mboost-dp1

Google

Android fortsætter vækst i USA

- Via Android Community - , redigeret af Pernicious

Statistikfirmaet Nielsen har offentliggjort nye målinger fra en undersøgelse lavet i august. Undersøgelsen viser, at det går bedre og bedre for styresystemet Android, hvad angår popularitet i hvert fald.

De seneste tal viser således, at 43 % af alle amerikanske smartphone-brugere anvender styresystemet, og at nye brugere i stigende grad vælger en Android-telefon, når de skal ud og købe nyt.

Således købte 56 % af de amerikanere, der har købt ny telefon indenfor de seneste 3 måneder, en Android telefon, og Nielsen mener, at dette er en god indikation for, hvordan markedet ser ud i øjeblikket.

Til sammenligning er der gennem de sidste 3 måneder kun blevet købt iPhone i 28 % af tilfældene, dog skal man her huske på, at mange potentielle iPhone-købere kunne vente på den nye iPhone-model, der eftersigende skulle være på vej snart.

SXC - clix

Ny forskning kan lede til en vaccine mod AIDS

- Via Voice of America - , redigeret af kasperfmn , indsendt af OnkelDunkel

Forskere fra universitet i Baltimore har sandsynligvis fundet en måde til at uskadeliggøre HIV-virusset på, og metoden baner ifølge de involverede forskere vejen for en vaccine.

HIV-virusset virker kort sagt ved at inaktivere offerets immunsystem, og er årligt direkte skyld i mere end 1,8 millioner dødsfald på verdensplan.

Den nye metode forskerne er kommet op med består i at ødelægge de cellemembraner, der omgiver de inficerede celler, hvorved HIV-virusset ikke længere kan ødelægge kommunikationen mellem immunsystemets egne celler.

De cellemembraner man ønsker at ødelægge består af lipider(fedtstoffer) og mere specifikt af kolesterol, som har vist sig at stamme fra den første inficerede celle. Disse kropslige lipider muliggør kommunikation mellem virusset og kroppens egne celler, og hvis denne ikke er til stede, vil virusset ikke kunne forhindre immunforsvarets reaktion imod den.

Den form af kolesterol, der er tale om her, er ikke den samme, som flyder rundt i blodbanen, men er i stedet fra dendrittiske celler, der ofte er den første celletype til at genkende virusset.

Indtil videre har denne proces kun været fremskabt i et laboratorium, men forskerne håber, at studier på dyr og senere mennesker til sidst vil munde ud i en vaccine.

Sun

MySQL.com brugt til at sprede malware

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Hjemmesiden for MySQL-databaseprojektet, MySQL.com, er for nyligt blevet hacket og brugt til at installere malware på Windows-computere, der besøgte siden inden problemet blev opdaget og rettet.

Efter at holdet bag MySQL.com blev klar over problemet, blev den JavaScript-kode, som installerede malwaren hurtigt fjernet. Det står dog ikke klart hvornår koden blev indsat på hjemmesiden, så det vides ikke hvor mange besøgende, der er blevet inficeret, eller hvor længe hjemmesiden har været kompromitteret.

Malwaren er endnu ikke blevet identificeret, men den menes ikke at være lige til at fjerne for den gennemsnitlige bruger.

Wayne Huang, Armorize skrev:
We know [this malware] changes some of your Windows .dlls (Dynamic-link libraries), probably to make sure it is permanently installed and running all the time. You may be able to clean it up, but it won’t be a trivial process.

MySQL.com anslås til at have 100.000 sidevisninger om dagen fra mere end 34.000 unikke besøgende.

Google Inc.

Er Google på vej med Dropbox-konkurrent?

- Via TechCrunch - , redigeret af Pernicious

Google rygtes at være på vej med Google Drive, der kan vise sig at være en konkurrent til filsynkroniseringstjenesten Dropbox.

