mboost-dp1

Synaptics

Vivo laver den første telefon med fingeraftrykslæser under skærmen

- Via The Verge -

Newz skrev forleden, at en telefon med Synaptics Clear-ID teknologi ville blive vist frem til CES i januar. Nu ved vi, at den telefon vil komme fra det kinesiske firma Vivo. Denne Vivo-smartphone vil således blive den første telefon med en fingeraftryks-læser under displayet.

Analytikeren Patrick Moorhead har haft fat i telefonen og viser billeder på Twitter af den 0,7 mm tykke fingeraftrykslæser, som fungerer hurtigere, end han havde regnet med.

Qualcomm har længe arbejdet på samme teknologi som Synaptics, og tidligere i år demonstrerede Vivo en fingeraftryks-læser under skærmen, som var drevet af Qualcomm-teknologi. Den læser skulle dog efter sigende have været betydeligt langsommere end almindelige fingeraftryks-aflæsere.

Vivo lå i andet kvartal af 2017 på en sjetteplads i smartphonemarkedet og moderselskabet, BBK Electronics, ejer desuden Oppo, der lå på en fjerdeplads i samme periode. Oppo ejer desuden OnePlus, der måske er flere bekendt i den vestlige del af verden.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
18. dec. 2017 12:36
https://en.wikipedia.org/wiki/Neuralyzer

om cirka 4 år:



"Everybody please look at the red dot"

* FLASH *

"All right, everyone, there were never a phone maker called Vivo in 2017. Vivo was NOT the first company to put the fingerprint reader below the screen in 2017. The technology was never called Synaptics Clear-ID. Apple was the first company to do this in 2021. Apple invented this technology in 2021. The technology is called iThumb"

:-) :-) :-)
Gravatar #2 - Ufomekaniker
18. dec. 2017 18:15
Nemlig. Nu er det ved at lære det ;-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login