mboost-dp1

Google

Sikkerhedshul opdaget og lukket i Google Apps Script API

- Via TechCrunch - , redigeret af Pernicious

En 21-årig armener har fundet et sikkerhedshul i Google Apps Script API, som gjorde det muligt at høste besøgendes Gmail-adresse, hvis de var logget ind på en Google konto under besøget på en ondsindet hjemmeside, selv med en browser i incognito mode, som ellers ikke gemmer cookies.

Sårbarheden gjorde det muligt at afsende e-mails til de besøgende med afsenderen [email protected], og dermed kunne afsenderen for eksempel udgive sig for at være fra Google selv, eller vedhæfte sin egen e-mail-adresse som BCC og dermed gemme den besøgendes e-mail-adresse til f.eks. spam eller videresalg.

Sårbarheden er nu blevet rettet af Google, uden dog at fortælle yderligere hvad sikkerhedsbristen bestod i:

Google skrev:
We quickly fixed the issue in the Google Apps Script API that could have allowed for emails to be sent to Gmail users without their permission if they visited a specially designed website while signed into their account. We immediately removed the site that demonstrated this issue, and disabled the functionality soon after. We encourage responsible disclosure of potential application security issues to [email protected].

Mozilla Foundation

Mozilla og Opera i økonomisk fremgang

- Via Business.dk - , redigeret af Pernicious , indsendt af arne_v

Både Mozilla Foundation, organisationen bag Firefox-browseren, og Opera Software, som står bag browseren Opera, kan rapportere om økonomisk fremgang.

Mozillas årlige rapport “The State of Mozilla” kan fortælle, at organisationens omsætning i år har været på mere end $104 millioner, mere end en halv milliard kroner, hvilket er en stigning på 34 % i forhold til sidste regnskabsår.

De fleste af pengene stammer fra aftaler med andre internetvirksomheder, som for eksempel Google, der betaler for at få deres søgetjeneste integreret i den populære browser. Rapporten fortæller også, at Mozillas udgifter er steget til $61 millioner, hvilket er 26 % mere end sidste år. Størstedelen af disse udgifter går til lønninger af de omkring 250 medarbejdere i organisationen.

Norske Opera har også vind i sejlene, dog ikke i samme størrelsesorden. Hvor de i tredje kvartal sidste år havde en omsætning på 135 millioner norske kroner, er de i år oppe på 178 millioner NOK, mens de i alt regner med at omsætte for mellem 684 og 692 millioner i år, med udgifter mellem 582 og 588 millioner kroner, hvilket er en fremgang for firmaet.

Nokia

Nokia bygger touchscreen af is

- Via NewScientist - , redigeret af Pernicious

Finske Nokia har udviklet et touchscreen-system, som virker på en skærm af is. Selvom projektet på nuværende tidspunkt ikke er synderligt brugbart, kan det være et vigtigt skridt mod allestedsnærværende computing, hvor computere indarbejdes i mange hverdagselementer omkring os, så som vægge.

Systemet fungerer ved hjælp af infrarødt lys, som projekteres op på bagsiden af blokken af is. Når en person rører ved forsiden af isblokken, vil personens hånd reflektere det infrarøde lys, og en computer kan dermed beregne håndens position. Metoden, kaldet rear-diffused illumination, kendes også fra Microsofts Surface-teknologi.

Jyri Huopaniemi, Nokia skrev:
This was a playful experiment, but one that we think showed interactive computing interfaces can now be built anywhere

Du kan se en kort video, som demonstrerer projektet nedenunder.

SXC - clix

Forskere slipper genmodificerede myg fri i naturen

- Via Yahoo News - , redigeret af Net_Srak

Forskere har på Caymanøerne sluppet genmodificerede myg løs, som skal hjælpe til med at bekæmpe den stigende spredning af sygdommen denguefeber, der netop har myg som sin primære smittevej.

I perioden maj til oktober i år modificerede forskerne i alt 3 millioner hanmygs DNA, så de blev sterile, og slap dem derefter løs på et område med en størrelse på 16 hektar. Hanmyggene har haft til formål at parre sig med hunmyggene, som er de myg, der rent faktisk stikker mennesker og dermed spreder smitten. Eftersom hanmyggene er sterile, er populationen faldet med hele 80 % i området, hvor myggene blev sluppet løst, sammenlignet med andre områder i nærheden.

Nogle kritikere af projektet mener dog, at det kan resultere i ukendte problemer, hvis myggen fjernes fra økosystemet, idet specielt myggelarver er føde for andre arter.

Det er første gang, man rent faktisk slipper genmodificerede myg løs i naturen, men ideen har været under udarbejdelse i længere tid blandt forskere, som håber på, at sygdomme som netop malaria og denguefeber, der begge smitter via myg, vil kunne bekæmpes på denne måde.

Jeffrey Martin

80 gigapixel-fotografi er nu verdens største

- Via 360cities - , redigeret af kasperfmn , indsendt af Systran

Fotografen Jeffrey Martin har offentliggjort et fotografi af London på 80 gigapixel, som dermed overtager titlen som verdens største fotografi.

Fotografiet er et 360-graders panoramabillede af London, og er sammensat af 7.886 billeder i alt. Resultatet er en dimension på 400.000 gange 200.000 pixels, og hvis billedet skulle printes ud med 300 dpi ville målene lyde på 35 gange 17 meter, altså næsten 600 kvadratmeter. De 7.886 billeder er taget fra toppen af en bygning på 36 etager med et digitalt spejlreflekskamera, et 400mm. objektiv og en hjemmelavet, automatisk kamerafod.

