mboost-dp1
Flickr - Jacob Bøtter
"Lyt til dem, og hjælp dem med at realisere og udvikle deres ideer, så de ikke går tabt i et land, der i den grad har brug for innovation."
I disse tider hvor de fleste firmaer kan vaelge og vrage mellem ansoegere tror jeg nok mere at det er de unge der skal justere sig til arbejdsmarket hvis de vil beholde deres job.
I disse tider hvor de fleste firmaer kan vaelge og vrage mellem ansoegere tror jeg nok mere at det er de unge der skal justere sig til arbejdsmarket hvis de vil beholde deres job.
Dette problem eksisterer ikke i den virkelige verden. For i den virkelige verden kan unge ikke få arbejde.
En hel generation er i fare for at gå tabt pga. krisen, og virksomhederne kun satser på erfaring når de endelig skal ansætte nye folk. For med alle de fyringer der foregår, har de rigeligt at vælge i mellem.
En hel generation er i fare for at gå tabt pga. krisen, og virksomhederne kun satser på erfaring når de endelig skal ansætte nye folk. For med alle de fyringer der foregår, har de rigeligt at vælge i mellem.
Som #2 også siger, er det ikke kun indstillingen, der kan være faretruende. Som ung har man ikke meget erfaring med den mere seriøse del af arbejdssektoren, især ikke inden for den kvartære og tertiære zone, derfor vil de blive vraget til fordel for de mere erfarne.
Jeg vil tro mange unge kender til hierakiet på arbejdspladsen, da de fleste i dag har et ungdomsjob, hvor der er chef, lukkeansvarlig souschef o.s.v. Problemet med ungdomssjsob er imidlertid, at de unge ikke kan klatre op ad rangstigen under deres ansættelse.
Jeg vil tro mange unge kender til hierakiet på arbejdspladsen, da de fleste i dag har et ungdomsjob, hvor der er chef, lukkeansvarlig souschef o.s.v. Problemet med ungdomssjsob er imidlertid, at de unge ikke kan klatre op ad rangstigen under deres ansættelse.
#1
Jeg vil ikke dømme på forhånd - men går ud fra du ikke er ung og har et job?
Jeg kan kun tale af min og min søsters erfaring. Min søster er uddannet markedsføringsøkonom, er 24 og har masser af erhvervserfaring - bare ikke indenfor konkret marketing. Hun har hus, mand og en lille én på 1 år. Og hun kan ikke få job. Hun søger ALT og har gjort i over 6 måneder... Det er RIGTIG mange ansøginger vi taler om. Men hun får det samme svar overalt - mangler erfaring. Man kan ikke justere sig til erfaring. Så måske virksomhederne bare skulle flå øjnene op for det enorme potentiale der ligger i unge jobsøgende?
Jeg vil ikke dømme på forhånd - men går ud fra du ikke er ung og har et job?
Jeg kan kun tale af min og min søsters erfaring. Min søster er uddannet markedsføringsøkonom, er 24 og har masser af erhvervserfaring - bare ikke indenfor konkret marketing. Hun har hus, mand og en lille én på 1 år. Og hun kan ikke få job. Hun søger ALT og har gjort i over 6 måneder... Det er RIGTIG mange ansøginger vi taler om. Men hun får det samme svar overalt - mangler erfaring. Man kan ikke justere sig til erfaring. Så måske virksomhederne bare skulle flå øjnene op for det enorme potentiale der ligger i unge jobsøgende?
Tror jeg gerne.
Unge højrøvede banditter der er blevet opdraget af reality tv stjerner der belære dem om at rigdom og success er lige om hjørnet for alle. ??
Unge højrøvede banditter der er blevet opdraget af reality tv stjerner der belære dem om at rigdom og success er lige om hjørnet for alle. ??
Undrer mig ikke en skid, folk vil ikke lave "rigtigt" arbejde længere. Skraldemand? For tabere (selvom de tjener en del mere en de fleste på kontor).
Fabriksarbejder? For hårdt, ingen prestige.
Og sådan kunne man blive ved. Jeg er selv på kontor og jeg kan sagtens følge tanken, men det er noget pjat. Der er masser af jobs derude, man skal bare øge sin horisont.
Hvis der er nogen der har lyst til at være steward så kan det da godt være jeg har en plads eller to. Det er hårdt arbejde, det giver ikke særlig meget, men til gengæld bor man på et skib og der er kost og logi, så man har ikke noget at bruge dem på alligevel.
Nej? Tænkte det nok.
Det værste er at vi går under som land på den her måde. S vil ind og hæve skatterne for firmaer, men det eneste det gør er at de alle outsourcer og så mister vi udvikling og selvstændighed. Vi bliver totalt hjælpeløse og vil være afhængige af alle andre lande, penge vil fosse ud af landet. Men hva' fa'en, så længe vi kan give samtlige indvandrere en masse goder og støtte alle de arbejdsløse mennesker i hoved og røv, så er det da perfekt, right?
Og lad være med at sig til mig at man er fattig på kontanthjælp, jeg har selv været det og ærlig talt er det ikke så meget mindre end hvad jeg tjener nu, jeg kunne sagtens klare mig for det, men der ville næppe være nye spil og tøj hver måned.
#4
Hvis min søster med tre unger og to weekendbørn kan finde arbejde midt inde i København så kan din søster også. Hun må bare lede efter en lavere stilling eller gå dør til dør, det kan sagtens lade sig gøre.
Fabriksarbejder? For hårdt, ingen prestige.
Og sådan kunne man blive ved. Jeg er selv på kontor og jeg kan sagtens følge tanken, men det er noget pjat. Der er masser af jobs derude, man skal bare øge sin horisont.
Hvis der er nogen der har lyst til at være steward så kan det da godt være jeg har en plads eller to. Det er hårdt arbejde, det giver ikke særlig meget, men til gengæld bor man på et skib og der er kost og logi, så man har ikke noget at bruge dem på alligevel.
Nej? Tænkte det nok.
Det værste er at vi går under som land på den her måde. S vil ind og hæve skatterne for firmaer, men det eneste det gør er at de alle outsourcer og så mister vi udvikling og selvstændighed. Vi bliver totalt hjælpeløse og vil være afhængige af alle andre lande, penge vil fosse ud af landet. Men hva' fa'en, så længe vi kan give samtlige indvandrere en masse goder og støtte alle de arbejdsløse mennesker i hoved og røv, så er det da perfekt, right?
