mboost-dp1

Google Inc.

Tyskland vil forbyde Google Analytics

- Via Digi.no - , indsendt af kastrup

I Tyskland har myndighederne siden 2008 gjort opmærksom på, at de mener, Googles analyseværktøj Google Analytics bryder med landets persondatalovgivning.

Det førte i november 2009 til, at Google og det tyske svar på Datatilsynet begyndte forhandlinger om, hvordan situationen kunne løses. Forhandlingerne er nu afbrudt af de tyske myndigheder, idet de ikke mener, Google efterkommer deres ønsker.

Google har foretaget visse ændringer og lavet et browser-plugin, der kan anonymisere en bruger over for Analytics, men kernen i anklagen er, at der sendes data om tyskere til USA, hvilket myndighederne mener, stadig er tilfældet.

For at stoppe Analytics vil myndighederne helt forbyde brugen af den i landet og forbereder nu en testsag mod en af landets større hjemmesider. Målet er at give siden en bøde, hvis de holder på at benytte Analytics, og ad den vej tvinge hjemmesider til at fravælge analyseværktøjet.

Også i Norge er de bekymrede over Google Analytics, men her har man endnu ikke overvejet, om Google skal tvinges til at ændre praksis, eller der på anden måde skal indføres restriktioner.





Gå til bund
Gravatar #51 - afaik
13. jan. 2011 19:21
#9 og #12:
Det dumme er jo ikke at virksomhederne kan bruge informationen til deres forretning - eftersom du selv vælger om du vil indgive den eller ej.
Problemet er den amerikanske "Patriot Act", en lovgivning, der giver staten adgang til al indsamlet information fra, bl.a., Google og Facebook.
Der er desværre mange der ikke ved at det er tilfældet.

Så uddannelse på området skal virkelig forøges, men vi kender jo også forbrugernes typiske reaktion: Forærgelse og forglemsomhed.
Derudover er det jo at sætte fart i debatten, fordi der indtil videre ikke været synlige embedsmæssige protester, og Tyskland er en stor europæisk nation.
Gravatar #52 - Whoever
13. jan. 2011 19:45
Jeg vil bare lige minde om at dansk lovgivning omfatter data-BEHANDLING, og ikke [edit] kun [edit slut] lagring. Videresendelse af en IP adresse er en databehandling, og er derfor omfattet at persondataloven (så vidt jeg kan læse på retsinfo.dk).

I Danmark er spørgsmålet vil blot om det er nok at skrive i en privatlivspolitik på en underside at man videresender IP-adressen, eller om man skal spørge om tilladelse eksplicit. Hvis det er sidstnævnte, der er gældende, så er der en hel del hjemmesider der skal omkodes i en fart!
Gravatar #53 - Alrekr
13. jan. 2011 20:11
#52, det kan du vel hurtigt tage op med Datatilsynet? Det er et meget relevant spørgsmål.
Gravatar #54 - el_barto
14. jan. 2011 09:20
Whoever (44) skrev:
Google Analytics, som #18 også nævner, er ulovligt at bruge i Danmark som lovgivningen er p.t., MEDMINDRE en virksomhed spørger om tilladelse til at logge din IP (IP adresser er i Danmark personhenførbare), eller evt. skriver det i en policy/terms og viser denne (umiddelbart behøves den ikke vises før du bruger siden jf. www.dst.dk (Danmarks Statistik) og deres privatlivspolitik).


Hvorfor skulle det være ulovligt? Alle webservere logger de besøgendes IP-adresser.

Du må gerne komme med et link til lov der forbyder det - eller bedre endnu, en domsafsigelse fra en dansk myndighed.

Nåh nej, tomme postulater igen...Jeeez.
Gravatar #55 - Whoever
14. jan. 2011 09:28
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id...
http://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/d...

IP adresser er så vidt jeg kan se personhenførbare fordi de med adgang til kundeoplysninger hos teleselskaber kan spores direkte til dig.
Gravatar #56 - Whoever
14. jan. 2011 09:52
Tilføjelse:
http://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/arkiv-over-...

Se her under Datatilsynets svar (for dem der ikke gider læse det, så er IP-adresser omfattet persondataloven, men regnes ikke for følsomme oplysninger. En sammenkædning mellem IP adresse og navn, adresse osv regnes dog for følsomme oplysninger, hvilket ligger til grund fro Antipiratgruppens spørgsmål).

