mboost-dp1

Anonymous

Dansk hackergruppe går efter ACTA-dokumentation

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Version2 har haft kontakt med en dansk hackergruppe, der siger de er en del af Anonymous. Hackergruppen kalder sig Un1m4tr1x0, der stammer fra Star Trek-serien, hvor Borg racen kan finde fred og frihed i den virtuelle verden, Unimatrix, uden om Borg Queens kontrol. Version2 har fået kontakt med hackergruppen gennem Twitter og har interviewet to af medlemmerne af Un1m4tr1x0 gennem en IRC-kanal.

En af hackergruppens medlemmer, thirdof5, skriver således med reference til Unimatrix, at de er dronerne, der søger sandheden og vil sætte sandheden fri i kampen mod censur.

Det andet medlem af Un1m4tr1x0, SQL14 forklarer, at de især leder efter korrespondance mellem pro-ACTA-politikere de mener, har skjult ACTA-oplysninger for den almindelige borgere under ACTA-forhandlingerne.

Un1m4tr1x0 indrømmer at de har hacket Ritzau, men mener ikke at de har gjort noget galt. De mener at de har brugt Ritzau som andre medier, da de gerne ville sprede deres pressemateriale. De lækkede efterfølgende loginoplysninger til Ritzau for at gøre Ritzau opmærksom på deres sikkerhedshuller.

Un1m4tr1x0 har også stået bag angrebet på IT-branchens hjemmeside. Til dette skriver SQL14, at de mener det er en kamp mellem dem og sikkerhedseksperterne, hvor det for hackerne gælder om at vise, at de er bedre end sikkerhedseksperterne.

SQL14, Un1m4tr1x0 skrev:
Det, der er deres primære levebrød, er at levere internetsikkerhed, fange blackhats som os og score berømmelse på det, så de kan få kunder. Vores opgave er, at vise de ikke duer til deres erhverv. De overtakserer deres kunder for løsninger, der ikke er andet end placebo.

I sidste ende ser Un1m4tr1x0 deres handlinger som en kamp mod censur og begrænsninger på internettet, og ønsker sig et internet uden regler og love.

Forsvaret

Forsvaret træner cyberkrig

- Via Forsvaret - , redigeret af Net_Srak

Det danske forsvar deltager i disse dage i en stor NATO-øvelse, hvor formålet enten er at beskytte eller angribe en internetudbyder.

Der er ti blå hold, der skal beskytte internetudbyderen, mens 5 røde hold skal angribe internetudbyderen. Øvelsen bliver koordineret fra Tallinn i Estland, og har deltagelse af både NATO-lande og ikke-NATO-lande. Øvelsen foregår under organisationen Multinational Experience, der er oprettet af NATO. Det danske hold er sammen med svenske og norske kollegaer sammensat af både civile og militære computereksperter på et blåt hold.

Fra det blå hold med de skandinaviske computereksperter kan Bjarte Malmedal fra det norske forsvar fortælle, at det ikke går så godt, men han håber at de kan vinde i morgen.

Bjarte Malmedal, Norske forsvar skrev:
Lige nu går det ikke så godt. Det er udfordrende, fordi vi er et hold af mennesker, som ikke har arbejdet sammen før, og vi skal forsvare et netværk, som vi kun har set i nogle få dage, mod en meget kompetent modstander. Men vi gør fremskridt, og vi håber, at vi er på den vindende side i morgen.


Klaus Bjørnholt fra det danske forsvars informationstjeneste FKIT
fortæller, at forsvaret gerne vil sætte fokus på, at det er vigtigt at kunne beskytte sig imod et cyberangreb på vigtig infrastruktur.
Klaus Bjørnholt, FKIT skrev:
Forsvaret er afhængig af den civile infrastruktur, og hvis den bliver angrebet, bliver vi indirekte også angrebet. Og det er klart, at vi også kan blive angrebet direkte. Cyberangreb anerkender hverken landegrænser eller faggrænser, og derfor er det godt at se, at vi har militære og civile fra flere lande, der arbejder sammen. Vi vil gerne skabe fokus på området og vise, at vi kan dele viden og ressourcer, som er afgørende for at løse problemet med cyberangreb.

