mboost-dp1

Flickr - Grantuking

Google tvunget til at slå automatiske søgeforslag fra i Japan

- Via Japan Times - , redigeret af Pernicious

Googles velkendte funktion, som automatisk foreslår søgeord, når man skriver i søgefeltet, er af retten i Tokyo blevet dømt til at slå funktionen fra, efter man har godkendt en underskriftsindsamling, der beder søgegiganten om at gøre netop det.

Underskriftsindsamlingen er blevet startet af en japansk mand, der mener, at funktionen bryder med brugerens privatliv, hvilket førte til, at han har mistet sit arbejde. Manden klager over, at man, når man skriver hans navn i søgemaskinen, bliver foreslået søgeord, der forbinder ham med kriminel aktivitet. Siden han blev fyret for flere år siden, har det derfor ikke været muligt for ham, at finde et andet arbejde.

Hiroyuki Tomita, mandens advokat skrev:
It could lead to irretrievable damage, such as job loss or bankruptcy, just by displaying search results that constitute defamation or violation of the privacy of an individual person or small and medium-size companies […] It is necessary to establish a measure to enable swift redress for damage in the event of a clear breach.

Google nægter indtil videre at følge rettens ordre med begrundelsen, at de befinder sig i USA, og derfor ikke er underlagt japansk lov.

Google Inc.

Oracle og Google igen tvunget til forhandlingsbordet

- Via Ars Technica - , redigeret af Pernicious

Retssagen hvor Oracle har sagsøgt Google for at bruge Java-teknologi i Android, står til at begynde den 16. april, men inden da har retten beordret de to firmaer til igen at gå til forhandlingsbordet i et forsøg på at løse uenighederne uden om retten.

Beslutningen tog sagens dommer i fredags med beskeden om, at mødet senest måtte finde sted den 9. april, altså kort inden retssagens begyndelse.

Det er ikke første gang, de to teknologigiganter tvinges til at snakke sammen. Sidste år tvang dommeren også de to virksomheder til at mødes, og både Googles Larry Page og Oracles Larry Ellison fik besked på, at de skulle være til stede. Dengang resulterede mødet som bekendt ikke i enighed, hvorfor det da heller ikke virker synderligt sandsynligt, at det kommende møde vil få et anderledes udfald.

Læs også: Google og Oracle kan ikke nå til enighed om Android

LG

Rygte: Her er LG Lucid 4G’s specifikationer

- Via Android Community - , redigeret af Pernicious

LGs kommende mid/high-end smartphone, LG Lucid eller LG Cayman om man vil, har gennem den sidste uges tid været emne for en masse rygter og spekulationer, men nu synes en ny report fra Droid-Life at bekræfte mange af de tidligere rygter.

LG Lucid forventes således at komme med en 1,2 GHz dual-core processor af ukendt oprindelse, 8 GB intern hukommelse, Android 4.0 Ice Cream Sandwich eller en midlertidig 2.3-version til hurtig opgradering og en 4”-skærm, der beklædes med Gorilla Glass.

Endvidere skulle telefonen komme med et stort 1700 mAh-batteri, der skulle give fuld udnyttelse af telefonens 4G LTE-forbindelse over en lang periode uden opladning.

Rapporten melder imidlertid ikke noget om en sd-kortholder, hvilket synes en smule underligt på en enhed med kun 8 GB hukommelse.

LG Lucid forventes at blive officielt annonceret i løbet af næste uge, mens der endnu ikke findes en kendt pris på enheden.

Rovio

10 millioner Angry Birds Space-downloads på 3 dage

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Efterfølgeren til det populære Angry Birds, der nærmest har opnået kult-status verden over, Angry Birds Space, er blevet downloaded mere end ti millioner gange indenfor de første 3 dage efter lanceringen, det meddeler udviklerne bag spillet Rovio i dag.

Angry Birds Space blev lanceret i torsdags som en gratis applikation med reklamer til Android og som en betaling-app til iOS, hvor der også findes en hd-version til iPads.

Rovio har desværre ikke frigivet nogen data vedrørende fordelingen de to styresystemer imellem, og ej heller data om, hvor populær hd-versionen har været.

Også Windows Phone-brugere kan se frem til en snarlig version af det populære spil, som ifølge Rovio allerede er i støbeskeen. Dette vil sandsynligvis øge populariteten af Angry Birds Space yderligere, eftersom den originale version stadig ligge som en af top-applikationerne på Windows Phone Marketplace.

instagram

Instagram åbner en “pre-registration” side til Android-brugere

- Via Android Community - , redigeret af Pernicious

Billeddelings-applikationen Instagram, der har vundet stor popularitet blandt iOS-brugere, har lanceret en hjemmeside, der fungerer som forud-registrering til den kommende Android-version af programmet.

Skriver man sig op på hjemmesiden, bliver man blandt de første til at modtage applikationen når den er klar, hvilket ifølge teamet bag applikationen er “meget snart”, selvom der endnu ikke er blevet givet en specifik dato.

