mboost-dp1

Vivo

Vivo-telefon har fingeraftrykslæser i skærmen og pop-ud selfie-kamera

- Via The Verge -

Vivo Apex er en koncept-telefon, der har, hvad Vivo kalder en ‘half-screen’ fingeraftrykslæser og et selfie-kamera, der kan poppes ud inde fra telefonen.

Begge funktioner gør det muligt at lade næsten hele forsiden af telefonen være skærm.

Vivo har allerede selv lavet den første telefon med fingeraftrykslæser i skærmen, men deres nye koncept-telefon går skridtet videre, og gør det muligt at bruge næsten halvdelen af skærmen som fingeraftrykslæser og altså ikke kun et bestemt punkt.

Derudover har Vivo Apex et 8 megapixel selfie-kamera, der kan poppe ud inde fra telefonen, hvilket tager 0,8 sekunder for kameraet at gøre.

Den funktion er løsningen på at undgå den udskæring i toppen af telefonen, der er der, hvor front-kameraet normalt sidder.

På den måde kan Vivo lave en telefon, hvis forside næsten udelukkende består af skærm og ikke har en kamera-udskæring, som iPhone X eksempelvis har til frontkameraet.

Apple og andre producenter har ellers forsøgt at undgå kanter så meget som muligt ved blandt andet at fjerne fingeraftrykslæsere og erstatte det med løsninger som Apples FaceID.





Gå til bund
Gravatar #1 - Hånter
28. feb. 2018 17:13
Er det bare mig, eller kører den med iOS ?
Gravatar #2 - mrtb
28. feb. 2018 20:28
#1 Det er bare Android, ingen grund til panik :P
Gravatar #3 - zymes
28. feb. 2018 20:38
mrtb (2) skrev:
#1 Det er bare Android, ingen grund til panik :P

Men mærkeligt valg at kalde tingene for "i Music" og "i Theme" :P
Gravatar #4 - Ronson ⅍
1. mar. 2018 01:17
Drop nu det selfiekamera, selv (P&S) kameraproducenter har for mange år fundet ud af man blot placerer en skærm på den anden side


Mobilproducenterne har ikke fundet af det endnu.
Gravatar #5 - Ufomekaniker
1. mar. 2018 20:13
zymes (3) skrev:
mrtb (2) skrev:
#1 Det er bare Android, ingen grund til panik :P

Men mærkeligt valg at kalde tingene for "i Music" og "i Theme" :P


Apple er godt igang med at droppe i’et i deres name branding.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login