Flickr - o2ma

Falsk band snyder iTunes og Amazon

- Via BBC - , redigeret af Net_Srak

Et band bestående af 11 medlemmer fra Midtengland har brugt stjålne kreditkort til at købe deres eget musik på iTunes og Amazon, hvorved de fik royalties af det solgte musik.

En tidligere lærer, James Batchelor, som ikke var medlem af bandet, forsynede bandet med musikken, mens bandlederen Craig Anderson købte 24 bærbare computere og fik skaffet stjålne kreditkort. Med sine bandmedlemmer begyndte Craig Anderson, at købe deres egen musik. De holdt købet på under £10 for ikke at vække mistanke.

Det var dog ikke nok, da iTunes begyndte at lægge mærke til, at de udbetalte i omegnen af £500.000 i royalties til nogle ukendte kunstnere fra Midtengland. Dette beløb er i Madonna-klassen.

Retten dømte Craig Anderson til 4 års fængsel, mens tre andre bandmedlemmer og James Batchelor blev idømt 2 års fængsel for medvirken til bedrageri. Resten blev enten frikendt eller fik samfundstjeneste.

SXC - ziptrivia

Billig DVB-T Tuner kan bruges som SDR modtager

- Via osmocomSDR - , redigeret af Net_Srak

I forbindelse med Cubesat projektet, FUNCube, der har til formål at øge interessen for, samt undervise børn og unge om rummet, fysik og radiokommunikation, blev der udviklet en Software Defined Radio modtager dongle, kaldet FUNCube dongle.

Denne dongle benytter Elonics E4000 CMOS tuneren til at opnå et stabilt dækningsområde på 64MHz til 1700MHz. Dette gør det bl.a. muligt at modtage 2m, 70cm og 23cm båndene, hvor downlink trafik fra amatørsatelliter typisk ligger.

Da FUNCube dongle håndbygges per bestilling koster de omkring 1.100 kr. stykket.

Nu er det imidlertid lykkedes en gruppe udviklere at lave et stykke software, som gør det muligt, at benytte billige DVB-T tunere i stedet, som også benytter Elonics E4000 tuneren. Disse kan typisk findes til priser på helt ned til 100kr.

Softwaren hedder RTL-SDR og udnytter, at RTL2832U demodulatoren i disse DVB-T tunere tillader at overføre den rå I/Q data til softwaren, så denne kan demoduleres i et SDR software i stedet.

Facebook

Lukkede facebookprofiler må bruges som kilde af pressen

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak

Pressenævnet har vurderet, at det er lovligt for journalister at citere fra lukkede profiler på Facebook, hvis brugeren har mange venner. Det skriver Politiken.

Pressenævnet skriver som begrundelse, at der er flere brugere af sociale tjenester, der har en interesse i at få spredt deres budskab til så mange som muligt og derfor har mange venner og deres venner tilknyttet til deres profil. Dermed mener Pressenævnet at profilen ikke kan anses for at være en lukket privat profil, men en profil der er offentlig tilgængelig.

Ombudsmanden har også været inde over sagen og vurdere om kommunernes brug af sociale tjenester til at afsløre socialt bedrageri er dårlig praksis. Ombudsmanden kom frem til, at såfremt en bruger har en profil med venner, der har åbne profiler, er det ikke noget problem at anvende disse oplysninger.

TDC A/S

TDC markedsfører fiber senere på året

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

TDC købte i 2009 Dongs fibernet. Siden købet er TDC gået stille med dørene omkring deres fiber. Dette skyldes ifølge TDC, at det har været nødvendigt at udskifte hardwaren som styrer fibernettet. Det skriver Comon.

