mboost-dp1

Winfuture.de

OnePlus 6T-specs lækket: Har større batteri

-

Lækkede specs viser, at OnePlus 6T har et større batteri end OnePlus 6. 

Kort inden OnePlus officielt afslører deres 6T-model er telefonens specs blevet lækket. Udover telefonens ‘in-screen’-fingeraftrykslæser og mindre notch lader den største ændring, sammenlignet med OnePlus 6, til at være batteriet.

GSMArena opdagede telefonens specs på en tysk side, der satte den til salg for tidligt.

Batteriet er nu på 3.700 mAh sammenlignet med OnePlus 6-batteriet på 3.300 mAh. OnePlus har muligvis fået plads til batteriet ved at fjerne minijack-porten, da det fravalg, ifølge OnePlus selv, har betydet bedre batterilevetid – læs mere her.

De lækkede specs er på OnePlus 6T-modellen med 128 GB lagerplads. Derudover har denne model 8 GB RAM, en 6,4 tommers AMOLED-skærm med en opløsning på 2340 x 1080, en Snapdragon 845-processor og to kameraer på bagsiden med henholdsvis 16 og 20 MP.

Den tyske side viser en pris på 580 euro. OnePlus 6T lanceres officielt den 29. oktober ved et event i New York.

Wikimedia

Kina vil belyse by med ‘kunstig måne’

-

Kina er på vej til at sende en satellit, der også kaldes en kunstig måne’, op i rummet for at belyse en by og spare strøm.

Den kinesiske by Chengdu er på vej til at sende såkaldte ‘illumination satelittes’ i kredsløb om Jorden for at levere lys til byen i stedet for gadelygter. Den første af disse, der også kaldes ‘kunstige måner’, bliver sendt afsted i 2020.

Det skriver det stats-ejede, kinesiske medie People’s Daily.

Chefen for organisationen bag projektet fortæller, at disse satellitter lyser otte gange kraftigere end Jordens rigtige måne. De skulle således have nok lysstyrke til at erstatte byens gadelygter, hvilket sparer byen strøm.

Satellitten reflekterer lys fra rummet og kan oplyse 10 til 80 km i diameter, og dette område kan justeres helt ned til et par dusin meter.

Tre yderligere satellitter vil blive sendt i kredsløb i 2022, hvis alt går vel med den første ‘kunstige måne’.

Google

Google gør det nemmere at se og slette ens søgehistorik

-

Google har gjort det nemmere at finde og slette de data om en, der indsamles af deres søgemaskine.

Google har delt en video, der beskriver, hvorfor de indsamler data, og hvad de bruger data fra ens søgehistorik til. Derudover har de også gjort det nemmere at se de data, som de har indsamlet om en og slette disse data.

Indtil nu har ens søgehistorik været gemt væk under indstillingerne på ens Google-konto, men nu kan man på Google.com se en knap, hvor der står “Administrer dine data i Google Søgning”.

Hvis man klikker derind, kan man se og slette ens Google-søgninger, og de leverer tilmed hurtig adgang til ens annoncetilpasnings-indstillinger.

Under “Annoncetilpasning” kan man også finde alle de emner og nøgleord, som Google har forbundet med en ud fra ens søgninger – og hvilke annoncører, der har valgt at vise reklamer til en via Google.

Klik her for at finde din Google-søgehistorik og mere til.

Oculus

Facebook dropper angiveligt Oculus Rift 2-headset (Opdateret)

-

Facebook har angiveligt droppet VR-headsettet Oculus Rift 2.

Allerede før forbruger-versionen af Oculus Rift ramte hylderne i 2016, havde Oculus afsløret, at de arbejdede på en efterfølger til deres PC-VR-headset. Dette bliver angiveligt ikke tilfældet alligevel.

Det fortæller kilder til TechCrunch. De fortæller også, at Oculus-medstifteren og tidligere chef, Brendan Iribe, forlod Oculus og Facebook, fordi Oculus Rift 2 blev droppet.

Iribe fortsatte hos Facebook, efter selskabet købte Oculus i 2014, og i 2016 endte han som chef for Facebooks PC-VR-afdeling – en stilling, som han altså nu har forladt.

På nuværende tidspunkt er der således ikke noget VR-headset på vej til PC fra Oculus og Facebook, der i stedet er på vej med deres ledning- og computerløse gaming-headset – læs mere om det her.

Opdatering: Facebook benægter ikke, at de har haft droppet efterfølgeren til Oculus Rift, hvilket angiveligt førte til Iribes exit, men Facebook fortæller dog til TechCrunch, at de stadig har planer om at lave en ny Oculus Rift i fremtiden.

HTC

HTC afslører specs på blockchain-telefon: Skal købes med kryptovaluta

-

HTC har afsløret en række nye detaljer om deres Exodus 1-telefon, som er lavet specielt til kryptovaluta – der derfor også skal købes med kryptovaluta.

