mboost-dp1
Sony Computer Entertainment
Men det eneste jeg kan finde om det er fra Ars Technica og linket til patentet virker ikek mere:
http://arstechnica.com/old/content/2005/08/5257.ar...
Dvs et patent der daekker alle former for enkelte valg af numre fra en liste med 3 faset hierarki.
Ellers fandt jeg en masse nyheder om selve soegsmaalene, etc, men intet hvor der var link til det reelle patent.
http://arstechnica.com/old/content/2005/08/5257.ar...
A method of selecting at least one track from a plurality of tracks stored in a computer-readable medium of a portable media player configured to present sequentially a first, second, and third display screen on the display of the media player, the plurality of tracks accessed according to a hierarchy, the hierarchy having a plurality of categories, subcategories, and items respectively in a first, second, and third level of the hierarchy
Dvs et patent der daekker alle former for enkelte valg af numre fra en liste med 3 faset hierarki.
Ellers fandt jeg en masse nyheder om selve soegsmaalene, etc, men intet hvor der var link til det reelle patent.
fidomuh (102) skrev:Ellers fandt jeg en masse nyheder om selve soegsmaalene, etc, men intet hvor der var link til det reelle patent.
Er det ikke det, jeg skriver i post 100?
Men, så lad mig hjælpe:
http://patft.uspto.gov/netacgi/nph-Parser?Sect2=PT...
Og ja, det er stadig mere end bare en folderstruktur.
fidomuh (104) skrev:Serioest. Du har mad skills med den patent-soeger der..
Ja, jeg er også datamatiker. Men på trods af mine ufattelige evner til patent søgnig tog det mere end 2 minutter af finde det med google, udfra den første linie i kravet, du postede og så "patent number".
#105
... Det var ment i sammenhaeng.
Patentet begraenser sig ikke til at vaere "Artist -> Album -> Number", det gaar meget laengere. Det er faktisk eneret paa at laegge sit musik i orden i et 3 faset hierarki. Uanset om du saa bruger genrer eller "Din mor"/"Din far"/"musiknummer.mp3" :(
Og det er netop dette jeg mener med at det er alt for generisk og aabenlyst.
[add]
Er vi ikke ogsaa ude i at "stifinder" i en Windows Mobile enhed vil bryde dette patent hvis det viser en musik-folder-struktur? :)
#106
Jeg vidste at jeg skulle have gaaet i skole! :P
... Det var ment i sammenhaeng.
Patentet begraenser sig ikke til at vaere "Artist -> Album -> Number", det gaar meget laengere. Det er faktisk eneret paa at laegge sit musik i orden i et 3 faset hierarki. Uanset om du saa bruger genrer eller "Din mor"/"Din far"/"musiknummer.mp3" :(
Og det er netop dette jeg mener med at det er alt for generisk og aabenlyst.
[add]
Er vi ikke ogsaa ude i at "stifinder" i en Windows Mobile enhed vil bryde dette patent hvis det viser en musik-folder-struktur? :)
#106
Jeg vidste at jeg skulle have gaaet i skole! :P
fidomuh (107) skrev:Er vi ikke ogsaa ude i at "stifinder" i en Windows Mobile enhed vil bryde dette patent hvis det viser en musik-folder-struktur? :)
Nej, patentet beskriver en særlig måde at præsentere og vælge medie-emner på en enhed med en lille skærm.
SUMMARY OF THE INVENTION
The present invention provides an efficient user interface for a small portable music player. The invention is suitable for use with a limited display area and small number of controls to allow a user to efficiently and intuitively navigate among, and select, songs to be played. By using the invention, very large numbers of songs can be easily accessed and played.
Man kan starte med at kigge her http://ip-guiden.dkpto.dk/om-ip-rettigheder.aspx hvor Patent og Varemærkestyrelsen har skrevet lidt om patenter, varemærker, design og ophavsret.
Den eneste forbindelse mellem ophavsret og patenter er at begge rettigheder er immatrelle rettigheder. Ophavsret, §1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id... dækker litteratære eller kunstneriske værker herunder også kildekoden til edb-programmer. Patenter, §1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id... dækker tekniske opfindelser. Dvs. kildekoden i et edb-program er ikke dækket, hvorimod selve metoden til at udføre trin 1, trin 2, trin 3 etc. eller eks. at en processor/komponentder kan udføre en kryptering af information på en bestemt måde.