Først sidst i 2011 åbnede TDC adgangen til fibernettet for kunder i Hovedstadsområdet og Nordsjælland. TDC fortæller, at de først vil begynde markedsføringen af deres fibernet senere på året, hvor prisen vil ligge på 599 kr. for en Home Trio-pakke på 50 Mbit download og 10 Mbit upload. TDC kan endnu ikke sige noget om hvilke adresser i Hovedstadsområdet og Nordsjælland, der vil have adgang til fibernettet. Det er dog muligt at ringe til TDC’s fiberkontor, der kan oplyse dette.

Da TDC købte Dongs fibernet var der kritik af, at TDC fik det meget billigt til blot 325 millioner kr. Derudover var der så en betaling på 100 millioner kr. afhængig af fortjenesten på fibernettet. Jess Ibsen mener dog at de omkostninger som TDC har brugt på fibernettet er meget højere end de blot 425 millioner kr., da udskiftningen har kostet et to-cifret millionbeløb.

Jess Ibsen, TDC skrev:
Jamen, der er initialomkostninger og så er der senere betalinger. Og så har Dong-nettet givet os meget store driftsomkostninger. Så helt billigt var det heller ikke.

SXC - Woodsy

Op mod 10 millioner VISA- og MasterCard-kreditkort kan være kompromitteret

- Via KrebsonSecurity - , redigeret af Pernicious

Visa og MasterCard advarede fredag amerikanske banker om en sikkerhedsbrist hos en af deres samarbejdspartnere, som håndterer amerikanske kreditkorttransaktioner. Sikkerhedsbristen skulle involvere mere end 10 millioner kort, og kaldes af folk indenfor finansbranchen for ‘massiv’.

Senere fredag kom det frem, at det var det Atlanta-baserede firma Global Payments, som tidligt i marts opdagede en sikkerhedsbrist i deres systemer. Ved indbruddet, som skete mellem 21. januar 2012 og 25. februar 2012, blev der stjålet både track 1 og 2 data, hvilket kan give kriminelle mulighed for at kopiere og misbruge kortene.

Global Payments skrev:
In early March 2012, the company determined card data may have been accessed. It immediately engaged external experts in information technology forensics and contacted federal law enforcement. The company promptly notified appropriate industry parties to allow them to minimize potential cardholder impact. The company is continuing its investigation into this matter.

Global Payments vil mandag 2. april offentliggøre yderligere information om indbruddet.

RIM

RIM vil fokusere på erhvervskunderne

- Via BBC - , redigeret af Pernicious

RIM fremlagde torsdag aften et regnskab, der viste et underskud på $125 millioner i første kvartal af 2012. Dette skal sammenlignes med et overskud på $934 millioner i samme periode sidste år. Resultatet var værre end det analytikerne havde forventet og aktien faldt med 9 %. Det dårlige resultat skyldes blandt andet et dårligt salg af Blackberry-telefoner, hvor RIM kun solgte 11,1 millioner, mens for eksempel Apple solgte 37 millioner iPhones i første kvartal af 2012.

Thorsten Heins, der er direktør for RIM, har nu valgt at lægge strategien om fra at prøve at erobre privatkunder i kamp mod Apple og Google, til nu at fokusere på sit kernesegment, der er erhvervskunderne.

Thorsten Heins, RIM skrev:
We plan to refocus on the enterprise business and capitalise on our leading position in this segment. We believe that Blackberry cannot succeed if we tried to be everybody’s darling and all things to all people. Therefore, we plan to build on our strength.

Dette betyder dog ikke et endeligt farvel til RIM på privatkundemarkedet, hvor RIM ifølge analytikeren, Rory Cellan Jones, vil satse på de billige telefoner. Selv hvis RIM fokuserer på erhverssegmentet, er det ikke sikkert, at RIM er reddet, da mange medarbejdere hos erhvervskunderne efterspørger iPhones og Android-telefoner.

RIMs dårlige position skyldes en del strategiske fejl. Først og fremmest ventede RIM lang tid med at lancere telefoner med berøringsfølsomme skærme. Derudover slog RIMs tabletcomputer Playbook aldrig igennem.

RIM vil lancere det længeventede OS-system Blackberry 10 senere på året, der af mange anses for at være knald eller fald for RIM. Desuden har RIM også planer om at lancere en ny Blackberry 7, der skal puste nyt liv i erhvervssegmentet.

newz.dk

Elektronisk markedsføring skal være i åben dialog med brugeren

- Via Videnskab.dk - , redigeret af Net_Srak

Virksomheder og reklamebureauer indsamler i stigende grad oplysninger om brugere af for eksempelvis Facebook og emailkorrespondance. Dette bruges så til at målrette reklamer til brugeren. Dette kan ske ved at hjemmesider med reklamer laver statistikker over de besøgende, som for eksempel hvad brugeren læser og hvor ofte. Det skriver Videnskab.dk.

Professor Lars Kai Hansen fra DTU mener dog ikke at målrettede reklamer virker, da målrettede reklamer er et levn fra fortiden.

Lars Kai Hansen, DTU skrev:
Internettets reklamebannere er fra stenalderen. De virker jo ikke. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har klikket på et banner, selv om det skulle være målrettet til mig. I øjeblikket er elektronisk markedsføring slet ikke effektivt, det er nærmere spild af tid.


Lars Kai Hansen mener, at de målrettede reklamer er ineffektive fordi brugeren ikke er klar over at der bliver indsamlet information om brugeren. Hvis brugeren kunne vælge hvilke oplysninger brugeren ville dele, mener Lars Kai Hansen, at reklamerne ville være mere effektive, da reklamerne så vil have en større værdi for brugeren.
Lars Kai Hansen, DTU skrev:
Når man går ind i en forretning for at købe en bil, fortæller man forhandleren, hvad man gerne vil have, og hvad man skal bruge bilen til. Man bestemmer selv, hvilke oplysninger man vil give. Man vælger altså at fortælle forhandleren det, han skal bruge, for at finde den bil, der passer bedst til det behov, man har. Jeg så gerne noget lignende på internettet.

Som et eksempel nævner Lars Kai Hansen, at hvis han oplyste hvilken ugedag og hvilke varer han var på udkig efter den dag, kunne reklamerne vise information for de varer han gik efter, på den måde ville både brugeren og virksomheden vinde på det.

Groupon er et koncept Lars Kai Hansen gerne så indført på for eksempel Facebook, hvor en biograf kunne tilbyde rabat til en Facebook-gruppe, der ville se nogle film.

Lars Kai Hansen har en vision om at elektronisk markedsføring kommer til at foregå i åben dialog med brugeren. Han har dog også et ønske om at få mere kontrol over de informationer han deler.

Shitter

Skyl dine tweets i toilettet

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Et firma, der kalder sig selv, Shitter, tilbyder nu at udskrive tweets på toiletpapir.

For en pris på $35 for en Collector’s Edition kan man få sin egne tweets på 4 ruller toiletpapir, eller man kan vælge at få tweets fra den mest upopulære stjerne på sit toiletpapir. Tænk på tweets fra Sidney Lee eller Amalie som toiletpapir!

På toiletpapiret er der på hvert ark plads til 4 tweets. Toiletpapiret bliver fremstillet i USA og kan sendes til hele verden. David Gillespie, der er en af medstifterne af Shitter, siger, at Twitter-toiletpapiret ikke er ment som toiletpapir med tweets.

David Gillespie, Shitter skrev:
We didn’t want to make toilet paper out of Twitter per se — we wanted to make people smile and and also comment in a way on the state of the social Web.

Gillespie har ikke oprettet Shitter for at tjene penge, men håber, at folk har lidt at more sig over.

David Gillespie, Shitter skrev:
Our goal was never to make money, it was to put smiles on people’s faces. Judging by the reactions to date, we’ve done that, so we’ve succeeded!