mboost-dp1

sxc.hu - simonok

Over 50.000 hjemmesider ofre for SQL-injektion

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

I løbet af det seneste års tid har en lang række store virksomheder måtte se deres hjemmeside hacket af grupper, som benytter sig af de såkaldte SQL-injektioner.

Men det er ikke kun store firmaer, som bliver udsat for ondsindede angreb. Ifølge sikkerhedsfirmaet CSIS er de blevet kontaktet af over 50.000 hjemmeside-ejere, som har fået deres sikkerhed kompromitteret på grund af en SQL-injektion. Blandt dem er mange danske sider, inklusive Odder Kommune.

Når en hacker bruger en SQL-injektion indsender han skadelig kode til webserveren, som, hvis siden ikke er sikret ordentligt, afvikles af databasen.

SQL-injektion bliver blandt andet brugt flittigt af hackergruppen Lulzsec, som benyttede metoden til at få adgang til Sonys servere.

Samsung

Samsung offentliggør firmaets første Windows Mango smartphone

- Via CNET Asia - , redigeret af Pernicious

Firmaet bag verdens hidtil bedst sælgende Android-telefon Samsung Galaxy S II, forsøger nu at gøre kunsten efter indenfor Windows styresystemet. Firmaet offentliggjorde således i dag deres første smartphone med WP 7.5 Mango som styresystem, en model der kommer til at gå under navnet Samsung Omnia W.

Telefonen får en 1,4 GHz single-kerne processor, en 3,7” WVGA Super AMOLED skærm og vil være 10,9 mm tyk og vejer 115 g. Ydermere besidder telefonen 512 MB RAM, 8 GB intern hukommelse, samt to kameraer, der er henholdsvis på 5 megapixel og VGA-baseret.

Udover de opgraderinger der ligger i Mango selv, er Omnia W ligeledes blevet opgraderet fra Samsungs side i forhold til sin forgænger, Omnia 7. Således kommer telefonen med firmaets eget AllShare DLNA til medie-streaming, en 3G-understøttet applikation til video-opkald, Mini Diary og en e-bog-læser.

Omnia W minder dog stadig meget om sin forgænger Omnia 7, og telefonen er altså ikke helt den “Galaxy S II til WP” som mange havde håbet på ville komme.

Der er indtil videre ikke offentliggjort hverken pris eller udgivelsestidspunkt.

SXC - CraigPJ

Kommunerne forhindrer total mobildækning i Danmark

- Via Ingeniøren - , redigeret af Pernicious

Selv om vi i dag skriver 2011, er der stadig områder af Danmark, hvor det ikke er muligt at få dækningen på mobiltelefonen.

Ifølge en ny rapport fra Strand Consult skyldes det, at kommunerne er for langsomme i optrækket, og i enkelte tilfælde ligefrem arbejder mod mobilselskaberne.

John Strand, Strand Consult til Ingeniøren skrev:
Den største udfordring for, at danskerne kan få ordentlig mobildækning, er uden tvivl landets kommuner.

I nogle kommuner er problemet, at man er for lang tid om at behandle ansøgninger om at stille master op. For eksempel i Gistrup i Aalborg kommune, hvor mobilselskaberne søgte om tilladelse til at bygge en mast allerede i 2007, men stadig ikke har fået svar.

Andre steder har mobilselskaberne svært ved at få fodfæste, fordi visse kommuner ser mobilselskaberne som en ekstra indtægt og derfor sætter lejen i vejret på offentlige bygninger.

Ifølge John Strand er der behov for et politisk indgreb, hvis danskerne skal have bedre mobildækning.

John Strand, Strand Consult til Ingeniøren skrev:
Jeg mener klart at kunne dokumentere, at der er behov for et politisk indgreb, såfremt man har et ønske om, at vi i Danmark skal nå nogle af de bredbåndsmål, som vi har sat os. Vi har eksempler på kommuner, der bevidst favoriserer nogle aktører frem for andre, og for, at man bevidst gør alt, hvad man kan, for at forhindre opsætning af mobilmaster.