Patent(ansøgningen) er hemmeligholdt indtil 18 måneder efter indleveringsdagen medmindre ansøgningen er trukket tilbage af ansøger, henlagt eller godkendt (hvorved det så bliver offentliggjort). Behandlingen af en patentansøgning inkl. søgning og brevskrivning (i Danmark) vil typisk tage 20-40 timer afhængig af teknisk område. Til søgning af patenter(ansøgninger) er der flere værktøjer. Patenter er kategoriseret efter forskellige klassesystemer se eks. http://v3.espacenet.com/eclasrch?locale=en_ep&... der overordnet set er inddelt i nogle tekniske områder, der bliver mere findelt i de enkelte tekniske områder. Eks. er computerteknologi sat ind under området Physics (G), der herefter hører under 'omputing, calculating, counting' (G06). Videre hører elektriske computere ind under G06-F. Herfra kan man så gå videre ned til eks. mus, processorer, talegenkendelse etc.
Patenter på software dækker fremgangsmåder (software) og apparater (hardware) til enten at udføre bestemte ting eller en kombination af kendt teknik, der har en overraskende virkning eller adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik.
Et patent består af flere dele. Dels skal patentet beskrive med tekst og figurer hvad der er kendt, hvorledes den patenterede opfindelse adskiller sig fra kendt teknik, samt beskyttelsesomfanget. Beskyttelsesomfanget er angivet i et eller flere krav, hvor en ekspert indenfor det tekniske område som patentet dækker, skal kunne udføre opfindelsen alene ved hjælp af kravene. Desuden skal patentet i sin helhed beskrive opfindelsen tilstrækkelig detaljeret til at opfindelsen kan udføres. Det skal her siges at bare fordi patentets titel er en Stige, så dækker beskyttelsesomfanget af patentet ikke alle stiger. Det er måske kun at stigens trin er udstyret med skridsikker måtter, der er beskyttet. Dermed kan andre stadig godt lave en stige og sælge dem, dog ikke med skridsikker måtter.
Patentet er en kontrakt mellem opfinderen og samfundet, hvor opfinderen af den patenterede opfindelse kan få et monopol /eneret til at tjene penge på opfindelsen i et givent tidsrum (maks 20/25 år) mod at opfinderen offentliggør sin opfindelse. Dermed kan andre bygge videre/forbedre på den patenterede opfindelsen og føre udviklingen af teknologien videre, mens man samtidig belønner opfinderen af den patenterede opfindelse. Tidsrummet opfindelsen er beskyttet gælder fra indleveringsdagen af patentansøgningen til maks 20/25 år efter.
Patenter er nationale. Det vil sige, at et patent i Danmark ikke har retsvirkning i eks. Tyskland eller Storbritannien. Derfor giver det ikke mening at tale om et verdenspatent, da det nærmeste man kommer "et verdenspatent", er en patentansøgning (PCT-ansøgning - se http://www.wipo.int/patentscope/en/) som kan bruges som en grundansøgning til flere lande. Med en PCT-ansøgning kan således bruge samme indleveringsdag og søge i både USA, Tyskland og Kina. Der er også noget, der hedder et EP-patent. Det er formelt set ikke et europæisk patent, da det skal godkendes i de enkelte medlemstater herunder Danmark. At det så er en formel process er så en anden sag. I øjeblikket arbejder man på et rigtigt EU-patent, der vil være et "rigtigt" europæisk patent a la nationale patenter.
Et udstedt patent kan bruges til at forbyde andre at kommercialisere den patenterede opfindelse. Hvis man har fået godkendt et patent med gode krav, har man så at sige ret til at forbyde andre at tjene penge/kommercialisere på den patenterede opfindelse. Det vil sige, at hvis man opfinder en fremgangsmåde til at fremstille medicinen til at influenza, kan du forbyde andre bruge (præcis) samme fremgangsmåde.
Det er ingen hemmelighed at patenter er dyre. Dels er der omkostninger til indlevering i et eller flere lande, dels er der eventuelle oversættelsesomkostninger og dels er der sagsomkostninger ifm. krænkelser, forlig etc. Dette skal holdes op mod fordelen ved at kunne forbyde andre at bruge lige netop den tekniske feature, der gør ens produkt unik. Eks. at ens bil har skivebremser i modsætning til konkurrenternes biler uden bremser (meget tænkt eksempel). De andre konkurrenter er så tvunget til enten at finde en alternativ måde at bremse på eks. ved at slå en stolpe ned i asfalten og bede til Gud, eller at forbedre den patenterede opfindelse og så evt. håbe på en "billig" licens. En anden ofte valgt mulighed er at gøre indsigelse mod patentet - dvs. sige at patentet er ugyldigt eller indskrænke det så meget som muligt.
Desværre findes der firmaer, der som eneste eksistens har at opkøbe patenter/ få godkendt patenter og så sagsøge andre firmaer uden at bruge disse patenter til at producere produkter. Disse firmaer kaldes med et slangudtryk for Patent Trolls http://en.wikipedia.org/wiki/Patent_troll.