HTC Exodus 1 er en smartphone med high-end specs, der også er lavet specielt til dem, der bruger kryptovaluta flittigt. Denne smartphone har nemlig en indbygget wallet, hvor man kan gemme nøgler til ens kryptovaluta.

Det betyder, at telefonen er opdelt så blandt andet Android-styresystemet holdes adskilt fra dens krypto-wallet.

Hvis man mister eller får stjålet sin telefon, så har HTC en løsning i form af deres ‘social key recovery’-funktion. Det betyder, at en gruppe venner skal have ens recovery-detaljer, der skal bruges til at samle brudstykker af ens nøgle og få adgang til ens wallet.

Derudover har Exodus 1 en 6-tommers Quad HD+-skærm, et 3.500 mAh-batteri, et dobbelt-kamera på 12 og 16 MP, en Snapdragon 845-processor og 6 GB RAM.

HTC Exodus 1 kan ikke købes med almindelig valuta. I stedet skal man bruge Bitcoin eller Ethereum, hvor prisen i skrivende stund er henholdsvis 0,15 BTC eller 4,78 ETH, hvilket svarer til lidt mere end 6.000 kroner.

HTC Exodus 1 kommer til 34 lande – inklusiv Danmark – og rammer markedet i december.

Samsung

Samsung-læk: Gør notch unødvendig ved at indbygge lyd og kamera bag skærmen

-

Samsung lader til at være på vej til at gøre notchen unødvendig med en række nye teknologier.

Samsung er tilsyneladende ikke glade for notch-trenden. De har gjort grin med notchen på Googles Pixel 3 XL på Twitter, og nu er de også på vej med en række teknologier, der gør det muligt at indbygge kamera og højtalere under skærmen. (mere…)

Google

Anmelderne: Googles nye smart-display er den bedste digitale billedramme

-

Anmelderne er glade for Googles nye smart-display, der også fungerer godt som digital billedramme.

Google Home Hub kan både styre dit ‘smart home’, vise opskrifter og når den ikke er i aktiv brug, er den god som digital billedramme, ifølge en række anmeldelser. (mere…)

Samsung

Samsung teaser telefon med foldbar skærm: Afsløres formentlig snart

-

En teaser fra Samsung tyder på, at vi ikke skal vente længe, før vi får den første telefon med foldbar skærm at se.

Samsung har arbejdet i årevis på deres telefon med foldbar skærm, som, ifølge dem selv, vil være som at have en tablet, der passer til ens lomme. Nu nærmer en afsløring sig tilsyneladende.

Samsungs mobil-chef, DJ Koh, har tidligere antydet, at producenten ville afsløre den nye slags telefon ved Samsung Developer Conference i november. En ny tweet fra Samsung Mobile bekræfter, at det formentlig bliver tilfældet.

Tweeten er en teaser til den førnævnte udvikler-konference, og i videoen ser man en linje, der foldes ud som en pil, sammen med teksten “Where Now Meets Next”.

Dette kunne altså tyde på, at Samsung vil vise et eller andet, der har med deres foldbare telefon at gøre, ved konferencen, som løber af stablen den 7. november.

Apple

Anmelderne: Apples iPhone XR er den bedste iPhone til prisen

-

IPhone XR er ikke en ligeså god iPhone som Apples XS-modeller, men anmelderne mener stadig, at XR er den bedste iPhone til prisen.

Flere anmeldere nævnte i deres anmeldelse af iPhone XS, at man burde overveje at vente en måned på iPhone XR. Den måned er nu næsten gået, og den nyeste iPhone lader til at være ventetiden værd. (mere…)

Atari

Atari lancerer håndholdt version af Atari 2600

-

Atari lancerer en håndholdt version af den gamle Atari 2600 med 50 spil indbygget.

Atari er allerede på vej med en ny open source-konsol, men nu har de også afsløret en håndholdt mini-version af den klassiske Atari 2600.

Det skriver Variety.

Den har en træ-overflade, der efterligner den klassiske konsol, og den kommer med 50 spil indbygget, der alle kan spilles på dens 2,4-tommers farve-skærm.

Spil som “Asteroids”, “Pong”, “Breakout” og “Missile Command” er inkluderet.

Den håndholdte konsol har også en AV-port, så den kan sættes til et TV.

Atari lancerer også de to “Atari Plug & Play Joystick”, der er lavet til at sætte til henholdsvis et fjernsyn og til et PC. 100 spil medfølger i PC-versionen, imens TV-versionen inkluderer 50 spil.

Den håndholdte konsol koster 34,99 pund, imens de to Joystick koster 24,99 pund.

Både funstockretro og Amazon.co.uk viser den 26. oktober som udgivelsesdato.