Og lad være med at sig til mig at man er fattig på kontanthjælp, jeg har selv været det og ærlig talt er det ikke så meget mindre end hvad jeg tjener nu, jeg kunne sagtens klare mig for det, men der ville næppe være nye spil og tøj hver måned.
#4
Hvis min søster med tre unger og to weekendbørn kan finde arbejde midt inde i København så kan din søster også. Hun må bare lede efter en lavere stilling eller gå dør til dør, det kan sagtens lade sig gøre.
#4 Nu er marketing nok også en af de brancher som flest vil arbejde i, så det er ikke noget under hun ikke kan få arbejde - desværre :( Problemet som markedsføringsøkonom er vel også at de konkurrerer om de samme jobs som HA'er og cand.merc.'ere søger for tiden. Det er derfor en meget stejl bakke hun skal over hvis hun absolut vil have job indenfor marketing.
Kunne være hun skulle prøve at søge lidt uden for marketing, fordi selv folk med erfaring og en kandidatgrad har svært ved at få et job indenfor marketing tiden. Eller også skulle hun ydnytte sin situationen som ledig og få en bachelorgrad eller HD - det er der i hvert fald mange markedsføringsøkonomer på CBS for tiden.
#0 Jeg kan nikke genkendende til mentaliteten. Men vil så også sige at det er langt fra alle som har den mentalitet ud fra mine erfaringer. Jeg kender uden tvivl flest som ved at de vil blive nødt til at arbejde langt over 37 timer om ugen.
Kunne være hun skulle prøve at søge lidt uden for marketing, fordi selv folk med erfaring og en kandidatgrad har svært ved at få et job indenfor marketing tiden. Eller også skulle hun ydnytte sin situationen som ledig og få en bachelorgrad eller HD - det er der i hvert fald mange markedsføringsøkonomer på CBS for tiden.
#0 Jeg kan nikke genkendende til mentaliteten. Men vil så også sige at det er langt fra alle som har den mentalitet ud fra mine erfaringer. Jeg kender uden tvivl flest som ved at de vil blive nødt til at arbejde langt over 37 timer om ugen.
#4
Nogle gange bliver man altså også nød til at nedjustere sine forventninger til det job man gerne vil have. Det fandt jeg hurtigt ud af ihvertfald..
Hvis det ikke havde været for et heldigt sidste øjebliks tilbud så havde jeg fået et, i mine øjne, skod job som jeg var for god til. Men jeg havde taget det alligevel, for at komme ud og få erfaringen som alle snakker om.
Kender mange der ikke vil tage et job bare fordi det ikke lige er det de har drømt om.. Istedet går de så arbejdsløse og har ikke råd til alt det sjove..
Nogle gange bliver man altså også nød til at nedjustere sine forventninger til det job man gerne vil have. Det fandt jeg hurtigt ud af ihvertfald..
Hvis det ikke havde været for et heldigt sidste øjebliks tilbud så havde jeg fået et, i mine øjne, skod job som jeg var for god til. Men jeg havde taget det alligevel, for at komme ud og få erfaringen som alle snakker om.
Kender mange der ikke vil tage et job bare fordi det ikke lige er det de har drømt om.. Istedet går de så arbejdsløse og har ikke råd til alt det sjove..
*Sætter sig til rette med popcorn* Det skal blive godt at følge med i denne diskussion af flame der flyver frem og tilbage nu.
Magten (9) skrev:Nogle gange bliver man altså også nød til at nedjustere sine forventninger til det job man gerne vil have
Der er lige en krølle på "nedjusteringen". Hvis man som nyuddannet akademiker ikke tager et akademiker-job, som det første job, så vil man få ekstra-ekstra svært ved at få et relevant job efterfølgende. Man risikerer derfor at kaste sine 6 års universitets-uddannelse ud af vinduet, hvis man er lidt utålmodig.
Dog er "relevant"-spektraet temmelig bredt. Men "job i Netto" er sjældent relevant for akademikere.
#11
Ikke nok med du har ret, så er der også den hage at man som overkvalificeret har svært ved at komme i betragtning. Arbejdsgiveren frygter jo at man smutter så snart noget bedre og mere relevant for ens lange uddannelse byder sig.
Ikke nok med du har ret, så er der også den hage at man som overkvalificeret har svært ved at komme i betragtning. Arbejdsgiveren frygter jo at man smutter så snart noget bedre og mere relevant for ens lange uddannelse byder sig.
#11
Helt enig. Man skal selvfølgelig ikke sigte efter et job som snerydder, hvis man har brugt 6 år på universitetet :)
Men der er virkelig mange der forventer at de kan gå direkte ind i ethvert firma og overtage en stilling der er på højde med deres uddannelse. Sådan er det desværre bare ikke altid.
Helt enig. Man skal selvfølgelig ikke sigte efter et job som snerydder, hvis man har brugt 6 år på universitetet :)
Men der er virkelig mange der forventer at de kan gå direkte ind i ethvert firma og overtage en stilling der er på højde med deres uddannelse. Sådan er det desværre bare ikke altid.
#11
Nå. Jamen så må man jo bare sulte. Man behøver ikke gå fuldtid, det er tilladt at have to jobs. Et der er relevant og på deltid og et andet til at supplere sin indkomst.
edit:
Selvom et Netto job ikke er relevant, så er det god træning alligevel. Det bygger tålmodighed op og man lærer at håndtere en smule ansvar.
Dog er "relevant"-spektraet temmelig bredt. Men "job i Netto" er sjældent relevant for akademikere.
Nå. Jamen så må man jo bare sulte. Man behøver ikke gå fuldtid, det er tilladt at have to jobs. Et der er relevant og på deltid og et andet til at supplere sin indkomst.
edit:
Selvom et Netto job ikke er relevant, så er det god træning alligevel. Det bygger tålmodighed op og man lærer at håndtere en smule ansvar.
Smiley (7) skrev:#4
Hvis min søster med tre unger og to weekendbørn kan finde arbejde midt inde i København så kan din søster også. Hun må bare lede efter en lavere stilling eller gå dør til dør, det kan sagtens lade sig gøre.
Skal man blive ved klicheerne, så er forskellen måske at en arbejdsgiver tænker "1 barn? hun skal jo have 1-2 mere == barsel, uhadada", hvorimod en kvinde med 3 børn ifg alm overtro ikke skal have flere, men måske vil være ekstra loyal arbejdskraft, når det endelig lykkes at få et job.