Desværre er det ikke alle myndigheder herunder USA der har tid nok til at undersøge opfindelsen angivet i kravene. Dermed kan søgningen være ufuldstændig og patentet er godkendt på et for tyndt grundlag. Dette ses især i USA, hvor sagsbehandlerne der ofte har for få timer til at lave en fyldestgørende undersøgelse. Desuden har nogle lande herunder USA tilladt både softwarepatenter og forretningsmetoder i modsætning til den europæiske lovgivning. Dog er det også muligt til en vis grad at få et "softwarepatent". Kravene skal blot formuleres, således at opfindelsen i kravene løser et teknisk problem. Et teknisk problem kunne være at forbedre hastigheden af en krypteringsalgoritme, der eks. muliggør hurtigere kommunikation. For mere information hvordan eks. EPO behandler "software" patenter kan jeg henvise til http://www.epo.org/law-practice/case-law-appeals/c... hvor der i pdf-dokumentet fra side 16-25 beskrives hvad EPo anser som patenterbart og ikke-patenterbart.
Det LG har gjort med en preliminary injunction svarer vistnok til at fogeden nedlægger fogedforbud mod en virksomhed om at stoppe produktionen af et produkt eller importere varer som et indledende skridt i en retsag mellem virksomeheden og en anden part, der omhandler rettigheder angående produktet. Dermed bliver krænkelsen af rettighederne dermed mindre e.g. forbrydelsen så at sige mindre. For Sony gælder det vel nu om at enten at gøre indsigelse mod LG's patenter eller appellere afgørelsen eller sådan noget. Er ikke ekspert på det her.
suk
Den eneste forbindelse mellem ophavsret og patenter er at begge rettigheder er immatrelle rettigheder. Ophavsret, §1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id... dækker litteratære eller kunstneriske værker herunder også kildekoden til edb-programmer. Patenter, §1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id... dækker tekniske opfindelser. Dvs. kildekoden i et edb-program er ikke dækket, hvorimod selve metoden til at udføre trin 1, trin 2, trin 3 etc. eller eks. at en processor/komponentder kan udføre en kryptering af information på en bestemt måde.
Patent(ansøgningen) er hemmeligholdt indtil 18 måneder efter indleveringsdagen medmindre ansøgningen er trukket tilbage af ansøger, henlagt eller godkendt (hvorved det så bliver offentliggjort). Behandlingen af en patentansøgning inkl. søgning og brevskrivning (i Danmark) vil typisk tage 20-40 timer afhængig af teknisk område. Til søgning af patenter(ansøgninger) er der flere værktøjer. Patenter er kategoriseret efter forskellige klassesystemer se eks. http://v3.espacenet.com/eclasrch?locale=en_ep&... der overordnet set er inddelt i nogle tekniske områder, der bliver mere findelt i de enkelte tekniske områder. Eks. er computerteknologi sat ind under området Physics (G), der herefter hører under 'omputing, calculating, counting' (G06). Videre hører elektriske computere ind under G06-F. Herfra kan man så gå videre ned til eks. mus, processorer, talegenkendelse etc.
Patenter på software dækker fremgangsmåder (software) og apparater (hardware) til enten at udføre bestemte ting eller en kombination af kendt teknik, der har en overraskende virkning eller adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik.
Et patent består af flere dele. Dels skal patentet beskrive med tekst og figurer hvad der er kendt, hvorledes den patenterede opfindelse adskiller sig fra kendt teknik, samt beskyttelsesomfanget. Beskyttelsesomfanget er angivet i et eller flere krav, hvor en ekspert indenfor det tekniske område som patentet dækker, skal kunne udføre opfindelsen alene ved hjælp af kravene. Desuden skal patentet i sin helhed beskrive opfindelsen tilstrækkelig detaljeret til at opfindelsen kan udføres. Det skal her siges at bare fordi patentets titel er en Stige, så dækker beskyttelsesomfanget af patentet ikke alle stiger. Det er måske kun at stigens trin er udstyret med skridsikker måtter, der er beskyttet. Dermed kan andre stadig godt lave en stige og sælge dem, dog ikke med skridsikker måtter.
Patentet er en kontrakt mellem opfinderen og samfundet, hvor opfinderen af den patenterede opfindelse kan få et monopol /eneret til at tjene penge på opfindelsen i et givent tidsrum (maks 20/25 år) mod at opfinderen offentliggør sin opfindelse. Dermed kan andre bygge videre/forbedre på den patenterede opfindelsen og føre udviklingen af teknologien videre, mens man samtidig belønner opfinderen af den patenterede opfindelse. Tidsrummet opfindelsen er beskyttet gælder fra indleveringsdagen af patentansøgningen til maks 20/25 år efter.