Samsung

Samsung offentliggør Galaxy S II HD LTE og Galaxy S II LTE

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Koreanske Samsung har offentliggjort to LTE versioner af den populære smartphone Samsung Galaxy S II. De to modeller er Galaxy s II LTE og Galaxy s II LTE HD, hvoraf sidstnævnte vil have en 4,65” tommer Super AMOLED HD skærm med en opløsning på 1280×720 pixels.

Hver model vil have en 1,5 GHz dual-core processor, WiFi a/b/g/n og Bluetooth 3.0 sammen med 4G LTE understøttelse og NFC. Begge modeller har ligeledes et 8 megapixel bagside-kamera med autofocus og fuld HD video-optagelse, samt et forside-kamera til video-opkald. Der vil være 16 GB intern hukommelse (plus en mikroSD kort-holder), mens Galaxy S II LTE HD kun vil være 9,5 mm tyk og have et 1850 mAh batteri.

Hvornår modellerne kommer til Europa er der ingen information om, men eftersom HD-telefoner den seneste tid er et af de store hits i Europa, vil efterspørgslen sandsynligvis være til stede.

Google Inc.

Google+ runder ifølge statistikker 43 millioner medlemmer

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Uofficielle tal peger på, at Google+ oplevede en stigning på 30 % i antallet af brugere, efter at internetgiganten åbnede siden for alle. Tallene antyder såldes, at der nu er omkring 43,4 millioner brugere på siden, og at dette tal fortsat stiger hurtigt.

Tallene er baseret på Paul Allens optællings-model, der dog er en smule usikker. Modellen mener, at Google+ havde 28,7 millioner brugere den 9. september, og at dette antal var steget til 37,8 millioner den 22. september, hvoraf størstedelen af stigningen kom de sidste 2 dage.

Flere analytikere peger på, at Facebook den seneste tid har lavet nogle meget upopulære profil-opdateringer, og at Facebooks fejl kan være Googles fordel.

De officielle tal må vi dog vente med at få at vide, indtil Google vælger at offentliggøre dem. Endvidere skal man, når man kigger på antallet af brugere huske, at Google+ kun har været i kørende siden den 29. juli.

Samsung

Samsung Galaxy S II rammer 10 millioner solgte eksemplarer

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Androids hidtil bedst sælgende smartphone, Samsung Galaxy S, ser ud til at blive overgået af sin efterfølger Samsung Galaxy S II. Den nye version af telefonen har i skrivende stund netop rundet 10 millioner solgte eksemplarer på verdensplan, og dette er endda kun baseret på statistik af den originale model (GT-I9100). Således er alle de andre versioner, der den seneste tid er blevet frigivet i USA, ikke medregnet.

Den asiatiske producent var for nylig ude og kalde modellen firmaets flagskib, og telefonen modtager da også roser over hele verden. Telefonen er samtidig den endnu tyndeste dual-core smartphone med sine blot 8,49 mm i tykkelse.

Endvidere har telefonen formået at stige fra 5 millioner til 10 millioner solgte eksemplarer over de sidste 8 uger, hvilket er noget af det hurtigste en mobiltelefon endnu har opnået.

Læs også: 3 millioner Galaxy S II-telefoner solgt på 55 dage

Samsung Galaxy S II sælges også i Danmark, hvor den uden abonnement koster omkring 4.000 kr. afhængig af forhandleren.

Yderligere specifikationer er at finde på Samsungs hjemmeside

HTC

HTC Bass afsløret i demo-video

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Rygterne om en snarlig udgivelse af HTC Runnymede (HTC Bass) har længe kørt på nettet, og disse rygter viste sig så for nylig at have noget på sig. Således blev der i løbet af weekenden lækket en såkaldt “Hands-On”-video på YouTube, der angiveligt viser den nye HTC smartphone. Videoen blev vanen tro hurtigt fjernet igen, men heldigvis for alle interesserede nåede teknologisiden Engadget at lave en back-up af videoen, som kan findes her

HTC Bass er udviklet i samarbejde med HTCs nye partnerselskab Beats Audio, der hævder at lave lyd med studiekvalitet til telefoner, og mens HTC Sensation XE var den første smartphone i rækken, bliver HTC Bass altså sandsyneligvis den næste.