#11-13: ja, man bliver hvad man spiser. Tog selv et job der var relevant i forhold til min uddannelse, men ikke lige drømmejobbet. efter at have været der et par år, søger jeg igen jobs, men får sjovt nok kun respons når jeg søger på jobs der minder om det job jeg har.
Det er selvfølgelig bedre end arbejdsløshed, men har sin pris. Det har krævet hårdt arbejde og efteruddannelse at det begynder at smage af en mere interessant fugl.
#11
Jeg synes, argumentationen halter en smule... (Omend det godt kan ske, at det forholder sig sådan i virkeligheden)
Tror du helst en arbejdsgiver vil ansætte en markedsføringsøkonom, der har arbejdet 4 år i Netto eller en markedsføringsøkonom, der har gået arbejdsløs i 4 år?
Jeg synes, argumentationen halter en smule... (Omend det godt kan ske, at det forholder sig sådan i virkeligheden)
Tror du helst en arbejdsgiver vil ansætte en markedsføringsøkonom, der har arbejdet 4 år i Netto eller en markedsføringsøkonom, der har gået arbejdsløs i 4 år?
Nu handler det ikke om unge kan få jobs eller ej, men at de unge har urealistiske forventninger NÅR de starter på arbejdsmakedet.
Men problemet med akademikere (specielt de humanistiske) er at deres lange uddannelser ofte ligger i et meget lille område. Og de opnår en viden og kunnen som ofte ikke direkte kan bruges af firmaer. Derfor kommer erfaring så meget i "spil" når firmaer søger folk til specifikke stillinger. F.eks marketing. Godt nok er en ansøger akademiker og højtuddannet, men hvis specialet f.eks. er engelsk eller en specifik forfatter, så er det jo ikke meget værd til en marketings stilling.
Har en veninde som læser engelsk på universitetet. Har spurgt hende hvilke jobs hun så kan få når hun engang er færdig. Hendes svar var: "Ved jeg ikke rigtigt, men har heller ikke snakket med vores vejleder endnu, som kan fortælle mig hvad jeg egentlig kan?"
I mine øjne er det godt nok et sidespor, når man skal have en vejleder til at fortælle en, hvilke type jobs man egentlig kan få....
Men problemet med akademikere (specielt de humanistiske) er at deres lange uddannelser ofte ligger i et meget lille område. Og de opnår en viden og kunnen som ofte ikke direkte kan bruges af firmaer. Derfor kommer erfaring så meget i "spil" når firmaer søger folk til specifikke stillinger. F.eks marketing. Godt nok er en ansøger akademiker og højtuddannet, men hvis specialet f.eks. er engelsk eller en specifik forfatter, så er det jo ikke meget værd til en marketings stilling.
Har en veninde som læser engelsk på universitetet. Har spurgt hende hvilke jobs hun så kan få når hun engang er færdig. Hendes svar var: "Ved jeg ikke rigtigt, men har heller ikke snakket med vores vejleder endnu, som kan fortælle mig hvad jeg egentlig kan?"
I mine øjne er det godt nok et sidespor, når man skal have en vejleder til at fortælle en, hvilke type jobs man egentlig kan få....
Den her debat har været oppe at vende en gang før, hvor det handlede om at unge har for høje forventninger til løn. Generelt set har vi unge vel altid en forventning om guld og grønne skove. Det kommer jo ikke som nogen stor overraskelse når samfundet gang på gang bekræfter de unge i at de skal have høje forventninger.
Jeg kan f.eks. huske løn debatten og kan kun nikke genkende til at ALLE firmaer er med til at skabe de høje forventninger for at markedsføre sig selv. Når man f.eks. får at vide at startlønnen et sted er 34K, men at det så viser sig at den måske kun er 29K, så er det jo klart at man bliver skuffet.
Sådan er det vel i alle kriser. I mange år inden finanskrisen blev man jo bombarderet med falske forventninger, og selvom folk forstår der er krise, skal der lidt mere til for at slette de forventninger som folk har efter så mange gode år...
Jeg kan f.eks. huske løn debatten og kan kun nikke genkende til at ALLE firmaer er med til at skabe de høje forventninger for at markedsføre sig selv. Når man f.eks. får at vide at startlønnen et sted er 34K, men at det så viser sig at den måske kun er 29K, så er det jo klart at man bliver skuffet.
Sådan er det vel i alle kriser. I mange år inden finanskrisen blev man jo bombarderet med falske forventninger, og selvom folk forstår der er krise, skal der lidt mere til for at slette de forventninger som folk har efter så mange gode år...
Kilden skrev:»Men det tegner ikke godt for fremtiden, for det, der bliver behov for fremadrettet, er netop, at vi arbejder mere. Vi bliver færre mennesker, og vi får mangel på netop de mennesker, man har spurgt i denne undersøgelse – de højtuddannede«, siger Steen Nielsen.
Hvorfor er der behov for at unge arbejder mere end generationerne før dem?
JonasLarsen (16) skrev:#11
Jeg synes, argumentationen halter en smule... (Omend det godt kan ske, at det forholder sig sådan i virkeligheden)
Tror du helst en arbejdsgiver vil ansætte en markedsføringsøkonom, der har arbejdet 4 år i Netto eller en markedsføringsøkonom, der har gået arbejdsløs i 4 år?
Det kommer an på hvad de ellers har brugt deres tid til. En markedsføringsøkonom der har været arbejdsløs i 4 år, kan jo have taget en del kurser udstedt af Arbejdsformidlingen der har relevans i forhold til hans/hendes uddannelse.
#21 Er det så ikke nærmere den ældre generation der har urealistiske forventninger til deres alderdom? Hvorfor skal det tørres af på den yngre generation at de ældre ikke har sparet op til at forsørge sig selv?
#23
Du ser forkert på det. Har ikke noget med forsørge sig selv at gøre. Vi lever længere og længere, så i fremtiden vil vi være 4-5 (og flere endda) gange så mange ældre i forhold til unge (arbejdsdygtige). Og bare for at tage et simpelt eksempel, så skal de ældre jo også have mad. Hvem skal bage brød til samfundet? Det skal de arbejdsdygtige. Men i fremtiden skal de jo bage mange gange mere brød end idag. Så enten skal flere bage brød eller også skal dem som bager brød, bage meget mere.
