Elektronikgiganten Samsung har netop lanceret firmaets første kommercielle kurvede OLED-tv’er.
Prisen på den innovative fladskærmsmodel ligger på omkring 13.000 amerikanske dollars, og der er i denne sammenhæng således tale om et 55” fleksibelt display.
Samsung selv mener, at de med deres ilddåb af denne fjernsynstype starter en ny æra for personer, der virkelig sætter pris på høj kvalitet, og firmaet begynder i forbindelse med udgivelsen også deres serie af “Flawless TV”, som lover topkvalitet og ikke en eneste dårlig pixel på skærmen.
Samsungs kurvede OLED-skærme har været længe undervejs siden vi så dem første gang ved CES i januar, men flere uventede problemer har siden holdt fjernsynene væk fra markedet.
Ved annonceringen understregede Samsung desuden, at firmaet virkelig ser denne teknologi som fremtiden, og at de derfor udelukkende vil fokusere deres produkter i denne retning det kommende år.
Modellen lanceres i Korea i dag, men der foreligger ingen data om, hvornår og om denne model kommer i Europa eller om vi må vente på firmaets næste generation af kurvede tv.