Patenter er nationale. Det vil sige, at et patent i Danmark ikke har retsvirkning i eks. Tyskland eller Storbritannien. Derfor giver det ikke mening at tale om et verdenspatent, da det nærmeste man kommer "et verdenspatent", er en patentansøgning (PCT-ansøgning - se http://www.wipo.int/patentscope/en/) som kan bruges som en grundansøgning til flere lande. Med en PCT-ansøgning kan således bruge samme indleveringsdag og søge i både USA, Tyskland og Kina. Der er også noget, der hedder et EP-patent. Det er formelt set ikke et europæisk patent, da det skal godkendes i de enkelte medlemstater herunder Danmark. At det så er en formel process er så en anden sag. I øjeblikket arbejder man på et rigtigt EU-patent, der vil være et "rigtigt" europæisk patent a la nationale patenter.
Et udstedt patent kan bruges til at forbyde andre at kommercialisere den patenterede opfindelse. Hvis man har fået godkendt et patent med gode krav, har man så at sige ret til at forbyde andre at tjene penge/kommercialisere på den patenterede opfindelse. Det vil sige, at hvis man opfinder en fremgangsmåde til at fremstille medicinen til at influenza, kan du forbyde andre bruge (præcis) samme fremgangsmåde.
Det er ingen hemmelighed at patenter er dyre. Dels er der omkostninger til indlevering i et eller flere lande, dels er der eventuelle oversættelsesomkostninger og dels er der sagsomkostninger ifm. krænkelser, forlig etc. Dette skal holdes op mod fordelen ved at kunne forbyde andre at bruge lige netop den tekniske feature, der gør ens produkt unik. Eks. at ens bil har skivebremser i modsætning til konkurrenternes biler uden bremser (meget tænkt eksempel). De andre konkurrenter er så tvunget til enten at finde en alternativ måde at bremse på eks. ved at slå en stolpe ned i asfalten og bede til Gud, eller at forbedre den patenterede opfindelse og så evt. håbe på en "billig" licens. En anden ofte valgt mulighed er at gøre indsigelse mod patentet - dvs. sige at patentet er ugyldigt eller indskrænke det så meget som muligt.
Desværre findes der firmaer, der som eneste eksistens har at opkøbe patenter/ få godkendt patenter og så sagsøge andre firmaer uden at bruge disse patenter til at producere produkter. Disse firmaer kaldes med et slangudtryk for Patent Trolls http://en.wikipedia.org/wiki/Patent_troll.
Desværre er det ikke alle myndigheder herunder USA der har tid nok til at undersøge opfindelsen angivet i kravene. Dermed kan søgningen være ufuldstændig og patentet er godkendt på et for tyndt grundlag. Dette ses især i USA, hvor sagsbehandlerne der ofte har for få timer til at lave en fyldestgørende undersøgelse. Desuden har nogle lande herunder USA tilladt både softwarepatenter og forretningsmetoder i modsætning til den europæiske lovgivning. Dog er det også muligt til en vis grad at få et "softwarepatent". Kravene skal blot formuleres, således at opfindelsen i kravene løser et teknisk problem. Et teknisk problem kunne være at forbedre hastigheden af en krypteringsalgoritme, der eks. muliggør hurtigere kommunikation. For mere information hvordan eks. EPO behandler "software" patenter kan jeg henvise til http://www.epo.org/law-practice/case-law-appeals/c... hvor der i pdf-dokumentet fra side 16-25 beskrives hvad EPo anser som patenterbart og ikke-patenterbart.
Det LG har gjort med en preliminary injunction svarer vistnok til at fogeden nedlægger fogedforbud mod en virksomhed om at stoppe produktionen af et produkt eller importere varer som et indledende skridt i en retsag mellem virksomeheden og en anden part, der omhandler rettigheder angående produktet. Dermed bliver krænkelsen af rettighederne dermed mindre e.g. forbrydelsen så at sige mindre. For Sony gælder det vel nu om at enten at gøre indsigelse mod LG's patenter eller appellere afgørelsen eller sådan noget. Er ikke ekspert på det her.
suk
hmm, det var måske et lige lovligt langt indlæg, men jeg syntes bare, at de foregående debattører lige skulle have nogle ting på plads angående patenter og ophavsret. Der var nogle uklarheder ang. forskellen mellem ophavsret og patenter.
Kort sagt: Ophavsret er ikke patenter.
Ophavsret er kunstneriske eller litteratære værker herunder også kildekoden i EDB-programmer
Patenter er retten til at forbyde andre at tjene penge på en (teknisk) opfindelse.
Kort sagt: Ophavsret er ikke patenter.
Ophavsret er kunstneriske eller litteratære værker herunder også kildekoden i EDB-programmer
Patenter er retten til at forbyde andre at tjene penge på en (teknisk) opfindelse.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund