mboost-dp1

Casascius

Ukendt bitcoin-stifter er blandt verdens 50 rigeste

- Via dr.dk -

I weekenden var bitcoin få hundrede dollars fra at passere en værdi på 20.000 dollars. Det betyder, at stifteren af den digitale valuta bitcoin i weekenden havde en formue svarende til 122 milliarder kroner, hvis den ukendte stifter vekslede sine bitcoins til kroner. De 980.000 bitcoins, som stifteren angiveligt ejer, giver vedkommende en plads på Forbes top 50 over verdens rigeste personer.

Beløbet svarer til den formue, som nummer 40 på listen besidder, nemlig Steve Jobs enke, Laurene Powell Jobs.

Det ville dog påvirke bitcoin-kursen drastisk, hvis en person solgte så mange bitcoins på én gang.

Satoshi Nakamoto er navnet på personen, der stiftede kryptovalutaen bitcoin i 2009. Men det er kun et dæknavn, og der er således ingen, som faktisk ved, hvem det er. En australier ved navn Craig Wright stod sidste år frem som stifteren, men ifølge flere eksperter kunne Wright ikke bevise, at det var tilfældet.

De mange bitcoins står angiveligt stadig urørt, hvilket andre mener kunne tyde på, at Satoshi Nakamoto er gået bort.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
20. dec. 2017 15:38
Det er han kun hvis han sælger og hbad sker der så med kursen?
Gravatar #2 - arne_v
20. dec. 2017 15:54
#1

Det er ca. 1/16 af alle BTC i omløb.

Et salg af alle over kort tid vil formentligt presse prisen "noget" ned.

På andre mere modne markeder ville effekten ikke være så stor.

Men BTC markedet er meget volatilt og meget svært at forudsige. Måske ville det kun lave et midlertidigt dyk. Måske ville de starte et crash.

Teoretisk diskussion da de fleste vel formoder at de BTC er tabt forevigt.
Gravatar #3 - CableCat
20. dec. 2017 17:10
Hvis nogen havde kontrol over disse Bitcoins, så havde de solgt dem så længe siden. Så det er der ikke, og de bør ikke regnes med når man beregner "marketcap" for Bitcoin og dens forks.
Gravatar #4 - kblood
20. dec. 2017 20:06
Hvis stifteren skulle gøre det ville han eller hun jo så også stort set slå sit eget projekt ihjel. Det tror jeg ikke det sker, og tvivler lidt på at en person har så stor en mængde Bitcoins.

Jeg er selv begyndt at købe Bitcoins. Jeg købte for 515 kr. Bitcoins i sidste uge. Med gebyrer og veksel afgift startede de på en værdi af 413 kr. De svinger godt nok noget i pris, de har vidst været oppe på at have en værdi af 470 kr. cirka og nu er de på 415 kr. Så længe de ikke falder under de 413 kr. i Januar, så køber jeg nok flere af dem i Januar. Stiger de til 500 kr. eller mere inden Januar vil jeg nok smide flere penge efter det. Planen er så at jeg nok trækker mig enten helt eller delvist ud igen i Marts eller April.
Gravatar #5 - arne_v
20. dec. 2017 20:40
kblood (4) skrev:

Jeg købte for 515 kr. Bitcoins i sidste uge. Med gebyrer og veksel afgift startede de på en værdi af 413 kr.


25% gebyr?

Nogen tjener penge på BTC.
Gravatar #6 - mrtb
20. dec. 2017 20:45
#5 Det er fordi det ikke er en procentsats. De prøver at opfordre folk til kun at flytte større beløber, da det presser netværket med alle de småbeløb... Hvilket i sig selv er et kæmpe problem for Bitcoin.
Gravatar #7 - arne_v
20. dec. 2017 20:50
#6

Så 102 kroner gebyr.

Stadig højt efter min mening.
Gravatar #8 - mrtb
20. dec. 2017 20:59
#7 Jamen helt enig. Det er latterligt højt.
Gravatar #9 - kblood
21. dec. 2017 06:07
#6 Jeg mener nu at det er en procentsats, den er vidst bare ikke flad. Jeg kender en som købte for 2000 kr. Bitcoins og havde så en værdi af 1700 kr. da de kom ind på kontoen.
Gravatar #10 - mrtb
21. dec. 2017 12:08
#9 Det virker helt absurd. Var det fordi han også flyttede dem over på en exchange? De kan nemlig også godt tage en stor bid af kagen.
Gravatar #11 - arne_v
21. dec. 2017 14:44
https://bitcoin.org/da/faq#hvad-er-fordelene-ved-b...


Meget lave gebyrer – Bitcoin-betalinger gennemføres p.t. enten uden gebyrer eller med ekstremt lave gebyrer.


Altså lavt gebyr for at bruge Bitcoin men 15-25% gebyr for at købe Bitcoin.

:-)

Hmmm.
Gravatar #12 - kblood
21. dec. 2017 18:29
#10 Jo, dette er alt sammen på Blockchain.info som vidst er en exchange. Man kan kun købe Bitcoin på den med almindelige penge, men med Bitcoin kan man så købe Ethereum eller Bitcoin Cash. Der er så gebyrer på både når der købes Bitcoin og når de Bitcoins så bruges til at købe Ethereum eller Bitcoin Cash. Han købte vidst 50 dollars Bitcoin Cash og fik et gebyr oven i på 30 dollars. Så det var han lidt træt af da de ikke gjorde det specielt klart før han havde gennemført købet.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login