Danske unge har urealistiske forventninger til jobmarkedet

arne_v (149) skrev:

Favorable i denne sammenhæng skal bare forståes som samlet underskudsgivende.

Så hvis den ældre generation har brugt alle pengene på rødvin og kaviar, så skal det betragtes som favorabelt? Favorabelt overfor hvem?

arne_v (150) skrev:

#142

Men du rejser ikke?

Nej, modsat andre der immigrerer til USA føler jeg et medansvar for mine landsmænd.

Anders Feder (151) skrev:

Så hvis den ældre generation har brugt alle pengene på rødvin og kaviar, så skal det betragtes som favorabelt? Favorabelt overfor hvem?

De penge der er brugt eller mere præcist vil blive brugt er altså offentlige udgifter til de yngre generationer.

#153 Dokumentation? At den ældre generation har bogført dem under "udgifter til de yngre generationer" er da ikke ensbetydende med at de yngre generationer har nydt godt af dem. Jeg mindes i hvertfald ikke at have fået udbetalt de penge der er blevet brugt på eksempelvis administration i forbindelse med min skolegang eller at være blevet adspurgt hvordan de mest effektivt skulle benyttes.

Anders Feder (154) skrev:

Dokumentation? At den ældre generation har bogført dem under "udgifter til de yngre generationer" er da ikke ensbetydende med at de yngre generationer har nydt godt af dem.

Pengene er brugt på dem.

Hvorvidt de så har nydt det eller ej vides ikke.

Men langt de fleste af ydelserne er nogen man kan fravælge.

Og indtil videre er de ikke blevet fravalgt.

Det er naturligvis muligt at de kommende generationer fravælger gymnasieuddannelser, universitetsuddannelser, hospitalsophold, børnehavepladser, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp etc..

Men jeg finder det ikke sandsynligt.

Anders Feder (154) skrev:

Jeg mindes i hvertfald ikke at have fået udbetalt de penge der er blevet brugt på eksempelvis administration i forbindelse med min skolegang

Nej.

Og bortset fra at være en god kandidat til årets mest tåbelige argument, så har det vel ingen betydning.

Anders Feder (154) skrev:

eller at være blevet adspurgt hvordan de mest effektivt skulle benyttes.

Folkeskole og forskellige andre ydelser indtil du fylder 18 år har dine forældre truffet beslutning om på dine vegne.

arne_v (155) skrev:

Pengene er brugt på dem

Dokumentation?

arne_v (155) skrev:

Men langt de fleste af ydelserne er nogen man kan fravælge.

Er det virkelig? Kan man også fravælge at betale til andres forbrug af disse ydelser uden at blive kriminaliseret i det land ens forfædre har været med til at bygge op?

Grunden til at SU er en investering, er dels for at få flere folk til at tage en længere udddannelse, så de kan give flere kroner i skattekassen over deres livstid. Men det er også for at sikre en højere kvalitet af uddannede mennesker i landet.
Hvis diverse prognoser får ret, så er danmarks eneste chance på langt sigt, at leve på hjernekraft som vi alle jo ved. Men det er derfor super vigtigt at vi ud over at sikre mest mulige højt uddannede mennesker, også af en høj kvalitet. Vi har nemlig for høje lønninger til nogen sinde at kunne konkurrere på lave priser - også blandt de andre højtuddannede, og vi skal derfor være blandt de bedste højt uddannede i verden for at kunne sikre Danmark en længerevarig konkurrenceevne.
Men dermed ikke sagt at andre investeringer i uddannelse ikke ville ive et langt højere ROI, hvilket jeg i hvert fald, mener er tilfældet hvis man effektiveserede folkeskolen. At det så ville kunne spare os penge på langt sigt da folkeskolen er for dyr i forhold til outputtet - ja det gør det jo så bare mere interessant :)

Men Arne, alle de sociale ydelser som gør at mennesker er underskudsmennesker, er jo tilføjet af de ældre mennesker, men betales af de yngre.
Hvis man eksempelvis sænkede pensionsalderen til 60, så vil alle under 60 skulle betale denne regning, men ikke dem på 60+, som jo rent faktisk får disse ydelser. Dette gælder selvfølgelig også den anden vej, så når de unge i hele deres livstid betaler skat til at ældre kan gå på pension som 60, men selv ville skulle have behov for at skulle gå på pension som 67-70 årig for at kunne sikre landes økonomi når "ældreburden"(lyder så grimt) bliver et reelt problem.