Så hvis forbrugerne stiger i forhold til dem som skal "lave" forbruget - så er der kun en vej: Dem som arbejder, må arbejde mere, hvis velstanden skal bibeholdes.
Du ser forkert på det. Har ikke noget med forsørge sig selv at gøre. Vi lever længere og længere, så i fremtiden vil vi være 4-5 (og flere endda) gange så mange ældre i forhold til unge (arbejdsdygtige). Og bare for at tage et simpelt eksempel, så skal de ældre jo også have mad. Hvem skal bage brød til samfundet? Det skal de arbejdsdygtige. Men i fremtiden skal de jo bage mange gange mere brød end idag. Så enten skal flere bage brød eller også skal dem som bager brød, bage meget mere.
Så hvis forbrugerne stiger i forhold til dem som skal "lave" forbruget - så er der kun en vej: Dem som arbejder, må arbejde mere, hvis velstanden skal bibeholdes.
BuzzLightbeer (10) skrev:*Sætter sig til rette med popcorn* Det skal blive godt at følge med i denne diskussion af flame der flyver frem og tilbage nu.
Dovne hund, ka' du så komme tilbage til arbejdet :-P
JonasLarsen (16) skrev:#11
Jeg synes, argumentationen halter en smule... (Omend det godt kan ske, at det forholder sig sådan i virkeligheden)
Det forholder sig sådan i virkeligheden, i hvert fald ifølge min erfaring.
mireigi (20) skrev:Det kommer an på hvad de ellers har brugt deres tid til. En markedsføringsøkonom der har været arbejdsløs i 4 år, kan jo have taget en del kurser udstedt af Arbejdsformidlingen der har relevans i forhold til hans/hendes uddannelse.
En markedsføringsøkonom vil være ude ved en såkaldt "2. aktør", som vil fokusere på at denne skal på et ubrugeligt 6-ugers kursus (som de kan tjene penge på), og derefter finde sig et job (så de kan få nogle penge for det), eller alternativt tage noget praktik eller løntilskud (som ikke koster dem noget, og som giver dem en øget chance for at tjene nogle penge).
De vil (stort set) aldrig give dig et relevant kursus. For det tager fra deres kursuspulje, uden at de kan få pengene selv, og øger ikke din chance for at få et job markant nok.
Det er private firmaer, der skal tjene penge, som ikke gør andet end at minimere deres udgifter og maksimere den statistiske chance for at du får et job, relevant eller ej, uden at de skal bruge tid eller penge på det.
Men for lige at slutte indenfor det reelle emne:
En del unge mennesker i dag har klart for store tanker om dem selv. Den hurtige success og berømmelse på TV giver dem storhedsvanvid, og manglende selvdiciplin gør dem umådeligt dovne, så snart det ikke lige er deres drøm...
Næh, afskaffelse af alle de her latterlige reality-shows, og tvungen værnepligt til alle 18-årige, så er vi ved at være der ;-)
HenrikH (25) skrev:og tvungen værnepligt til alle 18-årige, så er vi ved at være der ;-)
Vil du fortælle mig hvad godt der skulle komme ud af det?
Jeg sidder selv p.t. som nyuddannet, og har ikke fundet et job endnu.
Erfaring har jeg opsamlet gennem mine fritidsjobs (herunder en lederstilling), flere ansvarsposter i frivillige organisationer samt aftjent værnepligt (disciplinseksempel). Jeg er derfor af den opfattelse, at jeg har opsamlet en relativt stor mængde erfaring i min uddannelsestid, og kan ikke se, hvordan jeg skulle kunne nå at justere på det område inden jeg kom på arbejdsmarkedet.
Jeg leder efter alt der har en tilnærmelsesvis relevans til mit arbejde, og søger både over og under mit "egentlige akademiske niveau" uden succes. Jeg er sågar ude at søge stillinger, som man normalt ville give til ufaglærte. Der er ikke nogen jobs at få, og de jobs der er (der er trods alt 5-6 uddannelsesrelevante jobs/uge) bliver besat af de for nyligt afskedigede arbejdskræfter, der har erfaring inden for faget.
Som nyuddannet og seriøs akademiker bliver jeg derfor ikke alene kraftigt udfordret i et sultende arbejdsmarked, men også dybt forarget når et HR-bureau som Randstad tropper op og påstår at jeg ikke tager min jobsøgning alvorligt, og sætter for høje forventninger til min stilling, min fremtidige arbejdsplads og min løn.
Det lader til at en del mennesker på dette site mener at ungdommen er egoistisk og højrøvet, og bevares, I skal da være berettiget til jeres holdning. Jeg er bare ikke enig. Langt størstedelen af den danske ungdom uddanner sig med det formål at komme på arbejdsmarkedet og arbejde for at skabe en karriere. Jeg kender INGEN der har forventet at betræde en stilling med seriøst ansvar efter endt uddannelse - de fleste er sågar villig til at uddanne sig i en helt anden retning for at komme i betragtning til noget, de gerne vil.
Ungdomsopfattelsen kommer fra medierne - vær derfor sød at ignorere popkultur, når I udtaler jer om en befolkningsgruppe. Det fornærmer os andre.
Erfaring har jeg opsamlet gennem mine fritidsjobs (herunder en lederstilling), flere ansvarsposter i frivillige organisationer samt aftjent værnepligt (disciplinseksempel). Jeg er derfor af den opfattelse, at jeg har opsamlet en relativt stor mængde erfaring i min uddannelsestid, og kan ikke se, hvordan jeg skulle kunne nå at justere på det område inden jeg kom på arbejdsmarkedet.
Jeg leder efter alt der har en tilnærmelsesvis relevans til mit arbejde, og søger både over og under mit "egentlige akademiske niveau" uden succes. Jeg er sågar ude at søge stillinger, som man normalt ville give til ufaglærte. Der er ikke nogen jobs at få, og de jobs der er (der er trods alt 5-6 uddannelsesrelevante jobs/uge) bliver besat af de for nyligt afskedigede arbejdskræfter, der har erfaring inden for faget.
Som nyuddannet og seriøs akademiker bliver jeg derfor ikke alene kraftigt udfordret i et sultende arbejdsmarked, men også dybt forarget når et HR-bureau som Randstad tropper op og påstår at jeg ikke tager min jobsøgning alvorligt, og sætter for høje forventninger til min stilling, min fremtidige arbejdsplads og min løn.
Det lader til at en del mennesker på dette site mener at ungdommen er egoistisk og højrøvet, og bevares, I skal da være berettiget til jeres holdning. Jeg er bare ikke enig. Langt størstedelen af den danske ungdom uddanner sig med det formål at komme på arbejdsmarkedet og arbejde for at skabe en karriere. Jeg kender INGEN der har forventet at betræde en stilling med seriøst ansvar efter endt uddannelse - de fleste er sågar villig til at uddanne sig i en helt anden retning for at komme i betragtning til noget, de gerne vil.
Ungdomsopfattelsen kommer fra medierne - vær derfor sød at ignorere popkultur, når I udtaler jer om en befolkningsgruppe. Det fornærmer os andre.
Hmm jeg synes ikke det er helt nemt at finde ud af hvad det er for en gruppe mennesker der er tale om når man læser kilden. Er det unge i al almindelighed, eller er der kun tale om unge med en form for akademisk baggrund? For mig virker det som om der kun er tale om det sidste
Det undrer mig også at der bliver nævnt to specifikke aldersgrupper: 18-24 og 35-44 år men hvad så med dem der ligger imellem? Jeg tilhøre selv gruppen 25-34 og jeg kunne da egentligt godt tænke mig vide hvordan vi generelt står i det her.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at virksomhederne måske også selv er lidt skyld i det.
Det er mere end en gang sket at jeg til en jobsamtale har fået lovet både det ene og det andet som senere viste sig at være, om ikke løgn så et godt stykke fra virkeligheden og så er det klart at man bliver en anelse skuffet.
Det undrer mig også at der bliver nævnt to specifikke aldersgrupper: 18-24 og 35-44 år men hvad så med dem der ligger imellem? Jeg tilhøre selv gruppen 25-34 og jeg kunne da egentligt godt tænke mig vide hvordan vi generelt står i det her.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at virksomhederne måske også selv er lidt skyld i det.
Det er mere end en gang sket at jeg til en jobsamtale har fået lovet både det ene og det andet som senere viste sig at være, om ikke løgn så et godt stykke fra virkeligheden og så er det klart at man bliver en anelse skuffet.
Anders Feder (23) skrev:#21 Er det så ikke nærmere den ældre generation der har urealistiske forventninger til deres alderdom? Hvorfor skal det tørres af på den yngre generation at de ældre ikke har sparet op til at forsørge sig selv?
Ja, jeg kender flere der ikke sparer en krone op til pension på trods af at de kunne.
Personligt sparer jeg 7000kr op om måneden, hvilket jeg håber betyder at jeg har flere penge til den tid, men som også betyder at der er en masse ting jeg ikke selv kan få betalt fordi jeg har sparet op. Hvor i mod mine kære venner som ikke har sparet en krone kan få folkepensionen samt søge om en række om tilskud.
Hvor ligger grænsen så mon for om det kan betale sig eller ej at spare penge op hvis det alligevel bliver modregnet andre steder?
Helt enig #27 !
Jeg er selv uddannet Datamatiker, og har haft både praktikpladser, deltidsarbejde, internships i udlandet, ansat i udlandet og været på en folkeskole her i Danmark, og selv med alt den erfaring og løben rundt hvor jeg tager alt hvad jeg kan få, selv ting der ligger langt under min uddannelse, både evnemæssigt og lønmæssigt.
Jeg er blevet tilbudt fast arbejde et par gange nærmest hvor de tigger en om at blive, men på deltid fordi ingen har råd, selv efter jeg har tilbudt at gå ned til en 24-25k stykker ..Jeg ville være LYKKELIG hvis jeg havde et fuldtids fast arbejde, også selvom det er under mit uddannelsesniveau!
Så bevares, folk har ret til deres mening som du siger, men jeg er slet slet ikke enig. Det eneste som jeg forventer, er at kunne stå op hver morgen og gå på arbejde og LEVE et liv. Det med for høje forventninger er altså bare ikke rigtigt!
Jeg er selv uddannet Datamatiker, og har haft både praktikpladser, deltidsarbejde, internships i udlandet, ansat i udlandet og været på en folkeskole her i Danmark, og selv med alt den erfaring og løben rundt hvor jeg tager alt hvad jeg kan få, selv ting der ligger langt under min uddannelse, både evnemæssigt og lønmæssigt.
Jeg er blevet tilbudt fast arbejde et par gange nærmest hvor de tigger en om at blive, men på deltid fordi ingen har råd, selv efter jeg har tilbudt at gå ned til en 24-25k stykker ..Jeg ville være LYKKELIG hvis jeg havde et fuldtids fast arbejde, også selvom det er under mit uddannelsesniveau!
Så bevares, folk har ret til deres mening som du siger, men jeg er slet slet ikke enig. Det eneste som jeg forventer, er at kunne stå op hver morgen og gå på arbejde og LEVE et liv. Det med for høje forventninger er altså bare ikke rigtigt!
PSM (24) skrev:Og bare for at tage et simpelt eksempel, så skal de ældre jo også have mad.
Det er da ingen selvfølge? Hvis de har svært ved selv at lave mad skulle de måske have brugt deres liv på at stifte en familie, der kan bage deres skide brød selv fremfor at fyre alle deres penge af på at leve det vilde singleliv til de er så gamle at de ikke længere kan få den op og stå, og så forvente at Samfundet stiller an med tyende når de dejser omkuld af overvægt? Uanset hvordan du vender og drejer det så må der være en masse ældre der forbruger mere end de har sat børn i verden til at yde.
#24
I øjeblikket forlader de fleste arbejdsmarkedet når de er 60-68 år gamle. Det har ikke noget at gøre med om man er arbejdsdygtig eller ej. Der findes mange mennekser i starten af 70'erne som sagtens ville kunne udføre et job, men det kan de ikke i dagens danmark. Et opgør med dette system vil hjælpe markant på den såkaldte ældrebyrde.
I øjeblikket forlader de fleste arbejdsmarkedet når de er 60-68 år gamle. Det har ikke noget at gøre med om man er arbejdsdygtig eller ej. Der findes mange mennekser i starten af 70'erne som sagtens ville kunne udføre et job, men det kan de ikke i dagens danmark. Et opgør med dette system vil hjælpe markant på den såkaldte ældrebyrde.
#arbejdsmarkedet
P.g.a. den økonomiske krise så bliver der ikke ansat så mange lige nu.
Det kan ændre sig i løbet af 2-3 år eller Danmark kan få "japansk syge" og det kan vare i 10 år.
