mboost-dp1
SXC - ziptrivia
Hmm siden er vist nede nu. Ville ellers godt have set, hvad man kunne forvente at modtage for nogen signaler.
Edit: Nå nu kom den. Det blev jeg dog ikke klogere af.
Edit: Nå nu kom den. Det blev jeg dog ikke klogere af.
#5
En SDR modtager er en radiomodtager. Det der adskiller en SDR fra en almindelig radiomodtager er at demodulationen af signalet foregår på computeren i stedet for inde i radiomodtagerenheden. Modulationen er f.eks. AM, FM eller SSB.
Derudover er fordelen ved en SDR modtager, at man kan se et ret bredt visuelt spektrum, der repræsenterer de signaler man modtager.
Nå men altså, jeg skulle gøre det forståeligt:
Der fiser en masse satelliter rundt om jorden. En del af dem er amatørsatelitter. De er altså sat op udelukkende med formål at lave amatøreksperimenter. Disse benytter typisk radioamatørfrekvenser, da de alligevel er tilrådighed til netop den slags eksperimenter.
Nogle af dem fungerer bl.a. som "repeatere" - det betyder at du som radioamatør kan sende et signal (tale i en mikrofon) op til satellitten og så sender den det samme signal ned på en anden frekvens. Og på den måde kan du så snakke med en anden person inden for satelittens dækningsområde.
Andre amatørsatelitter fungerer enten kun som beacon, eller har måske forskellige sensore ombord, der sender forskellige oplysninger ned gennem nogle digitale signaler.
Nu er det så sådan, at hvis man prøver at få nogle elever til at fatte interesse for det, så kan det være en anelse langhåret at instruere dem i at benytte en radioamatørmodtager. Det virker måske lidt mere nærværende i stedet at koble antennen til en lille usb dongle og så tune signalet i et program, hvor man tilmed kan få en visuel repræsentation af det.
Og her er det så at der indtil videre er blevet lavet de der funcube dongles, som altså koster en del. Og inde i dem sidder der en lille chip, som er tuneren i modtageren. Den hedder E4000. Nogle nørder har så fundet ud af at den også sidder inde i forskellige DVB-T dongles, som er meget billigere. Så det her software gør det bare muligt at bruge dem som radiomodtager mellem 64-1700MHz.
En SDR modtager er en radiomodtager. Det der adskiller en SDR fra en almindelig radiomodtager er at demodulationen af signalet foregår på computeren i stedet for inde i radiomodtagerenheden. Modulationen er f.eks. AM, FM eller SSB.
Derudover er fordelen ved en SDR modtager, at man kan se et ret bredt visuelt spektrum, der repræsenterer de signaler man modtager.
Nå men altså, jeg skulle gøre det forståeligt:
Der fiser en masse satelliter rundt om jorden. En del af dem er amatørsatelitter. De er altså sat op udelukkende med formål at lave amatøreksperimenter. Disse benytter typisk radioamatørfrekvenser, da de alligevel er tilrådighed til netop den slags eksperimenter.
Nogle af dem fungerer bl.a. som "repeatere" - det betyder at du som radioamatør kan sende et signal (tale i en mikrofon) op til satellitten og så sender den det samme signal ned på en anden frekvens. Og på den måde kan du så snakke med en anden person inden for satelittens dækningsområde.
Andre amatørsatelitter fungerer enten kun som beacon, eller har måske forskellige sensore ombord, der sender forskellige oplysninger ned gennem nogle digitale signaler.
Nu er det så sådan, at hvis man prøver at få nogle elever til at fatte interesse for det, så kan det være en anelse langhåret at instruere dem i at benytte en radioamatørmodtager. Det virker måske lidt mere nærværende i stedet at koble antennen til en lille usb dongle og så tune signalet i et program, hvor man tilmed kan få en visuel repræsentation af det.
Og her er det så at der indtil videre er blevet lavet de der funcube dongles, som altså koster en del. Og inde i dem sidder der en lille chip, som er tuneren i modtageren. Den hedder E4000. Nogle nørder har så fundet ud af at den også sidder inde i forskellige DVB-T dongles, som er meget billigere. Så det her software gør det bare muligt at bruge dem som radiomodtager mellem 64-1700MHz.
6#
Rigtig god forklaring, tak for den! Men et par spørgsmål: Hvis man kun kan købe modtageren, hvor er så fidusen før man kender nogen som sender noget interessant? Og hvordan kan man selv sende et signal afsted, så skal man vel have en transmitter af en eller anden slags?
Underligt det ikke er en DVB-S tuner der har den her chip :)
Rigtig god forklaring, tak for den! Men et par spørgsmål: Hvis man kun kan købe modtageren, hvor er så fidusen før man kender nogen som sender noget interessant? Og hvordan kan man selv sende et signal afsted, så skal man vel have en transmitter af en eller anden slags?
