mboost-dp1

Motorola

Motorola-patent kan være første kig på foldbar RAZR-smartphone

- Via engadget -

Patent-tegninger kan være skitsen til foldbar telefon fra Motorola.

Motorola RAZR-klaptelefonen kan som bekendt være på vej mod et comeback som smartphone.

Rygtet får nu yderligere liv fra skitsen til et Motorola-patent, der ligner den ikoniske RAZR-klaptelefon.

RAZR-navnet nævnes ikke i patens-dokumenterne, men lighederne med Motorola RAZR V3  er slående.

Læs mere om den kommende Motorola RAZR lige her.

Facebook

Facebook indfører underskrifts-indsamlinger

- Via TechCrunch -

Ny funktion på Facebook skal gøre det nemmere at rejse borgerforslag.

Facebook indfører nu en petition-funktion, hvor brugerne kan oprette en underskrifts-indsamling.

Herfra kan brugeren tagge relevante folkevalgte eller organisationer og få vennerne til at støtte sagen.

Støtterne til en sag kan diskutere indholdet på siden, og de kan også skabe relaterede events.

Funktionen er begyndt at blive udfoldet i USA.

CERN

CERN foreslår 100 kilometer lang partikel-accelerator

- Via The Verge -

Forskere vil afløse Large Hadron Collider med Future Circular Collider.

Hos Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN) findes Large Hadron Collider (LHC) – en partikel-accelerator, der kan kollidere partikler tæt på lysets hast.

LHC er 27 kilometer lang. I fremtiden skal den afløses af Future Circular Collider (FCC), hvis det står til CERN.

FCC skal være 100 kilometer, hvilket gør den i stand til at støde partikler sammen med syv gange højere energi end LHC.

Således vil FCC give mulighed for at opdage nye partikler og nærstudere Higgs-partiklen.

CERN-planen er, at FCC skal stå færdig omkring år 2050 til en estimeret pris på 24 milliarder euro.

.

AI trænes til mønster-genkendelse: Spotter én blandt 72 bananfluer

- Via dr.dk -

Forskere bruger kunstig intelligens til at studere dyr i grupper.

Portugisiske forskere har trænet neurale netværk til at adskille objekter eller mennesker fra hinanden.

Den kunstige intelligens kan således spore én specifik bananflue ud af 72 med 99,997 procent nøjagtighed.

Når forskerne øger antallet af bananfluer til 80-100, så falder procenten til 99,5 procent.

Teknologien hedder ‘convolutional neural networks’ og anvendes også af Facebook til at identificere personer og genstande i billeder.

Læs nærmere om Facebooks ansigts-genkendelse her.

Tesla

Model 3-prisen skal sænkes: Tesla fyrer tusinder

- Via CNN - , indsendt af arne_v

Elon Musk annoncerer fyringer af syv procent af medarbejderne hos Tesla.

Tesla har aktuelt ansat omkring 45.000 medarbejdere – ud af dem skal 3.150 nu fyres.

Det sker for at kunne gøre prisen på Model 3 billigere, hvilket ifølge Elon Musk er nødvendigt for at kunne forblive konkurrence-dygtige.

Den danske pris på Teslas Model 3 blev afsløret tidligere på måneden – læs om det her.

I tredje kvartal af 2018 præsenterede Tesla et overskud på 312 milioner dollars, men et overskud i samme størrelsesorden vil angiveligt ikke blive gentaget i fjerde kvartal.

Bjørn Karmann / Twitter

Dansk projekt vil beskytte Google Home- og Amazon Echo-brugeres privatliv

- Via Fastcompany.com -

Et dansk makkerpar har lavet en enhed, der gør, at man kan bruge Google Home og Amazon Echo-enheder, uden at de har mulighed for potentielt at aflytte ens samtaler.

Danske Bjørn Karmann og Tore Knudsen står bag Project Alias – et open-source-projekt, der forhindrer Google Home og Amazons Echo-højtalere i at aflytte samtaler. (mere…)

whatsapp

WhatsApp sætter begrænsning på videresend-funktion

- Via Reuters -

Facebook begrænser WhatsApp-modtagere for at bekæmpe misinformation og rygter.

Det Facebook-ejede WhatsApp begrænser nu antallet af gange, at dets brugere kan videresende beskeder.

Det sker for at forhindre spredningen af misinformation, udtaler Victoria Grand fra WhatsApp.

Tidligere kunne brugere af WhatsApp videresende en besked 20 gange til individer eller grupper.

Det antal sættes nu ned til fem modtagere.

Xiaomi

Xiaomi på vej med nye fingeraftrykslæsere i skærmen: Dækker et større område

- Via The Verge -

Næste generation af fingeraftryklæsere, der er indbygget i skærmen, ser ud til at være på vej.

Det er stadig ikke særlig udbredt med telefoner, der har indbygget fingeraftrykslæser i skærmen her i Danmark og resten af vesten. Men i Kina, der er der mange telefoner med den funktion, og de er på vej til at blive bedre.

Chefen for kinesiske Xiaomi, Lin Bin, har delt et opslag på Weibo, hvor han skriver, at de er ved at udvikle teknologi, der gør det muligt at bruge et meget større område af skærmen som fingeraftrykslæser.

Det forstørrede område dækker omkring 25 x 50 mm, og Bin fortæller samtidig, at den nye fingeraftrykslæser kan låse ens telefon op med et enkelt, hurtigt tryk på skærmen.

Et andet kinesisk selskab, Vivo, demonstrerede lignende teknologi i deres Apex-prototypetelefon, men Vivo Nex som var det endelige slutprodukt havde kun en almindelig, mindre fingeraftrykslæser indbygget i skærmen – ligesom det er tilfældet med OnePlus 6T.

Fossil

Google køber Fossils smartwatch-teknologi for 40 millioner dollars

- Via The Verge -

Google har købt hemmelig smartwatch-teknologi af Fossil for 40 millioner dollars. Kan det rygtede Pixel Watch være på vej?

Det har længe været rygtet, at Google skulle være på vej med et officielt Pixel-smartwatch, og en handel med smartwatch-producenten Fossil kan måske betyde, at der er noget ved de rygter.

Google har købt rettighederne til noget af Fossils smartwatch-teknologi og har samtidig overtaget den afdeling, som har stået for den teknologi. Prisen var omkring 40 millioner dollars.

Fossil-chefen Greg McKelvey fortæller Wareable, at der er tale om en ny teknologi, der endnu ikke har ramt markedet.

Ud fra McKelveys kommentarer lyder det, som om teknologien har noget at gøre med sundhed, hvilket måske ville gøre Google i stand til at konkurrere med Apples populære Applewatch, der blandt andet har en indbygget EKG-hjertemåler.

Teknologien og holdet bag vil formentlig blive brugt til udviklingen af Googles WearOS-software, men det kunne også blive brugt til at udvikle officiel Google-hardware som et Pixel Watch.

Microsoft

Microsoft afslører muligvis AR-brillerne HoloLens 2 næste måned

- Via The Verge -

Microsoft afholder et presse-event ved næste måneds Mobile World Congress. HoloLens 2 forventes afsløret.

Der findes stadig ikke en almindelig forbruger-version af Microsofts AR-briller, HoloLens. Dette kan være på vej til at ændre sig med en HoloLens 2, der forventes afsløret næste måned. (mere…)