mboost-dp1

Microsoft Corporation

Windows-smartphones er billigere at producere end nogensinde

- Via Bloomberg - , redigeret af Emil , indsendt af Magten

Teknologigiganten Microsoft, der gennem de sidste par år har arbejdet på firmaets smartphone-styresystem Windows Phone, forventer at de næste år kan producere Windows 7-smartphones til den halve pris af, hvad produktionen kostede ved systemets udgivelse.

Microsoft tilskriver firmaets tætte samarbejde med hardware-producenter som Qualcomm æren for optimeringen, der ifølge Microsoft gavner såvel firmaet som forbrugerne.

Informationen kommer fra Microsofts Windows Phone-chef, Andy Lees, der for nylig deltog i et interview i Hong Kong. Andy Lees understregede dog, at den aktuelle salgspris afhænger af forhandlerne, der allerede nu har modtaget de første telefoner med Windows Phone 7.5 Mango.

Det amerikanske firma håber, at de sænkede produktions-omkostninger kan være med til at få firmaets styresystem mere frem på markedet, hvor det i øjeblikket halter efter både iOS og Android.

SXC - Obscenity

Ingen sammenhæng mellem mobiltelefoni og kræftudvikling

- Via BBC - , redigeret af Emil , indsendt af DiZaster

Der har gennem de seneste år været heftige diskussioner om en mulig sammenhæng mellem mobiltelefoni og kræftsvulster i hjernen. Diskussionen har blandt andet haft indflydelse på opsættelse af telefonmaster, men nu tyder nye resultater fra et dansk forskerhold på, at der ikke findes nogen sammenhæng mellem de to ting.

Forskerne bag undersøgelsen kommer fra Institute of Cancer Epidemiology, et institut under Kræftens Bekæmpelse, og målingerne kommer i forlængelse af flere mindre undersøgelser med samme resultat.

I deres redegørelse skriver forskerholdet således, at folk, der dagligt anvender en mobiltelefon, har lige så stor risiko for at udvikle kræft i hjernen, som folk der ikke ejer en telefon, og at der derfor ikke kan påvises en sammenhæng.

Undersøgelsen er baseret på studier af mere end 350.000 mennesker over mere end 18 år, og undersøgelsen bliver derved en af de mest troværdige og grundige undersøgelser på området nogensinde.

Resultaterne blev for nylig offentliggjort på britiske Medical Journals hjemmeside til stor glæde for verdens mobilselskaber.

DanID

NemID-nøgleviser endelig frigivet

- Via Nets DanID - , redigeret af Pernicious , indsendt af Woozle

Den elektroniske udgave af papkortet fra NemID er fra i dag endelig på gaden og kan erhverves fra Nets’ DanID-hjemmeside til en pris på 99 kr, der også dækker forsendelse.

Nøgleviseren har en batterilevetid på minimum tre år, men skulle gerne kunne holde endnu længere. Viseren gør det muligt at gemme det nuværende NemID-papkort væk, men det er dog stadig nødvendigt at beholde, da det skal bruges igen, når en ny nøgleviser skal bestilles, eller den gamle skal spærres.

Den nye nøgleviser fås i farverne sort og hvid og har en størrelse på 5,5 cm gange 2,5 cm.

Google Inc.

Google også på vej med ny version af Reader

- Via Google Reader Blog - , redigeret af Net_Srak

I stil med det nye design til Gmail og Google Docs er også Google Reader på vej i en ny version, som ud over nyt design også fjerner enkelte eksisterende funktioner, der i stedet erstattes af Google+.

Sociale muligheder så som tilføjelsen af venner, abonnering på andre menneskers feeds og linkdeling bliver derfor fjernet, og mulighederne flyttes i stedet til Googles sociale netværk Google+, som dermed integreres bedre med Reader.

Google anerkender, at nogle brugere vil være utilfredse med disse ændringer og derfor kunne ønske at flytte til en anden tjeneste. For at imødekomme disse brugere har Google også gjort muligheden for eksportering af data bedre, så man nu også kan tage eksisterende sociale data med sig.

Google lover, at den nye version af Reader kommer denne uge.

Google

Microsofts licensaftaler dækker nu mere end halvdelen af alle Android-produkter

- Via Microsoft on the Issues - , redigeret af Avenger-

Microsoft har annonceret deres 10. licensaftale med en producent af Android-produkter. Denne gang er det virksomheden Compal, som har skrevet under.

Dermed har Microsoft nu licensaftaler med så mange producenter, at de dækker mere end halvdelen af alle Android-produkter, der fremstilles.

Microsoft skrev:
We’re putting in place a series of agreements that are reasonable and fair to both sides. Our agreements ensure respect and reasonable compensation for Microsoft’s inventions and patent portfolio. Equally important, they enable licensees to make use of our patented innovations on a long-term and stable basis.

Google har højlydt klaget over, hvad de kalder Microsofts angreb på Android, men Microsoft beder Google om at “vågne op”.

Microsoft skrev:
For those who continue to protest that the smartphone patent thicket is too difficult to navigate, it’s past time to wake up. […] we’ve put together comprehensive licensing programs that address not only our own needs but the needs of our customers and partners as well. As our recent agreements clearly show, Android handset manufacturers are now doing the same thing. Ultimately, that’s a good path for everyone.

Compal laver smartphones og tablet-computere for tredjeparter og omsætter årligt for $28 milliarder.

sxc.hu - simonok

Microsofts YouTube-kanal hacket

- Via GeekWire - , redigeret af Avenger-

Microsofts officielle YouTube-kanal blev i går overtaget af en ubuden gæst, som slettede alle kanalens eksisterende videoer for i stedet at erstatte dem med sine egne.