Telefonen besidder eftersigende en 1,5 GHz processor, en 4,7” WVGA skærm, 768 MB RAM, 16 GB intern hukommelse, samt 2 kameraer på henholdsvis 1,3 og 8 megapixel. Endvidere kører telefonen sandsyneligvis Android Gingerbread med HTC Sense 3.5 UI.

Telefonen forventes at komme i butikkerne først i oktober, mens prislejet endnu ikke er oplyst.

SXC - nayand

Magneter kan måske gøre folk mere ærlige

- Via International Business Times - , redigeret af Pernicious

Estiske forskere har i et forsøg vist, at ved at udsætte hjernen for magneter, er man mere tilbøjelig til enten at lyve eller sige sandheden.

Forskerne udførte et forsøg med 16 testpersoner, hvor testpersonerne fik udsat en del af hjernen i enten deres højre eller venstre side kaldet DLPFC ( dorsolateral prefrontal cortex) for en magnet. Under magnetisk påvirkningen fik testpersonerne så at vide, at de skulle lyve eller fortælle sandheden om nogle farvede plader.

Forsøget viste, at testpersoner der fik venstre side af deres DLPFC udsat for magentisk stråling, var mere tilbøjelige til at lyve, mens det omvendte viste sig med højre side. Som en af forskerne udtalte:

Spontaneous choice to lie more or less can be influenced by brain stimulation.

Ikke alle er dog overbeviste af undersøgelsen, bland andet kritiseres det, at man kun anvendte 16 personer i testen.

SXC - adyna

Forskere finder mulig årsag til promiskuøsitet

- Via BBC Science - , redigeret af Pernicious

Den gode nyhed er, at en gruppe forskere ved University of East Anglia i England mener at have fundet årsagen til, hvorfor nogle hunkønsvæsner foretrækker at parre sig med mange forskellige mænd og helst på kort tid.

Den dårlige nyhed er, at det sandsynligvis skyldes, at de promiskuøse hunkøn forsøger at kompensere for deres egen generations indavl ved at få så meget fremmed sæd i kroppen som muligt.

Forskerne gjorde den bemærkelsesværdige opdagelse, da de dræbte næsten alle individerne i en flok af melbiller for at se, hvordan de genopbyggede flokken. Da de nu indavlede biller blev sat sammen med normale biller opdagede forskerne, at de indavlede hunbiller var mere aktive, når det kom til parring, end de normale biller.

Ifølge biologen Matthew Gage, som stod bag undersøgelsen, fik de indavlede hunner også flere unger.

Matthew Gage, biolog skrev:
It is quite easy to imagine how promiscuity could spread through the population if [promiscuous females] leave more descendents

Han mener derfor, at det er muligt, at hunbillerne samler sæd fra flere partnere i kroppen, før ægget bliver befrugtet, så de sikrer, at den sæd med den største genetiske afvigelse bliver brugt.

Wikimedia Commons

Tvivl om mangel på sæd fra rødhårede

- Via CTV.ca - , redigeret af Pernicious

I fredags skabte den danske sædbank Cryos Sperm Bank International stort furore, da selskabets direktør Ole Schou fortalte, at sædbanken ikke længere ville tage imod sæd fra rødhårede donorer, fordi efterspørgslen på deres sæd ganske enkelt ikke var stor nok.

Men nu fortæller direktøren for den amerikanske afdeling Ty Kaliski, at der rent faktisk er mangel på sæd fra de rødhårede ”over there”, og at sæden bliver købt.

Ty Kaliski, direktør for Cryos, USA skrev:
We only have two redheads that have successfully made it into the (donor) program. That’s not a result of us weeding out redheads. That’s a result of redheads not necessarily applying.

Han tror, at Cryos’ danske afdeling har problemer med at afsætte sæden, fordi vi ikke er et mangfoldigt land.

Ty Kaliski, direktør for Cryos, USA skrev:
They might have a ton of redheads that don’t sell at all. When you’re dealing with a country that’s not necessarily a melting pot, the psychology might be a little bit different.

Den største aftager af rødhåret sæd i øjeblikket er Irland, og derudover er det som regel barnløse par med en rødhåret forælder, som bevidst går efter sæden.