Det er muligt at de unge har en lavere skatteprocent end de ældre har haft(i hvert fald på nuværende tidspunkt), men de vil til gengæld også skulle give afkald på mange af de sociale ydelser som de faktisk betaler til i hele deres liv - eksempelvis en lav pensionsalder.

Jeg er socialliberalist, så jeg synes at dem som kan skal betale for dem som ikke kan. Men jeg mener også at sikre danmarks fremtid gennem økonomisk vækst og konkurrenceevne har en højere prioritet på nuværende tidpunkt.

Anders Feder (156) skrev:

Dokumentation?

Det fremgår af velfærdskommisionens rapport og DREAM projektets simulationer.

Så enten forholder det sig sådan eller så er der en større konspiration mellem et stort antal af landets førende økonomer.

Anders Feder (156) skrev:

Er det virkelig? Kan man også fravælge at betale til andres forbrug af disse ydelser uden at blive kriminaliseret i det land ens forfædre har været med til at bygge op?

Ikke individuelt.

Kollektivt kan man ændre lovgivningen.

Men pussigt nok synes den yngre generation meget forkuseret på at spare på de ældre fremfor dem selv.

nissen (157) skrev:

Grunden til at SU er en investering, er dels for at få flere folk til at tage en længere udddannelse, så de kan give flere kroner i skattekassen over deres livstid. Men det er også for at sikre en højere kvalitet af uddannede mennesker i landet.

Jo.

Men der synes bare ikke at være nogen særlig sammenhæng mellem SU størrelse og antal der tager en videregående uddannelse.

Så hvis det var tiltænkt som investering er det en dårlig investering.

Hvis det er begrundet i et ligheds mål, så kan der nok påråbes en rimelig success.

nissen (157) skrev:

Hvis diverse prognoser får ret, så er danmarks eneste chance på langt sigt, at leve på hjernekraft som vi alle jo ved. Men det er derfor super vigtigt at vi ud over at sikre mest mulige højt uddannede mennesker, også af en høj kvalitet. Vi har nemlig for høje lønninger til nogen sinde at kunne konkurrere på lave priser - også blandt de andre højtuddannede, og vi skal derfor være blandt de bedste højt uddannede i verden for at kunne sikre Danmark en længerevarig konkurrenceevne.

Det er en meget traditionel tankegang som ofte har været fremført i de sidste 30 år.

Det er bare ikke helt indlysende at den holder vand. Hvorfor skulle DK kunne præstere så mange super uddannede der vil være bedre end XX millioner universitetsuddannede i Indien og Kina?

Det lyder mere som ønsketænkning end en realistisk startegi.

det er jo netop fordi at der er så mange andre højtuddannede i andre lande, at vi behøver højere kvalitet af højtuddannede herhjemme for på nogen måde have en chance på langt sigt.

Jeg mener bestemt ikke det er umuligt drastisk at forbedre kvaliteten af de længere videregående uddannelser i danmark. Så hvis vi formår at forbedre kvaliteten og markedsføre danske profiler som nogle af verdens bedste, så er jeg i den overbevisning at vi har en svag chance for ikke at miste vores placering.

Jeg tror bestemt ikke det er umuligt eller ønsketænkning at vi som lille land kan fokusere på at tilbyde uddannelser at høj kvalitet - men det kræver også mange ændringer.
Hvis vi bare venter uden at kæmpe for vores position, så er vi på røven da vi på ingen måde kommer til at kunne konkurrere på prisen.

arne_v (158) skrev:

Det fremgår af velfærdskommisionens rapport og DREAM projektets simulationer.

Fra Danmarks Radio:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2005/12/07/102936.htm skrev:

Efterlønsordningen skal være helt afskaffet i 2028. Det er hovedkonklusionen i velfærdskommissionens rapport om fremtidens velfærd.

Men hvis tallene er så klare, så læg dem dog frem til offentligt skue fremfor at henvise til luftige "drømme" og "simulationer".

arne_v (158) skrev:

Så enten forholder det sig sådan eller så er der en større konspiration mellem et stort antal af landets førende økonomer.

Inkompetence og grådighed er nok en mere realistisk forklaring. Navnligt når det drejer sig om cand.oecons :)

Ikke individuelt.

Kollektivt kan man ændre lovgivningen.

Og det har den ældre generation ikke gjort. Derfor må den kollektivt bære ansvaret for den extravagante finanspolitik den har ført.

Men pussigt nok synes den yngre generation meget forkuseret på at spare på de ældre fremfor dem selv.

Hvad pudsigt er der i at være fokuseret på at spare på den generation der selv har brændt pengene af?