Google Drive vil ifølge disse rygter være en relancering af Google Docs’ muligheder for at gemme alle slags filer på Googles servere i skyen, eftersom det kun er få brugere, der kender til denne mulighed og benytter den. Samtidig vil Google Drive dog introducere en synkroniseringsklient, ligesom man kender det fra Dropbox, der gør det muligt at holde filerne opdaterede på flere computere. Web-klienten vil til gengæld være en rebrandet version af Google Docs, som gør det muligt at gennemse de filer, man har i skyen, via en browser.

Det vides ikke hvornår Google Drive vil blive lanceret, men Google benytter angiveligt værktøjet internt, så det burde snart være klar til offentlig brug. Hvis priserne holdes på niveau med Google Apps, vil 20 GB plads i skyen koste $5 om året. Dermed ville Google Drives priser ligge langt under Dropbox’, som kræver $10 om måneden for 50 GB plads.

SXC - jynmeyer

TDC åbner for HD Voice

- Via TDC - , redigeret af Pernicious

Mens vores tv- og radiosignaler er blevet markant forbedret de seneste årtier, så har den teknologiske udvikling i den konventionelle telefoni været nærmest ikke-eksisterende. De samme mobiltelefoner som viser film i HD på deres displays, afvikler stadigvæk samtaler i en lydkvalitet, der ikke har rykket sig de sidste 20 år. Nogle vil endda hævde, at den er blevet ringere i forbindelse med overgangen fra fastnettelefoni til mobiltelefoni.

Standarden “HD Voice”, med det mere esoteriske navn AMR-WB, har i mange år stået klar i kulissen til at hæve niveauet på mobilsamtaler, men teleselskaberne har været tøvende med at rulle teknologien ud. Nu har TDC netop åbnet for standarden på deres 3G-netværk hos erhvervskunderne. Det betyder, at hvis man er erhvervskunde og har en mobiltelefon, der understøtter HD Voice, så vil man opleve en markant tydeligere lyd, når man ringer til andre TDC-erhvervskunder på TDC’s 3G-netværk.

HD Voice vil ikke koste noget at anvende og vil på sigt blive rullet ud til alle kunder på TDC’s netværk. 3 har tidligere på året meldt ud, at de også vil udrulle HD Voice.

Nokia

Nokia klar med firmaets første Windows Phone-applikation

- Via WinRumors - , redigeret af Pernicious

Et af teknologigiganten Microsofts store håb med henhold til firmaets nye mobil-operativsystem WP 7.5 Mango er Nokia, og samtidig er Mango Nokias store håb for, at komme tilbage på det mobilmarked, hvor firmaet de seneste år har mistet terræn.

I weekenden kom Nokia således med deres første applikation, der kan downloades fra Windows Phone Marketplace. Den nye applikation hedder Top Apps, og er designet til at hjælpe brugere af Windows Phone OS til at finde de bedste og mest populære applikationer verden over til deres smartphone.

Nokia siger, at det nye værktøj vil lade brugere finde applikationer, se anmeldelser og vurderinger af dem og derefter downloade dem nemt og hurtigt.

Endvidere vil applikationen dagligt vise nye håndplukkede apps, vise globale og lokale top-lister, der alle tilpassede til den enkelte bruger.

Nokia forventes at vise firmaets første WP 7.5 Mango-smartphones frem når der sidst i oktober afholdes Nokia World 2011

Facebook

Facebook kan spore brugere, der er logget ud

- Via Telegraph - , redigeret af Pernicious

Facebook er endnu engang mål for kritik omhandlende brugernes privatliv. Denne gang har australske Nik Cubrilovic skrevet et indlæg på sin blog, hvori han viser hvordan Facebook kan spore sine brugere, selv efter de logger ud af det sociale netværk.

Sporingen kan finde sted via cookies, som ikke alle sammen slettes, når man logger ud. Derfor bliver blandt andet ens Facebook-ID sendt med hver eneste HTTP-forespørgsel, som foretages til facebook.com. Eftersom mange hjemmesider inderholder for eksempel knapper til at “Synes godt om” ting, sender mange hjemmesider altså disse forespørgsler på hver eneste side, brugeren kigger på.