Sammen med lanceringen af det enorme billede, har 360cities.net, som står bag billedet, startet en skattejagt. Dermed kan man, hvis man er hurtigst, vinde flere præmier ved at følge spor og finde særlige ting på billedet.

MySpace

MySpace samarbejder nu med Facebook

- Via TechSpot - , redigeret af kasperfmn

MySpace har offentliggjort et samarbejde med Facebook, og sammen med dette en funktion, som de kalder “Mashup with Facebook”. Denne funktion gør det muligt for MySpace-brugerne at forbinde deres MySpace- og Facebook-konti samt logge ind på MySpace gennem Facebook Connect.

Efter at have forbundet sine konti eller logget ind på MySpace med Facebook, vil de ting, som man på Facebook har vist interesse i eller valgt at synes godt om, derefter udfylde ens underholdningsstrøm. Herudover er der planer om at integrere en “Synes godt om”-knap på MySpace, så indholdet også kan deles på Facebook.

Mike Jones, administrerende direktør for MySpace skrev:
We are thrilled to further our collaboration with Facebook through Mashup with Facebook. This new feature is a great illustration of our strategy around social entertainment and enabling the real-time stream. The stream is one of our most popular features on Myspace, and it is now delivering an even richer entertainment experience of relevant content for our users to enjoy.

Læs også: MySpace dropper kampen mod Facebook

Olympus

Professor skal have indopereret kamera i baghovedet

- Via Wall Street Journal - , redigeret af Pernicious

En professor i fotografering fra New York University (NYU) har valgt at få indopereret et kamera bag i hovedet, som en del af et kunstprojekt til et nyt museum i Qatar.

I et år vil kameraet i baghovedet af professor Wafaa Bilal tage billeder med et minuts interval, som derefter vil blive vist live på museet i Qatar. Efter planen skal kameraet indopereres i en af de kommende uger.

Eftersom kameraet vil køre hele tiden, har det medført stor debat på NYU, da Bilal muligvis vil dokumentere ting, som hans elever ikke er tilpasse med foreviges. Gennem flere diskussioner med blandt andet universitetets dekaner, snakkes der i øjeblikket om en løsning, hvor Bilal sætter et objektivdæksel over linsen.

Dell

Smugkig på Dells tablet-hybrid

- Via engadget - , redigeret af Emil , indsendt af thoand

I midten af september annoncerede Dell en helt ny computer, som adskilte sig markant fra andre computere, da der var tale om en hybrid-computer, som både kan være en tablet-pc og en netbook.

Dell Inspiron Duo kommer med en 10,1 tommer skærm, der kan drejes rundt midt på, så den kan vende enten ned mod tastaturet som en netbook eller væk fra tastaturet som en tablet-pc.

Nu er Dell kommet så langt med computeren, at nogle hjemmesider har fået lov at teste den, heriblandt Engadget. Der er ikke tale om en komplet test, den vil først komme senere, men en kort gennemgang.

Computeren kommer med en dual-kerne Atom N550 CPU, 2 GB hukommelse, 250 GB harddisk og Windows 7 premium. Når den anvendes som tablet, startes der automatisk en brugergrænseflade lavet af Dell, som giver adgang til en lang række tjenester, der nemt kan styres med fingrene.

Prisen på computeren bliver $549, når den kommer ud i handlen i starten af december.

Læs også: Dell annoncerer netbook-tablet

SXC - guitargoa

LinkedIn har vind i sejlene

- Via CNN Money - , redigeret af Emil , indsendt af arne_v

Det er ældre end Facebook, men har langt fra så mange brugere, hvilket der dog er en grund til. LinkedIn henvender sig ikke til private, men er et professionelt, socialt netværk, som har eksisteret siden 2002. I dag er der registeret 85 millioner brugere, et tal som p.t. vokser kraftigt.

Ved en konference har administrerende direktør for LinkedIn, Jeff Weiner, røbet, hvor mange brugere, der skriver sig op om dagen, og det er ikke så lidt. Ifølge Weiner oprettes der en ny profil hvert sekund. Således blev den seneste million brugere tilføjet på blot ni dage.

Weiner påpegede også i sin tale, at mange sammenligner dem med Facebook og Twitter, hvilket han mener er helt forkert. Han ser i stedet de tre tjenester som tre forskellige ting, der har hver sin strategi.

Til trods for distanceringen fra Facebook og Twitter, så arbejder LinkedIn på flere tiltag, der er set før hos de andre tjenester. Inden for kort tid forventer LinkedIn f.eks. at indføre en funktion kaldet LinkedIn Signal, der minder om Twitter.

SXC - garytamin

I arbejdslejr for at tweete

- Via CNN - , redigeret af Pernicious , indsendt af holmen

En sarkastisk kommentar om en anti-japansk demonstration på Twitter var nok til at sende den 46-årige kinesiske kvinde i Cheng Jianping et år i arbejdslejr.

Kvinden havde retweetet en besked, hendes forlovede havde skrevet om demonstrationen.

Først blev Chengs forlovede Hua Chunhui anholdt fra sit kontor for så at blive løsladt 5 dage senere, men Cheng blev selv anholdt foran parrets lejlighed samme dag og dernæst dømt til et år i arbejdslejr i Henan-provinsen.

Hua fastholder, at tweeten udelukkende var ment satirisk. Chengs advokat Lan Zhixue fastholder, at det er fuldstændig latterligt:

Lan Zhixue, advokat skrev:
Dette er latterligt, og det er et typisk eksempel på censur-fængsling. Folk burde ikke blive smidt i fængsel på grund af sarkastiske bemærkninger.

Cheng og Lan Zhixue har anket sagen og krævet, at hun ikke bør sendes i arbejdslejr, da hun også lider af forhøjet blodtryk.