Og det er først når det ændrer sig at man for alvor kan se effekten af dette fænomen.
Der er nemlig 2 mulige effekter:
- at firmaet ansætter alligevel og chefen får grå hår
- at firmaet vælger at ansætte udlændinge i.s.f. danskere
Det sidste kan måles.
P.g.a. den økonomiske krise så bliver der ikke ansat så mange lige nu.
Det kan ændre sig i løbet af 2-3 år eller Danmark kan få "japansk syge" og det kan vare i 10 år.
Og det er først når det ændrer sig at man for alvor kan se effekten af dette fænomen.
Der er nemlig 2 mulige effekter:
- at firmaet ansætter alligevel og chefen får grå hår
- at firmaet vælger at ansætte udlændinge i.s.f. danskere
Det sidste kan måles.
En vigtig diskussion, der foregår herinde.
Under 2. verdenskrig var der ikke så meget at lave, når lyset blev slukket, så gæt selv hvilken "fritidsbeskæftigelse", der blev "dyrket" en hel del. Summa summarum: Der blev født rigtig mange børn under og i årene efter 2. verdenskrig. Disse personer nærmer sig nu pensionsalderen.
De efterfølgende generationer blev mindre og mindre, min egen (f. 1980) er en af de mindste i nyere tid. Heldigvis er fødselstallet vokset igen, men det varer altså lidt før de er gamle nok og har fået en uddannelse. Vi står altså over for den situation, at antallet af ældre i pensionsalderen vil eksplodere, samtidig med at arbejdsstyrken (antal personer i den arbejdsdygtige alder) vil falde.
Siden starten af 1990'erne og helt frem til den økonomiske krise i 2008 havde vi en af de længste perioder med stabil vækst i nyere tid, derfor er der mange unge, der ikke har prøvet andet end medgang.
I Frankrig er der i øjeblikket demonstrationer imod at hæve pensionsalderen fra 60 til 62 år, bare lige for at sætte det lidt i relation til omverdenen. Der er ingen tvivl om, at pensionsalderen er højere, når jeg kommer op i de luftlag, men vi skulle jo helst undgå at gå fra arbejde og direkte i graven.
Formålet med et af verdens højeste skattetryk skulle sjovt nok være, at pensionen er betalt gennem skatten. Det er i hvert fald den oprindelige idé.
*Tilføjelse*
Det egentlige problem er, at man ikke i tide har villet gøre noget ved problemet, vi har jo vidst det så længe! Desværre er regeringen kun valgt for 4 år af gangen, og er nødt til at klamre sig til taburetten, så de langsigtede mål, de må vente. Vi kan både klantre Poul Nyrup Rasmussen, men i allerhøjeste grad også de 2 efterfølgende Rasmussen'er for ikke at gribe ind i tide. Jo senere vi gør noget, jo mere blod kommer det til at koste!
Anders Feder (19) skrev:Hvorfor er der behov for at unge arbejder mere end generationerne før dem?
Under 2. verdenskrig var der ikke så meget at lave, når lyset blev slukket, så gæt selv hvilken "fritidsbeskæftigelse", der blev "dyrket" en hel del. Summa summarum: Der blev født rigtig mange børn under og i årene efter 2. verdenskrig. Disse personer nærmer sig nu pensionsalderen.
De efterfølgende generationer blev mindre og mindre, min egen (f. 1980) er en af de mindste i nyere tid. Heldigvis er fødselstallet vokset igen, men det varer altså lidt før de er gamle nok og har fået en uddannelse. Vi står altså over for den situation, at antallet af ældre i pensionsalderen vil eksplodere, samtidig med at arbejdsstyrken (antal personer i den arbejdsdygtige alder) vil falde.
Siden starten af 1990'erne og helt frem til den økonomiske krise i 2008 havde vi en af de længste perioder med stabil vækst i nyere tid, derfor er der mange unge, der ikke har prøvet andet end medgang.
drbravo (34) skrev:#24
I øjeblikket forlader de fleste arbejdsmarkedet når de er 60-68 år gamle. Det har ikke noget at gøre med om man er arbejdsdygtig eller ej. Der findes mange mennekser i starten af 70'erne som sagtens ville kunne udføre et job, men det kan de ikke i dagens danmark. Et opgør med dette system vil hjælpe markant på den såkaldte ældrebyrde.
I Frankrig er der i øjeblikket demonstrationer imod at hæve pensionsalderen fra 60 til 62 år, bare lige for at sætte det lidt i relation til omverdenen. Der er ingen tvivl om, at pensionsalderen er højere, når jeg kommer op i de luftlag, men vi skulle jo helst undgå at gå fra arbejde og direkte i graven.
Anders Feder (23) skrev:#21 Er det så ikke nærmere den ældre generation der har urealistiske forventninger til deres alderdom? Hvorfor skal det tørres af på den yngre generation at de ældre ikke har sparet op til at forsørge sig selv?
Formålet med et af verdens højeste skattetryk skulle sjovt nok være, at pensionen er betalt gennem skatten. Det er i hvert fald den oprindelige idé.
*Tilføjelse*
Det egentlige problem er, at man ikke i tide har villet gøre noget ved problemet, vi har jo vidst det så længe! Desværre er regeringen kun valgt for 4 år af gangen, og er nødt til at klamre sig til taburetten, så de langsigtede mål, de må vente. Vi kan både klantre Poul Nyrup Rasmussen, men i allerhøjeste grad også de 2 efterfølgende Rasmussen'er for ikke at gribe ind i tide. Jo senere vi gør noget, jo mere blod kommer det til at koste!
Jeg passer nok ikke ind. Jeg har fået et arbejde (er dog ikke startet endnu), og jeg søgte ikke en gang efter et.
drbravo (34) skrev:I øjeblikket forlader de fleste arbejdsmarkedet når de er 60-68 år gamle. Det har ikke noget at gøre med om man er arbejdsdygtig eller ej. Der findes mange mennekser i starten af 70'erne som sagtens ville kunne udføre et job, men det kan de ikke i dagens danmark. Et opgør med dette system vil hjælpe markant på den såkaldte ældrebyrde.
Der er mange steder i det offentlige hvor pensionering er obligatorisk, men der er masser af private virksomheder, hvor man ikke har den slags regler.
Jeg mere at det er manglende lyst end manglende muligheder som er problemet.