Facebook-ingeniør Gregg Stefancik benægter dog, at det sociale netværk misbruger cookies på den måde.

Gregg Stefancik, Facebook skrev:
[…] We use our cookies to either provide custom content (e.g. your friend’s likes within a social plugin), help improve or maintain our service (e.g. measuring click-through rates to help optimize performance), or protect our users and our service (e.g. defending denial of service attacks or requiring a second authentication factor for a login from a suspicious location).

Vil man alligevel beskytte sig imod risikoen for at blive sporet, fortæller Cubrilovic, at man er nødt til at slette samtlige cookies fra Facebook efter at have logget ud.

Spotify.com

Ingen Facebook, ingen Spotify

- Via TechCrunch EU - , redigeret af Pernicious

Musik-streaming-tjenesten Spotify, der endnu ikke er kommet her til landet, men som er blevet meget populær i andre dele af Europa, har af valgt at ændre deres hidtige brugersystem, så nye brugere nu kun kan oprette sig via en Facebook-konto.

Eksisterende Spotify-brugere, der helst vil være fri for Facebook, kan ånde lettede op, for de vil nemlig ikke behøve at forbinde deres Spotify-konto med en eventuel Facebook-konto.

Beslutningen er blevet kritiseret meget på blandt andet Twitter, men Spotify ser ikke ud til at have planer om at skifte tilbage til det gamle system. En af tjenestens ansatte beklager ændringen, men forklarer, at det på ingen måde er muligt at lave en ny konto uden Facebook.

Spotify-ansat skrev:
This does not stop you creating the Facebook account adding nothing to it and making it totally private as the Facebook account does not have to be actively used.

Ændringen gælder alle lande, hvor Spotify er aktiv.

Better Place

Kun 119.000 elbiler på vejene i 2020

- Via Ingeniøren - , redigeret af Pernicious

Hvis reglerne for elbiler fortsætter, som de er nu, vil der ikke være mere end 119.000 elbiler i Danmark i 2020. På samme tidspunkt vil der være 2,5 millioner almindelige biler.

Det viser en ny rapport, som Catalyst Store har lavet for Energistyrelsen.

På nuværende tidspunkt slipper man for registreringsafgift, hvis man køber en elbil inden 2015, men derudover er der ingen gevinst at hente fra staten, og ifølge projektleder Simon Buchwaldt-Nissen, som Ingeniøren har talt med, vil det afholde de fleste fra at købe en elbil.

Simon Buchwaldt-Nissen til Ingeniøren skrev:
Elbilen medfører på grund af den begrænsede rækkevidde, at ejerne oplever en stor komfortnedgang. Hvis afgiftsfritagelsen fjernes, så bliver den et valg forbeholdt nogle få teknologientusiaster med et langt mere begrænset potentiale.

Derimod mener han, at der er større chance for, at danskerne tager hybridbilerne, som både kører på benzin og strøm til sig. Men det kræver, at de bliver beskattet lavere end i øjeblikket, hvor en almindelig familiebil løber op i 650.000 kroner.

htc-phones.net

Huawei Technologies offentliggør Honor

- Via engadget - , redigeret af Pernicious

Det kinesiske telekommunikationsfirma Huawei Technologies har offentliggjort den længe ventede smartphone Huawei Honor. Dette gjorde kineserne klart på en pressemeddelelse i nat dansk tid, hvor firmaet samtidig bekræftede mange af de rygter, der har været omkring telefonen.

Telefonen kommer således med en 1,4 GHz single-core processor, en 3,5 mm tynd FWVGA skærm med en opløsning på 854×480 pixels og 512 MB RAM. Ydermere besidder telefonen et 8 megapixel kamera på bagsiden og et 2 megapixel kamera på forsiden, mens den nye smartphone også kommer med et kraftigt 1900 mAh batteri.

Honor kører Androids Gingerbread, og forventes at ramme det kinesiske marked i årets sidste kvartal, mens den forventes i Europa og USA lige før jul.

Der er endnu ikke opgivet nogen pris på telefonen.