Android-versionen, som efter sigende skulle være bedre end den populære iOS-version, der med sine små 30 millioner downloads må siges at være en stor spiller på markedet, gør brug af samme delingssystem som det kendes fra iOS, mens holdet bag applikationen ikke ønsker at gå i yderligere detaljer.

Det blev tilbage i december 2011 annonceret, at Instagram var på vej til Android, og siden dengang har mange ventet i spænding på at se det færdige produkt.

Man kan skrive sig op til Instagram til Android her

Samsung

Samsung-event den 30. marts – er Samsung Galaxy S III på vej?

- Via Eurodroid - , redigeret af Pernicious

Forbipasserende englændere kunne i dag bevidne, at den Phones 4U-forhandler der findes på Oxford Street i London, reklamerede med en Samsung-event den 30. marts.

Dette fik naturligvis alverdens medier til at gætte på, hvad Samsung har i sinde at afsløre, og med den seneste uges intensiverende rygter om Samsung Galaxy S III, håber mange, at begivenheden er sat i scene for at annoncere Samsungs nye flagskib.

Phones 4U var samme kæde, der i sin tid fik førsteret til at sælge Galaxy Nexus, der ligeledes var en Samsung-produceret smartphone, men med rygter om en Galaxy S III-lancering sidst i april synes begivenheden måske at ligge en smule tidligt til at være vedrørende netop denne smartphone.

Teaseren, som ses på billedet til højre, er i øjeblikket alt vi ved, og både Samsung og Phones 4U nægter i skrivende stund at udtale sig om emnet.

remora.ca

Microsoft gennemfører aktion imod botnets

- Via The Microsoft Blog - , redigeret af Pernicious

Microsoft har i samarbejde med en række finansielle organisationer gennemført, hvad de kalder deres “hidtil mest komplekse indsats for at forstyrre botnets”. Virksomheden fortæller, at aktionen er gået ud over det berygtede ZeuS-botnet.

Med en dommerkendelse i hånden konfiskerede to Microsoft-ansatte sammen med U.S. Marshals Service servere fra to amerikanske firmaer, som hostede command-and-control-servere for botnets. Omkring 800 domæner er også blevet beslaglagt, da de har ført til sider med malware, som kunne inficere computere, der besøgte domænerne, og derefter stjæle netbankoplysninger.

Aktionen havde modsat Microsofts tidligere aktioner imod botnets ikke til formål helt at nedlægge målene, men i stedet at strategisk forstyrre deres gøren så meget, at deres bagmænd vil tage økonomisk skade i lang tid fremover.

Ifølge Microsoft er de botnets, som de har gennemført aktionen imod, samlet skyld i skader for mere end en halv milliard dollars.

Facebook

Facebook prøver at få ret til ’Book’

- Via Wired - , redigeret af Net_Srak

Facebook har igennem tiden kæmpet mange kampe om rettigheder til at bruge ordet ’face’ og ’book’. De har blandt andet 73 registerede varemærker hos den amerikanske Patent og Varemærkestyrelse, hvor de blandt andet har registeret ’Facebook’, ’Like’, ’F’, ’Face’, ’FB’ og ’Wall’ som navne og logoer i for eksempel klasserne for computer software og tjenester.

Facebook fik 2010 registeret varemærket ’Face’ i klassen for telekommunikation. Facebook har muligvis også prøvet at registrere ’Book’ som varemærke i USA. I Europa er der en varemærkeansøgning på ’Book’, hvor den seneste behandling var negativ.

En registrering af et varemærke er dog ikke nødvendig, hvis et firma kan vise, at deres produkter eller firma har opnået et særligt kendetegn i den brede offentlighed. Det vil sige, at hvis man hører navnet Lego, vil den almindelige bruger forbinde det med legetøjsklodser og et rødt logo med hvide bogstaver.

Facebook prøver nu at udøve kontrol over deres registrerede og uregistrerede varemærker ved at skrive det ind i deres slutbrugeraftale. Den ændrede slutbrugeraftale skriver, at man som bruger af Facebook, ikke må benytte sig af Facebooks varemærker. Her er ordet ’Book’ kommet med ind.

nye Slutbrugeraftale, Facebook skrev:
You will not use our copyrights or trademarks (including Facebook, the Facebook and F Logos, FB, Face, Poke, Book and Wall), or any confusingly similar marks, except as expressly permitted by our Brand Usage Guidelines or with our prior written permission.

Den nye slutbrugeraftale er ikke trådt I kraft endnu.

Denis Ticak fra et advokatfirma i Ohio, Benesch, Friedlander, Coplan og Aronoff LLP, mener ikke at Facebook ved at inkludere ’Book’ i deres slutbrugeraftale, kan opnå en ligeså stærk beskyttelse som ved en registering.