De nye videoer bad om sponsorater, og kanalen fik derudover også indsat beskeden “I DID NOTHING WRONG I SIMPLY SIGNED INTO MY ACCOUNT THAT I MADE IN 2006 :/” – Hvad dette hentyder til, ved vi ikke.

Microsoft bekræftede i nat overtagelsen, og de har nu fået kontrollen over YouTube-kanalen tilbage. Firmaet vil ikke gå i detaljer med, hvordan hackeren overtog kanalen i første omgang, men lover, at de arbejder sammen med YouTube for at sikre kontoen fremover.

Google Inc.

Android Market runder 500.000 indsendte apps

- Via Read/WriteWeb - , redigeret af Pernicious

Android-styresystemets applikationsbutik Android Market nåede ifølge tal fra Research2Guidance i september måned op over 500.000 godkendte indsendelser.

Dermed er antallet af indsendte applikationer til Android Market tæt på tallet for Apples App Store, som har modtaget knap 600.000 applikationer. Ifølge Research2Guidance bør Android Market overhale App Store, inden året er omme.

Tallene fra Research2Guidance viser også, at Google er nødt til at fjerne langt flere applikationer fra sin butik end Apple. Hele 37 % af det samlede antal applikationer på Android Market er blevet fjernet igen, mens tallet er på 24 % for Apple. På Microsofts Windows Phone Marketplace er 13 % af applikationerne blevet fjernet igen.

78 % af applikationerne, som fjernes fra Android Market, er gratis.

Piratpartiet

Det tyske Piratparti rider på en bølge af succes

- Via TorrentFreak - , redigeret af Pernicious , indsendt af Gridlock

Efter det tyske Piratparti i september blev valgt ind i Berlins delstatsparlament, har partiet oplevet en øget interesse og en enorm forøgelse i antallet af vælgere – i hvert fald hvis man skal tro de seneste meningsmålinger.

Piratpartiet ville ifølge målingerne såldes blive landets tredje største parti, hvis der blev afholdt valg nu. Partiet står nemlig til at få hele 10 % af stemmerne på national plan, hvorved partiet ser ud til at have firdoblet antallet af vælgere siden valget i 2009.

I lighed med alle andre Piratpartier i verden er det tyske Piratpartis politik baseret på et ønske om en fælles kultur, gratis viden og et grundlæggende privatliv.

Formanden, stifteren og manden bag Piratpartiets succes, Rick Falkvinge, understreger dog over for pressen, at selvom disse meningsmålinger er en fantastisk nyhed for partiet, så er de langt fra et valgresultat, men snarere end indikation for, at partiet gør det godt i Berlins delstatsparlament.

Om Piratpartiet får samme medvind ved det rigtige valg, må tiden vise.

Anonymous

Anonymous blæser til angreb på børneporno

- Via ZDNet - , redigeret af Pernicious , indsendt af praktikant muffe AKA pewbe

Hackergruppen Anonymous har netop taget ansvaret for nedlæggelsen af mere end 40 internetsider, der blev brugt til deling af børneporno, mens mere end 1.500 navne og adresser på brugere ligeledes er blevet offentliggjort.

Disse angreb er efter sigende de første i rækken i en ny Anonymous-kampagne, hvor hackergruppen via YouTube og Pastebin blæser til angreb mod pædofile.

Ifølge Anonymous’ offentliggjorte tidslinje startede kampagnen den 14. oktober, da Anon-medlemmer på Hidden Wiki opdagede en liste kaldet “Hard Candy”, der var “dedikeret til at linke børneporno”.

Hidden Wiki er en såkaldt Darknet-side, der indeholder information fra undergrunds-sider, som ikke kan findes via søgemaskiner eller blive set af almindelige internetbrugere.

Anonymous hævder, at langt hovedparten af de pædofile sider deler et digitalt fingeraftryk med hosting-serveren Freedom Hosting, og at gruppen den 14. oktober bad Freedom Hosting om at fjerne linkene til børneporno-siderne fra deres server. Freedom Hosting ignorerede imidlertid denne advarsel, hvilket resulterede i, at serverne var nede allerede aftenen efter.

Efter at have lagt Freedom Hosting ned, fremviste Anonymous endnu en børneporn-liste fra Hidden Wiki, “Lolita City”, hvorfra 1.589 navne på brugere blev offentliggjort via Pastebin.

Sammen med offentliggørelsen beder hackergruppen ligeledes “FBI, Interpol eller andre lovudøvende bureauer, der skulle falde over listen om, at bruge den til at efterforske og bringe retfærdighed over de mennesker, som findes på listen”

Anonymous har på deres YouTube-channel posted en kampagne-video, der kan findes her.

flickr - Andrew Feinberg

Facebook opretter dig som skjult bruger, hvis du ikke selv bliver medlem

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious , indsendt af BetaLyte

Det populære sociale medie Facebook er blevet beskyldt for at oprette såkaldte “skygge-profiler” af personer, der ikke er registreret på det sociale netværk.

Profilerne bliver angiveligt oprettet ved hjælp af indsamlede oplysninger fra synkroniserede smartphones, e-mails, IM-samtaler og så videre fra allerede registrerede brugere, der derved ubevidst udleverer de kontakter, der ikke er registreret på Facebook.

Anklagen kommer fra Europe Versus Facebook, der er en organisation, som formidler kritik af Facebook, og er blot én blandt mange, som er angivet mod det sociale medie, der indtil videre har resulteret i en høring af Facebook Irland i næste uge.

Facebook er forpligtet til at udlevere data fra ikke-amerikanske brugere til USA, hvis de bliver bedt om det, men dette gælder naturligvis ikke data fra ikke-brugere.

Facebook selv mener, at mediet kun udleverer den data, de skal ifølge loven, og at den irske lov om databeskyttelse ikke dækker over den ekstra information, Facebook gemmer vedrørende sine brugere.