Summa Summarum: IP-adresser ER personfølsomme oplysninger, og ER omfattet af persondataloven (§6)

M.a.o. er Google Analytics og andre lign. produkter brugt ulovligt hvis brugerens IP adresse databehandles og/eller videresendes uden samtykke fra brugeren.
Gravatar #57 - Athinira
14. jan. 2011 09:52
#55: Det er bare spekulationer fra din side. Det kræver jo netop at du har adgang til kundeoplysningerne hos teleselskaberne. Hvor mange er det lige der har det igen? Der er stor forskel på at have en IP og på at have et navn.

Udover IP skal du forøvrigt også bruge tidspunkt. IP-adresser skifter.

Jeg kender ikke det debatforum i Danmark der ikke gemmer ens IP adresse når man skriver et indlæg (i tilfælde at kriminalitet som at poste links til børneporno, poste trusler eller andet), så umiddelbart er det fuldt ud lovligt at logge IP-adresser.

Derudover har du jo så også grupper som APG. Deres (tidligere) piratjagter ville heller ikke være lovlige under denne forudsætning.

Edit: Netop som du postede din tilføjelse.

Det er værd at bemærke denne sætning i din tilføjelse:
"Datatilsynet lagde i udtalelsen til grund, at Antipiratgruppen kun behandler oplysninger, som organisationen er kommet i besiddelse af gennem offentligt tilgængelige kilder"

Et besøg på en hjemmeside må også antages at være en "offentligt tilgængelig kilde". Du vælger frivilligt at bevæge dig derind.

Artiklen nævner derudover at SAMMENHÆNGEN mellem IP adresse og navn må karakteriseres som en oplysning der går under persondatalovens § 6. Dette gælder dog ikke for IP adresser alene så vidt jeg kan se.
Gravatar #58 - Whoever
14. jan. 2011 10:22
Fra afgørelsen:
Behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om navn, adresse og IP-adresse skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7.

Frivilligt ja, men jeg kan jo ikke vide om virksomheden bag benytter min IPadresse i forbindelse med videre databehandling. Det kræver jo ikke lagring af en IP for at drive et forum eller vise en hjemmeside. Men det er her man kan løse det ved at kræve accept af terms of usage.

Jeg har altså fast IP altid (fra Fullrate).
Jeg siger jo ikke at det ikke er ulovligt at logge en IP adresse. Blot at man, såfremt IP adressen er omfattet af persondataloven, og det tyder det på den er, skal sørge for samtykke fra den person til hvem IP adressen er tildelt.
Gravatar #59 - Athinira
14. jan. 2011 10:40
Whoever (58) skrev:
Fra afgørelsen:
Behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om navn, adresse og IP-adresse skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7.


I den konkrete sag behandles navn og adresse kun EFTER indhentelsen af IP-adresse, hvilket kan være årsagen til at de valgte at inkludere IP i ovenstående sætning. Derfor mener jeg stadigvæk der kan være tvivl.

Derudover vil jeg gerne lige kort vende tilbage til persondataloven kort, i første omgang § 6 stk. 3:
§ 6, Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt.


Så oplysningerne kan faktisk godt videregives hvis stk. 1, nr. 7 er overholdt. Lad os lige tage et kig på den igen engang:
7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.


Siden en IP-adresse ikke kan kædes sammen med et navn uden en dommerkendelse kan det sagtens hænde at en IP-adresse i sig selv kan videregives, da en IP adresse i sig selv sagtens kan anses som værende en mere eller mindre uskyldig oplysning der enkeltstående ikke er til skade for den registrerede. I det tilfælde vil virksomhedens (hjemmesiden/Google Analytics) interesse sagtens kunne vurderes til at overstige hensynet til den registrerede, da en IP adresse uden intention om indhentelse af en dommerkendelse ikke nødvendigvis er pålagt særlige hensyn.

Anyway den her diskussion er alligevel nyttesløs i den konkrete sag her da en hurtig søgning afslører at Google Analytics IKKE registrerer din IP-adresse :-)
http://groups.google.com/group/analytics-help/web/...
Gravatar #60 - Whoever
14. jan. 2011 10:48
HAHAHA!! Godt fundet!! Det lyder dog lidt mærkeligt i forhold til den tyske sag....

Jeg er ret overbevist om at reklame/optimering af forretningsgange ikke er berettiget interesse, da det handler om mersalg (juridisk berettiget, vi kan hurtigt blive enige om at det er berettiget ud fra et forretningsmæssigt synspunkt :D)

EDIT:
Men jeg tænker at spørge Datatilsynet, så kan vi jo se om et par måneder hvad de siger (eller hvad deres sagsbehandlingstid nu er)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login