Denis Ticak, Benesch, Friedlander, Coplan og Aronoff LLP skrev:
The ‘book’ addition to the user agreement isn’t as strong as a registered trademark or copyright, but provides extra protection. Adding that term merely changes the agreement we all become a party to when we accept the terms of service/use the site/etc. So, it offers some layer of protection against use of ‘book’ in, say, a company or website name. But, it only extends to those who accept the statement of rights and responsibilities.’ Let’s say you go out and create ‘Brodkinbook.’ Whether or not they have a registered trademark on ‘book,’ since you in all likelihood use Facebook and so have accepted that contract, they can arguably prevent you from using that name on the site.

KODA

Musikbloggere skal ikke betale til KODA

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak

Da KODA i efteråret 2011 bad musikbloggen ’Wonders Make Joy’ om at betale for den musik de delte via deres blog, skabte det en kraftig debat.

Læs mere newz: Dansk musik-blog får ‘Ja’ fra kunstnere, men ‘Nej’ fra KODA

Debatten handlede især om, at musikerne havde givet musikbloggen ’Wonders Make Joy’ lov til at dele deres musik på deres blog. Efterfølgende har KODA haft nogle dialogmøder med musikbloggerne, hvor KODA er kommet med et forslag til en betalingsmodel, der blandt andet indebar, at musikbloggen kunne komme til at betale op mod 4.000 kr. per år samt et krav om, at musikbloggen ikke måtte have en indtjening større end 5.000 kr per år.

Læs mere newz: KODA laver ny prismodel for brug af musik på blogs

Efter nogle flere dialogmøder mellem KODA og musikbloggerne har KODA nu valgt at droppe betalingen fra musikbloggene. Anders Lassen, direktør i KODA, erkender at man ikke havde en forståelse for den rolle musikbloggerne spiller i den danske musikbranche. Det skriver Politiken

Anders Lassen, KODA skrev:
Vi er også blevet klogere i forhold til, hvilken rolle bloggerne spiller og kommer til at spille som en del af musikkens tidlige økosystem. For vores medlemmers skyld er det vigtigt ikke at bygge en barriere op for det her system, der baserer sig på idealisme og frivilligt arbejde.

For at musikbloggene ikke skal betale til KODA, skal de have accept fra de kunstnere de promovere samt registrere sig med en webadresse hos KODA. Derudover skal musikbloggen skrive om musik, og musikken skal være et supplement til teksten, musikbloggen må ikke være kommerciel eller have kommercielle interesser i reklamer eller promoverede events.

Fra musikbloggen Regnsky.dk lyder der ikke overraskende glade toner. Eva Laksø, der er en af folkene bag Regnsky.dk mener, at KODA endeligt har lavet den prismodel hun mener bør gælde.

Eva Laksø, Regnsky.dk skrev:
Det er et rigtig godt tiltag fra Koda’s side. Deres tidligere udspil hæmmede både de etablerede bloggere og hele vækstlaget. Ved at gøre det gratis for musikbloggere at skrive om musik, laver man de regler jeg mener bør gælde – nemlig at man retter sig efter musikernes ønsker.

Musikbloggene er et sted, hvor ukendte kunstnere kan promovere deres musik overfor et større publikum. For eksempel har bandet ’Ulige Numre’ brugt musikbloggene som promovering, hvor de sendte deres musikvideo ’København’. Musikvideon er nu set 350.000 gange på Youtube, og ’Ulige Numre’ er nu brudt igennem. Bandets forsanger, Carl Emil Petersen mener, at musikbloggene har en vigtig funktion for at sprede ukendt musik.

Carl Emil Petersen, Ulige Numre skrev:
Vi henvendte os til bloggerne med en video, og vi var klar over, at den havde et viralt potentiale, og her var bloggerne ret essentielle for udbredelsen. De har stor betydning, og det er vigtigt ikke at slå dem ihjel ved at pålægge dem gebyrer.

RIM

RIM uddeler 2.000 Blackberry 10 telefoner til udviklere

- Via CNET News - , redigeret af Net_Srak

I et forsøg på at øge støtten til Blackberry 10, vil RIM uddele 2.000 stk. Blackberry 10 telefoner på deres konference i Orlando i maj til app-udviklere.

Alec Saunder, der er vicedirektør hos RIM siger, at de udleverede Blackberry 10 ikke vil have samme design og brugerinterface som den endelige version af Blackberry 10. Uddelingen af Blackberry 10 er udelukkende, så app-udviklere kan få fat i Blackberry 10’s software.

Alec Saunders, RIM skrev:
The experience on this device from a consumer’s perspective is not in any way indicative of what the final experience on BlackBerry 10 will be like. We are holding that back to create the interest around that at launch time.

Blackberry Playbook kører allerede med en version af Blackberry 10’s software. Til Playbook findes der over 10.000 apps, som skulle kunne portes til Black Berry 10.

I en spørgeundersøgelse fra IDC og Appcelerator, var der 89% der var interesseret i at lave IOS-apps, mens der var 79% for Android og kun 16% for Blackberry.