Og antallet af politikere som har mod til at foreslå at man hæver pensionsalderen til 70 er nok ret lille.
PSM (24) skrev:#23
Du ser forkert på det. Har ikke noget med forsørge sig selv at gøre. Vi lever længere og længere, så i fremtiden vil vi være 4-5 (og flere endda) gange så mange ældre i forhold til unge (arbejdsdygtige). Og bare for at tage et simpelt eksempel, så skal de ældre jo også have mad. Hvem skal bage brød til samfundet? Det skal de arbejdsdygtige. Men i fremtiden skal de jo bage mange gange mere brød end idag. Så enten skal flere bage brød eller også skal dem som bager brød, bage meget mere.
Så hvis forbrugerne stiger i forhold til dem som skal "lave" forbruget - så er der kun en vej: Dem som arbejder, må arbejde mere, hvis velstanden skal bibeholdes.
og
Cybermaze (36) skrev:En vigtig diskussion, der foregår herinde.
Under 2. verdenskrig var der ikke så meget at lave, når lyset blev slukket, så gæt selv hvilken "fritidsbeskæftigelse", der blev "dyrket" en hel del. Summa summarum: Der blev født rigtig mange børn under og i årene efter 2. verdenskrig. Disse personer nærmer sig nu pensionsalderen.
...
og
Cybermaze (36) skrev:
Det egentlige problem er, at man ikke i tide har villet gøre noget ved problemet, vi har jo vidst det så længe! Desværre er regeringen kun valgt for 4 år af gangen, og er nødt til at klamre sig til taburetten, så de langsigtede mål, de må vente. Vi kan både klantre Poul Nyrup Rasmussen, men i allerhøjeste grad også de 2 efterfølgende Rasmussen'er for ikke at gribe ind i tide. Jo senere vi gør noget, jo mere blod kommer det til at koste!
Nemlig, men det rette må være at lade alle de ældre arbejde hvis de kan (de skal have lægelige dokumentation for at slippe), men så begynder alle folk at tude helt afsindigt.
Hvis man vil gå på pension så må man selv have betalt for det i forvejen, alt andet holder ikke.
Det giver ikke meget mening at sige at så må næste generation blot betale for tidligere generations fejl (læs manglende pensions opsparing).
Men umiddelbart virker det heller ikke som om at virksomhederne gerne vil tage en der er ældre. De vil ofte hellere have en ung person som har en del erfaring, en end ældre som har meget erfaring.
Jo oftere jeg læser denne slags analyser, desto mere tror jeg at landet styres ud fra princippet del-og-hersk. Unge er næppe mere grådige end deres ældre kolleger, og arbejdsmarkedet er for tiden brutalt.
Så vidt jeg husker var et af argumenterne for efterlønnen også at det ville skabe plads i jobmarkedet og således være gavnligt for både unge og ældre - og samfundet som hele. Men i dag fremstilles det alene som de ældres ragen til sig.
Så del og hersk. De unge for sig som grådige snyltere, de ældre for sig som grådige snyltere. De arbejdende som stakkels trækkvæg, der ikke kunne drømme om at afgive pladsen og goderne. Og de arbejdsløse som passive parasitter der lever som kontanthjælpskonger.
Der findes helt sikkert løsninger. Men før vi når så langt skal vi stoppe med at dissekere samfundet og vurdere hver enkelt element for sig selv.
Så vidt jeg husker var et af argumenterne for efterlønnen også at det ville skabe plads i jobmarkedet og således være gavnligt for både unge og ældre - og samfundet som hele. Men i dag fremstilles det alene som de ældres ragen til sig.
Så del og hersk. De unge for sig som grådige snyltere, de ældre for sig som grådige snyltere. De arbejdende som stakkels trækkvæg, der ikke kunne drømme om at afgive pladsen og goderne. Og de arbejdsløse som passive parasitter der lever som kontanthjælpskonger.
Der findes helt sikkert løsninger. Men før vi når så langt skal vi stoppe med at dissekere samfundet og vurdere hver enkelt element for sig selv.
Cybermaze (36) skrev:Formålet med et af verdens højeste skattetryk skulle sjovt nok være, at pensionen er betalt gennem skatten. Det er i hvert fald den oprindelige idé.
Det har du absolut misforstået. At en hel generation fører en inkompetent og uforsvarlig skattepolitik fritager dem på ingen måde ansvaret for deres eget liv og levned. Det er i hvert fald det man får tudet ørene fulde af hvis man er del af den yngre generation.
Desuden er det ren retorik. Hvis de unge ikke vil arbejde mere så er den bare ikke længere. De gamle kan skabe sig lige så tosset de vil - de får ikke mere gratis pleje af den grund. I stedet burde de bruge deres tid på noget konstruktivt, så som at afskaffe efterlønnen.
Amen nu må Randstad stoppe, med de lønninger de lægger for dagen kan jeg godt forstå at folk ikke gider gøre specielt meget ud af det..
Nu kender jeg pt Randstad's lønninger ved TDC, og det er 105kr i timen, lige meget om det er en arbejdsdag fra 11:40 til 20:10 aften eller om det er weekend 10:00 til 16:00, Ingen tillæg eller noget som helst, ik en gang Søndag. Eneste der er ud over normal løn er "En attraktiv provisions ordning, uden loft" Hvilket i og for sig også er rigtigt nok, dog er deres satser på produkterne, så lave at hvis man skal få noget som helst ud af det, så skal alt ens fokus ligge på salg, og ikke support af dem som faktisk ringer ind for at få hjælp..
Nu kender jeg pt Randstad's lønninger ved TDC, og det er 105kr i timen, lige meget om det er en arbejdsdag fra 11:40 til 20:10 aften eller om det er weekend 10:00 til 16:00, Ingen tillæg eller noget som helst, ik en gang Søndag. Eneste der er ud over normal løn er "En attraktiv provisions ordning, uden loft" Hvilket i og for sig også er rigtigt nok, dog er deres satser på produkterne, så lave at hvis man skal få noget som helst ud af det, så skal alt ens fokus ligge på salg, og ikke support af dem som faktisk ringer ind for at få hjælp..
#27 og #32>>
Jeg findes det lidt komisk at i begge mener i er forgyldt med erfaring. Men i ikke er i stand til at finde jobs...
Den erfaring i har fået, i er sikker på i ikke er blevet snydt, ik? ;)
(Læs: Det kan godt være i selv tror i er nogle fandens karle, men derfor har andre ikke samme opfattelse).