Underligt det ikke er en DVB-S tuner der har den her chip :)
Nu bliver der sendt en masse forskelligt på det frekvensområde, som udgangspunkt er det meste over 50mhz dog line-of-sight (bortset fra når der er atmosfæriske forhold der reflekterer signaler over længere afstande - sker dog oftest kun i den lavere ende af det frekvensområde modtageren dækker) så det kræver at ens modtagerantenne "kan se" afsenderen. Går man længere ned i frekvens, typisk under 30MHz (afhængigt af forholdene) så kan radiosignalerne reflekteres på ionisfæren og derved nå mange tusinde km væk.
Nogle eksempler på signaler, der kan findes på vhf/uhf er offentlige tjenester, dvs. nogle steder stadig polti, brand (de er dog gået over til digitalt krypteret de fleste steder), vejsektor, hjemmepleje, skibstrafik, flytrafik, militæret, licensfrie radioer som PMR og 27mhz walkie bånd, virksomheder, vagtfolk - og derudover er der så også radioamatørbåndene, hvor hobby radioentusiaster som mig selv, der har bestået en prøve, må sende.
For at sende radiosignaler skal man netop have en radio transciever. Der laves en del forskellige kommercielle produkter her, både nogle der primært er til radioamatørbrug, men selvfølgelig også til virksomheder o.l. Er der tale om simplere sendere kan man med fordel konstruere nogle selv.
For at vende tilbage til satelliter:
De her amatørsatelitter er typisk bygget af studerende eller hobbyfolk, derfor bruger de også tit de afsatte frekvenser til radioamatørbrug, hvor der er specifikke områder, der er reserveret til satellitbrug. Det danske Copenhagen Suborbitals benytter også radioamatørfrekvenser til at kommunikere med deres raket.
De frekvenser man typisk bruger her ligger i vhf eller uhf båndet og er ikke anderledes end de frekvenser du stiller ind på når du tænder for din FM radio i bilen - eller - ser fjernsyn. Der er f.eks. et område på vhf fra 144-146MHz som er afsat til radioamatørbrug. Samt et område på 432-438MHz. Din almindelige "FM" radios frekvensområde er fra 87-108MHz og lige herover ommer det civile fly frekvensbånd, der går fra 118-137MHz
Årsagen til at man bruger frekvenser i vhf/uhf/shf området til satelliter er at de sjældent reflekteres i atmosfæren, så man minimerer forstyrrelser og utilsigtede signaler.
Mange af de her mindre satelliter er sender dog også så svage signaler at en retningsbestemt antenne kan være fordelagtig, eller decideret nødvendig.
Ved ikke så meget om satellit-tv modtagere, men så vidt jeg kan forstå ligger de bare lidt højere i frekvens, omkring 1GHz og derover, derudover tror jeg sådan set der ikke er den store forskel. Men det er altså ikke fordi at der er noget særligt, sådan rent frekvensområde mæssigt, ved et tv-satellit signal, der skulle gøre det mere fordelagtigt til at modtage signaler fra disse amatørsatelliter.
Nogle eksempler på signaler, der kan findes på vhf/uhf er offentlige tjenester, dvs. nogle steder stadig polti, brand (de er dog gået over til digitalt krypteret de fleste steder), vejsektor, hjemmepleje, skibstrafik, flytrafik, militæret, licensfrie radioer som PMR og 27mhz walkie bånd, virksomheder, vagtfolk - og derudover er der så også radioamatørbåndene, hvor hobby radioentusiaster som mig selv, der har bestået en prøve, må sende.
For at sende radiosignaler skal man netop have en radio transciever. Der laves en del forskellige kommercielle produkter her, både nogle der primært er til radioamatørbrug, men selvfølgelig også til virksomheder o.l. Er der tale om simplere sendere kan man med fordel konstruere nogle selv.
For at vende tilbage til satelliter:
De her amatørsatelitter er typisk bygget af studerende eller hobbyfolk, derfor bruger de også tit de afsatte frekvenser til radioamatørbrug, hvor der er specifikke områder, der er reserveret til satellitbrug. Det danske Copenhagen Suborbitals benytter også radioamatørfrekvenser til at kommunikere med deres raket.
De frekvenser man typisk bruger her ligger i vhf eller uhf båndet og er ikke anderledes end de frekvenser du stiller ind på når du tænder for din FM radio i bilen - eller - ser fjernsyn. Der er f.eks. et område på vhf fra 144-146MHz som er afsat til radioamatørbrug. Samt et område på 432-438MHz. Din almindelige "FM" radios frekvensområde er fra 87-108MHz og lige herover ommer det civile fly frekvensbånd, der går fra 118-137MHz
Årsagen til at man bruger frekvenser i vhf/uhf/shf området til satelliter er at de sjældent reflekteres i atmosfæren, så man minimerer forstyrrelser og utilsigtede signaler.
Mange af de her mindre satelliter er sender dog også så svage signaler at en retningsbestemt antenne kan være fordelagtig, eller decideret nødvendig.
Ved ikke så meget om satellit-tv modtagere, men så vidt jeg kan forstå ligger de bare lidt højere i frekvens, omkring 1GHz og derover, derudover tror jeg sådan set der ikke er den store forskel. Men det er altså ikke fordi at der er noget særligt, sådan rent frekvensområde mæssigt, ved et tv-satellit signal, der skulle gøre det mere fordelagtigt til at modtage signaler fra disse amatørsatelliter.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund