mboost-dp1

NASA

Voyager 1 måske lige på kanten til at forlade Solsystemet

- Via Jet Propulsion Laboratory - , redigeret af Pernicious

Data fra NASA viser, at Voyager 1 er nået ud i en ny og hidtil ukendt del af Solsystemet, hvis man ser på den kosmiske stråling, som rumsonden registrerer. Det betyder, at den er tæt på helt at forlade heliosfæren, der er det område af rummet, som Solen dominerer.

Ændringen i den kosmiske stråling blev registreret den 25. august 2012 knap 18 milliarder kilometer fra Solen. Niveauet af kosmiske stråler fanget i heliosfæren faldt til under 1 % af den tidligere mængde, mens man pludselig sporede en stigning i antallet af galaktisk kosmisk stråling til et niveau, man ikke har set siden rumsondens opsendelse.

Med ændringen i den kosmiske stråling er der allerede to tegn på, at rumsonden nu er lige på kanten til at forlade heliosfæren og dermed nå den interstellare del af rummet. NASA vil dog ikke sige dette med sikkerhed før endnu en indikator, retningen af magnetiske linjer, modtages og bekræfter de andre data.

Voyager 1 har siden sin opsendelse i 1977 bevæget sig væk fra Solen, og står til at blive det første menneskabte objekt til helt at forlade vores solsystem.





Gå til bund
Gravatar #1 - mfriis
21. mar. 2013 09:09
voyager-er-ved-at-forlade-solsystemet
voyager-1-ved-solsystemets-graense
voyager-1-paa-graensen-til-interstellar-rum

Godt nok er grænsen "fluffy" men 4 nyheder på 2 år om at den enten allerede har eller er lige ved er måske lidt i overkanten.
Gravatar #2 - mihtnick
21. mar. 2013 09:55
Enig. Skriv en nyhed når de mener at den rent faktisk har forladt solsystemet. Ikke flere af de her lige-ved-nyheder..
Gravatar #3 - NeoGeo
21. mar. 2013 10:04
Just the tii-iiip.
Gravatar #4 - sg17a
21. mar. 2013 10:06
mihtnick (2) skrev:
Enig. Skriv en nyhed når de mener at den rent faktisk har forladt solsystemet. Ikke flere af de her lige-ved-nyheder..


Man ved aldrig, måske er der en skilt med 'Nu er grænsen nået'.

- Nej, grænsen på solsystemets grænse er følgende:
http://en.wikipedia.org/wiki/Heliosphere skrev:
The heliopause is the theoretical boundary where the Sun's solar wind is stopped by the interstellar medium; where the solar wind's strength is no longer great enough to push back the stellar winds of the surrounding stars.


Så er det måleudstryret på V1 som skal tolkes.

men det undrer mig at NASA udsender samme pressemeddelelse så mange gange. Måske er det i mangel på bedre nyheder?
Gravatar #5 - sg17a
21. mar. 2013 10:23
Som et lille addendum så skev NASA tilbage i 2003 om grænsen mellem solsystemet og rummet:

http://www.nasa.gov/vision/universe/solarsystem/voyager_heliosphere.html skrev:
The heliopause is the last boundary of that region where interstellar space, or matter from other stars, takes over as the ruler of the roost. Voyager isn't expected to reach the area for another 20 years. Entering the fluid region known as the heliosheath, past the theoretical boundary of the 'termination shock,' however, marks the first step toward that ultimate goal. The heliosheath represents a mixing bowl-region in which smaller amounts of solar wind mix with gas from outside our solar system.


Jeg synes det er interessant at bemærke at Voyager ikke vil passere denne grænse i 20 år. Så måske vil denne pressemeddelelse fra NASA forekommer årligt frem til 2023 ? Eller også har man fået meget viden om Heliospausen siden 2003.
Gravatar #6 - vision-dk
21. mar. 2013 10:31
Det er måske lidt offtopic, men denne video sætter virkelig afstandende i perspektiv:
[url= lille rejse[/url]
Gravatar #7 - Nåkja
21. mar. 2013 10:31
In other news: Solen er på vej til at brænde ud.
Gravatar #8 - Keeper32
21. mar. 2013 11:08
Data fra NASA viser, at Voyager 1 er nået ud i en ny og hidtil ukendt del af Solsystemet

Det er den vel også nu... og nu... og nu...
Gravatar #9 - Bacon
21. mar. 2013 11:12
.....mens man pludselig sporede en stigning i antallet af galaktisk kosmisk stråling til et niveau, man ikke har set siden rumsondens opsendelse.

... så der var meget galaktisk kosmisk stråling før opsendelsen??
Gravatar #10 - HenrikH
21. mar. 2013 12:00
#6: Alternativt: http://htwins.net/scale2/

#9: Samme type stråling som fra solen af.... Det er grænsen hvor solens stråling "går ud" med solen fra andre strjerner...
Gravatar #11 - Hack4Crack
21. mar. 2013 12:20
mihtnick (2) skrev:
Enig. Skriv en nyhed når de mener at den rent faktisk har forladt solsystemet. Ikke flere af de her lige-ved-nyheder..

Hvis man har fundet ukendte data, så er det da en nyhed værd, uanset hvor i universet et objekt befinder sig.



Bacon (9) skrev:
... så der var meget galaktisk kosmisk stråling før opsendelsen??

haha ja, i virkeligheden er vores solsystem, og vores boble bare en vanddråbe, som befinder sig på en kopi-jord, med samme atmosfære, bare meget større :P
Gravatar #12 - stesve
21. mar. 2013 19:32
Voyager 1, opsendt i en tid hvor Tysk tv knapt kunne ses med en stue antenne, formår at sende data over 18000000000 km.

Hvis bare RTL havde kigget NASA lidt over skulderen, ville vi være opvokset med dårligt synkroniserede serier.
Gravatar #13 - emilbp
22. mar. 2013 05:28
#1 #2
Det lader til at Randall Munroe er enig i dagens stribe: http://xkcd.com/1189/
Gravatar #14 - tentakkelmonster
22. mar. 2013 11:45
#12: Jeg er lykkelig for at det ikke skete! :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login