Jeg findes det lidt komisk at i begge mener i er forgyldt med erfaring. Men i ikke er i stand til at finde jobs...
Den erfaring i har fået, i er sikker på i ikke er blevet snydt, ik? ;)
(Læs: Det kan godt være i selv tror i er nogle fandens karle, men derfor har andre ikke samme opfattelse).
#42
Det illusterer vel meget godt problematikken.
Arbejde som ikke kræver nogen form for uddannelse for en løn på 2.5 x mindstelønnen i USA (og svarende til akademiker med 10 års erfaring i diverse tiger økonomier) opfattes som værende uinteressant i Danmark.
Holder det i en verden som bliver mere og mere globaliseret??
Det illusterer vel meget godt problematikken.
Arbejde som ikke kræver nogen form for uddannelse for en løn på 2.5 x mindstelønnen i USA (og svarende til akademiker med 10 års erfaring i diverse tiger økonomier) opfattes som værende uinteressant i Danmark.
Holder det i en verden som bliver mere og mere globaliseret??
#45 Gerne for min skyld. Det vil de bare aldrig gøre, for de ved at de er nød til at nasse på de unge højtuddannede for at få regnskabet til at hænge sammen.
#47 Det kan du angiveligt:
Daniel-Dane (37) skrev:Jeg har fået et arbejde (er dog ikke startet endnu), og jeg søgte ikke en gang efter et.
Jeg regner med høj løn og massere af fritid. Fordi alt løn er høj i forhold til det jeg har nu (SU + 15 timers studiejob), og massere af fritid i den forstand at jeg kan lave hvad jeg har lyst til når jeg kommer hjem. (Kontra at jeg skal lave lektier hver aften - får jo kun rørt ved mine egne projekter i ferierne)
Et år tilbage, og så kan jeg endeligt prøve hvordan det er kun at knokle 36 timer om ugen, samt det at bo i en lejlighed større end 20 kvadratmeter :P
Men jeg har så også fået mine smæk. Et års arbejdsløshed, og så besluttede jeg mig for at det sku' nok var bedst at tage en bachelor (blev så til en kandidat), fordi ellers så er der sku' ikke meget for end at skrubbe toiletter i et supermarked.
Et år tilbage, og så kan jeg endeligt prøve hvordan det er kun at knokle 36 timer om ugen, samt det at bo i en lejlighed større end 20 kvadratmeter :P
Men jeg har så også fået mine smæk. Et års arbejdsløshed, og så besluttede jeg mig for at det sku' nok var bedst at tage en bachelor (blev så til en kandidat), fordi ellers så er der sku' ikke meget for end at skrubbe toiletter i et supermarked.
#33 & #34
I fatter jo ikke hvordan tingene hænger sammen. Vores levealder stiger og stiger. Vi bliver ældre og ældre. Lad mig skære det ud i pap:
En skønne dag bliver vi 120 år halvdelen af os. Resten dør "allerede" som 110 årige. Det er de færreste jobs 100 årige og derover kan have. Og det ville heller ikke hjælpe en skid selvom de KUNNE arbejde. Det handler om sammenhængen mellem forbrugere og forbrug. Der går masser af arbejsløse mennesker rundt idag som bare ikke kan finde jobs. Det skyldes vi som land ikke har nok forbrugere i udlandet til at købe vores varer (ellers havde vi produceret mere og der ville opstå flere arbejdspladser). Man skal se Danmark som et firma der skal sælge til forbrugerne (udlandet). Et firma kan ikke overleve ved at sælge til sig selv internt i afdelingerne. Der skal penge ind udefra.
Hvis dette "firma" så får flere og flere som går på pension, barsel, sygdom osv - så skal firmaet tjene endnu mere for at aflønne disse mennesker også. Men hvis "firmaet" ikke har kunderne, så kommer arbejdsløsheden (Danmark tjener færre penge). Og hvis der ER arbejde (kunder) - så skal de som arbejder aktivt i "firmaet" arbejde mere for at "firmaet" tjener til alle som er på barsel, pension, syge osv - før der er et reelt overskud.
Og man kan tydelig se perioderne når det går godt og skidt. For få år siden havde vi ofte 0 ansøgere til vores jobopslag. Idag har vi 500+ ansøgere pr stilling vi annoncerer.
Dvs NÅR der er arbejde. Altså NÅR det går skide godt og "kunderne" er der. Så må dem der er aktiv på arbejdsmarkedet arbejde mere, fordi der er færre i forhold til hele samfundet. (pension, barsel, syge m.m.)
I fatter jo ikke hvordan tingene hænger sammen. Vores levealder stiger og stiger. Vi bliver ældre og ældre. Lad mig skære det ud i pap:
En skønne dag bliver vi 120 år halvdelen af os. Resten dør "allerede" som 110 årige. Det er de færreste jobs 100 årige og derover kan have. Og det ville heller ikke hjælpe en skid selvom de KUNNE arbejde. Det handler om sammenhængen mellem forbrugere og forbrug. Der går masser af arbejsløse mennesker rundt idag som bare ikke kan finde jobs. Det skyldes vi som land ikke har nok forbrugere i udlandet til at købe vores varer (ellers havde vi produceret mere og der ville opstå flere arbejdspladser). Man skal se Danmark som et firma der skal sælge til forbrugerne (udlandet). Et firma kan ikke overleve ved at sælge til sig selv internt i afdelingerne. Der skal penge ind udefra.
Hvis dette "firma" så får flere og flere som går på pension, barsel, sygdom osv - så skal firmaet tjene endnu mere for at aflønne disse mennesker også. Men hvis "firmaet" ikke har kunderne, så kommer arbejdsløsheden (Danmark tjener færre penge). Og hvis der ER arbejde (kunder) - så skal de som arbejder aktivt i "firmaet" arbejde mere for at "firmaet" tjener til alle som er på barsel, pension, syge osv - før der er et reelt overskud.
Og man kan tydelig se perioderne når det går godt og skidt. For få år siden havde vi ofte 0 ansøgere til vores jobopslag. Idag har vi 500+ ansøgere pr stilling vi annoncerer.
Dvs NÅR der er arbejde. Altså NÅR det går skide godt og "kunderne" er der. Så må dem der er aktiv på arbejdsmarkedet arbejde mere, fordi der er færre i forhold til hele samfundet. (pension, barsel, syge m.m.)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund