hun har kæmpet bravt imod Google, Amazon, Apple og Facebook. Nu bliver hun belønnet med De gyldne Ding som tak for indsatsen. De nominerede til DR’s teknologipris var i år Elon Musk, selvkørende biler, den kunstige intelligens AlphaGo Zero og så altså Margrethe Vestager, der vandt. EUs konkurrencekommissær modtager i år Den Gyldne Ding for at sætte foden ned over for de store it-giganter.

De store firmaer har presset de europæiske regler så meget som muligt, så de ikke behøver at betale nær så meget i skat, som de burde.

Ifølge jury-formand Henrik Føhns fortjener Vestager hæderen, fordi hun har nosser til at sige fra over for de store firmaer, men hun er samtidig ikke teknofob. Hun anerkender altså teknologien skal være der, men at firmaerne selvfølgelig skal rette sig efter reglerne og ikke skævvride konkurrencen.

De store firmaer har således haft svært ved ikke at bemærke konkurrencekommissæren. Google fik i år en bøde på 18 milliarder kroner for unfair konkurrence. Apple skal betale 97 milliarder tilbage i skat til Irland, hvor flere firmaer har europæisk hovedsæde af skattemæssige grunde. Amazon har brugt den samme skattefinte som Apple og skal derfor også tilbagebetale et milliardbeløb.

Facebook er indtil videre sluppet med en relativt set mindre bøde på 825 millioner kr. for forkerte oplysninger vedrørende købet af WhatsApp. Men i kølvandet på USA’s masseovervågning er Facebook blevet hovedperson i en sag om europæisk data, der i fremtiden skal lagres på europæiske servere og ikke i USA.

Fra den 15. februar vil Googles Chrome-browser gøre brug af en form for indbygget adblocker, der blokerer bestemte typer reklamer.

Der er her tale om reklamer som automatisk afspillende videoer med lyd eller pop-up-reklamer, der tvinger en til at vente et bestemt antal sekunder før siden loader.

Google meldte sig i år ind i en sammenslutning af firmaer, der arbejder for bedre reklamer på internettet. Derfor vil Chrome blokere reklamer og dermed slukke for reklameindtægterne hos de hjemmesider, der bruger dårlige reklamer, indtil de ændrer deres reklamer. Dette gælder også for Googles egne reklamer på de pågældende hjemmesider.

Håbet for Google og de andre firmaer i sammenslutningen er, at Chrome-brugere fremover vil stoppe med at bruge tredjeparts adblockere, da de mest irriterende reklamer vil forsvinde.

Det vil fungere på den måde, at sammenslutningen har nogle regler for, hvilke slags reklamer man bør bruge, f.eks. at man ikke må have voldsomt blinkende reklamer på smartphone-versioner af hjemmesider.

Hvis ikke reglerne overholdes, kan man melde hjemmesiden, og hvis nok gør det, så vil Google tænde for blokeringen af hjemmesiden i Chrome.

Det lader ikke til, at den indbyggede adblocker bliver en del af en Chrome-opdatering, da Chrome 64 lanceres d. 23. januar, og Chrome 65 er planlagt til d. 6. marts.

Sikkerhedsstyrelsen tager i år et nyt greb i brug, når det handler om at advare folk om farerne ved fyrværkeri. De har lavet en Virtual Reality-app og -video, der skal skræmme specielt unge mænd til at passe bedre på nytårsaften.

VR-oplevelsen involverer en raket i  hovedet, hvorefter alt bliver sort, og man kommer med ambulance videre på hospitalet.

Der er 250-300 fyrværkeriulykker årligt. Tre ud af fire af dem rammer unge mænd mellem 15 og 35 år. Derfor er man i år gået nye veje, når det handler om at advare om farerne ved fyrværkeri og fortælle om grundreglerne, som er at købe lovligt krudt, holde sikkerhedsafstand og bruge sikkerhedsbriller.

Sikkerhedsstyrelsen har foruden VR-oplevelsen lavet en kampagne rettet mod børn på Snapchat.

Sidste år blev 267 danskere behandlet for fyrværkeriskader, hvor 30 procent af dem fik håndskader, 40 procent fik brandsår og 25 procent fik øjenskader.

YouTube-versionen af Sikkerhedsstyrelsens VR-video, der selvfølgelig opleves bedst i rigtig VR, kan ses herunder:

I weekenden var bitcoin få hundrede dollars fra at passere en værdi på 20.000 dollars. Det betyder, at stifteren af den digitale valuta bitcoin i weekenden havde en formue svarende til 122 milliarder kroner, hvis den ukendte stifter vekslede sine bitcoins til kroner. De 980.000 bitcoins, som stifteren angiveligt ejer, giver vedkommende en plads på Forbes top 50 over verdens rigeste personer.

Beløbet svarer til den formue, som nummer 40 på listen besidder, nemlig Steve Jobs enke, Laurene Powell Jobs.

Det ville dog påvirke bitcoin-kursen drastisk, hvis en person solgte så mange bitcoins på én gang.

Satoshi Nakamoto er navnet på personen, der stiftede kryptovalutaen bitcoin i 2009. Men det er kun et dæknavn, og der er således ingen, som faktisk ved, hvem det er. En australier ved navn Craig Wright stod sidste år frem som stifteren, men ifølge flere eksperter kunne Wright ikke bevise, at det var tilfældet.

De mange bitcoins står angiveligt stadig urørt, hvilket andre mener kunne tyde på, at Satoshi Nakamoto er gået bort.

Facebooks algoritme opprioriterer opslag med mange interaktioner. Altså opslag med mange likes, kommentarer og delinger. Det mener Facebook nu selv, at nogle har udnyttet længe nok, og derfor vil de nu stoppe opslag, der direkte beder om likes eller kommentarer. Det er nemlig såkaldt react- eller share-baiting.

Ifølge Facebook har brugerne fortalt dem, at de ikke kan lide spam-agtige opslag, der lægger op til at brugerne skal like, dele eller lignende. Fra denne uge vil de derfor nedprioritere disse opslag i deres algoritme, så folk ikke ser den slags opslag lige så ofte.

Formålet er at bekæmpe spam, sensationelt og vildledende indhold for i stedet at promovere meningsfuld samtale.

Det nævnes af Facebook, at virksomhederne kan forvente, at deres opslag vil nå ud til færre, hvorfor det er muligt, at Facebook gør dette for at få virksomheder til at betale for promovering i stedet for at udnytte Facebooks algoritme til at nå ud til folk.

Den danske direktør for Nationalbanken, Lars Rohde, advarer nu danskerne om bitcoin, da den hverken egner sig som valuta eller investeringsobjekt. Det er en boble ude af kontrol.

Det seneste år er bitcoin-kursen steget med over 2.000 procent, hvilket lokker mange private små-investorer. Det er et problem, mener Lars Rohde, der sammenligner bitcoin med kasinoer og kalder det livsfarligt.

Han sammenligner desuden også med den hollandske tulipanløgs-boble i 1600-tallet. Her blev tulipanløg så moderne, at værdien steg og steg, så de blev mere et spekulationsobjekt end blomster. Boblen brast, og markedet faldt sammen.

Der er mange problemer med bitcoin ifølge Nationalbank-direktøren. Det er upraktisk som betalingsmiddel på grund af kursen, der varierer voldsomt, og af samme grund er det heller ikke velegnet til opsparing.

Bitcoin er desuden kun styret af algoritmen og markedet. Der er kun ukendte bagmænd bag og ingen bagvedliggende instans til at kontrollere markedet, som Nationalbanken gør med den danske krone.

For dem, som vælger at sætte penge i bitcoin, kan Lars Rohde og de offentlige instanser ikke gøre så meget. Det er den enkeltes ansvar.

I sidste uge forbød Donald Trumps regering ved lov at bruge antivirus-software fra det russiske firma Kaspersky Lab på føderale computer. Kasperky mener ikke, at forbuddet er understøttet af fakta, hvilket på uretfærdig vis har plettet firmaets ry. Kaspersky mener således, at beslutningen er taget udelukkende på grund af firmaets hjemland, Rusland.

Beslutningen om at fjerne Kaspersky-software blev allerede truffet i september af Department of Homeland Security (DHS). Denne beslutning blev ifølge Kaspersky Lab taget på subjektive og ikke-tekniske grundlag. Samtidig mener de, at de bliver mistænkt på grund af ting som mange anti-virusfirmaer gør som at bruge skyen til at samle og analysere malware-eksemplarer.

Kaspersky har tilbudt, at en uafhængig part kunne gennemgå deres kildekode for at bevise, at de ikke er russiske spioner, men embedsmænd siger, at det ikke er nok til at ændre deres mening.

Europa-parlamentet stemte for nylig imod et lovforslag, der ville have skabt ét fælles digitalt film- og serie-marked i EU. Det ville gøre det muligt at have fælles licensudstedelser for film og tv-shows i alle EU’s lande. Lovforslaget ville have ophævet den såkaldte ‘geo-blocking’, så alt indhold lavet i EU’s lande ville være tilgængeligt i alle 28 lande.

Det ville også have gjort det muligt for firmaer som Netflix at have licensen til en film i alle EU’s territorier i stedet for at skulle lave individuelle aftaler med hvert land.

Mange af landenes filmforeninger er til gengæld tilfredse med beslutningen om at stemme imod et fælles film- og seriemarked. Som Italiens filminstitut ANICA, der mener, at beslutningen skaber et stærkt og konkurrencedygtigt medielandskab.

EU-komissionen har siden 2015 haft planer om et digitalt fællesmarked, men parlamentet har således stemt imod dette med 344 imod 265 stemmer.